Bøger om Romerriget

I Kort over Paradis bliver læseren mindet om, hvorfor Knud Romer var på alles læber, da han skrev “Den der blinker er bange for døden”. Vi er tilbage i forfatterens barndomsmiljø på Falster, hvor vi langsomt forberedes på en deroute og det totale forfald. I smukke vendinger og poetisk billedsprog, tager Knud Romer sin læser med på en rejse gennem 70’ernes solidaritet, 80’ernes kynisme og 90’ernes reklametid med flygtige drømme og livet i overhalingsbanen. Bogen bliver kaldt en omvendt dannelsesroman og med sin sproglige udsøgthed sikrer Knud Romer endnu en gang, at hans læser rejser med ham lige lukt ned i helvede.

En stor historisk roman om, hvordan en alt for ung dreng blev kastet hovedkulds ud i et næsten umenneskeligt magtspil, og på trods af alle odds endte med at blive den nådesløse hersker over det romerske imperium. I romanen AUGUSTUS genskaber John Williams det romerske imperium fra Julius Cæsars død frem til Augustus’ sidste dage og fortæller historien om, hvordan Augustus blev magtens centrum, da han først havde modstået hoffets og Senatets rænkespil og folkets modstand. En betagende fortælling af forfatteren til STONER og BUTCHER’S CROSSING.

En karavanefører på vej hjem ser en mægtig ny stjerne på himlen. Samtidig sker det i to af Judæas mindste landsbyer, at to meget forskellige kvinder bliver gravide. Den ene er for gammel til, at det burde kunne ske. Den anden er for ung og risikerer stening, hvis hendes forlovede ikke vil have hende. Judæa regeres af tyrannen Herodes, som mister sit nære venskab med Romerrigets kejser Augustus, der foranstalter en folketælling i Herodes rige.TEMPEL er Anne-Cathrine Riebnitzskys historiske roman, der foregår i årene op til Jesu fødsel. Første bind i en planlagt trilogi om den måske vigtigste fortælling i vores kultur.

Rom består, så længe Colosseum står. Sådan lyder et velkendt romersk ordsprog. Og Colloseums mægtige mure rejser sig fortsat midt i den by, der gennem århundreder var centrum i et af verdenshistoriens mægtigste riger. Romerrigets historie skildrer et mere end 1000 år langt, dramatisk forløb, der tager sin begyndelse med Romulus´ grundlæggelse af Rom - ifølge traditionen 21. april 753 f.v.t. Senere voksede byens magt og ambitioner, hvilket førte til erobring af først Italien, og derefter hele Middelhavsområdet. Romerriget var sin tids supermagt, men med tiden blev det enorme rige delt i en vestlig og en østlig del. Nedgangstiden var begyndt. I Romerrigets historie forlader vi romerne i 610 e.v.t., hvor kejser Heraklios besteg tronen i Konstantinopel (nutidens Istanbul). Det officielle sprog var nu blevet græsk, og Det Østromerske Rige havde for alvor lagt afstand til sit vestlige ophav, som mistede sin position. Romerrigets historie viser sammenhængen mellem de politiske begivenheder og de sociale og økonomiske forhold. Erik Christiansen har lagt vægt på at vise, både hvordan romerne selv opfattede deres samtid og fortid, og hvordan eftertiden har søgt at tolke begivenhederne. Store romerske personligheder som Cicero, Cæsar og Spartacus har længe været godt stof i film og romaner - her sættes de ind i deres rette sammenhæng. Bogen er ikke alene en tilgængelig introduktion til alle, der interesserer sig for den romerske fortid og for Romerrigets kolossale indflydelse på europæisk kultur og identitet, men også en grundig håndbog, med arbejdsredskaber som omfattende ordliste og oversigter over forskning og bevarede kilder.

