Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Tal på det troende DanmarkI Tørre tal om troen sætter religionsforskere for første gang tal på tro i Danmark. Bogen bringer fakta ind i en politisk følelsesladet debat.Vi har brug for reel viden i form af tørre tal om religioners udbredelse og vækst i Danmark. Ellers kommer politikere og andre meningsdannere nemt ud at svømme med løsrevne påstående og uholdbare konklusioner om befolkningens religiøse profil. Det mener Margit Warburg, professor i religionsvidenskab på Københavns Universitet. Derfor står hun som den ene af to redaktører bag bogen Tørre tal om troen, hvor religionsforskere fra hele landet sætter tal på det troende Danmark. En opgave, der hidtil har været svær at gennemføre, fordi der i Danmark ikke findes noget centralt trosregister. Med Tørre tal om troen tager en række religionsforskere, en lektor i demografi og en professor i migrationsstudier imidlertid udfordringen op.
Bogen indeholder de overordnede principper og love, der kan anvendes på alle arbejdsrelaterede problemer. Her er de opdagelser, der blotlægger kernen i disse problemer og forklarer selve livets struktur.• Opdag ”hemmeligheden” ved effektivitet • Find ud af, hvad der ligger til grund for udmattelse, samt hvordan man slipper af med den og genvinder ungdommens energi
Hvad religion i bund og grund er, har man aldrig rigtigt kunnet blive enige om. Religion handler nemlig ikke kun om tro, men også om etik, politik, psykologi, kunst, litteratur og alt muligt andet, som mennesker har beskæftiget sig med for at skabe en meningsfuld tilværelse.At der er mere end én forklaring kan derfor ikke undre, og Det er religion består af en række bud på svar, i form af små oversatte tekster af 20 kendte filosoffer og forskere fra oplysningstiden frem til i dag - fra David Hume til Claude Lévi-Strauss. Flere af teksterne har ikke tidligere været oversat til dansk.Bogen følger en historisk udviklingslinje og består af tre dele, der belyser religion ud fra forskellige synsvinkler: religionens forbindelse til tro, følelser og moral samt modsætningen til videnskab og fornuft; religion som et psykologisk fænomen; religion som et socialt fænomen. Alle tre dele indledes med en introduktion og omfatter desuden præsentationer af de enkelte filosoffer og forskere.Bogen kan læses på mange måder, men er tænkt som en mosaik af motiver, der lægger op til, at man kan følge tematiske ledetråde og selv sammensætte tekster ud fra bogens forskellige dele.Bogen er rettet mod religionsundervisningen i gymnasiet og på hf, men kan også bruges tværfagligt i forbindelse med fag som historie, filosofi, psykologi, samfundsfag og dansk.Bogen kan også læses uden for en undervisningssammenhæng af folk med interesse for den rolle, religion spiller i den menneskelige kulturs historie og nutid.
Formålet med bogen er at beskrive, hvordan religionens form og funktion ændrer sig i takt med samfundsudviklingen. Bogen indledes med en introduktion, der gennemgår religionens rolle og synet på religion i henholdsvis traditionssamfundet, det moderne og det senmoderne samfund. Der er fokus på den mangfoldighed af religionsudtryk, der ses i det nutidige, senmoderne samfund og dermed også på de institutionaliserede religioners ændrede rolle. Introduktionen følges bl.a. op af tekster inddelt i fem forskellige temaer såsom hjerneforskning og religion, sundhed og sygdom og debatten om intelligent design. Bogen er anvendelig i religionsundervisningen på stx og hf, både på C- og B-niveau. Desuden er bogen brugbar til undervisning i almen studieforberedelse i samarbejde med f.eks. biologi, fysik, samfundsfag og psykologi.
