Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
En ung kvinde og en mystisk soldat. Et forsvundet maleri. En kærlighed, der ikke vil dø. I sommeren 1942, midt under 2. verdenskrig, ankommer den unge kvinde Anne Calloway til stillehavsøen Bora-Bora, hvor hun er udstationeret som militærsygeplejerske. Hun har ikke haft nogen skrupler overhovedet over at forlade sin forudsigelige – og lidt kedelige – forlovede derhjemme for i stedet at drage ud på sit livs eventyr. Da Anne ankommer til øen, bliver hun hurtigt tiltrukket af den mystiske soldat Westry. Kærligheden mellem dem slår gnister, og snart springer deres forhold ud i lige så fortryllende nuancer som hibiscusblomsterne på den tropiske stillehavsø. Parrets faste mødested er et hus på stranden, hvor de kan være i fred – lige indtil den dag, de bliver vidne til en grusom forbrydelse. Huset på stranden er en tidløs fortælling om uendelig lidenskab, om at tage nye chancer og at genopdage sit eget hjerte – at det kan gløde igen.
"Alt om kærlighed" udgår fra den antagelse at vi lever i et kærlighedsløst samfund hvor omsorg, medfølelse og fællesskab glimrer ved deres fravær, og er erstattet med et materialistisk begær efter forbrug. I 13 velskrevne kapitler undersøger forfatteren bell hooks sin egen ’kærlighedshistorie’ og blotlægger med kritisk skarphed familiens og kulturens manglende evne til at give os en brugbar model for at lære at elske. Hun udvikler en ny kærlighedens etik der viser vejen til en mere uselvisk form for kærlighed, som kan hele os både som individer og som samfund. "Alt om kærlighed" tilbyder en ny og radikal måde at tænke over kærligheden og dens politiske potentiale på.
Her lå hun og hulkede højt. Hun gled ind og ud af bevidstheden, ind og ud af lys og mørke. Vekslede mellem kaos og stilhed. Til sidst var der kun mørke og stilhed omkring hende, og hendes krop lå lille og svag på de hårde klinker.Sarah vokser op med følelsen af, at hun ikke er værd at elske. I et desperat forsøg på at passe ind, tager hun uddannelse efter hendes forældres ønsker, gifter sig med ungdomskæresten og får en datter med ham.Langsomt sniger en destruktiv adfærd sig ind, der for en tid hjælper med at holde følelserne og angsten på afstand.Men en dag bliver hun brat tvunget til at gøre op med det trygge, og hun bringes ud på kanten af livet.Spørgsmålet er om hun formår at tage imod hjælpen, der kommer fra helt ukendt front?Når lyngen blomstrer er en medrivende og sårbar fortælling om en kvinde, der farer vild i livet, og som i sin søgen efter værdighed, mod og styrke må træde på helt nye stier.Om forfatterenAnne Møller-Johansen (f. 1977) bor sammen med sin mand og to teenagedrenge i Vejle. Hun har hele sit liv elsket at skrive og skabe historier. ”Når lyngen blomstrer” er hendes debutroman.
Den pligtopfyldende, amerikanske senatorfrue Olivia Thatcher møder ved et tilfælde en mand under et ophold i Paris. Manden, Peter Haskell, er direktør, gift og har tre børn. Alligevel er det kærlighed ved første blik, da deres øjne mødes første gang i foyeren på Hotel Ritz. De forsøger begge at kæmpe imod kærligheden, men i længden er det umuligt. Et magisk øjeblik i Paris forandrer deres liv for altid. Danielle Steel (f. 1947) mestrer som ingen anden kunsten at skrive spændende underholdningsromaner om romantiske forviklinger. Hun har skrevet mere end 100 bøger og er oversat til mere end 40 sprog. Med over 650 millioner solgte bøger på verdensplan og over tyve af hendes titler filmatiseret er hun elsket af læsere over hele kloden.
