Markedets billigste bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger om Roman

Her finder du spændende bøger om Roman. Nedenfor er et flot udvalg af over 424 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Linda Chapman
    163,95 kr.

    Fantasy med fire piger, der er stjernevenner. De har hver en dyreven og forskellige magiske evner.Tror du på magi? Det gør veninderne Maja, Inger, Lotte og Sanne. Og da de møder stjernedyrene, udfolder en verden med magiske eventyr sig. Pigerne må bruge deres stjernemagi til at bekæmpe mørk magi. Sød historie med både veninde-problemer som jalousi og spænding, med kampen mod de mørke og ukendte kræfter. Det er uhygge på den hyggelige måde. De søde tegninger passer rigtig fint til historien. Bogen kan læses selvstændig. Anbefales varmt til både PLC og folkebibliotekerLektørudtalelsenLix 23,0 ml=7,9 lo=15,1

  • af Jamal Bendahman
    237,95 - 287,95 kr.

    Younes er vokset op i et religiøst hjem i et gudsforladt socialt boligbyggeri på Vestegnen. Han drømmer om at blive forfatter, men er endt som fuldmægtig i Vejdirektoratet, hvor han finjusterer incitamentsstrukturer i større offentlige anlægsprojekter. I fritiden hænger han ud på barer, forelsker sig i snart sagt alle de kvinder han dater og får i øvrigt tiden til at gå med at skrive på en socialrealistisk novellesamling, der skal kompensere for næsten alt i hans liv. Men pludselig åbner verden sig, da Younes en dag får en åbenbaring, der ændrer hans liv for altid. En følelse af mening, samhørighed med alting og vild eufori breder sig i ham, og snart er det klart, at han ikke kan vende tilbage til sit gamle liv, i hvert fald ikke som det samme menneske Jamal Bendahman er født i Marokko i 1986, opvokset i Ishøj, bosat på Nørrebro. Ash-Shaheed [Vidnet] er hans debutroman.

  • af Bergtóra Hanusardóttir
    177,95 kr.

    Historisk roman om et usædvanligt kvindeliv på Færøerne i første del af 1900-tallet. Hovedpersonen Sunnivá er som en fugl med stækkede vinger. Fra starten er hendes liv anderledes end andres, fordi hun er hofteskadet og vralter som en and. Alligevel møder hun kærligheden. Manden er ikke den bedste, hun kunne have ønsket sig, og hun får ikke frihed til at udfolde sig som den kunstner, hun gerne vil være. Men hun er stærk og nægter at lade sig kue.Med sine smukke naturskildringer og den særlige tone, som går gennem bogen, indfanger Bergtóra Hanusardóttir den færøske livsrytme og går tæt på et sind, der bøjer sig under skæbnen for senere at rejse sig igen.

  • af Henrik Pontoppidan
    237,95 kr.

    Nobelpristager Henrik Pontoppidans mesterværk Lykke-Per – i ny engelsk oversættelseHenrik Pontoppidans udviklingsroman Lykke-Per er et af de mest ikoniske og grundlæggende værker inden for moderne dansk litteratur. Romanen har henrykt og inspireret læsere i over hundrede år og er blevet udnævnt som hovedværk i den europæiske verdenslitteratur af så store internationale navne som Thomas Mann og Georg Lukács. Alligevel er den kun sjældent nået ud over Danmarks grænser.Værket omdannes netop nu til både en spillefilm og en tv-serie instrueret af Bille August, hvilket utvivlsomt – med afsæt i den popularitet danske tv-serier især har nydt på verdensplan det seneste årti – vil udbrede historien til et langt større internationalt publikum. Med denne nye oversættelse til engelsk af den irske forfatter, oversætter og filmmager Paul Larkin gøres det litterære værk der ligger til grund for film og serie, ligeledes tilgængeligt for en verdensomspændende læserskare. Oversættelsen er både levende og indlevende og formår at bevare originalens helt unikke fortællerglæde og atmosfære på et let og flydende engelsk.Bogen er et oplagt køb for turister der vil have et stykke af Danmarks litteratur med hjem, og perfekt som gave til en der blot vil læse en god bog fra den danske litteraturskat. Den passer sømløst ind blandt klassikere som H.C. Andersen og Hemingway i den engelsksprogede sektion hos enhver dansk boghandel.

  • af Charles Dickens
    347,95 kr.

