Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
En forhåbentlig nogenlunde sammenhængende beretning om nogle af de skæve, sjove, spændende og til tider sørgelige oplevelser jeg har haft igennem mange år i Afrika. Begyndende med en dejlig barndom og ungdom i Tanzania, rundt i flere lande i Afrika og frem til idag, hvor jeg stadig er så heldig at bo, arbejde og færdes i Afrika.Jeg har forsøgt at gøre de menneskeskæbner, jeg har mødt på min vej til den røde tråd igennem beretningerne, men også at bibringe læseren en fornemmelse af den farverigdom, musik, dynamik, ukuelighed og livsvilje, der dagligt slår en i ansigtet i Afrika. Som kontrast til tilværelsen i denne verdensdel, har jeg inkluderet nogle afsnit fra de perioder i mit liv, hvor jeg har gjort mit allerbedste for at falde til i det andre kalder derhjemme i norden, sjældent med held og altid med personlige omkostninger, når det ikke ville lykkes.Rastløshed, rodløshed, kærlighed, forelskelse men også afsavn og brudte håb kendetegner mit forhold til Afrika. Et Afrika der aldrig slipper sit tag
I 'For Elli' møder vi Søren Sørensen, som i sit livs efterår begynder at sætte spørgsmålstegn ved, om han har levet livet, som han ville og om han har prioriteret rigtigt.Søren Sørensens flotte karriere er blevet hans hvilepude og han har aldrig fået taget en samtale med sig selv om hvad, der betyder noget for ham. Opbrud i hans hverdag, mødet med nye mennesker, en åbenbaring og fundet af sin afdøde kone Ellinors gamle dagbøger, minder Søren Sørensen om en version af sig selv og et liv han for længst havde fortrængt.Bevæbnet med anekdoter fra Ellinors dagbøger og håbet om at slutte fred med sig selv, begiver Søren Sørensen sig ud på en sidste rejse for at møde sin fortid.'For Elli' er en historie om, hvordan idéen om kærligheden til livet, specifikke mennesker og naturen kan være en mands fyrtårn, når livets absurditet og afslutning langsomt sniger sig ind på ham.
En guide til det vestlige North Carolina med beskrivelse af områdets historie, geografi, natur og indbyggere, foruden oplysninger om rejse til og rundt i området.Beskrivelse af 32 counties i området med statiske informationer og oplysninger om attraktioner, indkvarteringsmuligheder og spisesteder.Generel information for rejsende til og i USA og ikke mindst North Carollina.En dansk udgave af bogen Land of Friendliness and Beauty.
Rejser, mennesker og historie.Tag med til Fiji, Honduras, Uruguay, Libanon, Armenien, Ukraine og Cambodia, til genoptræning på Montebello i Andalusien, tværs over Java og Sydamerika, og oplev thaiernes og tyrkernes gæstfrihed.Få et glimt af Julia Roberts i Sri Lanka, mød sydafrikaneren, der ville blive en engel efter døden, og pastuneren, der måske havde skudt danske soldater i Helmand.Her er også spedalske i Indien, en kastreret australier, en hængt syrer og et lesbisk par fra Iran.Kom til Stalingrad, Pearl Harbor, Beesheba, Isandlwana og Singapore, mød mayaerne, khmererne, nabatæerne, og de gamle ægyptere og grækere.Overnat på Massada, i Hanoi omgivet af rotter, under en altan i Lausanne og på 5-stjernede hoteller i Mexico, bliv vækket af tangomusik i Argentina og sejl gennem Middelhavet.Stedsans er 25 historier fra de varme lande.Om forfatterenClaus B. Andersson er født 1958 i København. Fra Ordblindeinstituttet over Københavns Universitet, gennem seks kontinenter og over 70 lande, til en ufrivillig hverdag som tidligt pensioneret jurist og advokat på grund af gigt.Han debuterer som berejst forfatter, midt i en Coronatid, hvor ingen ved, om der igen kommer en dag, hvor der er flere grønne og gule lande end orange og røde.
Humoristisk serie af Per Østergård om Victor, der har en let utilpasset far, der nemt kan få gjort enhver situation uhåndterbar og akavet. Med skønne illustrationer af Tina Burholt. Indbundet som hardback. Lettal for serien 5. Lixtal 14-15.
Humoristisk serie af Per Østergård om Victor, der har en let utilpasset far, der nemt kan få gjort enhver situation uhåndterbar og akavet. Med skønne illustrationer af Tina Burholt. Indbundet som hardback. Lettal for serien 5. Lixtal 14-15.
