Bøger om Religionshistorie

Regnskovens religion er en religionshistorisk ekspedition ind i penanernes verden. Læsere inviteres med til de sidste nomadiske jæger-samlere i den malaysiske delstat Sarawak – ind i den kulturform, som har formet os alle og ladet os leve som mennesker gennem 200.000 år.Ingen ved hvor længe penanerne har levet i det centrale Borneos regnskov. Selv fortæller de, at de altid har været der. Verden har ingen begyndelse, og det har menneskenes historie heller ikke, siger de. Indtil for få årtier siden havde de fleste penaner kun et vagt kendskab til verden omkring dem, men tømmerdrift, moderniseringsbestræbelser og kristen mission har forandret deres verden radikalt. Nu ved de, at verden har en ende. Deres kultur er ved at bukke under.Religionshistorikeren og forfatteren Mikael Rothstein har opholdt sig hos penanerne på ti forskningsrejser. I denne bog sætter han religiøse forestillinger, mytologier og ritualer i centrum og præsenterer penanernes begreber om levende og døde, dyr og ånder, tid, steder, de fysiske omgivelser og meget mere. Etnografisk beskrivelse og religionshistorisk analyse forenes med argumenter til støtte for kulturel mangfoldighed, ansvarlig omgang med miljøet og respekt for dem, som har andre guder end en selv.

Denne bog er skrevet af Jørgen Podemann Sørensen, som er lektor ved institut for religionshistorie på Københavns Universitet. Den er velegnet til studerende, men kan også fint læses af andre, som interesserer sig for religionshistorie. Bogen giver en oversigt over emner som kosmologi, mytologi, apokalyptik og ritualistik.

"Ritual og praksis" er en komparativ, religionshistorisk introduktion til studiet af religiøse praksisformer, helt overvejende ritualer og mystik. Bogen argumenterer for en retorisk tilgang: opgaven er at redegøre for udformningen af de religiøse udtryk, som både rituel og meditativ praksis betjener sig af.

Kristendomskundskab er det ældste fag i skolen. De seneste mange årtier har diskussionen ikke desto mindre gået på, hvad vi egentlig skal bruge folkeskolens kristendomskundskab til i et multireligiøst samfund? Og om ikke religionsundervisningen i gymnasiet lige så godt kan lægges sammen med fag som historie og oldtidskundskab? I Fagdidaktik i religion argumenterer forfatteren for, hvorfor faget stadig er af væsentlig betydning i både grundskole og på ungdomsuddannelser, og han behandler følgende emner:Hvad er religion for et fænomen?Hvad er religionens funktioner?Hvilken rolle spiller religion i nutidens samfund?Han gennemgår også den didaktiske udvikling i fagene kristendomskundskab og religion og forholder sig til centrale fagdidaktiske forhold, der er relevante for undervisningen i de to fag. Bogen slutter af med et kapitel med konkrete øvelser til både elever i grundskolen og på ungdomsuddannelserne. Stig F. Sørensen er cand.mag. et art. i religion, samfundsfag, dansk, filosofi og pædagogik, lektor ved Odsherreds Gymnasium og ekstern lektor ved Københavns Universitet. Han har skrevet flere artikler og bøger, bl.a. Perspektiver på religion (Frydenlund, 2016).

Gudernes sprog giver en indføring i hinduismens hellige sprog sanskrit. Første del behandler grammatikken, skriften og udtalen. Anden del består af en reader med udvalgte tekster fra både hinduismen og buddhismen samt introduktioner og udførlige glossarer, der giver en orientering i lærebogen efterhånden som læsningen skrider frem. “Gudernes sprog er en bemærkelsesværdig sanskritlærebog. Det er attraktivt at bruge denne lærebog frem for andre, ikke mindst på grund af bogens kombination af højt fagligt niveau og direkte learning-by-doing-tilgang til de religionshistoriske originaltekster.” – Mikael Aktor, Associate Professor of the Study of Religions, University of Southern Denmark “Gudernes sprog is a landmark publication in Scandinavian Indology.” – Gavin Flood, Professor of Hindu Studies and Comparative Religion, University of Oxford “...almost an introduction to Hindu thought in itself.” – John Brockington, Professor emeritus of Sanskrit, School of Asian Studies, Edinburgh University

Jeg er en jaguar tegner et billede af, hvad religion er – eller kan være. Læseren bliver ført fra det nyeste til det ældste, fra det lokale til det eksotiske, fra det harmoniske til det konfliktfyldte. I bogens essays møder vi bl.a. kannibaler i Brasilien, en fallisk sten på Hawai‘i, religiøse broderier fra Skåne, en rørende barnegrav fra stenalderen, religiøse tekster som ikke findes, Julemanden foldet ud, neandertalere og 70.000 år gamle hulemalerier, Karen Blixens fugle og missionsramte folk på Borneo. Teksterne er faglige, men skrevet så alle interesserede kan følge med.Mag.art. og Ph.d. Mikael Rothstein (f. 1961) er lektor i sammenlignende religionshistorie ved Syddansk Universitet (SDU) og forskningsprofessor ved Museum Lolland-Falster. Hans arbejdsfelt spænder fra de nye religioner i Vesten, over jæger-samlere og hovedjægere i Borneos regnskove samt religion i hellenistisk-romersk tid, til religion i stenalderen.