Denne bog er en fortsættelse af Mogens Herman Hansens Demokrati som styreform og som ideologi (2010), der beskriver og debatterer det moderne demokrati. I dette bind sættes demokratiet i historisk perspektiv. Hverken på dansk eller på andre sprog er der skrevet en bog, der skildrer demokratiets historie i hele verden fra dets fødsel i Grækenland i 500-tallet f.Kr. til den form og udbredelse, det har i dag. Det er imidlertid umuligt at skrive en sammenhængende kronologisk fremstilling af demokratiets historie, fordi demokrati kun har eksisteret som styreform i den klassiske oldtid fra ca. 500 til ca. 150 f.Kr. og igen i moderne tid fra ca. 1800 til i dag. I de mellemliggende 2000 år fandtes demokrati ikke som styreform, men kun som en idé. Det blev beskrevet i den politiske filosofi som en af de tre mulige styreformer: kongedømme, aristokrati og demokrati. Til gengæld er det forbløffende, hvor meget demokratiet omtales og diskuteres i løbet at de 2000 år, hvor det ikke fandtes. Det skyldes den enorme betydning og indflydelse, som den antikke politiske filosofi havde på al senere politisk filosofi helt frem til 1800-tallet.Skildringen af demokratiets historie falder således i tre afsnit: (1) Demokrati som styreform og ideologi i den klassiske oldtid, (2) demokrati som idé og begreb i den politiske tænkning fra slutningen af oldtiden frem til slutningen af oplysningstiden, og (3) Demokrati som styreform og som ideologi fra ca. 1800 til i dag.Hensigten med denne bog er at give en oversigt over dette enorme stof. Bogen er primært forskningsformidling, men ligesom bogen om demokrati som styreform og som ideologi rummer den en række originale iagttagelser og betragtninger, som ikke har været fremført tidligere.Bogen afsluttes med et kapitel om forholdet mellem retsstat og demokrati. Dette kapitel vedrører ikke demokratiets historie, men er skrevet som et supplement til bogen om demokrati som styreform og som ideologi.Mogens Herman Hansen (f. 1940) er dr.phil. og lektor emeritus i oldgræsk ved SAXO-Instituttet, Københavns Universitet. Han er verdenskendt som specialist i demokratiet og dets historie og har udgivet adskillige bøger om emnet – senest Demokrati som styreform og som ideologi (2010), der i november 2011 blev tildelt H.O. Lange-prisen, som gives for fremragende forskningsformidling.

Metode i oldtidskundskab er skrevet til eleverne og giver dem en introduktion til de forskellige metoder og faglige tilgange i oldtidskundskab, som de vil støde på i den daglige undervisning og bruge i forbindelse med SRP.Bogens metodiske omdrejningspunkt er nærlæsningen, og de faglige tilgange og metoder, der præsenteres, skal ses i forlængelse heraf. Metode i oldtidskundskab gør metoderne konkrete og spiselige og får eleverne til at øjne fagets muligheder i tværfaglige samspil. Sidst men ikke mindst sikrer de oldtidskundskabs relevans i et stadigt mere tværfagligt og metodeorienteret gymnasium.Den pædagogiske formidling vægtes højt, samtidig med at metoderne er formidlet i deres fulde omfang, selvom de sjældent benyttes sådan i den daglige undervisning. De fleste kapitler gennemgår praktiske fremgangsmåder og analysemodeller til metoderne, som med fordel kan bruges i undervisningen og SRP, som de er, eller revideres, så de passer til et bestemt undervisningsforløb, et bestemt modul eller en bestemt SRP-undersøgelse.Herudover indeholder bogen også en videnskabsteoretisk vinkel, et kapitel om årskarakterer og eksamen samt skriftlighed i forbindelse med SRP. Bagerst ses både en oversigt over mulige faglige samspil til inspiration for eleverne og en omfattende ordliste med begreber til både metode, genrer og monumenter.Mette Sørensen underviser i historie og oldtidskundskab ved Egedal Gymnasium og HF. Kapitlet om skriftlighed er skrevet af Pernille Borch Vinther, der underviser i dansk, latin og oldtidskundskab ved Virum Gymnasium.

