Markedets billigste bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger om Rødovre

Her finder du spændende bøger om Rødovre. Nedenfor er et flot udvalg af over 5 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter
  • af Trap Danmark
    198,95 kr.

    Få omfattende viden om Rødovre Kommunes natur, historie, kultur og samfundsforhold. I alt har 150 forskere og eksperter bidraget til denne rigt illustrerede bog med viden om det væsentligste fra IrmaByen til Damhuskroen og fra Islev til Hendriksholm. Læs om Kagsmose og Vestvoldens klokkemorkler. Få historien om kommunens eneste bevarede gravhøj, Valhøj, Irmas kafferisteri og kollektivbebyggelsen Carlsro. Få viden om Rødovre Mighty Bulls, Henry Heerup, Danmarks første butikscenter og meget mere. Trap Danmark har det væsentligste med. Fra det mest almindelige til det mest specielle. Bogen er baseret på indholdet om Rødovre Kommune i Trap Danmark 6. udgave, bind 30: Høje-Taastrup, Albertslund, Glostrup, Rødovre, Ishøj, Vallensbæk og er suppleret med et kort over København og omegn, herunder Rødovre Kommune, i målforholdet 1:75.000 samt et forord af borgmester Erik Nielsen. Opdag Danmark – med Trap.

  • af Lene Skodborg & Dorete Dandanell
    248,95 kr.

    22 ture i Københavns omegn som du skal på inspirerer til nye eventyr i Københavns forstæder på både gå- og cykelture. Med guiden i lommen kan læseren selv gå på opdagelse i de gamle forstæder i nord med Holte, Lyngby og Gentofte over 1950'ernes udbygning af Gladsaxe, Rødovre og Herlev til udviklingen i 1960'erne og 1970'erne af de nye byer mod vest og syd med Albertslund, Brøndby og Ishøj.Bogen er inddelt i to temaer: 'Besøg byen' tager læseren med på de første 11 ture rundt i hver sin forstad, mens de næste 11 ture i 'Ud i det grønne' har fokus på naturoplevelser. Hver tur starter og slutter ved en S-togsstation, så det er nemt at komme til og fra, og der er kort over alle ruter.22 ture i Københavns omegn som du skal på er skrevet af Dorete Dandanell og Lene Skodborg, der deler ud af deres store viden og tips til både byer og grønne områder, hvor historie og arkitektur, natur og kultur er i fokus. Bogen er rigt illustreret med inspirerende fotografier af Per Krogh.

  • af Marianne Christensen
    148,95 - 198,95 kr.

    Privatdetektiven Peter Florian har langt om længe besluttet sig for at tage kørekort. Han bliver af sin kørelærer hyret til at finde en niece, der har været forsvundet i nogle måneder. Peter tager imod opgaven, som han mener, vil være en rutinesag. Men virkeligheden skal vise sig at være en anden. Peter og hans ven Hasse bliver nemlig hurtigt involveret i flere brutale mord, der blandt andet fører dem til så eksotiske steder som Trieste og Rødovre.

  • - En rødovredreng rejser hjem til sine rødder
    af Gurpaul Singh Rehal
    316,95 kr.