Herremanden Alonso Quixano, der har forlæst sig på ridderromaner, får den fikse idé at tage ud på de spanske landeveje som den vandrende ridder Don Quijote for at tage kampen op med kæmper, troldmænd og anden ondskab, han måtte støde på. Han hyrer derfor den noget enfoldige bonde Sancho Panza til sin væbner og drager af sted, han på en gammel krikke, der til lejligheden har fået det velklingende navn Rosinante, og Sancho på sit elskede æsel Rucio.Værket består af bind 1 og 2 og er bearbejdet og tilrettet moderne retskrivning.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlMiguel de Cervantes Saavedra (1547-1616) var en spansk forfatter. Han skrev både romaner, skuespil og digte, men er især kendt for ridderromanen Don Quixote (1. bind El ingenioso hidalgo don Quixote de la Mancha, 1605, 2. bind Segunda parte del ingenioso cavallero don Quixote de la Mancha, 1615.)
Hvad gør man, når ens store kærlighed pludselig forsvinder? Den efterladte ægtemand rejser til Provence i Sydfrankrig for at skrive sig ud af sit smertefulde tab. Men det går ikke helt som forventet. - En medrivende roman om store følelser, kærlighed og voldsomme begivenheder, der sætter dybe spor
Adelskvinden Marie Grubbe vokser op på et gods uden for København, mens svenskerkrigene raser i sidste halvdel af 1600-tallet. Hun har et drømmende sind, men rummer også en karakterstyrke og beslutsomhed, som er uundværlig for en kvinde, der ikke vil finde sig i de ydmygelser og uretfærdigheder, som både hendes første og hendes anden ægtemand føler sig berettiget til at udsætte hende for. Vi følger hendes fald fra det fine selskab, hvis regler hun aldrig rigtig har formået at underkaste sig, og hendes søgen efter frihed og kærlighed uden for den sfære, hun er opdraget i.Romanen "Fru Marie Grubbe" er baseret på den sande historie om adelskvinden Marie Grubbes usædvanlige liv. Da bogen udkom i 1876, rørte den mange hjerter med sin realistiske og varme skildring af en ung kvinde, der kaster alt over bord for at forfølge kærligheden. Marie Grubbe fremstår endnu i dag som en af de stærkeste kvindeskildringer i dansk litteraturhistorie.slxJ.P. Jacobsen (1847-1885) var en dansk forfatter, der trods sin korte levetid formåede at bidrage til den europæiske digtning. Kort opremset består J.P. Jacobsens litterære arbejde af to romaner ("Fru Marie Grubbe" fra 1876 og "Niels Lyhne" fra 1880), en novellesamling ("Mogens og andre noveller" fra 1882) og et mindre antal digte. J.P. Jacobsen var født i Thisted, men rejste til København for at tage sin studentereksamen og efterfølgende studere botanik ved universitetet.
Få malere har været så dygtige til at fremkalde følelser hos beskueren som Caspar David Friedrich med sine storslåede billeder. Hans landskaber fuld af melankoli har inspireret både de danske guldaldermalere og Walt Disney til hans Bambi-tegnefilm. Det var ham, der begyndte at male mennesker rygvendte, da han tog sin uddannelse på Kunstakademiet i København, fordi han havde svært ved at få dem til at lykkes forfra – og dermed skabte en længselsfuld stil, der sidenhen har dannet skolel, og som vi kender fra Hammershøi. Yderst underholdende gelejder Florian Illies læseren gennem Caspar David Friederichs liv og værk og 250 års receptionshistorie, og viser, hvordan Caspar David Friederichs billeder skiftevis var elsket så hadet, blev gemt og givet væk som komplet værdiløst eller forsøgt røvet i store millionkup. Om forfatteren: Florian Illies (f. 1971) har studeret kunsthistorie og nyere historie, og har bl.a. arbejdet som leder af et stort auktionshus og som chef for kultursektionen for både Frankfurter Allgemeine Zeitung og Die Zeit. I dag er han forfatter og bor i Berlin. Han fik sit store internationale gennembrud med bogen "1913", efterfulgt af "Kærlighed i hadets tid". Florian Illies har en stor svaghed for de danske guldaldermalere og er vært på en af Tysklands mest lyttede podcast, Augen zu, der handler om kunst.