    En fortælling om London og Paris under den franske revolution. Lægen Manette, der har været fange i Bastille i 18 år, genforenes med sin datter Lucie i England. To mænd; en fransk aristokrat og en engelsk advokat forelsker sig begge i Lucie Manette. Mod deres vilje, ender de begge i Paris’ blodige gader og møder deres skæbne her.slxCharles Dickens (1812-70) er et af de store navne i engelsk litteratur, hans bøger læses stadig og lever både på teatret og filmlærredet. I hans bøger fokuserer han ofte på klasseskel og den lille mands kår. Foruden romaner har han forfattet mange kortere prosatekster samt skuespil, rejsebøger og børnebøger.

  • af Walter Scott
    347,95 kr.

    Walter Scotts klassiske historiske roman "Ivanhoe" fortæller historien om korstogsridderen Ivanhoe, der vender tilbage til England og kæmper for kong Richard Løvehjerte imod kongens forræderiske bror, John. Samtidig fortæller den om Ivanhoes kærlighed til Rowena, som han har holdt hans mod oppe, mens han var på korstog. Da han bliver hårdt såret, bliver han imidlertid plejet af den unge, smukke Rebecca, som vinder hans hjerte. Da hun bliver anklaget som heks, må han stille op til duel.slxSir Walter Scott (1771-1832) var en skotsk forfatter, der var uddannet jurist og siden blev dommer. Ved siden af dette var Scott med til at introducere Sturm und Drang til Storbritannien, blandt andet ved oversættelser, men også ved at udgive sine egne værker. Han er muligvis mest kendt for sit værk "Ivanhoe", men var også med til at give den historiske roman form og var en stor inspiration for senere forfattere.

  • af Liv Nimand Duvå
    87,95 - 177,95 kr.

    Findes i ny udgave. Vi er vel helte er en fortælling om at være barn af en alkoholiker. I romanen skildres Billies relation til sin far, til Zaid, til sundhedsvæsnet og til dem hun møder undervejs. Hvem der er helte og ofre er ikke entydigt, og læseren bliver vidne til Billies rastløse tilværelse, mens faren forfalder i sit misbrug. En del af romanen udspiller sig i et aktivistmiljø i Berlin, hvor Billie blandt andet er optaget af hændelserne under det arabiske forår. Vi følger Billie i barndomshjemmet, på hospitalet, til terapi med andre pårørende. Det er netop den pårørendes vinkel, der gør Vi er vel helte til en sjælden roman.

  • - Af en ukendts dagbog
    af Fjodor Dostojevskij
    137,95 kr.

    Da Sergej Aleksandrovitj en dag ankommer til sin onkels gods, opdager han, at den teatralske og egenrådige Foma Fomitj Opiskin har fordrejet hovederne på alle godsets beboere, ikke mindst den godmodige og opofrende godsejer, som i alle henseender føjer sin gæsts sære luner. Nevøens ankomst sætter imidlertid sindene i kog hos beboerne, og inden længe befinder han sig midt i et højtravende drama om kærlighed, ære og personlig integritet. Foma - Godset Stepantjikovo og dets beboere er den første af Dostojevskijs store romaner.Nummer 4 i serien Glemte Mesterværker

  • af Knud H. Thomsen
    347,95 kr.

    "Vejen til Sherman" fortæller historien om nogle af de danskere, der udvandrede fra de mere eller mindre trygge omgivelser i deres fødeland, Danmark, til en uvis skæbne i det nye land, Amerika. Bogen følger en familie bestående af en forgældet husmand og hans søn, der sammen drager til Amerika, for dér at starte forfra i deres søgen efter lykke.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlKnud H. Thomsen (1921-1990) var en dansk bibliotekar og forfatter. Thomsen udgav fire romaner i løbet af 1950’erne og vendte derefter først tilbage til sin forfattergerning i 1981 med romanen "Klokken i Makedonien". Herefter udgav Thomsen en halv snes humoristiske romaner. I de 23 år, hvor Knud H. Thomsen ikke udgav bøger, arbejdede han som vicestadsbibliotekar i Næstved.

  • af Robert van Gulik
    267,95 kr.