Er sten levende? Kan en plante tale? Kan en figur være en bevidst person? Svaret afhænger af, hvem vi spørger – og hvornår. Både historisk og aktuelt er det en udbredt verdensforståelse, at forskellen på mennesker og dyr ikke er absolut, men flydende, og at verden er fuld af personer, der ikke er mennesker. Ånder. Nogle er afdøde forfædre i andre skikkelser, andre er dyre- og plantepersoner, atter andre er knyttet til landskaberne, vejret, solen, månen og sågar til genstande. Nogle er bare. Det kaldes animisme og er den mest udbredte verdensforståelse i tid og geografi.Men hvorfor? En sten har jo intet hjerte, en plante ingen mund, og de døde er døde. Hvad foregår der? Det handler denne bog om. Animisme er vidt udbredt i alle kulturer og alle historiske epoker. Ikke blot blandt oprindelige folk i fjerne afkroge af verden, men også blandt stenalderjægere og oldtidens agerdyrkere og f.eks. i Nærorientens bykulturer, antikkens Grækenland og Rom, blandt vikingerne i Norden og i folklore og folketro overalt i Europa indtil begyndelsen af det 20. århundrede. Og blandt hundreder af millioner verden over i dag.I Animisme – fra klippekunst til klimakrise giver idéhistoriker Rune Engelbreth Larsen et nyt indblik i vores animistiske kulturarv og belyser, hvorfor tidligere tiders forklaringer af animisme som primitivitet og overtro er blevet opgivet i de seneste årtier. Og hvorfor det ikke blot har ført til nye forståelser af kulturhistorien, men også til nytænkning af klimakrisen og biodiversitetskrisen.
En journalist graver i en usædvanlig hændelse, der har rystet et anonymt boligkvarter: Jesus sprang fra tredje sal.Gennem en kakofoni af små citater og modsatrettede overskrifter væves et portræt af samfundet, som det ser ud i naboernes øjne: fra de skeptiske til de troende, fra de sensationelle til de helt banale.Denne humoristiske og skarpt samfundskritiske novelle afslører, hvordan historier formes, forvrænges og fortolkes, mens den udfordrer vores tro på både det hellige og det daglige.Hvordan kunne det ske? Og hvad så de egentlig?
Jerakels Bog - Jesu liv og lære - en øjenvidneberetning er en nyudgivelse af Jerakels Evangelium (udgivet 2009). Lektørudtalelsen skrev bl.a.: "Fortællingen om den essæiske klosterforstander, der levede samtidig med Jesus. Læseren møder en Jesus med liv og nerve og den hidtil ukendte beretning er noget af et scoop, fordi den udvider vores hidtidige kendskab til Jesus. Man kan allerede nu glæde sig til fortsættelsen" Vi møder altså en Jesus der sprænger vores hidtidige opfattelse af ham og vi tvinges til at tage stilling til hans fængslende og troværdige ord.En læser (præst)) skrev: "Kæreste Lars. Den smukkeste bog står nu i min bogreol. Når jeg mærker i mit hjerte at noget er sandt - så følger jeg det...og for enden af den fornemmelse stod du og Jerakel. Så tak Gud for at lade mig mærke, hvad der virkelig er sandt".OG NU ER FORTSÆTTELSEN HER. I dag med alle 104 kapitler så både nye og gamle læsere kan få fuld glæde af bogen.Forlæggeren (psykolog): De fleste vil nok definere lykke som en følelse af ro, tilfredshed, kærlighed, opfyldthed, tryghed, lethed, glæde, nærvær, frihed, liv. Vi kan bruge et helt liv på at lede efter den følelse – udenfor os selv (et nyt job, bedre økonomi, større bolig, en ny partner). Ligesom vi leder efter vand, hvis vi er tørstige en cykelpumpe, hvis hjulet er fladt. Tanken om at lykken er et andet sted giver faktisk følelsen af det modsatte af det vi leder efter: Uro, utilfredshed, uopfyldthed og utryghed. Hertil kommer at vi i Vesten er så videnskabsorienterede, at alt for at eksistere skal kunne bevises. vi taler helst ikke om det åndelige aspekt - vores sjæl. vi lærer ikke at stole på vores 6. sans. MEN lykke er det universelle grundstof vi alle er skabt af – men vi danner skyer, så vi ikke kan se solen. Det kosmiskes store joke er, at vi er det, vi leder efter. Og dette er budskabet fra Jesus i Jerakels Bog. Vi finder lykken – oplevelsen af, at vi alle er forbundet med alt - ved at være til stede i nuet og søge det guddommelige i vores indre. I bogen lærer Jesus os med talrige eksempler hvordan.Citat fra s. 106:(Jesus:) Alt det, der er vigtigt her i livet, det kender du i forvejen. Alt det, der er nødvendigt for at opdage Guds vej, det var hele tiden hos dig. Gud, din ven i himmelen, har ikke sendt dig af sted ud i verden uden at udstyre dig med det, der er brug for. Du har det i dit skrin. Du skal bare åbne det. Og du har også nøglen. Thi den er din inderste glæde og hengivenhed, din tillid til livet, til dig selv. Din kærlighed. Men du får ikke skrinet åbnet ved at klynge dig til andre. Deres nøgler åbner ikke dit skrin. Din vej til Gud er din og kun din. Gud er én og den samme, men vejene til ham må være forskellige. Solen er vi fælles om. Men solstriben hen over søens vand - den gyldne sti mellem dig og solen – den er din og din alene.Forfatterens forord: Denne bog har skrevet sig selv, den er så at sige flydt ud gennem fingrene på mig. Det har været en fantastisk proces, hvor min indsats først og fremmest var at være ydmyg og til stede. Jeg skulle ikke finde på –jeg skulle give lov. Det var vidunderligt sådan at sidde og se en helt anderledes Jesus træde frem, at se kærlighedsenergien tage form. Og det er så mit ønske at dette også må gælde for læseren. At vi her har et samarbejde, et samvær om at nærme os noget smukt og vedkommende. Og til slut kan jeg ikke andet end sige EN INDERLIG TAK – en tak til den kraft der har ladet denne bog få liv gennem mig.