Annis Wychwood har ingen planer om at gifte sig med nogen af de mange mænd, der bejler til hende, og hun er heller ikke interesseret i selv at lede efter en mand. Hendes uafhængighed og frihed betyder alt for hende, hvilket det langt fra er alle i starten af 1800-tallets England, der forstår. Da den unge rigmandsdatter Lucilla stikker af hjemmefra og beder Annis om hjælp, bliver der vendt op og ned på hendes liv. Én ting er nemlig at være venner med den charmerende, rebelske pige, én anden ting er at skulle bide skeer med hende værge, mr. Oliver Carleton. Ikke nok med at han er det mest ubehøvlede menneske, Annis nogensinde har mødt, så er han også den første mand, der nogensinde har fanget hendes opmærksomhed ...Georgette Heyers historiske roman "Fine fornemmelser" fra 1972 tager os med tilbage til Jane Austens univers af intriger, kærlighed og spændinger i Regency-periodens England.Georgette Heyer (1902-1974) var en britisk forfatter, der er mest kendt for sine Jane Austen-inspirerede historiske romancer og sine thrillere. Hun udgav i en årrække både en romantisk roman og en thriller om året og var en aktiv forfatter indtil sin død i 1974, hvor 48 af hendes værker stadig var i produktion.
Når flyet lander, vil alt være forandret. Da et fly til St. Lucia forlader landingsbanen, mødes fire passagerer for første gang. Bernadette Manson har planlagt sit livs første luksusferie. Men da hendes bedste ven aflyser i sidste øjeblik, kommer hun i tvivl om, om hun er stærk nok til at rejse alene, efter i årevis at have været domineret af sin eksmand. Tadgh Donovan er på vej til sit drømmebryllup, da han tilfældigvis ser en chokerende besked. Er hans kommende kone ham allerede utro? Hayley Ford er hustru til en fertilitetsspecialist, men hendes egen kamp for at blive gravid har næsten ødelagt deres ægteskab. Kan en tur til St. Lucia redde deres forhold, eller skal hun forberede sig på en hård landing? Dev Robbins er villig til at krydse oceaner for at opspore drømmekvinden, han er blevet hovedkulds forelsket i. Er han på vej mod et nyt, lykkeligt liv, eller er han dømt til at være single for evigt? Sommerens sidste dag vil forandre alting. SHARI LOW er født i Skotland og har udgivet mere end 35 bøger. Hun er et feelgood-fænomen, der har solgt millioner af bøger til fans over hele verden.
Syv døtre. Syv hemmeligheder. Syv kærlighedshistorier. En storslået og medrivende krønike af bestsellerforfatter Soraya Lane om syv døtre, hvis historier på fængende vis bindes sammen over otte bøger. Claudia kan ikke tro det. Hendes bedstemor blev født på et mødrehjem og siden i al hemmelighed bortadopteret. Intet af det, hun hele livet har troet, hun vidste om sin familie, er sandt. Ingen synes at vide noget om bedstemorens biologiske familie, og de eneste spor, som blev efterladt på mødrehjemmet, er en skitse af et våbenskjold og et visitkort. Begge dele peger på mystisk vis mod Cuba, og Claudia beslutter sig impulsivt for at efterforske sagen for at afdække sine rødder. Kort efter befinder Claudia sig på magiske Cuba, hvor våbenskjoldet peger hende i retning af den sagnomspundne, styrtende rige Diaz-familie. Mateo, en lokal kok, hjælper hende med at finde flere spor, og Claudia får snart færten af en ufattelig historie om den såkaldte Sukkerkonges yndlingsdatter Esmeralda Diaz. En kvinde så smuk, at alle stirrede, når hun trådte ind i lokalet. Men er den glamourøse Diaz-familie virkelig forbundet til Claudias bedstemor? I mellemtiden blomstrer følelserne mellem Claudia og Mateo, men det skal snart vise sig, at det ikke kun er i fortiden, at der er hemmeligheder begravet. DEN CUBANSKE DATTER er anden bog i serien om de forsvundne døtre. Bøgerne er selvstændige fortællinger og kan læses både enkeltvis og i sammenhæng.