    Den altid så sindige og vise Dommer Di kommer på sit livs opgave, da opklaringen af fire grusomme mord viser sig at være en større mundfuld, end dommeren kan klare. Men hjælpen er nær – også selv om den kommer fra et uventet sted. Kriminalserie om den legendariske Dommer Di, som levede i Kina fra 630-700 e.Kr. Bøgerne kan læses uafhængigt af hinanden.Dr. Robert van Gulik (1910-67) var en hollandsk forfatter og top-diplomat. Robert van Gulik gjorde karriere flere steder i Asien. Dog spillede Kina og kinesisk kultur og folklore en helt særlig rolle i forbindelse med Robert van Guliks forfatterskab.

  • af Johan Skjoldborg
    27,95 - 182,95 kr.

    "En stridsmand", der blev udgivet i 1896, er Johan Skjoldborgs gennembrud som romanforfatter. Hovedpersonen er Søren Brander, en ung husmand, fattig men arbejdsom indtil det maniske. Han har store drømme og planer med den dårlige klat jord, som han nu engang fik mulighed for at erhverve sig. Men når det hele går bedst, så ender det som regel med et dunk i hovedet. Det kan være en vanskelig fødsel, som truer familiens eksistensgrundlag, og det kan være mindre initiativrige naboers modstand mod de nye tider. Men hvad gør en stridsmand? Og hvad ender han med at få ud af det? Det er en roman, men det er også historieskrivning fra den bedste skuffe.

  • af Benjamin Jacobsen
    63,95 - 227,95 kr.

    Den humoristisk fortælling om en familie i det københavnske borgerskab i slutningen af det 19. århundrede. En ordentlig gang satire for dem som kan, vil og tør...

  • af Benjamin Jacobsen
    63,95 - 227,95 kr.

    I "Glade dage i Kronprinsessegade" fortsætter Benjamin Jacobsen sin humoristiske fortælling om en familie i det danske borgerskab i slutningen af det 19. århundrede. Benjamin Jacobsen (1915-1990) var en dansk forfatter, der blev særlig kendt for sine humoristiske skildringer af borgerskabet. Benjamin Jacobsen udgav både romaner, noveller og digte. Romanen "Midt i en Klunketid" fra 1955 dannede desuden grundlag for filmlystspillet "Krudt og klunker" fra 1958. "Befriende. En menage uden lige og en perlekæde af lystige indfald. Den rene vederkvægelse." -Bris, BT "Benjamin Jacobsens fiktive erindringer fra Christian IX’s København er fulde af barokke episoder, skalkestykker og skarnstreger. Benjamin Jacobsen er en sjovskribent og hans bog vil være guf for grinebidere."

  • af Josefine Klougart
    287,95 kr.

    Om mørke handler om mørket i alting, eftermiddagen, døden. Den fortsatte undergang, kærlighedens mørke og naturens, skybrud og sygdom. Bogen er en moderne apokalypse og en protest mod nogle helt grundlæggende forhold. Og så handler den om sol og lys og øjne.

  • - eller: Eremitten i Grækenland
    af Friedrich Hölderlin
    247,95 kr.

    Klassisk romantekst fra tysk litteratur for første gang på dansk. Oversat af Hans Christian Fink. Med tysk originaltekst. Med efterskrift af Peter Laugesen. Med 12 billeder af Per Kirkeby.

  • af Rasmus Theisen
    207,95 kr.

    KNEBEL VIG, 2023: Efter et årelangt regnfald tager en lokal forfatter på bodega og finder en efterladt notesbog, som viser sig at tilhøre den sky, lokale havearbejder Viktor. I notesbogen beretter Viktor om sindagligdag med ufaglært arbejde, om sin kæreste, tilflytteren ogkunstneren Monika, deres datter, Alex, og forældreskabets veje ogvildveje. Familien lever på et nedlagt landbrug, kører til og fraBrugsen, deltager i forældremøder, fodrer høns, elsker, hugger brænde og holder fri. Da en voldsom regn begynder at falde, viser Mols ogDjursland sig ikke at være et idyllisk sted, men et grusomt sted med eniboende ødelæggende kraft, lurende et sted i istidslandskabet. Påbodegaen beslutter forfatteren at beholde Viktors notesbog for at fåhold på året, hvor det regnede og nærme sig den unge families skæbne. Molbohistorier er en roman om det unge par på Djursland, om den lang­varige regn, derfår syner og nye organer til at vokse frem blandt de lokale. Det moderne landboliv sætter rammen, som snart sprænges af gamle løgne, en genskabt fortidssø og et grådigt østersopdræt. Det er en roman om rævefælder,poesi og et nyt væsen i landskabet. En folkhorror fuld af vold oghverdag, kærlighed og kunst.