Rom år 91 før vor tidsregning. Folketribunen Marcus Livius Drusus bliver myrdet i sit eget hjem, og lægen Demetrios påtager sig modvilligt at opklare forbrydelsen. Sporene fører Demetrios fra Roms laveste slaver til de fornemste adelsfamilier, og videre ind i Abruzzos bjerge, hvor en borgerkrig mellem Rom og Italiens undertrykte folkeslag er under opsejling.Han indblandes i opgøret mellem krigshelten Marius og opkomlingen Lucius Cornelius Sulla. Kan en af de to være morderen? Og hvilken rolle spiller Demetrios' egen fortid i opklaringen af forbrydelsen?

Den unge romerske adelsmand og officer Vinisius, forelsker sig til vanvid i en ung kristen pige. Under Neros forfølgelse af de kristne får dette katastrofale konsekvenser. Skildringen af Roms brand samt de udpenslede pinsler, de kristne må lide, får hårene til at rejse sig.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlHenryk Sienkiewicz (1846-1916) var en polsk forfatter, hvis historiske romaner blev trykt som føljetoner i aviser. Hans mest kendte roman, "Quo Vadis" er oversat til mere end 40 sprog og er blevet filmatiseret flere gange.

Valdemars tilnavn falder os helt naturligt, han skabte jo atter dag for det danske rige. Men det beror på en misforståelse af hans plattyske yndlingsudtryk "ter tage", sikke tider, hvad det så sandelig også var. Af sine fjender blev han kaldt "den Onde". Valdemar var et sandt barn af det internationale ridderskab, og færdedes hjemmevant i Europa, hos kejseren og hos paven, og endog i Jerusalem. Som ridderskabet var kirken også international, men den var svækket af pavens babyloniske fangenskab, og nationalismen voksede, ikke kun i Norden, hvor de svenske stormænd, inspireret af Den hellige Birgitte, var harmdirrende over tabet af Skåne, men i Frankrig, hvor det var utåleligt at den Sorte Prins forvaltede store len, i England gik hoffet under Hundredårskrigen over til at tale engelsk, istedet for fransk, og i Italien priste Petrarca Romerrigets storhed og drømte om Italiens genfødsel som Verdens hersker. Det græske had til "latinere" voksede sig større end frygten for tyrkerne.Befolkningstallet i Europa fortsatte med at falde, som følge af kulde, pestepidemier og krige, og borgere og bønder forsøgte den ene opstand efter den anden, men byerne i Nordfrankrig, Flandern og Norditalien, som havde dannet frie, semi-demokratiske, kommuner allerede fra 1000-tallet, mistede i stigende grad deres selvstændighed og kom under fyrsteligt styre, for de italienske bystater takket være Visconti, della Scala, Conzaga med flere, hjulpet at condottiere som John Hawkwood. Men der var også en modsat rettet tendens. Det ridderlige kavaleri blev gentagne gange slået af infanterister: flamske håndværkere ved Courtrai, engelske langbueskytter ved Crézy og Poitiers og schweiziske borgere og bjergbønder ved Morgarten og Laupen. Det gav menigmand en styrke der førte til et Underhus i det engelske parlament og til selvstændige borger-bonde republikker.Bogen er en fortsættelse af:"Dronning Edels familie", der sluttede med slaget ved Fodevig i 1134,"Absalons Europa" om Valdemarerne, til 1241, og"Opløsningstid – Kulde, Sult og Pest", om den katastrofale klimaforringelse 1250 – 1350.