"De forestillinger, ideer og principper, vi lever på, har deres tilblivelseshistorie, og fordybelsen i denne kaster lys over åndens væsen og vilkår." Sådan begynder forordet til "Grækerånden. Tolv populære foredrag over åndshistorie". Bogen er en samlet udgave af tolv foredrag, der blev afholdt for eleverne på Kunstakademiet i København i vinteren 1901 af den danske forfatter og dramatiker P.A. Rosenberg. Formålet med foredragene var at undersøge kulturudviklingens gang gennem tiderne, og de fokuserer blandt andet på den græske kulturs åndstanke, hellenernes indvandring, græsk religion, gudetyper, den kulturhistoriske fremstilling af livet i den homeriske verden og meget mere. Bogen udkom første gang i 1903.P.A. Rosenberg (1858-1935) var en dansk forfatter, dramatiker, lærer og foredragsholder. Han var uddannet i religionsfilosofi og underviste ved flere københavnske privatskoler. I stor kontrast til samtidens kulturradikalisme med Georg Brandes i spidsen, var Rosenbergs liv præget af en kristen verdensanskuelse, og han var stor fortaler for nationale traditioner i åndslivet. Han debuterede som forfatter med fortællingen "Af et digterliv" i 1881 og udgav efterfølgende en lang række skuespil, digte og fagbøger om blandt andre Herman Bang og Søren Kierkegaard.

"Kristenånden. Tolv populære foredrag over åndshistorie" er en samlet udgave af foredrag afholdt af den danske forfatter og dramatiker P.A. Rosenberg.Den røde tråd gennem bogen er det kristne åndsliv, som P.A. Rosenberg mente burde have en central plads i dansk kultur. Som han i efterskriftet til bogen gør opmærksom på, har kristendommens kendsgerning en psykologisk og en historisk side. Rosenbergs foredrag er i denne bog alle en undersøgelse af den historiske side af kristendommen og det kristne åndsliv, som blandt andet fokuserer på hebræernes historie, Abraham, Moses, gnostikerne, trosbekendelsen og de første tre evangelier.Bogen udkom første gang i 1909. P.A. Rosenberg (1858-1935) var en dansk forfatter, dramatiker, lærer og foredragsholder. Han var uddannet i religionsfilosofi og underviste ved flere københavnske privatskoler. I stor kontrast til samtidens kulturradikalisme med Georg Brandes i spidsen, var Rosenbergs liv præget af en kristen verdensanskuelse, og han var stor fortaler for nationale traditioner i åndslivet. Han debuterede som forfatter med fortællingen "Af et digterliv" i 1881 og udgav efterfølgende en lang række skuespil, digte og fagbøger om blandt andre Herman Bang og Søren Kierkegaard.

En samling religionshistoriske studier og essays, tænkt som en invitation til faget religionshistorie. Blandt emnerne er blasfemi, ritualer, pilgrimsfærd, opstandelse og mystik, og undervejs stifter læseren bekendtskab med gammel ægyptisk religion, vestalinderne i det gamle Rom, de indiske upanishader og kinesisk og japansk religion.

I denne bog undersøger otte forskere det indiske fænomen, der traditionelt har været kendt under betegnelsen “urørlighed”. Denne form for diskrimination bandt de lavest rangerede grupper i det indiske kastesystem til særlige jobs, og begrænsede deres sociale mobilitet.Formelt blev denne praksis afskaffet med den indiske forfatning. For at kompensere for den tilbageståenhed, der var skabt gennem århundreders urørlighedspraksis, indførtes en reservationspolitik for disse kaster med henblik på job og uddannelse. Disse tiltag forbedrede livsbetingelserne for målgruppen, men skabte samtidig spændinger i et samfund, hvor også andre grupper er økonomisk pressede. Også begrebet kaste blev bevaret som et kriterium, der i sig selv har betydning i konkurrencen om forbedrede vilkår. Dermed skabtes det moderne paradoks, at kasteprofilering er blevet et middel til at modvirke kastediskrimination.Fire kapitler, der alle bygger på feltarbejde gennemført sidst i 1990’erne, behandler disse nutidige forhold. Tre kapitler undersøger forhold før og i den sene del af kolonitiden, mens indledningen af Robert Deliège er en kritisk diskussion af den moderne dalit-bevægelses kombination af kasteretorik og konfrontationsstrategi.Mikael Aktor, lektor i religionshistorie på Syddansk Universitet.Robert Deliège, professor i socialantropologi ved ACLA Unité d’anthropologie culturelle et du langage, Université catholique de Louvain, Belgium.

Denne bog er en lille metodelære, der egner sig fortrinligt som oversigts- og opslagsværk til brug i forbindelse med religionsstudiet på universitetet. Forfatteren er da også selv lektor ved Københavns Universitets institut for religionshistorie. Bogen kan også læses af andre, der interesserer sig for religionshistorie.

Er der lighedspunkter mellem religioner fra hellenistisk-romersk tid og "New Age" religioner? <í>Nye religioner i hellenistisk-romersk tid og i dag sammenligner de forholdsvis få nye religioner, som blev til i hellenistisk-romersk tid, med en del af de talrige nye religioner, der er dukket op i det 19. og 20. århundrede, og er det første målrettede og metodiske forsøg på en sådan sammenligning.