  • af Christian E. Christiansen
    187,95 kr.

    Det er 200 år efter Ragnarok. Guderne er døde og en blodig krig raser mellem jætter og mennesker. Rygtet vil vide at et drageæg, er blevet fundet i asken fra verdenstræet Yggdrasil. Ægget er bragt til den yderste af jætternes bastioner, styret med hård hånd af bezærkerjætten, Maltrak. Hvis ægget klækkes i hans varetægt, vil menneskehedens eksistens være fortabt. DU må derfor begive dig ud på en næsten umulig selvmordsmission til Hels Klint for at stoppe jætterne og deres onde planer.Denne bog er delvis roman, delvis rollespil og delvis escape puzzle. Det er DINE valg og DINE evner til at løse gåderne og bekæmpe de farlige modstandere, der afgør om din mission lykkedes.For at læse og spille bogen, skal du bruge papir, blyant og to terninger. Bogen kan spilles af 1 til flere spillere.Alder: 12+

  • af Heidi Sævareid
    157,95 - 177,95 kr.

    Imponerende, velskrevet og læseværdig roman* * * * * * VGSævareid skriver lysende godt om alt det usagte mellem Eivor og Finn, 50’ernes kønsroller og dynamikken mellem mennesker, som er ’fanget’ på Svalbard i de hårde vintermåneder. VGPolarnatten er et mesterstykke om naturens ubønhørlige sider.1.260 kilometer over polarcirklen er året delt mellem lys og mørke. Det er vinter i 1950’ernes Longyearby. Et lille samfund omgivet af træløs tundra, isbjørne og endeløse vidder af sne. Døgnet rundt knirker sorte kulvogne i svævebanens ståltrosser på vej fra minen og ned til kysten, hvor lasten hober sig op til forårets komme.Eivor er tilflytter i kulminebyen med sin mand, lægen Finn, og deres to små piger. I hverdagene er hun alene med børnene i den overophedede hospitalslejlighed.Et ulmende ubehag ved mørket og kulden bevæger sig støt ind på Eivor. Midt i den koldeste og mørkeste tid ender en ven af familien i en dyb – og farlig – krise og må indlægges imod sin vilje. Situationen forstærker Eivors desperation og spæder til en voksende uvilje mod ægtemanden.Alting er som permafrosten, der presser på fra husenes underside og sagte, men sikkert sprænger sig vej op fra dybet.HEIDI SÆVAREID (f. 1984) er en norsk forfatter, oversætter og kritiker. I 2013 modtog hun Kulturdepartementets debutantpris, og i 2015 fik hun tildelt Riksmålsforbundets børne- og ungdomspris. Hun er tre gange blevet nomineret til den prestigefyldte Brageprisen for sine ungdomsromaner.

  • af Fernanda Melchor
    357,95 kr.

    En gruppe børn finder et lig, der fyder i en vandingskanals grumsede vand nær landsbyen La Matosa i det sydlige Mexico. Liget viser sig at være Heksen, en kvinde, der har arvet hvervet fra sin afdøde mor, som befolkningen i området frygtede og respekterede.

  • - En roman om livet i fertilitetsbehandling
    af Julie Grønbæk Walsh
    267,95 kr.

    Caroline og Christian lever et perfekt liv. De har det hele. De er unge, smukke, forelskede, velhavende, de har fuld smæk på karrieren, gode venner, en fed lejlighed og dyre vaner. Alt spiller for dem, og de er vant til at få alle deres ønsker og drømme opfyldt. Nu har de besluttet sig for at få et barn, og her møder de modstand. Graviditeten udebliver, og et langt, opslidende forløb i fertilitetsbehandling begynder, sideløbende med at deres venner får det ene barn efter det andet.Kærligheden, venskaber, familierelationer, psyken, jobbet – det hele vakler. Misundelse, frustration, sorg og angst lægger sig som en dyne hen over dem. Får de nogensinde et barn?En hudløs ærlig og humoristisk roman om fertilitetsbehandling og ufrivillig barnløshed.”VI FÅR ALDRIG ET BARN” er Julie Grønbæk Walsh’s debutroman. Bogen er inspireret af Julie og hendes mands lange og opslidende kamp om at få børn ved hjælp af fertilitetsbehandling. Bogen sætter fokus på alle de forbudte følelser og akavede og ubehagelige situationer, man sjældent hører om.Der bliver ikke lagt fingre imellem, det er lige på, hårdt og brutalt, tåkrummende pinligt, sørgeligt, morsomt og medrivende.Julie er født i Hjørring i 1980 og har de sidste 20 år boet i København.“Bogen er meget personlig og meget ærlig. Den er stærkt inspireret af mine egne følelser, tanker og handlinger i den periode, hvor min krop nægtede at blive gravid. Jeg frygter, at bogen bliver læst, fordi jeg er så pinlig berørt og føler så stor skam, men mit ønske om at dele historien og måske ovenikøbet hjælpe andre, der kæmper med at få børn, trumfer skammen. Så her er den.”

