Bøger om Religionskritik

I 1973 tager 20-årige Moll Gladny morgenbussen væk fra landsbyen. Fem år forløber uden en lyd. Forældrene Paddy og Kit forsøger at leve med det uforståelige tab. Snakken går i det lille samfund, men også den forstummer. Så en morgen dukker Moll ganske uforklarligt op igen.”Donal Ryan har en særlig sans for forsoningsprocessen, for de umærkelige skift i menneskets sind, der går fra forseelser og fortvivlelse til en form for forløsning” har Wall Street Journal skrevet om dette unge, men allerede velkonsoliderede, irske forfatterskab. En præcis karakterstik for også Ryans nyeste roman, Sælsomme vækster. Sælsomme vækster er en blidt vedholdende fortalt roman om en lillebitte familie på de store saftiggrønne jorder i Tipperary County (hvor også Ryans andre romaner udspiller sig; og den skarpsindige læser vil muligvis spotte en enkelt genganger i alle bøgerne). Et county, der i sig selv er et lillebitte sted i en stor verden i forandring.Donal Ryan er en af de helt store, unge irske forfattere; han har modtaget bl.a. The Guardian First Book Award, EUs Litteraturpris og The Irish Book Awards, været shortlistet til the IMPAC Dublin Literary Award og to gange longlistet til Man Booker prisen. På dansk er endvidere udkommet romanerne Rust; Som røg fra vinden og Fra et smult og stille hav samt novellesamlingen Et sving mod solen.

Allahs fængsel er en dramatisk selvbiografi om en ung muslims vej væk fra islam til at blive ateist – og den høje pris, han måtte betale. Det er den første bog på dansk om emnet, og en af de første i det hele taget. 26-årige palæstinensiske Waleed al-Husseini er i dag en fri mand. Men friheden har kostet ham dyrt. I 2010 blev han fængslet af det palæstinensiske selvstyre på Vestbredden, anklaget for at forlade islam og blive ateist. Han sad fængslet i over 7 måneder og blev tortureret. Som blogger havde al-Husseini siden teenageårene skrevet religionskritiske tekster med fordømmelser af, hvad han ser som tilbagestående, voldelige og kvindefjendske måder at praktisere islam på. Men i de palæstinensiske selvstyreområder kan man ikke bare forlade Islam. al-Husseini blev dæmoniseret og fremstillet som "Offentlighedens Værste Fjende". I Allahs fængsel fortæller han om sin vej væk fra islam, om at blive udstødt af familie og venner og om sit langvarige, smertefulde ophold i palæstinensiske fængsler, hvor han blev udsat for både fysisk og psykisk tortur, før han efter internationalt pres fik asyl i Frankrig. Allahs fængsel, der længe lå på de franske bestsellerlister, er et stærkt og reflekteret personligt vidnesbyrd fra en trodsig og uforfærdet rebel. Waleed al-Husseini fortæller levende om livet i et samfund, der er paralyseret af indre og ydre konflikter, et korrupt magtapparat og en religion, der spiller en altdominerende rolle i hverdagen. Bogen er samtidig et flammende forsvar for oplysningstidens idealer fra en ung mand, der trods omgivelsernes overvældende modstand insisterer på at være fritænker og på at fastholde sin kamp for retten til ytringsfrihed og religionskritik.

Bog giver et bud på hvordan tro og religion stadig spiller en vigtig rolle i en rationel og videnskabeligt funderede verden. Bogen skaber bro mellem videnskab og det at være religiøs og tro på Gud.