En undersøgelse foretaget af analysebureauet YouGov fastslog, at fire procent af mænd over 18 år tænker på Romerriget hver eneste dag. Yderligere fire procent tænker på det “næsten hver dag”. Mens 20 procent tænker på Cæsar & co. flere gange om måneden.De gamle romere jublede fra tribunerne i Colosseum, mens gladiatorerne slagtede hinanden, dødsdømte blev spist levende af vilde dyr, romerne røg såkaldte ’latterblade’ fra Afghanistan for at blive skæve, og de skrev grove ting på toiletvæggene.Vidste du, at romerne lavede parfume af gladiatorsved! At en skaldet kejser forbød alle at se på ham ovenfra. Eller at tidernes bedst betalte sportsstjerne levede for næsten to tusind år siden. I denne bog får du hundrede ting at tænke over om det enorme rige, der aldrig stopper med at fascinere.Magnus Helgerud har tænkt på alt dette, men også på, at romerne skrev love, vi stadig lever efter, udførte komplicerede operationer og byggede kloaksystemer, som stadig er i brug. Og at de vaskede deres tøj i urin. Dette tankeeksperiment er blevet til årets sjoveste historietime.Velkommen tilbage til Romerriget!Magnus Helgerud (f. 1983) er uddannet idéhistoriker fra Universitetet i Oslo. Han er forfatter og klummeskribent i Aftenposten Innsikt, Weekendavisen og diverse andre magasiner. Han har udgivet de kritikerroste bøkene Si meg hvor du reiser (2018), Knytta til hytta (2020) og 16 dager på Lillehammer (2023).

Romerrigets kollaps i 300- og 400-tallet kaster Europa ud i en krise af hidtil uset omfang. Endeløse krige, bitre magtkampe og strømme af desperate flygtninge hærger kontinentet og styrter antikkens verden i grus. Da støvet har lagt sig, er et nyt Europa født.Med ildhu og fortælleglæde kaster ti forskere lys over et overset, men ikke desto mindre fascinerende kapitel i Europas historie – en periode, vi kalder for folkevandringstiden. Ud af kaos begynder i den østlige del af kontinentet langs Donaus bredder i nutidens Rumænien og Ungarn. Området er skueplads for en række begivenheder, der har givet navn til perioden. Det er her vi møder hunnerne, goterne og senere gepiderne – tre folkeslag, der tilkæmper sig magt og lykkes med at danne nye, flygtige riger og imperier, mens Romerrigets indflydelse smuldrer. Bogen giver også læseren et indblik i samfundsudviklingen i Skandinavien, for også her opstod der nye stærke kongedømmer under påvirkning af den politiske udvikling længere sydpå.Ud af kaos er rigt illustreret og henvender sig til alle, der ønsker at blive klogere på, hvordan grundstenene til det Europa, vi kender i dag, blev lagt. Bogen er udgivet i forbindelse med Moesgaard Museums særudstilling af samme navn.

En fantastisk spændende historie om Romerrigets spæde start, storhed og fald.Læs om politikken i det gamle Rom, konger, kejsere, livet for befolkningen, symboler osv. i de fem kapitler. Det hele er krydret med tekster til forskellige perioder, billeder, kilder og forslag til supplerende læsning.Bogen er kortfattet og pædagogisk formidlet af Jesper Carlsen.

Efter fundet af en gylden armring med et særpræget monogram, møder arkæolog Helena Holm en iransk rigmand tatoveret med samme mystiske tegn.En ældgammel familiehemmelighed fører Helena, Eduardo og Trevor på sporet af en forbindelse mellem en midtjysk fyrste og en romersk kejser, men mørke kræfter modarbejder dem.I deres jagt på sandheden må de navigere mellem mord, ildspåsættelse og eksplosioner. Efterhånden står det klart, at de er oppe mod en både stærk og farlig modstander.Hvem kan de stole på, hvordan kan de skelne mellem sandhed og løgne, og hvor langt tør Helena gå i troen på egne instinkter?Om bogen og forfatterneIdeen til Den Kyske Dronning udsprang af forfatternes fascination af Romerriget og de aftryk, det har sat – helt op på en pløjemark i Midtjylland.Mysteriet tager afsæt i et konkret fund gjort i Tjørring i 2001, hvor man udgravede resterne af en mand, som var gravlagt med genstande, der havde tydelig forbindelse til netop Romerriget. I Den Kyske Dronning leger forfatterne med tanken om, hvem den såkaldte fyrste var, og hvad hans rolle i det store imperium kan have været.Makkerparret Anne Krøjgaard og Louise Jensby arbejder som journalister i kommunikationsbureauet NewsRoom. Begge har en stor kærlighed til det skrevne ord og en dyb interesse for historie. De har medvirket i og udgivet flere publikationer inden for forskellige genrer. Den Kyske Dronning er deres tredje fælles udgivelse. Bogen er andet selvstændige bind i spændingsserien om den danske arkæolog Helena Holm, den græske livvagt Eduardo Andes og den engelske filolog Trevor Burton.