  • - Roman om Søren Kierkegaard
    af Stig Dalager
    157,95 kr.

    I sin roman om Søren Kierkegaard ØJEBLIKKETS EVIGHED giver Stig Dalager et portræt af den verdensberømte filosof og digter, som først og fremmest er eksistentielt og psykologisk: Kierkegaard ligger for døden – en død han selv opsøger – på Frederiks Hospital i Bredgade i 1855. Omkring ham spiller en overvågekone, en læge, en ven og udsigten til Bredgade i voldenes København og himlen over den en rolle for en slags indre afklaring og for den strøm af erindringer og tanker, der bringer både Kierkegaard og læseren midt ind i hans verden.ØJEBLIKKETS EVIGHED rejser med Kierkegaard en række eksistentielle spørgsmål og en række spørgsmål omkring Kierkegaards egen måde at være i verden på – og tænke på. Centralt står Kierkegaards forhold til kærligheden – både den erotiske og den religiøst forståede – og til døden og hans flertydighed.“Fortæller fremragende historien om mennesket bag filosoffen, som udviklede sine tanker ud fra sin personlige livstråd.” Il Libraio Milano“Fascinerende med dets overvældende, Breugel-agtige scenarier fra gaderne i København, hvor Kierkegaard hver dag tog sit ‘menneskebad’.” Dagens Nyheter, Stockholm“Dalagers roman er ikke bebyrdet med tunge tanker og er kunstnerisk skrevet som et stort episk værk med meget tidsatmosfære, og det lykkes med at præsentere Kierkegaard som menneske.” Nordjyske Stiftstidende“Dalager er fremragende - virkelig fremragende - når han tager læseren ved hånden og følger Kierkegaard i hans ‘menneskebad’.” Berlingske

  • af Elif Shafak
    117,95 - 317,95 kr.

    På vej til et middagsselskab gennem Istanbuls tætte trafik får Peri stjålet sin taske. Hun sætter efter tyven, og mens hun slås for at få sine ejendele tilbage, falder et gammelt fotografi ud af hendes håndtaske. På billedet ses tre unge kvinder med deres professor foran universitetsbiblioteket i Oxford. Et minde om intense, men umage venskaber og en kærlighed, som Peri har gjort, hvad hun kunne for at glemme.Peri når omsider frem til middagen, hvor gæsterne ivrigt diskuterer Tyrkiets fortid og fremtid, politik og religion. Men mindet om fortiden har slynget Peri tilbage i tiden, til dengang hun som nittenårig studerede i Oxford og for første gang var alene i udlandet. Hun er tilbage hos de to veninder, den pligtopfyldende, gudfrygtige Mona og rebellen Shirin. Og ikke mindst hos den udfordrende og charmerende Azur, hvis kursus om gud vendte op og ned på alting og satte gang i heftige debatter om kvindefrigørelse, kulturel identitet og islam. Og endelig tilbage til skandalen, der endte med at splitte dem alle ad. Elif Shafak er en tyrkisk-engelsk forfatter, bosat i Istanbul og London. Hun har skrevet sytten bøger, heraf elleve romaner. Shafak har en stor interesse for historie og filosofi og henter inspiration til sine fortællinger i både østlige og vestlige fortælletraditioner. Hun skriver både på tyrkisk og på engelsk og hendes bøger er oversat til halvtredssprog. Elif Shafak har en Ph.D. i statskundskab og har undervist på universiteter i Tyrkiet, USA og England, bl.a. på Sct. Anne’s College. Oxford University, hvor hun er æresmedlem.Elif Shafak er medlem af World Economic Forum Global Agenda Council on Creative Economy, et frivilligt netværk af internationale eksperter, og hendes bøger såvel som hendes øvrige engagement, afspejler en stor interesse for og viden om politik, menneskerettigheder og ytringsfrihed.På dansk er tidligere udkommet Bastarden fra Istanbul, Ære og Arkitektens lærling Læs mere på elifshafak.com og på twitter.com/Elif_Safak.