    Mit Indien er en fortælling om en flok kammerater på motorcykeltur i det nordlige Indien – forfatterens rødder. Med humor, glimt i øjet og masser af billeder bliver vi taget med på turen i landet med de store kontraster. Bogen præsenterer også faktaviden om bl.a. religion, historie, kultur, forurening, trafik, motorcykler og meget andet. Det føles oplagt og helt ligetil at arrangere en rejse på to uger for sig selv og sine venner i forældrenes hjemegn i det nordvestlige hjørne af Indien. Planen er forførende enkel. Gurpaul Singh Rehal skal bare på eventyr og køre en malerisk tur på mytiske Royal Enfield-motorcykler med en håndfuld danske kammerater, som han vil vise den del af Indien, hvor hans forældre stammer fra. Men han bliver hurtigt klogere. Udfordringerne kommer til at handle om andet og meget mere end snoede bjergveje med forræderiske huller og dovne hellige køer lurende bag hver et klippefremspring. Gurpaul Singh Rehals forældre stammer fra Indien. Han selv er født i Danmark og vokser op i Rødovre med basketball og bankuddannelse. For Gurpaul bliver motorcykelturen med vennerne til en rejse tilbage til sine indiske rødder, en opdagelsesrejse ind i den indiske kultur og historie og betydningen af kastesystemet, som han er vokset op med som en konstant og ofte irriterende udfordring i sin ellers danske hverdag. Gurpaul opdager hurtigt, at han har et langt mere kompliceret og fordomsfuldt forhold til sine forældres hjemland, end han havde erkendt inden rejsen, og fordommene bekræftes fra første øjeblik. Men som så ofte imødegår virkeligheden fordommene på uventede måder. Gurpaul Singh Rehal f. 1981 er født i Danmark, stammer fra Rødovre, er bankuddannet og har i fritiden brugt masser af tid på at spille basketball. Han er vokset op i krydsfeltet mellem dansk og indisk kultur, da hans forældre stammer fra det nordvestlige Indien. I dag er han næstformand for Dansk Indisk Forening i Rødovre, har været næstformand i Rødovre Kommunes Integrationsråd og er menigt medlem af kommunens Udsatteråd. Han har vundet Rødovre Lokalnyts ’Rødovre-pris’, der uddeles til borgere, som gør en forskel i kommunen. Oven i alt dette finder han tid til at spille old boys fodboldspil i B93, hvor han også er medlem af bestyrelsen.

  • af Boris Boll-Johansen
    108,95 kr.

    Solsorten i mit våben er en roman om en tid og et sted: Rødovre i 70'erne og 80'erne. En kærlig-kritisk skuen tilbage på forstadsmiljøet og en finkæmning af området for sansede detaljer og fundne følelser. Rødovre fortroliggjort. En del af romanen foregår i en nutid, hvor en voksen fortæller tager afsked med sin døende mor i barndomshjemmet. Og således afsked med barndommen som vi møder i forskellige nedslag: den første forelskelse, sommerhusferierne, bøllerne, kammeraterne, den Arne Jacobsenske skole, fluorskylning, Rødovre Centrum, Legolege, Vestvolden. Udkom første gang i 1999 på forlaget Rosinante.Anmelderne skrev bl.a.:“Det er hverdagsrealisme, når den er bedst.” Nordjyske Stiftstidende “(…) En usædvanlig tiltalende og indsigtsfuld bog om barnealderen. (...) Solsorten i mit våben er en beskeden og uanseelig bog. Den gør intet postyr af sig selv og står uden for alle litterære moderetninger.” Fyens Stiftstidende “Det handler om alt det, alle vores barn- og ungdomme handler om, og som vi tærer på resten af livet, men det gør det på en ny og original, levende og sanddru måde, og det er det, der er en kunst.” Weekendavisen "Det lykkes faktisk Boris Boll-Johansen at skrive det dagligsprog, andre taler, op til knitrende litterær kvalitet.” Jyllands-Posten “Solsorten i mit våben (…) fremskriver det sære i det ordinære, det fascinerende i det kedsommelige, det hemmelighedsfulde i det trivielle (…)” Information “Veloplagt og charmerende generationsroman.” Politiken “En fin og indfølt roman fuld af underfundig humor og varme.” Det fri Aktuelt “Siden Dan Turell skrev sit skelsættende generationsportræt Vangede billeder i 1975, har jeg længtes efter et tilsvarende projekt omkring den generation, der kom til verden midt i 1960’erne. Det ønske har Boris Boll-Johansen hermed indfriet.” Vejle Amts Folkeblad “Man får lyst til bare at fylde op med brudstykker af disse eminent citérbare sider og lade enhver, der kan læse, selv få syn for sagn.” Litteraturmagasinet Graf

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.