Denne bog tager afsæt i, hvordan jeg formåede at mildne min psykiske lidelse, sådan at psykoserne udeblev. På den måde, at lide visse afsavn, som jeg kommer nærmere ind på, afstedkom en roligere hverdag.Dog kunne jeg ikke lægge medicinen til side. Derfor, som tillæg med nogle få men store afsavn, tog jeg den berømte top af isbjerget.Sidenhen vekslede jeg mellem et tilpas afsavn og afbrudt afsavn. Noget der, udløste en følelsesmæssig prøvelse. Ved at bestå prøvelsen på en bestemt måde, som jeg kommer nærmere ind på heri, udløstes en ny ide, som jeg herefter kunne skrive ned på digtform.Så disse digte heri er affødt af et forsøg på at finde roen i det kaotiske.Forhåbentlig god læselyst!
Om Ginette KolinkaHvordan er det at være 19 år og ikke forstå krigens grusomheder, før du står midt i dem?Ginette er 19 år, da hun ser sin far og lillebror for sidste gang. Selv står hun uden at vide det foran sit livs mareridt i en af nazisternes mange udryddelseslejre. Men hun overlever og kan som en af de sidste fortælle om rædslerne.”Jeg ved ikke, om I vil huske min historie, men det håber jeg. Nu er det op til jer at sørge for, at den består, så den slags aldrig sker igen. Og hvis I kun skal tage én ting med herfra, så er det, at man ikke skal hade hinanden. Det her er, hvad had fører til.” – Ginette Kolinka
Kirkeåret i nye klæder er bogen, der bringer kirken tættere på dig, uanset hvor du befinder dig. Den tilbyder et alternativ til kirkens fysiske rum og giver dig i stedet muligheden for at mærke fællesskabet, troen og traditionerne fra hele landet og fra kirkerne. Med denne bog kan du opleve gudstjenesterne hjemme fra din egen stue.Bogen følger hele kirkeåret, der begynder ved første søndag i advent, og præsenterer 62 forskellige præster fra Danmark, en dansk kirke i Sydslesvig, Calgary og Færøerne. Hver præst deler indsigtsfulde refleksioner om deres lokale kirke og præstegerning, akkompagneret af billeder fra deres kirkelige virke.Med unikke QR-koder kan du nemt tilgå en digital gudstjeneste fra hver præst – én for hver søndag i året. Kirkeåret i nye klæder er både en visuel oplevelse og en kirkelig håndsrækning, der giver dig muligheden for at lytte til gudstjenester og få kirken hjem til dig.
Casper Gisselmann Christiansen (f. 1993) debuterede med digtsamlingen Morgensolen, der udkom på mikroforlaget Ovbidat i 2022. Morgensolen er et digt hvor man kan insistere på noget andet end sig selv og derved gentænke ømheden og gøre den til en aktiv modstand, der ikke kun kommer fra et personligt udgangspunkt, men fra en bevidsthed om det fælles skabende. Og et digt med usikkerheden, både sprogligt og kropsligt, som det udgangspunkt, der kan åbne op mod andre forbindelser, andre samfund, hvor det er muligt, og tilladt, at kunne sige: Det skal kunne gøre ondt i mig, hver gang jeg er i nærheden af, eller hver gang jeg rører ved noget, der ikke er mig selv. Anmelderne har sagt følgende om Morgensolen: “Det er så helt ægte.”– Weekendavisen.“Digtsamlingen siger noget. Noget, der er langt mere komplekst end de hverdagsord, den bruger til at sige det med. … Det er muligt at opleve digtsamlingen folde sig ud igen med sine flimrende billeder og lade dem tale ind i den sammenhæng, læseren befinder sig i.” – Litteratursiden. “…jeg bløder stille og støt begejstring.” – Standart.