  • af Bo Skjoldborg
    94,95 - 187,95 kr.

    Vil du skrive mere og bedre?’Skriv! Hurtigt og frit’ giver dig konkrete tips og tricks til at udvikle din skriveproces, så du kommer til at skrive mere effektivt og med større glæde. Det gælder alle dine tekster – rapporter, mødeagendaer, referater, artikler, e-mails, salgstekster, præsentationer, fagbøger, romaner, invitationer, tekster til nettet, studiet mv. Bo Skjoldborg er forfatter, cand.phil. i dansk og indehaver af kommunikationsvirksomheden Powerwriting.dk. Han står bl.a. bag skrivebogsklassikeren ’Flowskrivning – vejen til flydende skriveprocesser’ og ’Skriv så de reagerer – på jobbet og i det hele taget’.Derudover har han skrevet digtsamlinger, romaner, børnebøger og langt over 10.000 sider som tekstforfatter. Anmelderne skriver om de andre skrivebøger: "Den er velskrevet og anvendelig og bør stå på hylden i håndbogsbiblioteket, i reolen, i studerekammeret eller på kontoret." (Birthe Christiansen, Læsepædagogen) "Flowskrivning er en glimrende og letlæst bog om skriveprocesser og kreativitet i skriveriet. Bogen har mange punktopstillinger og opsummeringer i direkte sprog. Kan anvendes af alle, der skriver tekster af både fag- og skønlitterær karakter." (Sanne Caft, DBC) "En kortfattet og lettilgængelig værktøjsbog skrevet til dig, som skal skrive tekster som en del af dit job." (Berit Ellehammer-Ronthov, Danske Kommuner) "Bogens force er dens mange gode huskeregler. Huskereglerne bliver fulgt op af eksempler, som på fin vis illustrerer deres pointer, og det er gjort til UG med kryds og slange." (Søren Kreilgaard, Børsen)

  • af Hans Gregersen
    74,95 - 347,95 kr.

    Hans Gregersen og hans kone er taget ud på en 202 dage lang ekspedition i Oceanien. Turen starter i Darwin i Nordaustralien og fortsætter gennem det australske kontinent, til de krydser havet og fortsætter til Tasmanien, New Zealand, Tonga, Cookøerne, Påskeøen og Tahiti. Undervejs tegner de imponerende billeder af det vidunderlige dyreliv i den stort set uberørte vildmark, og parret møder spændende mennesker fra hele verden, blandt andre det svensk-franske ægtepar Bengt og Marie-Thérèse Danielsson, der gik forrest i kampen sammen med de polynesiske indfødte for at stoppe de franske atomprøvesprængninger i Sydhavet.”Øjeblikke der aldrig ophører” er en smuk og spændende rejseroman, der drager læseren ind i en så fantastisk verden, at man selv får lyst til at følge i parrets fodspor.Hans Gregersen (f. 1946) er en dansk forfatter og lærer. Han har flere gange taget orlov fra arbejdet som skolelærer i Solrød og Sæby for at researche sine bøger. Gennem tiden er det blevet til over 60 bøger om vidt forskellige emner. Hans Gregersen har både skrevet biografier, børne- og ungdomsbøger, rejsebøger samt historiebøger for børn og voksne.

  • af Johann Wolfgang von Goethe
    63,95 - 227,95 kr.

    Den unge Werther forelsker sig i den smukke Lotte, som han imidlertid ikke kan få, da hun er forlovet med den mindre romantiske, men mere jordnære Albert.Da Lotte og Albert gifter sig, ser Werther ingen mulighed for at blive forenet med hende, og han drives til selvmord.Johann Wolfgang von Goethe (1749-1832) var en tysk forfatter, videnskabsmand og filosof. Han var enormt produktiv, og hans værker spænder fra digte, dramaer og romaner til essays og naturvidenskabelige afhandlinger. Blandt hans vigtigste værker er Den unge Werthers lidelser, Faust og Zur Farbenlehre.