Lucius Falerius er død, og i hele Romerriget sørger man over tabet af den magtfulde senator. Det er nu op til Marcellus, Lucius Falerius’ unge søn, at føre sin fars løfter over for de sicilianske slaver ud i livet. Det er dog ikke alle, der ønsker at se Roms ære kompromitteret. Samtidig er der uro i de romerske grænseprovinser, og legionerne rykker nordpå for at gøre det af med truslen fra kelterne. De keltiske stammer har samlet sig under én høvding, den frygtindgydende og uforudsigelige Brennos – men der er også dem, der ønsker ham død. Brennos bliver forrådt af sin egen familie, og hævnen bliver både brutal og blodig.”Republikkens skæbne” er tredje og sidste bind i trilogien ”Republikken”.David Donachie, forfatteren bag pseudonymet Jack Ludlow, er at finde på de internationale bestsellerlister. Han har udgivet historiske romaner i mere end 30 år, og det er blevet til over 50 bøger - med flere på vej!

Anna Komnena (1083-1153) var en byzantinsk prinsesse og historieskriver. Hun var kejser Alexios I´s førstefødte. Hun blev ved fødslen erklæret for arving til tronen og kronet med diadem. Allerede som spæd blev hun forlovet med den ni år ældre Konstantin Dukas, som Alexios havde gjort til medregent. Det var sædvane i Byzants, at en pige blev opdraget af sin vordende svigermor, og det gjaldt også for Anna. Hun skal have opholdt sig hos kejserinde Maria Dukas til hun var syv år, da forlovelsen tilsyneladende blev hævet. Det vides ikke hvorfor. I 1087 eller 1088 kom Johannes II, Annas bror, til verden. Han blev døbt under en stor højtidelighed og blev i 1092 gjort til medkejser og anerkendt som arving til tronen. Anna modtog en god uddannelse og studerede blandt andet litteratur, filosofi, historie og teologi. Derom vidner hendes historiske værk Alexiaden, der påbegyndtes efter at Anna havde mistet mange af dem der betød mest for hende. Værket bestod af 15 bøger, og med det ønskede hun angiveligt at fortælle sandheden om tidens begivenheder. Det indeholder omhyggelige beskrivelser af korstog, felttog og livet ved det byzantinske hof. Men mest af alt er det et værk, der hædrer Alexios som en fantastisk hersker.Omkring år 1148 havde Anna fuldendt Alexiaden, og få år efter døde hun. Hun regnes for den første kvindelige historiker.

Slaven Jacob – også kendt som Spurv – vokser op på et bordel i Carthago Nova i Spanien i Romerrigets sidste år. Som voksen ser han tilbage på sin umenneskelige barndom: som forældreløs var han overladt til det barske liv på bunden af samfundet, det hårde slid i værtshuset og blandt de prostituerede. Men trods vold, forfald og lidelse finder Spurv både kærlighed, venskab og ømhed. Og hans fantasi og hans sang lindrer den brutale virkelighed. "Spurv" er en betagende roman om slaveri og sammenhold i Romerriget og en livsbekræftende historie om overlevelse. Om forfatteren:James Hynes (f. 1955) har skrevet seks romaner, "Spurv" er hans første på dansk. Han har skrevet essays og anmeldelser for New York Times, Washington Post, Boston Review og Salon. Han bor i Austin, Texas.