Heinrich Schütz var født i 1585, hundrede år før de to store barokkomponister Johann Sebastian Bach (1685-1750) og Georg Friedrich Händel (1685-1759), og døde tretten år, før de blev født. Han er kendt som et af Bachs forbilleder og bevæger sig fra renaissancestilen ind i den gryende barokæra, hvor man møder bl.a. Diderik Buxtehude (1637-1707), ligeledes et af Bachs forbilleder. Schütz bevægede sig fra modi til Dur- og moltonearterne, og dette på Bachs tid endnu forholdsvis nye toneartssystem inspirerede ham til et af hans betydeligste klaverværker (komponeret for klaverets forløber cembalo): ”Das wohltemperierte Klavier”, som omfatter 24 præludier og fugaer i de 24 Dur- og moltonearter. Således står Heinrich Schütz som en overgangsskikkelse mellem to musikalske stilarter og er derfor en komponist af stor betydning. Det er beklageligt, at hans musik i dag høres meget sjældent. Det kan skyldes, at orkestret ikke var så udviklet dengang, og i hans mange kirkelige værker, ofte af betydeligt omfang, ledsages solister og kor kun af få instrumenter. Men Schütz’ musik er ikke desto mindre smuk og fascinerende og bør opføres ved kirkekoncerter.Schütz var en helt igennem selvstændig og selvbevidst person, men aldrig pralende og selvudstillende, fuldt bevidst om sin egen betydning, men også om sin afhængighed af sine fyrstelige arbejdsgivere. Mogens Wenzel bringer denne usædvanlige komponist frem i lyset og placerer ham og hans smukke musik på dens velfortjente plads i den klassiske musikhistorie.Gennemillustreret.
Bamberg blues er en fabulerende familiehistorie om teenagedrengen Hilbert, der forsøger at finde sin plads i efterkrigstidens Tyskland. En opgave, der langt fra er ligetil, når man er et ”uægte” barn af en sort soldat og en fattig hvid kvinde. Gennem bluesformen retter romanen blikket mod de helt nære, intime relationer, samtidig med at den forholder sig til den kollektive historie om den afrikanske diaspora i Europa.Bogen kredser om kristendom, queerseksualitet, maskulinitet og mænds vold mod sig selv og andre, samt en allestedsnærværende racisme – og stiller spørgsmålet: Hvad er kærlighed?Om forfatteren:Mikas Lang (f. 1988) er forfatter og oversætter. Han debuterede i 2019 med digtsamlingen Melanin. I 2021 udkom opfølgeren Og spøgelser. Lang har bl.a. oversat Chimamanda Adichie og Natasha Brown. I 2022-24 var han writer-in-residence på Roskilde Universitet gennem Velux Fonden. Bamberg blues er hans første roman.
UNGT LIV er en højaktuel digtsamling, der portrætterer livets mange facetter, hvor både svære opvækst vilkår, psykiske lidelser og eksistentielle spørgsmål bliver behandlet. Hendes digte er et tidsforløb fra overgangen mllem barn og ungt menneske, hvor livets kalender kan være en kedelig samling af barske historier. Psykiske lidelser er et af hovedtemaerne i Frimods digte. Digtene er skrevet i en svær tid af hendes eget liv, hvor hun gennem flere år var svært ramt på livet. Hun formår at tage læseren ind i en brutal verden af, hvordan det er, at kæmpe med psykiske lidelser. UNGT LIV er en prosadigtsamling, hvor både Frimods egen beretninger samt objektive anskuelser som ung bliver fortalt. Bogen forsøger at være et heltstøbt billede på, hvordan ungdommens problematikker ser ud anno 2024. Mange unge lider nemlig som et resultat af samfundets vilkår. Vibe Frimod er en samfundsengageret ung kvinde, der tør bryde tavsheden og sætte spørgsmålstegn ved den aktuelle debat om netop dette. Digtsamlingen formår derfor at være et talerør og opråb for netop disse unge. UNGT LIV er en stærk fortælling, der bør læses uagtet alder, køn og sind.
