Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
I 1960´erne blev Skjern Å lagt i lænker. Åen blev ført over i en nygravet kanal, og 4.000 hektar ferske enge fra Borris til Ringkøbing Fjord blev omdannet til gule kornmarker. Den snorlige å viste sig imidlertid at være en katastrofe for store dele af plante- og dyrelivet, og i 2003, efter 15 års stående duel mellem miljø- og landbrugsinteresser, lå ådalen genskabt med snoede åløb, enge og sumpe, Nordeuropas største genopretningsprojekt var afsluttet.Genslyngningen af Skjern Å gav eksperter fra vidt forskellige fagområder en enestående anledning til at undersøge området: Hvad betyder de ændrede levevilkår for plante- og dyrelivet i området? Hvilken politisk og kulturel betydning har Skjern Å-deltaget haft historisk set? Hvordan kunne Folketinget træffe to så modsatrettede beslutninger med kun 26 års mellemrum?Disse spørgsmål er centrale i "Skjern Å i fortid, nutid og mellemtid", der giver et samlet billede af Skjern ådalen fra bornzealderen og frem til i dag. Arkæologiske fund af grave, hjulspor, velbevarede kongelige laksegårde og broer præsenteres, ligesom økosystemets struktur, funktion og fremtidige vækstmulighed fremlægges i artikler om bl.a. den sjældne vandplante vandranke og den rødlistede laks - der i øvrigt havde kolossal politisk slagkraft. Ikke mindst optrevler flere eksperter den ophedede debat, det politisk spin og de skjulte dagsordener omkring afvandings- og genopretningsprojekterne far 1960´erne frem til i dag.
Fjordens kant – midlertidigheden beskriver Ringkøbing Fjords møde med det land, der omgiver den. Strandkanten eller vandkanten. Skabt af naturen eller af mennesket.Denne bog er et billedessay, en kunstnerisk undersøgelse og ikke en kartografs minutiøse optegning. Alligevel er bogen en slags kortlægning, dog uden et tegnet kort som slutprodukt. Fokus er på poesien. Fjordkantens poesi. Og midlertidighedens – for fjordens kant er netop midlertidig. Klimaændringer betyder, at havene vil stige – også vandstanden i fjorden. Linjen vil blive oversvømmet, og en ny kant vil opstå.Billedkunstneren Bjørn Hernes har fotograferet fjordens kant i al slags vejr fra sommeren 2022 til efteråret 2023. Det er blevet til flere ture rundt om Ringkøbing Fjord i hans lyseblå Clio, hvor han har taget over 1500 billeder – og 50 fotos er nu gengivet her i bogen.Billederne ledsages af tekster af forfatteren Egon Clausen, som er født og opvokset ved fjordkanten. Museumsinspektør Christian Ringskou fra Ringkøbing Museum har bidraget med en tekst om fjordens historie.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.