Rom blev den 21. april 753 f.Kr. grundlagt i vold og har gennem kongetid, republik og kejsertid været skueplads for store voldsomheder.De første romerske kejseres historie under Augustus og Tiberius, Caligula, Claudius og slutteligNero er en fortælling, der er malet i såvel blod som guld, og som altid vil vække både imponeret undren og utrolig rædsel. Det må siges om disse kejsere, at skønt de ikke var guddommelige, har de gennem deres gerninger gjort sig udødelige.Naturligvis var samfundets struktur i Romerriget meget anderledes end i vore dage med slaver og manglende demokrati. Det store romerske samfund stillede rigdom og fattigdom overfor hinanden på en utiltalende måde.De første fem kejsere, der som efterfølgere til Julius Cæsar kom af den samme familie, evnede på hver sin måde at skabe en legende om sig selv og løftede derved såvel Julius Cæsars hus som det store Romerrige til en højere anseelse end den rent dødelige, skønt deres liv var både dramatisk og i mange henseender frastødende med kejsere, der i høj grad må betragtes som galninge og stakler.

Rom blev grundlagt i 753 f.v.t. Dengang bestod byen blot af nogle få hytter på nogle høje langs den italienske flod, Tiberen. Men med tiden voksede byen sig stor og stærk. Romerne erobrede et kæmpe rige, hvor Rom var hovedstad.Der boede mere end en million mennesker i Rom. Men hvordan var det at bo i en antik storby?Det kan du læse om i denne bog.

Bjørn vokser op i en smedefamilie omkring år nul. I generationer har hans klan forsøgt at skabe sig et fristed i grænselandet mellem Romerriget og Bjergfolkene efter udvandringen fra øriget Thy, nord for Jylland. Da katastrofen pludselig indtræffer, beslutter han sig at gå ”hjem”. Rejsen mod nord bliver en rejse, hvor Bjørns kræfter og evner lidt efter lidt udvikles, og seeren Ursus træder mere og mere frem. Kampen mellem det gode og det onde bliver pludselig en realitet. Med tiden vækkes kræfter i ham, han aldrig havde forestillet sig fandtes. Kræfter, der sætter ham og hans nærmeste i spidsen for kampen mod det onde.

Gudme på den sydøstlige del af Fyn er den største bebyggelse i jernalderen i 400-tallet. Her bor Gro, der er datter af høvdingen, og Rune, som er søn af landsbyens smed. De tager mod de både, der kommer for at handle på sommermarkedet ved Lundeborg tæt på Gudme. Vi følger deres oplevelser gennem sommeren. Gro og hendes veninde Gertrud, der hjælper landsbyens kloge kone, Elle, finder en guldskat, men glemmer at passe Gertruds lillesøster, som er ved at brænde inde. Hun bliver reddet af trællen Bo, der bliver frigivet. Rune og Bo danner sammen med Ravn og Wolf, der kommer fra goternes land, et firkløver, der sejler ud og lander på en øde ø. Da Lundeborg bliver angrebet af sørøvere, skjuler de sig og ser, hvordan høvdingen Bjarke falder i kamp. En gruppe unge mænd, der har været i Romerriget, dukker op i sidste øjeblik og redder Gudme.

The collapse of the Roman Empire in the 4th and 5th centuries AD plunges Europe into a crisis of unprecedented dimensions. Endless wars, bitter power struggles and wave after wave of desperate refugees devastate the continent and leave the Antique World in ruins. But when the dust settles, a new Europe is born.With great enthusiasm and passion, ten experts share their knowledge and give a compelling insight into an overlooked but absorbing chapter of European history – a time we call the Migration period. The starting point is in the eastern part of the continent, along the banks of the Danube in present-day Romania and Hungary. In the 4th and 5th centuries AD, this area is the setting for events that have given their name to the Migration period. It is here we meet the Huns, the Goths and later the Gepids: Three peoples who battle their way to power and who succeed in establishing new, transient realms and empires, while the influence of the Roman Empire crumbles and the power balance in Europe shifts dramatically. The reader is also initiated into developments in Scandinavian society at this time. New powerful realms are established here, too, under the influence of political developments further south.Out of Chaos is richly illustrated and is aimed at everyone who wants to discover more about the how the foundation stones for modern Europe were laid. The book is published in conjunction with Moesgaard Museum’s exhibition of the same name.