En hyldest til kærligheden i alle dens mange former og udtryk, fortalt gennem scener, anekdoter og erindringer. For kærligheden kan findes i alting og komme mange steder fra, ikke mindst fra os selv, hvis vi tillader os at opdage den og dyrke den. Kort sagt: En bog om at værdsætte det gode, brokke sig mindre og elske mere.
”Jeg blev født en iskold dag i februar. Måske er det derfor, at kulde altid har tiltrukket mig.” Da Helene begynder at vinterbade, er det med en bagtanke. Hun leder nemlig efter svar. Helenes teenagedatter, Lærke, er forsvundet. Og hun er ikke det eneste, der er væk. Ægteskabet, huset, vennerne og jobbet er røget, og Helene har ramt bunden. Men i mørket har Helene indset, at hun stadig har noget tilbage at leve for: sin søn, Oliver, og så håbet om at finde ud af, hvad der skete med Lærke. I vinterbadeklubben møder Helene tre stærke kvinder, der langsomt får hende i gang med at leve igen – og hun møder også en ny mand, Thomas. En mand, der ligesom hun har ar på sjælen. Men imellem dem står løgne, tvivl og bedrag – og i øvrigt ønsker Helene ikke at være lykkelig. For hvordan kan hun være det, når Lærke stadig er væk. Stykke for stykke finder Helene ud af, hvad der skete med Lærke i dagene op til hendes forsvinden, og svaret vil være et helt andet, end hun havde forestillet sig. En lun, sjov og dybt rørende roman om at rejse sig igen efter et sønderknusende slag.
Sverige 1884. Den unge Alexandra Rosenkvist er sendt i eksil i det nordlige Sverige efter en skandale, der har rystet adelen i Stockholm. Atle Falk, en mand med en mørk fortid, får til opgave at hente hende hjem. På overfladen har den drømmende, idealistiske Alexandra og den kyniske Atle intet til fælles. Men på rejsen kommer de tættere på hinanden, og forbudte følelser opstår. I Stockholm venter Alexandras rige og konservative familie imidlertid. Og de har helt andre planer for hendes fremtid. Om forfatteren:Simona Ahrnstedt (f. 1967) er Nordens ukronede romancedronning. Hun skriver både nutidige og historiske romaner, er udgivet i 23 lande og alene i Sverige solgt i over en million eksemplarer. Simona Ahrnstedt er en dedikeret ambassadør for romancegenren og for bøger af, om og for kvinder.
Vores øjne mødes, men der er noget helt galt med hans. Den blå farve bevæger sig, pulserer og flakker som flammer. Blå flammer.Livas liv består af arbejde, træning af selvforsvar og kun meget lidt socialt. Det er sådan, hun gerne vil have det. Arrene fra et voldeligt forhold er stadig friske, og Liva er fast besluttet på aldrig at lukke sit hjerte op for nogen igen. Men da en fremmed med intense lyseblå øjne dukker op på Livas arbejde, begynder hendes ensformige hverdag langsomt at krakelere. Snart mærker hun en uforklarlig trang til at være i nærheden af den fremmede mand igen, men da det endelig lykkedes, sker der noget, som forandrer Livas liv fra den ene dag til den anden.
Aisha er receptionist på et stort hotel og har en populær onlineprofil med sjove memes. Nytårsaften mangler hun en date, men så falder hun over en papstander af den flotte livsstilsguru Oliver Faxe, der netop har holdt foredrag på hotellet. Aisha har en skøn aften til fest med sin papmand og deler ud af hans livsvisdom i sit feed, indtil der pludselig er en, der prikker hende på skulderen. Der står hendes plus one i særdeles levende live, og han har et par ting, han gerne vil vende med hende... Om forfatteren:Sara Ejersbo (f. 1980) er født og opvokset i Randers, men bor på Østerbro med sin mand, deres to børn og tre høns. Sara debuterede i 2012 og har siden udgivet mere end 50 bøger til børn og voksne. "På lånt tid" og "Mod strømmen" er bind 5 og 6 i serien "Vilde hjerter".