  • af Miguel de Cervantes-Saavedra
    347,95 kr.

    Herremanden Alonso Quixano, der har forlæst sig på ridderromaner, får den fikse idé at tage ud på de spanske landeveje som den vandrende ridder Don Quijote for at tage kampen op med kæmper, troldmænd og anden ondskab, han måtte støde på. Han hyrer derfor den noget enfoldige bonde Sancho Panza til sin væbner og drager af sted, han på en gammel krikke, der til lejligheden har fået det velklingende navn Rosinante, og Sancho på sit elskede æsel Rucio.Værket består af bind 1 og 2 og er bearbejdet og tilrettet moderne retskrivning.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlMiguel de Cervantes Saavedra (1547-1616) var en spansk forfatter. Han skrev både romaner, skuespil og digte, men er især kendt for ridderromanen Don Quixote (1. bind El ingenioso hidalgo don Quixote de la Mancha, 1605, 2. bind Segunda parte del ingenioso cavallero don Quixote de la Mancha, 1615.)

  • af Inge Pedersen
    287,95 kr.

    Vejen går gennem luften er en roman om en ung kvinde, der rejser til et seminarium i Vestjylland for at blive lærer. Her havner hun uforberedt i et miljø, der er præget på den ene side af en folkelig, glad grundtvigianisme, på den anden side af Indre Mission. Vi er i 1950’erne med frihedsdrømme, rock’n’roll, oprøret i Ungarn og en spirende seksuel frigørelse. Men som så mange seminarier dengang er dette ikke kun defineret af, at eleverne skal blive gode lærere. Der findes i lige så høj grad elementer af en moralistisk og kønsforskrækket vækkelsesånd. Og da veninden Mona bliver gravid, får det fatale konsekvenser.Romanens hovedperson kender vi fra Inge Pedersens to seneste romaner Og halsen af en svane og Til Amerika. Nu er hun 19 år, nysgerrig og oplevelsessyg. Der skal skenoget. Hun er sværmerisk, tvivler på egne evner, men er også kompromisløs og konsekvent. Og det er netop i denne omskiftelighed, i hovedpersonens mange facetter,at Vejen går gennem luften konstant overrasker. Man ved aldrig, hvad der kommer til at ske.

  • af Josefine Graakjær
    177,95 kr.

    Josefine Graakjær er tilbage. Hendes debut Rosebud fra 2015 var formet som en kvindes henvendelse til en mand, ét langt brev. Som 1. en udredning af et forlængst kæntret kærlighedsforhold med en abort som omdrejningspunkt – og 2. en stadig insisteren på at få svar eller i det mindste at blive hørt.Men hele tiden, bag ved i Rosebud rumsterede familiehistorien med druk og selvmord og det er nu den historie, hun med romanen Johannes tager fat på. I prologen et resume af fortællingen:Min farfar blev læge, og han hængte sig på hospitalet. Nej, kvalte sig med en ledning på Ærøskøbing Sygehus 80 år gammel. Farfar havde den sygdom Grundtvig havde, sagde han. Han kunne godt have trængt til en gang elektrochok, til at få neuronerne spredt lidt. Men han selvmedicinerede sig med alkohol. Og blev til sidst mere og mere dement og depressiv. Og selvfølgelig også kærlig. Den her historie er en historie fra hans 80-årige krop der var ved at falde sammen, men med en stadig lyst til at skrive til en gammel elskerinde. Du er min, skriver han til hende – til Pia. Jeg ville gerne have mødt hende, den halvblinde sygeplejerske der læste teologi, og som farfar ville forlade hjemmet for og bo sammen med. Det her er deres historie. Som også blev min.Min farfar hed Johannes; hans bror Richard vandt EM med det danske landshold i 1992.Min families triumf og tragedie kan spores tilbage til ham. Nej, nærmere til hans mor. Hun var en tyran, som min farmor siger.Fra prologen fører Josefine Graakjær sin læser ind i hvad man kunne kalde et stemmernes rige. Idet forfatteren lader os lære sine personer at kende indefra, gennem deres tanker og tale. Farfaren, Richard, farfarens kæreste Pia, oldemor. – Alt sammen igennem barnebarnet Josefine Graakjærs eksklusive og tror-jeg-godt-man-kan-sige forelskede skrift. En skrift som så rammende – som en art poetik – beskrives i romanen:Hakke op i hovedsætningerne eller efterligne en almindelig mands tale. Personligheden stiliseret til sammenhængen, det samme jeg forladt af sig selv.Fortælleren er en snylter på karakterens bevidsthed og vælger tilfældigt fra det mulige. Man kan se spørgsmålstegnene i hendes ansigt, det der kunne være sket i stedet, en anden scene.Og det er her på sin plads at sige, at Josefine Graakjær skriver en særlig form for litteratur. Ikke lige ud ad landevejen. Hun skriver en form for litteratur, som indeholder sig selv. Hvilket vil sige, at man må forstå, at man er med forfatteren på herrens mark. Man må forstå, at der ikke er nogen andre autoriteter end dem, som teksten hele tiden definerer.Således på den ene side udgør teksten i den grad sin egen autonomi. På den anden side, hvis man accepterer præmissen, er Josefine Graakjærs indlevelse i sine karakterer så righoldig at man kommer dybt ind i den menneskelige krop og psykes kringelkroge. For krop og psyke hører hos Josefine Graakjær i romanen Johannes uløseligt sammen.Ligesom man, når man taler om form, bliver kastet over i indhold, og når man taler om indhold bliver kastet over i formen, sådan hænger også krop og psyke sammen. – Ikke på et abstrakt plan, men i sætning for sætning.Og det er netop sætningerne hos Josefine Graakjær, der gør en svimmel. Det er her, det sker, det er her, man frydes og det er her, man næsten ikke tør trække vejret, for hvad sker der.Farfaren, Johannes, romanens ubestridte hovedperson er ramt på kornet. En gammel mand, liderlig og fortabt, hallucineret, sødmefuld og vulgær. – Man bliver klogere som menneske af at læse Josefine Graakjær.