Mathilde Lack burde læse til eksamen. I stedet knokler hun i det, der skulle have været et studiejob nogle få timer om ugen, på mere end fuld tid, som sin chefs festarrangør.Efter et brag af en fest beder chefen hende om at tage med til Paris. Mathilde glæder sig over at få lov til at rejse med til byernes by. Hun fortryder dog snart sit held, da hun bliver viklet ind i den ægyptiske dronning Kleopatras sidste dage. Sammen med en skattejæger, en professor og sin chef bliver Mathilde jagtet gennem det meste af Europa, mens hun har svært ved at finde ud af, om hun befinder sig i det 21. århundrede eller på Kleopatras tid.Kan hun stole på de syn, hun får fra fortiden? Hvorfor er den charmerende skattejæger så interesseret i hende? Hvem kan hun stole på?

Denne udgivelse udgør et kort og let tilgængeligt undervisningsforløb om Romerriget. Med sine didaktiske hensyn er "På sporet af Romerriget" lige til at gå til: Hvert kapitel indeholder materiale til ét undervisningsmodul med tekst og kilder. I starten af kapitlerne er der forslag – der er forskellige fra kapitel til kapitel – til, hvordan den individuelle forberedelse kan foregå. Der angives også et fokus, der er knyttet til mål i læreplanen for historie. Bogen præsenterer til slut også opgaver og idéer til, hvordan man kan arbejde med alle kapitlerne.

I et tidligt kapitel af "Agricola" hævder Tacitus, at han ønsker at tale om årene under Domitian, Nerva og Trajan. I "Historiebøgerne" har omfanget ændret sig; Tacitus siger, at han vil beskæftige sig med Nerva og Trajans tidsalder på et senere tidspunkt. I stedet vil han dække perioden fra borgerkrigene i året for de fire kejsere og slutte med Flaviernes despotisme. Kun de første fire bøger og seksogtyve kapitler i den femte bog er overleveret og dækker året 69 og den første del af 70. Det antages, at værket er fortsat frem til Domitians død den 18. september 96. Den femte bog indeholder - som et forord til beretningen om Titus' undertrykkelse af det store jødiske oprør - en kort etnografisk undersøgelse af de gamle jøder, og er en uvurderlig fortegnelse over romernes holdninger til dem.

"Årbøgerne", Tacitus' sidste arbejde, dækker perioden fra Augustus Caesars død i 14 e.v.t. Han skrev mindst seksten bøger, men bøgerne 7-10 og dele af bøgerne 5, 6, 11 og 16 mangler. Bog 6 slutter med Tiberius' død og bøgerne 7 til 12 dækkede formodentlig Caligulas og Claudius' regeringsperioder. De resterende bøger dækker Neros regeringstid, måske indtil hans død i juni 68 eller indtil slutningen af det år for at få forbindelse med "Historiebøgerne". Den anden halvdel af bog 16 mangler; den slutter med begivenhederne i 66. Vi ved ikke, om Tacitus afsluttede arbejdet; han døde, før han kunne afslutte sine planlagte beretninger om Nerva og Trajan, og ingen optegnelser overlevede af arbejdet med Augustus Caesar og begyndelsen af det romerske imperium, som han havde planlagt at afslutte sit arbejde med. "Årbøgerne" er en af de tidligste sekulære historiske tekster, der nævner Kristus, hvilket Tacitus gør i forbindelse med Neros forfølgelse af de kristne.

En kronologisk historisk illustreret bog, der gengiver oldtidens og den tidlige middelalders germanske krigere samt deres udstyr og beklædning.