Sand Historie er en roman skrevet i det andet århundrede e.Kr. af Lukian fra Samosata, en græsktalende forfatter af assyrisk afstamning. Romanen er en satire over historier, der var blevet rapporteret i gamle kilder, især dem, der præsenterede fantastiske eller mytiske begivenheder, som om de var sande. Det er Lukians bedst kendte værk og den tidligst kendte fiktion, der omfatter rejser til det ydre rum, fremmede livsformer og interplanetarisk krigsførelse. Som sådan er Sand Historie blevet beskrevet som "den første kendte tekst, der kunne kaldes science fiction". Værket passer dog ikke ind i typiske litterære genrer: dets flerlags plot og karakterer er blevet fortolket som science fiction, fantasy, satire eller parodi og har været genstand for megen videnskabelig debat.Bogen slutter pludseligt med at Lukian siger, at de efterfølgende eventyr vil blive skildret i kommende bøger, et løfte, som en skuffet scholiast beskrev som "den største løgn af alle".
MARIE PUST er en roman om at rejse. Op mod polarcirklen, til Islands yderste, nøgne landskaber, og bagud i livet, ind i de ubevidste mønstre og slørede drømme, der spærrer for vejen til den tredje alder. MARIE PUST fortæller historien om en kvinde, der beslutsomt rejser ud for at møde verden og sig selv.""Marie Pust" danner sammen med Aase Schmidts tidligere romaner "Havfrue på glasskår" og "Anna Oceania" - selv om der er tale om tre selvstændige bøger - en form for enhed, som tegner fine billeder af kvindeliv i udvikling. " Annelise Vestergaard, Jyllands-Posten 03.12.1996Aase Schmidt (f. 1935), dansk forfatter. Har i mange år arbejdet som journalist, før hun vendte sin opmærksomhed mod teaterverdenen. Schmidt fik sin litterære debut med romanen "Havfrue på glasskår" i 1990, og efterfølgende har hun udgivet bøger for både børn og voksne.
24-årige Aubrey Kline skal på jordomrejse, hvilket er fantastisk. Men Aubrey er nervøs. Det var egentlig hendes afdøde moster Allys idé at rejse Jorden rundt. Men nu er det op til Aubrey at se de steder, hendes moster aldrig nåede at besøge, og få en god rejse på trods af sorgen. Og måske lære at stå på egne ben. Adam Burke bor i New York og arbejder freelance som fotograf, men han lever for at rejse. Da han får mulighed for at få betalt en rejse rundt om Jorden, siger han ja med det samme. Det eneste problem er bare, at han skal ledsage Aubrey, og at han derfor ikke rejser alene denne gang. De har ingen chance for at gemme sig for hinanden på turen, og Adams tendens til at være overbeskyttende irriterer Aubrey grænseløst. Omvendt er Aubreys umodenhed svær at forstå for Adam. Vil deres førstehåndsindtryk være for stor en forhindring, eller vinder sommerfuglene i maven, de stjålne blikke og tiltrækningen? Bedre giver mulighed for at lære forfatteren Carey Heywood lidt mere at kende, da den er inspireret af hendes eget liv. Det er også en af de få bøger fra Carey Heywoods hånd, der ikke er del af en serie og kan læses helt uafhængigt. Om forfatteren: New York Times og USA Today bestseller-forfatter med 21 bøger udgivet og mange flere på vej. Hun er født og opvokset i Alexandria, Virginia. Hun bor sammen med sin mand, tre nogle gange bedårende børn, en gavtyv af en sort kat og deres fire kilo tunge kamp-Yorkshire Terrier.
Bibi tager ud at rejse med fire af sine bedste kammerater, og sammen udgør de fem "sammensvorne". Over stok og sten går det, når de rejser til Tyskland og på en dejlig tur til "Klinteborg". De fem har høje forventninger til deres tur og bliver ikke skuffede – men dramatisk bliver det til sidst...Bogen er skrevet i og med datidens retsstavning.Ungpigeromanerne om Bibi kom i syv bind mellem 1929-39 og blev en stor international succes. Bibi er en stationsforstanders datter og vokser op uden mor. Hun er en idealistisk drengepige, der rejser gratis med statsbanerne og kæmper for dyrenes sag. Bibi-serien er illusteret af Hedwig Collin.Karin Michaëlis (1872-1950) var en dansk forfatter og kulturpersonlighed, der ikke skyede bort fra sin samtids mere kontroversielle emner som kvinderettigheder og samliv. Da hun udgav Bibi-seriens første bog med undertitlen „En lille piges liv", var hun allerede en veletableret forfatter med mere end 20 voksenromaner bag sig.