Pludselig stod han der. Christian. Manden, der knuste hendes hjerte for otte år siden … Rebekka og Christian mødes første gang, da hun ansættes som hans lektiehjælper i gymnasiet. De kunne ikke være mere forskellige. Hun er dygtig i skolen, han er uambitiøs og vil hellere feste. Hun er en enspænder og kommer fra et hjem med misbrug og omsorgssvigt. Han er den populære dreng på skolen og kommer fra en velhavende familie. På trods af deres store modsætninger, tiltrækkes de alligevel af hinanden. For første gang i sit liv sænker Rebekka barriererne og lukker Christian ind i sit hjerte. Det skulle hun aldrig have gjort. Forholdet stopper brat, da Christian svigter Rebekka og efterlader hende med et knust hjerte. Årene går, og de er begge kommet videre med deres liv. Alligevel krydser deres veje flere gange hinandens, og hver gang udfordres og vokser følelserne imellem dem. Men hemmeligheder og løgne spænder ben for deres kærlighed, og selvom skæbnen synes at føre dem sammen, rives de hele tiden fra hinanden. Måske for altid er en kærlighedshistorie, der strækker sig over flere år – fra den første store forelskelse til en dybere og moden kærlighed. En hjertegribende roman om en kærlighed, der aldrig dør. Første bog i serien Hjerternes sang.
Efter en hård skilsmisse vælger Maja at rive sit liv op med rode og flytte til Italien. Hun køber et gammelt stenhus i en lille landsby og planlægger at få styr på sig selv. De sidste par år har hun kæmpet for at hjælpe sin unge søn, der har rodet sig ud i problemer med stoffer, hvilket også er grunden til, at ægteskabet er smuldret. Maja ansætter den unge Fabrizio til at hjælpe i haven, og da Fabrizio ligesom hun selv, elsker litteratur, opstår der hurtigt et venskab mellem dem. Inden længe møder Maja den omrejsende Roy, der også har forladt sit gamle liv for at finde et nyt. Fabrizio bryder sig ikke om Roy, men der er måske flere grunde til det. Til trods for at Maja var fast besluttet på at være alene, kan hun ikke løbe fra de følelser, der pludselig opstår, og det rolige liv i landsbyen, hun planlagde, bliver langt fra som forventet.
Den Danske Soldat er en uforglemmelig fortælling om kærlighed, krig, mod og hemmeligheder. Tim og Lilly lever i to forskellige verdener, da anden verdenskrig bryder ud. Hun er en del af den tyske overklasse, han er markarbejder og tilhører det danske mindretal i Schleswig Holstein. Alligevel tiltrækkes de voldsomt af hinanden i skyggen af krigen, fordi de begge drømmer om et andet liv end den fremtid, som familien, pligten og fællesskabet dikterer. Lillys gåpåmod åbner en helt ny verden for Tim, og hans opbakning giver hende mod til at forfølge sine drømme. De er forelskede, men deres kærlighed er en hemmelighed. Begge risikerer udstødelse, hvis det kommer frem. Da Tim indkaldes til den tyske hær og sendes til østfronten, skilles de, og står nu over for hver deres krig. For Tim bliver det snart en grum kamp på liv og død – og en brutal realisering af, at virkeligheden ved fronten er en helt anden, end den han troede. På hjemmefronten kæmper Lilly for ikke at blive presset ind i et passende ægteskab og for at fastholde sin drøm om at blive dyrlæge. Men krig dræber både drømme og mennesker, og hvis Tim når hjem, er det ikke sikkert Lilly stadig er den samme – eller at han er.