Ihukom os til livet er en Nordisk Råds Litteraturpris-vindende dokumentarroman, skrevet og tegnet af svenske Joanna Rubin Dranger.Dranger undersøger, hvad der skete med de medlemmer af hendes jødiske familie, der "forsvandt" under Anden Verdenskrig. Bogen bringer læseren på tværs af tre kontinenter og gennem tid og rum, og den gennemlyser det traume, det er for en familie at miste og at fortrænge. Ihukom os til livet viser den smerte, det er at blive fremmedgjort og afskåret fra sin egen historie.
Den norske digter Casper André Luggs seneste digtsamling fra 2022, de mindste bærer vand, er både en beskrivelse af et norsk bjerglandskab, en indlevelse i dets mindste bestanddele og en naturpoetik for beskrivelse og bøn i en ny tidsalder. Oversat til dansk af forfatteren Andreas Vermehren Holm. »Hvis jeg ikke kan se det hellige også i det raserede biom, kan jeg heller ikke tro.«
Innumerable human beings have been lulled into and imprisoned by beliefs and dogmas and assumptions of religions, sects, false philosophies and other world-views, by which they lose their striving and consequently, the seeking, the intuiting, the investigating and the evolving. Without any exception though, only human beings who were unstable and are unstable fell for and fall for a belief and dogmas and assumptions of false philosophies, religions and sects and world-views…………… Nonetheless, however, the modern times as well bring visible change with regard to the recognition of the truth. The truly rational ones and the ones attempting to think logically, those who are effectively searching for the truthful truth, those, who are willing to acknowledge and follow the Creational laws and recommendations, they have become stronger and more in number, despite of all mendacious and misleading sects, religions, false philosophies and other irrational world-views. The number of truthly truth-seekers is growing and growing, even though when they are being hounded by misguiding sects of all hues and from other false thinkers. ………
Drevet af hellige visioner og kaldet af Allahs klare stemme,lader Ahmed sin stakkels mor bag sig i Bremer Strasse-ghettoen i Dresden for at drage til Danmark og udkæmpe jihad og indvarsle Kalifatet. Inspireret af 9/11-terrorangrebet i New York og forfærdet over danskernes ugudelighed, som frembragte Muhammed-tegningerne og satte verden i brand, fyldes han af lidenskab for islam. Snart vil den sande religion sprede sig og fylde Vesten og udrydde al vantro og fjerne islams fjender fra jordens overflade. Ahmed vil indtage hele verden!
Bogen beskriver kulturelle og historiske begivenheder i perioden mellem 1856 og 1876 under emigrationen fra Danmark til Amerika.Danny Hansen valgte at udleve sine barndomsdrømme om eventyr ved at emigrere til Amerika i 1856. Vi følger ham og andre emigranter under rejsen fra Bornholm via København til Amerika – det forjættede land, hvor Danny søgte tjeneste hos Den Amerikanske Unionshærs scout team. Hans tjenestested var Fort Laramie, som var beliggende ved emigranternes vognspor, hvor prærien mødte Rocky Mountains i Wyoming. Hans mange oplevelser omfattede emigranternes udfordringer og strabadser over Atlanten, gennem prærien og over Rocky Mountains til Salt Lake City i Utah. Som scout deltog han også i adskillige ekspeditioner blandt prærieindianerne, herunder historiske konflikter, og i tjeneste for legendariske amerikanere fra pionertidens amerikanske territorier - vest for Mississippifloden. Han oplevede på tætteste hold samspillet og konflikten mellem to kulturer. Indianernes oprindelige kultur med respekt og kærlighed til et frit liv i symbiose med naturen og et nyt koloniregime der søgte et nyt liv i en ny verden på egne præmisser og som manglede respekt for indianere
"Samis jakke blafrede, idet han stormede imod jorden i frit fald med et sønderrivende skrig. Et angstskrig. Et skrig, der forhåbentligt kunne vække ham, for Sami var overbevist om, at hvis du dør i en drøm, dør du også i virkeligheden. Men det var ikke nogen drøm." Sami knuger fotografiet i lommen. Som en talisman holder det ham oppe og giver ham håb. Giver ham en tillid til, at alting nok skal gå. At han vil blive genforenet med kvinden på billedet. Hans mor. Desværre går vejen dertil direkte igennem en forræderisk verden. En verden, der tilsyneladende vil ham til livs, men intet sker uden grund. Sami og gudernes gåder er første bind i fantasy-fortællingen Det som var før.Om forfatterenNick Allan (f. 1983) er opvokset kristen religiøst, men har lagt troen bag sig i sit voksne liv. Hans baggrund blandet med studier i filosofi og interesse for mytologi og fortællingernes skabende kraft er smeltediglen for hans debutroman.