"På tværs af Mælkevejen" indeholder korte introduktioner til de klassiske japanske digtformer tanka, renga, haibun og haiku. Hvert afsnit ledsages af en række eksempler på Niels Kjærs egne japonistiske digte. Bogen afsluttes med en fyldig litteraturliste.
Emmita rejser fra Syrien og oplever, på vejen gennem bjergene, et forunderligt møde med Kærligheden. Kærligheden Selv viser Emmita, det guddommelige i et andet menneske. Denne åbenbaring får stor betydning for Emmitas forståelse af en højere kærligheden. Efter rejsen gennem bjergene, bevares et nærhedsrum i Emmita. Mellem HAM, Kærlighedens Eget Væsen og hende. Senere i Tyskland, oplever hun en stemme, der taler til hende, en stemme, der fortæller om kærligheden. Men det er som om, mødet med HAM, har åbnet for noget dybere i Emmita, der ikke kan lukkes, og hun oplever Kærlighedens nærvær i sig selv. Samtidig vokser en stadig større undren over hvem HAN egentlig er...
Endelig! En rejsebog som ikke kun er en guidebog, men også guider dine sanser via anekdoter, noter og digte - skrevet 'on location'. En slags øjebliksbilleder omsat til poesi og korte beskrivelser. Drømmer du også at se, høre, dufte og smage verden, så tag med forfatter Kim Rosenstand til Australiens rustne indre. Til Marokkos farverige markeder. Til den nyfaldne sne i norske fjelde. Dans salsa i Cuba og mærk Mexicos troperegn. Kør igennem Canadas bjerge i en folkevognsbus. Tag med på vandring på sydkinesiske risterrasser. Se de farverige fotos, og våg dig ud i trafikken på cykel - på Manhattan! Og glem ikke at række armen ud efter endnu et eventyr - og endnu et ... Denne poetiske rejsebog er blevet til over en periode på fire år, 2014-18. Her har forfatteren rejst i følgende lande: Marokko, Grækenland, Australien, Østrig, Mexico, Cuba, Frankrig, Luxemborg, Tyskland, Norge, Kina, USA, Canada og Italien. Bogen er desuden fyldt med farverige fotos. Kim Rosenstands tredje bog, REJS eller RUST er fuld af inspiration og nærvær i den enkelte rejsesituation. Kim er Bachelor i Dansk samt Film og Medier, og han er i fuld gang med kandidatuddannelen i retorik. Han har tidligere studeret skrivekunst og er merkonom i kommunikation. Men først og fremmest er han din nye eventyrguide.
Serie af Natasja Erbillor om pigen Majse, der har en hyperaktiv far, der rejser verden rundt som fotograf. Sammen med ham oplever Majse på den måde en masse spændende ting og lokationer i fremmede verdensdele. Illustreret af Line Malling Schmidt. Indbundet som hardback.
Det er ikke med sin gode vilje, at Marie forlader Nørrebro for at tage på ferie i Jylland sammen med sin far. Efter en gyngende færgetur, hvor de andre passagerer brækker sig i stride strømme, mødes de af en lænkehund, der gør og snerrer af dem, på den bondegård, hvor de skal holde ferie. Marie vil bare hjem til København, men det vil far ikke høre tale om! Og som dagene går, opdager Marie, at Jylland måske også har sin charme...I Lone Diana Jørgensens fem bøger om Marie, følger vi den lille pige, fra hun i 1950’erne flytter med sin store familie til Nørrebro, op igennem skoletiden, på feriekoloni og på mange andre sjove eventyr.Den danske forfatter Lone Diana Jørgensen (f. 1947) har blandt andet skrevet en lang række ungdomsbøger. Hun er cand.mag. i dansk og teatervidenskab og var i en længere årrække klummeskribent i Berlingske Tidende. Lone Diana Jørgensen debuterede i 1985 med erindringsromanen "Ikke to i én stol! – En personlig beretning om min ufuldstændige barndom".