Sidste og fjerde bind i Woodlake-serien Lucy Olson har besluttet at flytte fra storbyen Colorado til den lille by Woodlake i New England for at begynde et mere afslappende kapitel i sit liv og være tættere på sin bedstefar. Som lydbogsindlæser kan hun arbejde hvor som helst. Lucy havde dog ikke overvejet, at der ville være lokal sladder, problemer med at finde et sted at bo, en brysk (men lækker) udlejer og hun havde slet ikke forventet ... ja, at vente sig.Den lokale anlægsgartner Gideon Thompson er berygtet i Woodlake – og ikke kun for sit fantastiske havearbejde. Han nyder sit uforpligtende liv som den sidste af de lækre Thomsonbrødre, der er single, men der er bare et eller andet over hans intelligente, rapkæftede nye lejer, der får gnisterne til at fyge og får ham til at overveje, om der mon er andet og mere i livet end at være single.Den ubekymrede damernes ven må gøre op med sig selv, om han er klar til at lægge singlelivet på hylden. Lucy må på sin side prøve at lægge sine bekymringer over hans ry og sin egen situation til side, hvis kærligheden skal have en chance.Lydbogsindlæseren i Woodlake er sidste bind i Woodlake-serien fra New York Times’ bestsellerforfatter Carey Heywood.Om forfatteren New York Times- og USA Today-bestsellerforfatter af kærlighedsromaner. Hun blev født og voksede op i Alexandria, Virginia. Hun bliver hele vejen støttet af sin mand, sine tre nogle gange bedårende børn, en drillesyg sort kat, deres fire kilo tunge kamp-yorkshireterrier og deres nye schæferhvalp, som de har reddet.
Holder De af Brahms? Det gør Mogens Wenzel Andreasen, Johannes Brahms er karakteriseret af romantiske tonesprog og harmonik, og på mange måder var han en tilbageskuende og konservativ komponist. Det gør ham ikke til en mindre betydningsfuld komponist, for han er som skabende musikalsk kunstner en af de største i sidste halvdel af det 19. århundrede.Johannes Brahms var på mange måder en splittet personlighed. Han voksede op i et hjem fra den lavere middelklasse med en mor, der var mange år ældre end faderen, som var musiker på et meget jævnt plan, men begge forældrene var opmærksomme på sønnens musikalske evner. Da Brahms ret tidligt blev en kendt pianist og senere komponist, især i Tyskland og Østrig, rykkede han op i de højere sociale lag, hvad der kunne være vanskeligt for ham på grund af hans opvækst og manglende dannelse og sin, bortset fra musikken, beskedne uddannelse. Det kunne ofte få ham til at være afvisende og ligefrem uforskammet, når han følte sig misforstået eller blev kritiseret på en for ham uacceptabel måde. Lær både personligheden og den store komponist at kende i Mogens Wenzel Andreasens gode selskab.Softcover med flapper. 160 sider. Gennemillustreret.
De foreliggende digte har været undervejs i mange år.Dette er et lille udvalg af mange hundrede digte.Jeg har et muntert sind med mørke undertoner.Håber digtene bliver modtagetmed åbne øjne og sanser.Kjeld Erik Schaub
Olivia er okay. Hun er okay med sin fars forfremmelse, og med at flytte til den søvnige provinsby Bellishøj, og mest af alt med, at hun ikke er noget særligt. Men så møder hun ham. Link er ligeglad. Han er ligeglad med menneskene i Bellishøj, og med sin far, der lever på bodegaen, og mest af alt med, at han ikke har nogen fremtid. Men så møder han hende. En romantisk og livsbekræftende kærlighedsroman, som er umulig at lægge fra sig. En historie om den første store kærlighed, som kommer til at forandre livet for altid.Med mere end 265.000 læsninger er Hvis vi får hinanden til sidst en af de mest populære danske historier på skriveplatformen Wattpad. Historien har ligget som nummer 1 i flere kategorier, heriblandt teenage-fiktion og romantik.