OS og KOSMOSEn bog om vores eksistens set her og nu og i et større perspektiv.Bogen er i fire dele. Indledning: Verdens tilstand 2024 - er en øjenåbner med fakta om den klima- og biodiversitetskrise Jorden befinder sig i. Første del: Videnskaben om verden - fortæller om Universet's og Jorden's skabelse samt om Liv og Bevidsthed m.v.. Anden del: Troen om verden - ser på de fire største religioner med kritisske øjne og fortæller om nærdødsoplevelser, livet mellem død og fødsel, reinkarnation m.v.. Tredje del: Metafysikken om verden - fortæller om indisk religiøs filosofi, livet efter døden, reinkarnation og karma m.v..Det er en bog, der appellerer til den videnbegærlige læser. Ved at sammenholde videnskab med tro og indisk religiøs filosofi, giver bogen svar på nogle af livets største spørgsmål.
Far & Papa-bøgerne sætter ord og billeder på små børns store spørgsmål om alt fra krig til kærlighed.Java, Atlas og baby Alvar skal besøge deres oldemor på sygehuset sammen med deres to tossede fædre. Da de finder en død kat på vejen, sender Magifonen hele familien på et magisk eventyr. For hvad er døden egentlig? I en sky af røg, glimmer og englesang rejser de både op i himlen, til Valhal, Mexico, forbi porten til helvede og hjem til Valby igen.Far & Papa hedder også Kaspar og Lambang Arianto og er blandt andet kendt fra bygge- og børne-tv. Parret har skabt et stærkt fællesskab på Instagram, hvor de kæmper for alle familiers ret til at have det godt, uanset hvordan de ser ud. Advarsel: Dårlige far-jokes kan forekomme på rejsen!
Den franske filosof Sarah Kofmans selvbiografiske fortælling om sin barndom i Paris foregår under den tyske besættelse af Frankrig. I et direkte og nøgternt sprog, uden patos, beskriver Kofman, hvordan hendes far, rabbiner i den lokale synagoge, bliver deporteret fra deres hjem i Rue Ordener. Efter utallige forsøg på at skjule sig søger hun med sin mor tilflugt hos en kristen kvinde i Rue Labat, hvor de bliver indtil befrielsen. Kvinden, som blot kaldes mémé, bliver en slags adoptivmor for Kofman, og deres tætte forhold får uoverskuelige konsekvenser: ikke blot for forholdet til hendes biologiske mor, men også hendes jødiske identitet og religion. For Kofman bliver splittelsen – mellem to mødre, to religioner, to identiteter, to gader – et eksistentielt grundvilkår.
Denne historiske og religiøse roman foregår omkring det nye testamente, der danner bagtæppet for historien. Ved at kombinere hændelser fra Jesu liv med betydningsfulde historiske begivenheder, skildres Judas Ben Hurs liv. Efter en hændelse ved en militærparade, bliver Ben Hur dømt til galejslave indtil sin død uden en retssag, hans familie bliver fængslet og al hans ejendom bliver konfiskeret. Ved et held overlever Ben Hur og vender derefter tilbage til Jerusalem for at få sin hævn.Lewis Wallace (1827-1905) var en amerikansk soldat, advokat, diplomat og ikke mindst forfatter. Han skrev flere bøger, men er primært kendt, berømt og husket for sin roman ”Ben Hur”. I 1900 blev ”Ben Hur” udnævnt som den bedst sælgende amerikanske roman i det 19. århundrede. Wallace levede et farverig og omfangsrigt liv, som blandt andet involverede, at han meldte sig som frivillig i den mexicanske krig, hvori han tjente i 1846-1847.