"Julekalenderhistorier" er en bog som indeholder fem julehistorier der er sat sammen til en samling. Bogen består af to enkelte historier og en historie-trilogi. Den første historie handler om Katie (Katie På Juleeventyr), som kommer på noget af en opgave da hun skal rejse både rundt i verden, men også frem og tilbage i tiden for at redde julen. Trilogien handler om Ludvig, Birger og Lily som i hver deres historie, skal redde julen fra ondskaben. Undervejs møder de både medgang men også modstand. I den sidste historie kommer den unge pige Meredith (Jagten På De Forsvundne Kapitler), på noget af en opgave, da hendes fars bogs sider forsvinder ind i en julekalender. Ikke alene skal hun rejse igennem en masse eventyr for at finde kapitlerne, men hun skal også finde hendes far.
Den 17. april 1975 gik de røde khmerer ind i Phnom Penh i Cambodja. Det blev indledningen til den mest venstreradikale revolution i det 20. århundrede. Med forfatteren rejser vi nu i det ødelagte land ad floder, veje og stier for at kortlægge revolutionens mystik og teologi. Hvilken utopi førte landet ud i mørke og barbari? Har ondskaben en natur? Det er nogle af de spørgsmål, som forfatteren stiller sig selv og diskuterer med de cambodjanere han møder. På andre rejser i "Timernes Bro" følger vi forfatteren til Thailand. Her opholdt han sig i tiden op til tsunamien på jagt efter beretninger om politiske skandaler og turismens egen ideologi, som vi alle sammen tilbeder. Det er som historier om altings endeligt; al vor forfængelighed og alle menneskelige forbrydelser skylles bort, når naturkatastrofen indtræder uden varsel. Disse thailandske rejseberetninger stiller dermed også spørgsmålet om, hvad vi bruger verden til, mens vi er her i live. I den sidste del af bogen inddrager forfatteren os i nogle diskussioner med intellektuelle i Kuala Lumpur i Malaysia, hvor han indgående undersøger aspekter ved den multikulturalisme, som landet har gjort til en del af sin forfatning. For hvordan man sig rationelt til kulturernes møde i den globaliserede virkelighed?
"Rejser i Danmark" er et gennemillustreret halvårsmagasin med primært større artikler, reportager og essays om Danmarks historie, kultur, kunst, natur og geografi.I premierenummeret artikler om bl.a.: Kampen om Frihedsmuseet / Ribe - Skandinaviens første by / København i film og drømme / Arne Jacobsens Gentofte: Udsigt til fremtiden / En tur i byen (København 1985) / Fotoreportage af Jan Grarup fra Sønderjylland: Grænseland / Anholt United
En bog der underholder og informerer om, hvordan livet kan være som arbejdsløs. På en anderledes måde kommer du rundt i forfatterens liv, og finder måske svaret på, hvordan dit liv skal være frem ad med den viden der bl.a. er i bogen.
Bogen Morfeus er et forsøg på at inkorporere, virkelige hændelser i et eventyr, en rejser som fører læseren fra en tilnærmet virkelighed ind i en fantasi verden som mere og mere taber fodfæstet med virkeligheden og fører os tæt ud under universets grænse. Et univers og en grænse som ikke er vores, men som tilhører en anden verden, et parallelt samfund. Drivkraften i eventyret, er en ung kartograf, Morfeus, som har fået til opgave at foretage opmålinger af et fjerntliggende kejserrige. Det viser sig dog at opgaven i virkeligheden er af en helt anden og mere filosofisk karakter og handler mere om hvad der foregår inde i den unge kejsers hoved. Bogen er mere et eventyr end en beskrivelse af virkeligheden, selvom der også er elementer baseret på virkelige hændelser.
1992. Alexander er på landevejen i det vestlige USA. Han er på jagt efter sin identitet og efter frihed. Rejsen er sponsoreret af en række indbrud. Villakvarterets ligusterhække er udskiftet med ørken. Naturen er rå - ligesom de mennesker han møder undervejs. Indianerkvinden Sølvhår sender ham på en mission. Den jævnealdrende Emily stikker af fra moderens druk og ørknens trivialitet. En mystisk kult huserer i Californien. Alexander inviterer dig med på en rejse præget af spænding, flugt og nysgerrighed.