  • af Louise Juhl Dalsgaard
    102,95 - 189,95 kr.

    Det dér og dét der er en roman om en ung kvinde, hendes barndom og opvækst, et langstrakt sygdomsforløb og det, der følger. Det er en fortællling om en familie, om usagtheder og afmagt og om at være splittet mellem intellekt og følelser i en grad, så begge synes at komme til kort. Fortællingen veksler mellem en jeg-fortællers poetiske indre, barndommens tanker og drømme og nøgterne uddrag fra en virkelig psykiatrisk journal. Romanens jeg-fortæller beslutter sig for at ændre sig selv og sit liv. Hun er lige blevet student, verden ligger åben, hun har en sød kæreste og vil leve livet fuldt ud. Men hun er utilfreds med sin krop og vil tabe sig. På kun ni måneder taber hun 40 kg. Hun bliver indlagt blandt dødssyge kræftpatienter og aidsramte, udskrives til sit eget selskab og begynder at læse på universitetet, hvor hun motionerer, lever på en sten om dagen og overspiser om natten. Efter uddannelse som bibliotekar flytter hun til Aarhus, tilknyttes Center for Spiseforstyrrelser og gennemgår et langvarigt behandlingsforløb. Gennem samvær med forældrene oprulles hendes historie og barndom, forbudte tanker, ’ked af det-hed’ som ikke måtte italesættes, lærere, der ikke forstod hendes tanker. Superbegavet og altid foran, men samtidig uindpasselig og helt sin egen.

  • af Adalbert Stifter
    207,95 kr.

    Adalbert Stifters roman Sensommer (1857) er den tysksprogede litteraturs store, utopiske dannelsesroman, skrevet i genrens absolutte sensommer. Vi følger købmandssønnen Heinrich Drendorfs beretning om sit liv fra barndom og ungdom til manddom og ægteskab. Som gæst på den erfarne friherre von Risachs gods udvikler Heinrich sin personlighed og sine evner i omgangen med en række mennesker, og frem af den lidt for selvglade ungersvend vokser med tiden en mere vidende, men også mere ydmyg mand. Romanen udfolder oplysningstidens ideal om det lykkelige, nyttige og sociale menneske. Gennem sine erfaringer inden for videnskab og kunst, musik og natur, historie og tradition, og ikke mindst menneskeligt fællesskab og stormende forelskelse, personificerer Heinrich dét, vi i dag ville kalde det gode, meningsfulde liv. Sensommer er på den ene side dannelsestraditionens store manifest og på den anden side Stifters lovprisning af ungdommelig forelskelse og moden kærlighed, skrevet til inspiration og efterlevelse – dengang som i dag.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.