Den aldrende præst Hans styrer fortsat familien med sin magt, selv om han er døende og placeret i en beskyttet bolig i Jylland.Hans ældste søn Johannes er mærket af barndommen, hvor vold, omsorgssvigt og det gamle testamente har ødelagt hans indre. Især hans kone Marianne betaler prisen for hans barndom.Den mellemste søn Daniel har aflært at mærke sine følelser, men får nye erfaringer, da hans søn Mikkel forelsker sig i en ung kvinde med muslimsk baggrund. Kvindens familie opdager relationen, og det får fatale konsekvenser.I den forbindelse møder familien politimanden Ole, som får en vigtig rolle, ikke mindst for Daniel.Præstens arv er en fortælling om tre generationer, forelskelser, kærlighed, løgne, social arv og skæbnetilfældigheder.Om forfatterenMalene Grau Nielsen (f. 1970) er uddannet pædagog og har i 25 år arbejdet med voldsudsatte kvinder og børn på et krisecenter. Præstens arv er hendes debutroman.
Ind i det profetiske er en bog om, hvordan du lærer at høre Guds stemme og vokser i at håndtere det på en sund måde i dit liv og over for dem, du betjener med det profetiske. Michael Bobjerg tager udgangspunkt i sit eget møde med det profetiske og leder læseren til konkrete skridt i retningen af at kunne høre Gud tale og bruge den profetiske gave.Kender du selv til det profetiske, vil bogen være en påmindelse om at forblive nysgerrig på at bruge det og at opdage nye måder at høre Guds stemme på. I anden halvdel af bogen sætter Michael fokus på sundhed i det profetiske og giver gode råd til at håndtere det at modtage og videregive profetier. Derudover har bogen nogle praktiske øvelser, som gør det let at lære andre om det profetiske i sin kirke eller cellegruppe.Michael Bobjerg brænder for at forløse Guds kraft i og ud fra kirken på en sund og hensigtsmæssig måde. Han har et unikt gavemiks af det profetiske, evangelistiske og pastorale. Michael er akkrediteret i Apostolsk Kirke i Danmark, og i Kirkeibyen i Kolding arbejder han med social mission og leder Kraftværket, der tilbyder helbredelse og frihed gennem samtale, bøn og Guds kraft.
Dansk:Ayşe Narts 'Sekte' er en medrivende roman, der behandler temaer om barnlig uskyld, religion og misbrug med smertefuld realisme. Historien fokuserer på dramaet omkring den unge Emil, der føler en dyb ensomhed efter sin fars død, og hvis liv bliver vendt op og ned af sin mors ægteskab med Ahmed. Udsat for sin nye stedfars, Ahmeds, hårdhed og vold, finder Emil sig selv under den strenge disciplin af en sekt skole. Romanen fremstiller den sørgelige fortælling om, hvordan Emils barndom er grusomt taget fra ham, langsomt men sikkert forsvindende fra hans greb.English:Ayşe Nart's 'Sect' is a compelling novel that deals with themes of childish innocence, religion, and abuse with a painful realism. The story focuses on the drama of young Emil, who feels a profound loneliness following the death of his father and whose life is turned upside down by his mother's marriage to Ahmed. Exposed to the harshness and violence of his new stepfather, Ahmed, Emil finds himself under the strict discipline of a sect school. The novel presents the sorrowful tale of how Emil's childhood is cruelly snatched away, slowly but surely disappearing from his grasp.Türkçe:Ayşe Nart'ın "Tarikat" adlı eseri, çocuksu masumiyet, din ve istismar temalarını acı bir gerçekçilikle işleyen etkileyici bir romandır. Hikaye, babasının vefatı sonrası derin bir yalnızlık hisseden ve annesinin Ahmed ile evlenmesiyle hayatı altüst olan genç Emil'in dramını ele alır. Yeni ve sert üvey babası Ahmed'in şiddetine maruz kalan Emil, kendini bir tarikat okulunun sıkı disiplini altında bulur. Roman, Emil'in çocukluğunun nasıl acımasızca elinden alındığını, yavaş yavaş ama kesin bir şekilde kayboluşunun hüzünlü öyküsünü okuyucuya sunar.
Bog giver et bud på hvordan tro og religion stadig spiller en vigtig rolle i en rationel og videnskabeligt funderede verden. Bogen skaber bro mellem videnskab og det at være religiøs og tro på Gud.
Bogen indeholder gloser og ordforklaringer til de tekster, der findes i: Kompendium til studiet af kulter og ofringer i det antikke Rom. Tekster, oversættelser, kommentarer, Books on Demand, Hellerup 2023.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.