Bogen rummer et helt livs arbejde med Sovjetunionen og Rusland. Forfatteren (født 1938) har som historiker og slavist gennem 35 år forsket og undervist i Ruslands historie ved Slavisk institut, Aarhus Universitet. Bogen præsenterer viden, refleksioner, erfaringer samt er hav af oplevelser fra studier og fra mere end 50 rejser. Til et område i verden, der i geografi og mentalitet er os i Vesten både så nært og alligevel så fjernt. Et livs arbejde med et enormt land og med et imperium – der efter en omtumlet historie og efter mere end tre århundreders eksistens gik i opløsning i 1991. Bogen rummer selvstændige kapitler om Moskva og Skt. Petersborg. Desuden om den russiske provins, om Kaukasus, Sibirien, Ukraine, Baltikum, Centralasien samt om Armenien, Aserbajdsjan og Georgien. I forbindelse med Georgien en beretning om et eksklusivt møde med murbrækkeren, udenrigsministeren og præsidenten Eduard Sjevardnadse. Bogen afsluttes med et meget personligt præget essay om forfatterens baggrund og om hans liv før vejen mod øst. Den er skrevet i en causerende og letlæselig stil, der blander faktuelt stof med det reflekterende og personlige. "Petersen forteller med innlevelse og kjærlighed til land og mennesker. Bogens brede kulturelle utgangspunkt bidrar til at leserne får et bedre grunnlag for å forstå kompleksiteten og det motsetningsfylte i Russland. Det er resultatet av en stor innsats som lærer og formidler af kunnskap. Underholdende. Petersen nøyer seg ikke med at referere det han ser og tenker han folder ut sine omfattende kunnskaper om historie og kultur med en entusiasme, som river leserne med".Ingvild Broch, Tromsø, om net-udgaven af bogen i Nordisk Østforum
Denne bog er egentlig første gang udgivet som en rejseblog på Internettet. Hermed foreligger den i redigeret bogform. Baggrunden var en rundrejse i Asien fra den 1. september 2009 frem til 1. februar 2010. Rejsen begyndte i Beijing, hvor Frederik Karlsson og undertegnede under navnet "Asian Sensations" første gang satte fødderne på asiatisk jord. To måneder og 9 dage efter drog Frederik tilbage til Danmark, mens jeg fortsatte eventyret. Udover 10 lande i Asien bragte turen mig desuden til Australien og Fiji.
Der er mange, mange grunde til at foretrække Frankrig frem for alle mulige andre rejsemål, og det er da heller ikke tilfældigt, at Frankrig er blevet et af danskernes yndlingsferiemål. Franske bagateller må endelig ikke betragtes som en Frankrigsguide, men blot lidt løst og fast om Frankrig – lidt franske oplevelser, lidt historier, lidt historie, lidt kultur – som forhåbentlig kan give andre blod på tanden til nye oplevelser i et stort og spændende land.Med bogens spredte rejseindtryk og -oplevelser håber jeg, det vil fremgå, hvad det blandt andet er, der får flere og flere danskere til at rejse denne vej. Og hvis jeg hermed kan give motivation til andre, der går med tanker om at rejse til Frankrig, eller til “gamle” Frankrigsfarere, som trænger til fornyet inspiration til turen, er målet med bogen nået.Erik Rønholt
DE KALDER DET: USA´S BEDST BEVAREDE HEMMELIGHED Grundlæggelsen af USA i 1776 blev starten på en massakre. 500 indianske nationer med eget sprog og velfungerende samfundssystemer, og omkring 40-60 millioner indianere, blev næsten udryddet. De europæiske indvandrere og deres efterkommere udløste et af de største folkedrab i historien nogensinde — i Guds navn. For at tvinge prærieindianerne i knæ udryddede de europæiske indvandrere indianernes livsgrundlag — den amerikanske bison. I løbet af 20 år nedslagtede man 60 millioner bisonokser i Midtvesten. Omkring år 1900 var der kun ca. 650 dyr tilbage. Det tvang de overlevende indianere til en kummerlig tilværelse i ynkelige reservater. Fra 1883 og helt frem til 1978 forbød den amerikanske regering indianerne at dyrke deres kultur, religion og brugen af deres eget sprog. Et folk og deres kultur skulle udslettes af besættelsesmagten. Men de nægtede at dø. Forfatteren tager dig med på en rejse igennem indianernes gamle land i det amerikanske Midtvesten. Få sandheden om de såkaldte indianerkrige i slutningen af 1800-tallet på en rejse til der, hvor det skete. Vi besøger også de mange — og meget levende — indianere, som bor der i dag. Og vi deltager i deres spirituelle ceremonier. Oplev indianernes ulige kamp for frihed i det amerikanske samfund fra 1970’erne og helt op til i dag. Ja, endda helt op til timerne før det sidste punktum i denne bog blev sat. Denne bog er vigtig og aktuel. Den vil ændre din opfattelse af den vestlige civilisation.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.