Bøger om Rigsfællesskabet

Siden 1387 har Færøerne været en del af det danske rige. Tilknytningen til Danmark har vekslet i styrke, men da det danske rige igennem 1800-tallet blev stærkt reduceret, blev det vigtigt for Danmark at fremstå som et samlet rige. I modsætning til den tidligere danske konglomeratstats ofte uformelleog løse relationer skulle riget derfor knyttes tættere sammen, hvilket affødte diskussioner om Færøernes stilling i riget, som kan spores helt op til vor tid. I Danmark og Færøerne tegner forfatteren et portræt af de dansk-færøske relationer de seneste ca. 150 år. Med tre nedslag i debatterne, i 1850’erne, 1940’erne og det seneste tiår, beskriver forfatteren de forandringer, relationerne har gennemløbet. Fra diskussionen omkring Færøernes indtræden i den danske Rigsdag i 1850’erne og frem til i dag, hvor politikerne nok hylder det særlige færøske fællesskab, mens de to befolkninger ikke kender noget særligt til hinanden, og der i høj grad mangler en fælles referenceramme.Det er sandsynligvis for sent at forsøge at skabe et egentligt fællesskab mellem de to lande, men at øge kendskabet til og opmærksomheden på Færøerne må være afgørende, hvis vi stadig skal kunne berettige rigsfællesskabets eksistens. Det er bogens håb at være med til at kaste et nyt og mere tidssvarende lys over og bidrage til en bredere forståelse af den dansk-færøske relations historie og udvikling.Tina Adele Hoff er cand.mag. i historie fra Københavns Universitet

Idéen til "Fodnoter til en pennefejde" opstod, da Erik Nagel knap 30 år efter sin fars død satte sig for at renskrive hans breve og dagbogsnotater fra ungdomstidens polarekspeditioner med skibet Dannebrog i 1930’erne. I denne forbindelse opdagede han, at den unge sømands optegnelser vidner om en pennefejde, som den danske statsledelse kastede sig ud i.Det var en pennestrid om fotojournalistik og kolonialisme. En strid om at se, og om hvad vi ser, når vi ser. Grønland var i 1930’erne endnu ikke en del af Kongeriget Danmark. At få det internationale samfund til at anerkende Grønland som dansk var altafgørende for regeringen. Det handlede om rigets anseelse. For eksempel hører vi om den daværende statsminister, Thorvald Stauning (1873-1942), som så sig foranlediget til at gribe ind for at Grønland skulle tilfalde Danmark.Gennem den unge sømands papirer får vi tegnet et billede af det persongalleri, der var ombord på ekspeditionsskibet, heriblandt to rivaliserende fotojournalister, og desuden nogle officerersom var nær ved at sætte den verdensberømte Thule-koloni og dens skib, last og formue på spil. Derudover indeholder "Fodnoter til en pennefejde" også aldrig før offentliggjort grafik af den berømte grønlandske kunstner Jens Rosing (1925-2008).

Den 18. august 2000 fejrede Slædepatruljen Sirius sit 50 års jubilæum. I ”Sirius gennem 50 år” beretter tidligere Siriusmænd om deres år med patruljen i den smukke og barske grønlandske natur. Gennem beretningerne får man et sjældent indblik i de vilkår, patruljen må arbejde under. Vi hører om hverdagene med de ensformige rutiner og om de dramatiske hændelser, som koster liv og lemmer for mænd og hunde.Udover de personlige beretninger består bogen af en indledende beskrivelse af forløbet op til Sirius’ oprettelse og af de opgaver, patruljen varetager. Ordforklaringer, faktalister og adskillige henvisninger til patruljens ruter er også at finde i bogen.Bogen er redigeret af Peter Schmidt Mikkelsen, som selv gjorde tjeneste i patruljen i 1977-79.Forfatteren Peter Schmidt Mikkelsen (f. 1954) er født i Vestjylland, men har gennem livet opbygget et stærkt bånd til Grønland. Det har han både som medlem af Slædepatruljen Sirius fra 1977-1979, som medarbejder på Thule Air Base og på ekspeditioner i Grønlands Nationalpark. Han er desuden medstifter af Nordøstgrønlandsk Kompagni ’Nanok’ og har udgivet en lang række bøger om sine oplevelser i Grønland og Siriuspatruljen.

Denne bog handler om konsekvenserne af tvivlsomme anbringelser af grønlandske børn, som stod på i tiden op til indførelsen af Grønlands Hjemmestyre i 1979. Det grønlandske fænomen gavebørn – en slags midlertidig adoption uden myndigheders indblanding – blev gennem tre årtier “koloniseret” af danske gæstearbejdere i Grønland, og stribevis af grønlandske børn blev sendt i pleje i danske familier, ofte uden deres forældres formelle samtykke.I dag er gavebørnene voksne – og flere er mærket af traumatiske opvækstvilkår. I Danmark var de eksotiske indslag. I Grønland var de paria, fordi de ikke talte deres eget sprog. Deres liv har været splittede – i umulig Atlant-spagat.I bogen står syv gavebørn frem og fortæller deres historie.Atlant-spagat(i) er en udgivelse med to tekstspor og kan læses på både dansk og grønlandsk.---Atuagaq una meeqqanut kalaallinut, 1979-imi Hjemmestyreqalernissap tungaanut apeqqusernartumik angerlarsimaffiup avataanut inissinneqartarsimasunut tunngavoq. Kalaallit Nunaanni arsigisaqartarneq – oqartussat avaqqullugit meerarsianngorallartitsinermik oqaatigineqarsinnaasoq – ukiut 30-it sinnerlugit danskinit Kalaallit Nunaannut suliartorlutik tikittartunit “qallunaanngorsarneqarsimavoq”, tassanilu meerarpassuit kalaallit ilaqutariinnut danskinut meerarsianngortinneqartarsimapput – amerlanertigut angoqqaajusut allakkatigut akuersissutiginngisaannik.Meeqqat taakku ullumikkut inersimasuupput – arlallillu inuunerminni misigisapilutik maanna kingunerlutsitsissutigivaat. Danmarkimi nutaarsiaallutik alutorsaataasimapput. Kalaallit Nunaanni ajattugaapput, kalaallisut oqaatsitik tammarnikuugamikkit. Inuunerat marlunnik avinneqarnikuuvoq – Atlantikulu qulaallugu allaassimasaraat – Atlant-spagaterlutik.Atuakkami arsigisaasimasut arfineq marluk sassarput, inuunertillu oqaluttuaralugu.