Den romerske officer og historiker Velleius Paterculus gjorde tjeneste i den romerske hær under Augustus og Tiberius i 1. årh. e.Kr. Ved sin død efterlod han en kort verdenshistorie dediceret til konsulen Marcus Vinicius, hvori han fremstiller verdenshistorien fra mytisk tid til samtidens glorværdige romerske kejserrige. Bogen er den første danske oversættelse af Velleius Paterculus’ En kort romersk verdenshistorie siden 1804. Værket, der i den traditionelle historieskrivning betegnes som tendentiøst, er først og fremmest interessant i et mentalitetshistorisk perspektiv. Samtidig kaster det nyt lys over den tidlige romerske imperialismes selvforståelse. I oversættelsens indledning behandles Velleius’ historiesyn, og han indplaceres ligeledes i den antikke historieskrivning. Velleius’ historiesyn giver således et yderst interessant billede af systemets mand i den tidlige romerske kejsertid, hvor republikkens borgerkrige og sociale uro blev afløst af Pax Augusta – og en jernhård styring af den offentlige mening.

I bogen undersøger Avner Shamir de mange ofte modstridende opfattelser kristne havde af jødisk litteraturs betydning og vigtighed i begyndelsen af det 16. århundrede. Bogen fokuserer på det Hellige Romerske Imperiums forsøg på at konfiskere og brænde al jødisk litteratur i 1509-10, også kaldet Pfefferkorn-affæren.I 1509 fik Johann Pfefferkorn ordre fra kejser Maximilian I til at konfiskere, undersøge, og om nødvendigt, brænde alle bøger fundet i jøders besiddelse, med undtagelse af den hebræiske Bibel. Bøgerne skulle undersøges for enhver form for blasfemi og kætteri, og alle blev bedømt af en ekspertkommission. Denne ordre kunne have medført den kulturelle ruin for den lille jødiske minoritet, der stadig boede i kejserdømmet.I bogen følger forfatteren de konfiskerede bøgers skæbne, og han undersøger, hvordan kristne opfattede jødisk lærdom og viden.Bogen beskriver bl.a. udtalelser om jødisk lærdom fra en omvendt, en kejser, medlemmer af Roms byråd, en inkvisitor, flere teologer og en hebræiskkyndig.Avner Shamir, Ph.d.-stipendiat ved Institut for Kultur og Identitet, Roskilde Universitet.

16 vidt forskellige fremstillinger af antikke og klassiske emner stilles sammen for at vise bredden og dynamikken i antikforskningen i dag.Antologien spænder over emner fra kunst, arkitektur, litteratur og teater til politik, filosofi, historie, lingvistik, religion og naturvidenskab.

Vibia Perpetua, en ca. 22årig kristen kvinde, led i begyndelsen af 200-tallet martyrdøden ved at blive kastet for de vilde dyr i arenaen i Karthago sammen med en gruppe trosfæller. I den bog derom, som en ukendt forfatter udgav få år efter, videregives hendes egne optegnelser fra fængslet sammen med en tilsvarende tekst af en af hendes kammerater og med udgiverens prolog og beretning om martyriets forløb. Perpetuas nøgterne fortælling om sine oplevelser i fængslet og for domstoen, om bekymringerne for sit spæde barn, om sit kvalfulde forhold til sin hedenske far, og om de visioner og drømme hun tolkede som opklarende profetier om sin situation og skæbne, er et enestående mennekseligt dokument og en af de bedste kilder, der overhovedet findes til kristenforfølgelse i Romerriget. Dertil kommer, at Perpetuas beretning, såvel som resten af skriftet, bærer vidne om en kristendomsform, i hvilken der lægges væsentlig mere vægt på nutidig erfaring af helligåndens virke i menige kristne end på tradition, institution og embede. Skriftet udgives hermed for første gang i dansk oversættelse, med udførlig kommentar og latinsk paralleltakst.