Kærlighed når du er 7-80+. Bogen handler om to mennesker, der har mistet den, de har elsket og været sammen med i over 50 år. De har begge oplevet sygdom sammen med deres æltefælle, men er nu alene. De savner kærlighed og det fællesskab, de havde med deres partner. De vil forsøge at skabe et liv med omsorg og kærlighed til et voksent menneske igen. Læs om det lykkes!Vi har skrevet vores lille bog, fordi vi ved, at selv om du er 70 eller 80 år, så er kærlighed til et andet menneske en vigtig del af livet.Kærlighed holder dig glad, ung og frisk. Sæt roser på din elskedes natbord. Husk at sige; tak for i dag, hvor jeg elsker dig.Læs bogen og bliv inspireret"
12 øjeblikke i løbet af en enkelt nat. 12 forskellige glimt af kærlighedens mange facetter. 12 stykker af en mosaik.På en helt almindelig fredag aften på Østerbro følger vi et udvalg af meget forskellige mennesker, der alle har en ting til fælles: De elsker. Unge, gamle, kvinder, mænd - alle elsker de nogen, på hver deres måde. Østerbro i København er rammen om de 12 historier, der glider ind og ud mellem hinanden, passerer hinanden i månelysets skær og rører hinandens liv på større eller mindre måder.Og oven over det hele skinner månen ned på byen...
Emma er kommet hjem til Stockholm efter en begivenhedsrig sommer på Fårö. Sommeren har budt på både forelskelse i den lidt for gamle Olle, en halvvejs ansættelse på Harriets pensionat og en sommeraffære med den smarte finansfyr Alex. Da sommeren går på hæld, og Alex er taget hjem for at begynde på arbejdet i investeringsforeningen, finder Emma ud af, at hun er gravid. Emma er med det samme klar over, at hun vil beholde barnet, men hun bekymrer sig for, hvordan Alex vil stille sig. Men bekymringen viser sig at være unødvendig, for Alex hævder, at Emma med graviditeten har gjort ham til verdens lykkeligste mand. Emma flytter halvt om halvt ind i Alex’ store luksuslejlighed, og mens maven vokser, prøver hun at finde sympatien for sin nye kæreste. Hun bliver hurtigt en del af hans omgangskreds, som udelukkende består af nyrige, glatte og overfladiske karrieremennesker. Den udfordring er stor nok, men værre er det, at Alex’ mor, Gunilla, viser sig at have et særdeles fast greb om sin søn og en helt klar forestilling om, hvordan Emmas fremtid skal forme sig.
Emma er vendt hjem til Stockholm efter flere ugers vandring på Caminoen i Spanien. Vandringen har været en stor omvæltning, og hun er fast besluttet på at lægge karriere-livet bag sig og søge et liv med dybere værdier. Hun har ingen umiddelbare planer og intet job, men hun er fuld af en ny tillid til livet. Men som tiden går, begynder hun at føle presset for at skaffe en indtægt, og da hun bliver tilbudt en overordnet stilling på et stort bureau, slår hun til. Lønnen og prestigen er i top, men jobbet er krævende. Der er mange rejsedage, og nærmest uden hun selv bemærker det, synker Emma ned i den gamle følelse af stress og udbrændthed. Da Emma indser, at hun bliver nødt til at få storby og karriere på afstand, låner hun en hytte på ferieøen Fårö. Øens barske natur gør hende godt, og den indre ro begynder så småt at indfinde sig. Hytten ligger på Olles grund. Olle er en harmonisk og spirituel læge, som går omkring i hullede sømandstrøjer og ser alt for lækker ud med grå skægstubbe og halvlangt hår. Og så deler han Emmas interesse for klassisk musik og åndelig udvikling, og inden længe må Emma indse, at hun er forelsket. Men Olle er for gammel til hende, og hun lader sig trøste af den rige og sportstrænede jetsetter Alex. Han er en del af en gruppe sejlsportsinteresserede overklasse-stockholmere, som hænger ud på ferieøen. Emma er splittet mellem de to mænd, som repræsenterer to yderpunkter i hendes liv. Og tingene bliver ikke lettere af, at sommeren nærmer sig sin afslutning, og det krævende Stockholm-liv truer i horisonten.
