Markedets billigste bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger om Rejseleder

Her finder du spændende bøger om Rejseleder. Nedenfor er et flot udvalg af over 2 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Niels Seeberg & Flemming Thomsen
    147,95 - 172,95 kr.

    Sultne spøgelser er en fortælling om to venner, Abel og Teiner, som har forladt Danmark for at bosætte sig i feriebyen Hua Hin i Thailand, hvor expats fra hele verden danser rundt om guldkalven i deres higen efter det søde liv på første klasse. Abel bliver rejseleder, og Teiner arbejder som musiker, da de beslutter sig for at skrive en bog sammen om kærlighedens vilkår mellem mennesker fra to vidt forskellige kulturer. Under arbejdet med bogen møder de den stenrige englænder Larry, der med sin kæreste, Pun, køber ejendomme, spiller golf og åbner en engelsk pub. Andre personer er en belgisk elefantpige og hendes thailandske kæreste, den danske munk Wilhelm, hippien Jake, den transkønnede Jeab og caféejeren Lars. Netop som bogen er ved at tage form, drages de to hovedpersoner ufrivilligt ind i et mystisk spil, hvor grådige skikkelser dukker frem af mørket. Læserne føres ned i dybe grotter, besøger de fordruknes helvede og tages med til expat-jetsettets vellystige liv i Vietnam og Laos. Uddrag af bogen Himlen er oversået med stjerner. Et betagende syn, som de skræmte turister inde i kahytten går glip af. De stirrer tomt hen for sig med bange øjne. Hvorfor vil de ikke ud af den kahyt? Hvorfor vil de ikke se, hvad der sker? Kahytten er tung af tropisk varme og fugt, men de bliver siddende i de leddeløse flysæder, hvor det flængede plastbetræk får tøjet til at klistre mod huden som våde lagner. – En skam, at folk ikke vil ud og nyde stjernehimlen, siger jeg til Holger og Sigrid, der er faldet til ro nu. – Det kan godt komme til at tage nogle timer, men der er skønt heroppe på taget. Vi har ingen forbindelse med fastlandet, og jeg aner ikke hvor langt, vi er fra Phnom Penh, siger jeg til Holger i et forsøg på at få ham over på min side. – Vil det sige, du ikke ved, hvor vi er? Sigrids stemme lyder skingert gennem natten. Om forfatterne Flemming Thomsen (f. 1957) er journalist og uddannet på Københavns Universitet, arbejder i Sydøstasien og Australien. Niels Seeberg (f. 1956) er uddannet på DJH og bosat i Thailand siden 2006, arbejder som journalist og rejseleder i det meste af verden.

  • - Drømmen om sol og succes
    af Mikkel Zeki Larsen
    69,95 - 144,95 kr.

    En fuldstændig fantastisk, farverig og meget ærlig selvbiografi af en meget ung Mikkel, som tager ud i verden for at udleve sin drøm, og om hvordan han - trods sin unge alder - formår at opnå alle niveauer af det meget spændende job som rejseleder, med den mission at give hver eneste feriegæst en unik oplevelse. Bogen er en skildring af, hvordan man kommer helt til tops i en til tider hård branche, dels ved at arbejde hårdt, men i lige så høj grad ved at være den mest kreative og den som forstår at tænke ud af boksen, når tallene på bundlinjen er røde. Den som tager ansvaret for sine handlinger og er en god kollega og chef, men samtidig også er den som kan sige fra, når situationen kræver det og sige farvel til en god stilling eller at afskedige dårlige medarbejdere. Mikkel er ikke bange for at afsløre, hvad der i virkeligheden skete og ikke bare hvad pressen skrev."Livet som rejseleder" er en selvbiografi på godt og ondt, men samtidig en fortælling med masser af humor og glød. Mikkel er ikke bange for at udlevere sig selv og har en fin situationsfornemmelse for, hvornår han skal se indad.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.