I rum sø: En sentenser-bog er en samling af aforismer af Friedrich Nietzsche. Samlingen er fra et mindre kvarthæfte fra Nietzsches efterladte papirer fra efteråret 1882. Hæftet er i en kort periode tænkt som en selvstændig udgivelse. Men Nietzsche opgiver overvejelsen. I sentenserne udfolder Nietzsche sit talent for den psykologiske iagttagelse og rekapitulerer flere af sine filosofiske tankefigurer. Kvarthæftets tekster dokumenterer desuden Nietzsches veneration for og tilføjelser til den franske moralist François de La Rochefoucaulds portræt af ”det menneskelige hjerte” – livets forstillelser, bedrag og glæder. Nietzsches aforismer I rum sø: En sentenser-bog foreligger her for første gang i en dansk oversættelse med et forord af Peter K. Westergaard.”At det at tænke over det menneskelige, alt for menneskelige – eller, med det mere lærde udtryk: den psykologiske iagttagelse – hører til de midler, hvormed man kan gøre sig livets byrde lettere, at øvelsen i denne kunst giver åndsnærværelse i svære stunder og underhold midt i en kedsommelig omgivelse, ja, at man kan plukke sentenser af de mest tornefulde og ubehagelige træk ved ens eget liv og således føle sig en smule bedre tilpas: det troede man, det vidste man – i tidligere århundreder. Hvorfor har dette århundrede glemt det … ?” Friedrich Nietzsche: Menneskeligt, alt for menneskeligt, §35

"En pragfuld bog med eventyrlige og vilde historier" Berlingske"En skøn roman fyldt med eventyr og skrøner" Politiken"Syv mænd sejrer" Kristeligt DagbladSyv brødre (1870) er den første roman skrevet på finsk og udkommer her i en dugfrisk, nyoversat udgave. En fortælling der veksler smidigt mellem humoristisk dialog, dramatiske scener, psykologiske persontegninger, mytologiske naturskildringer og folkefortællingernes vid. Syv unge, forældreløse brødre beslutter – for at undgå skolepligtens krav – at leje deres ejendom ud og flygte ud i skovens frihed, ud til det eventyrlige Impivaara. Tempoet med hvilket, de skal springe ind i voksenlivet, vil de selv være herre over, mens skyerne sejler over himlen og jagten efter føde går ind.Aleksis Kivi (1834-72) fik Syv brødre – Seitsemän veljestä – udgivet som fire hæfter i 1870, mens romanen først udkom i en samlet version i 1873, altså posthumt. I sin samtid mødtes den af rasende kritik fra litteraturparnasset, der ikke brød sig om det svulstige sprog og den uciviliserede levevis, der skildres. Siden er agtelsen for denne første finsksprogede roman steget til et niveau kun overgået af nationaleposset Kalevala.

I dag opfatter mange mennesker sig som religiøse, uden at de dermed nødvendigvis tilslutter sig den kristendom, der i Vesten igennem to årtusinder har været den dominerende religion. Bogen rejser ikke mindst spørgsmålet om, hvorvidt oplysningen, sekulariseringen og demokratiseringen, der satte ind for et par århundreder siden, virkelig har distanceret os fra arven fra den kristne religion, eller om sekulariseringen snarere må ses som en konsekvens af kristendommen selv.Hvis man ønsker et indblik i den filosofiske og idehistoriske baggrund for denne diskussion, så er Religionens fremtid og dens dialog mellem to af nutidens største filosoffer et godt sted at starte.

Woldermar Hermann von Schmettau (1719-85) er i dag ikke kendt i bredere kredse. Ikke desto mindre var han en af de mest farverige blandt oplysningstidens mange interessante skikkelser. Schmettau var tysker af fødsel, men gik som officer i dansk tjeneste, avancerede senere til general i Norge og opnåede tilmed at blive udnævnt til Ridder af Elefanten. Han færdedes hjemmevant på de bonede gulve og fik – ikke uden grund – ry for at være en libertiner, der hengav sig til nydelser af enhver art. Samtidig var han optaget af kunst og teater, var bog- og møntsamler, frimurer og frem for alt: fritænker. I kamp mod dumhed og hykleri følger Schmettaus omskiftelige tilværelse og undersøger samtidig, hvordan han som fritænker i tale og skrift lagde sig ud med den lutherske statsreligion og dens repræsentanter: præster, biskopper og professorer. Hidtil er der ikke blevet skrevet meget om Schmettau, og hele hans fritænkeriske forfatterskab er stort set blevet forbigået. Jens Glebe-Møller kaster med sin medrivende fortælling om denne særegne skikkelse lys over både tiden, manden og forfatterskabet, og bogen giver således et nyt og interessant indblik i oplysningstidens verden. Jens Glebe-Møller, dr.theol., professor emeritus ved Det Teologiske Fakultet, Københavns Universitet. Glebe-Møller har skrevet en lang række bøger om teologiske og filosofiske emner.