I det nordlige Sverige, hvor der er koldt det meste af året, er det ikke en frodig kolonihave, man ser for sig som det første. Alligevel er den ældre dame Agnes’ kolonihave blevet udvalgt til at skulle portrætteres i tv. Det er en stor begivenhed i den lille by og særligt i kolonihaveforeningen. Men Agnes har et problem. Selvom det er sommer, har hun ikke kræfter til at holde haven smuk, og sønnen i USA er ikke til meget hjælp. Det hjælper heller ikke, at hun er kommet til at sige ja til at passe sin nabos temperamentsfulde kakadue, mens han rejser Jorden rundt. Mange kilometer sydpå uden for Stockholm bor Leyla med sin mand Johan og deres seksårige søn Hugo. Johan kommer til at gå over stregen i et af sine raseriudbrud, og Leyla beslutter sig for at rejse væk sammen med Hugo. Hun besvarer en annonce, der tilbyder ophold i en kolonihave mod pasning af haven, og havner i Agnes’ kolonihave. I løbet af sommeren finder Leyla den pause, hun har haft brug for, men hverdagen venter for enden af ferien, og Leyla er nødt til at tage stilling til, hvad der skal ske.Også Agnes skal træffe afgørende beslutninger, men af en helt anden årsag. Agnes synes egentlig, at de fleste andre mennesker er irriterende, men af en eller anden grund virker Leyla interessant. Leyla er meget lukket omkring sit privatliv, men måske kan Agnes’ erfaringer hjælpe hende?'Grønne fingre søges' er en fortælling om at være udsat, men også om venskab, livsklogskab og en kolonihaves helende kraft.
Dørklokken ringer alt for højt. Det gibber ubehageligt i min krop. Jeg ved, hvem det er, og også, hvad de vil fortælle. Jeg vil ikke høre det, for så bliver min værste frygt til virkelighed …Helene er bare 29 år, da hun oplever en ubærlig sorg. Hun kæmper ihærdigt for at komme tilbage i livet, og en rejse til Italien bliver starten på noget nyt.Rasmus udlever sin drøm som ejer af et fitnesscenter. Han har været igennem en periode med svære svigt, og i et forsøg på at arbejde sig ud af krisen, presser han sig selv for hårdt. Det får alvorlige konsekvenser.Helene og Rasmus møder hinanden tilfældigt flere gange og indleder en hed romance, men kan de overhovedet involvere sig med et andet menneske igen?Om forfatterenLinda R. Lorentsen (f. 1974) bor sammen med sin mand og tre børn på snuden af Jylland. Hun bruger det meste af sin fritid på at nørkle med ord og skrive. ”Springet” er hendes debutroman.
Emma er gået fra Alex efter den ufrivillige abort. Hans overfladiske liv, pedantiske tendenser og sygelige moderbinding har vist sig at være mere, end forholdet kunne bære. Ulykkelig over det forliste parforhold og særligt den mislykkede graviditet begynder Emma igen at synke ned i modløsheden. Det hele virker ørkesløst, og vennerne og karrieren på det smarte bureau er ikke nogen erstatning for hendes store tab. Den eneste trøst er hendes genoplivede forbindelse til Olle, der som den eneste synes at forstå hende. For at finde en ny begyndelse beslutter hun sig for endnu en pilgrimsvandring; endnu en Camino. Emma tager de seks uger fri, rejser til Spanien og kaster sig ud på den 800 kilometer lange vandring for anden gang i sit liv. Men turen bliver kort. Efter kun få dages vandring modtager Emma et opkald hjemme fra Sverige. Hendes dybt alkoholiserede mor har fået et slagtilfælde og er nu indlagt på hospitalet, hvor hendes krop langsomt, men sikkert er ved at sætte ud. Emma må forstå, at hendes mor ligger på det yderste. Hun bliver nødt til at afbryde Caminoen og tage hjem til familien og den dødssyge mor. Emma når at komme hjem, før moren dør, men i kølvandet på familietragedien må Emma nu prøve at forsone sig med en vanskelig opvækst som datter af en alkoholisk mor og en fraværende far. En mental rejse, som bestemt ikke gør det lettere at etablere et meningsfuldt forhold til Olle.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.