Bøger om Romersk

Eva Ravnbøls smukke bog indeholder klassiske retter fra Guds eget køkken, Italien. Som Mamma laver dem, og som hun har lært, de skal laves af sin Mamma. For er der noget, der er regler for, fuldstændig styr på, og som der bare ikke skal pilles ved i Italien, så er det maden. Og i sådan en grad, at en kikset opskrift på pasta alla carbonara i New York Times ender som en kæmpe skandale og ”allarme rosso” på forsiden af de største italienske aviser. For italienere er mad nostalgi. Maden samler. Maden giver tryghed, og i et land, hvor alt ikke altid går snorlige, er den et fast holdepunkt. Eva Ravnbøl har boet i Rom siden 1990, og i denne bog har hun samlet nogle af sine egne, sine venners og familiens livretter fra det italienske køkken. Særligt fra det romerske og toscanske køkken, men også fra Napoli, Puglia og andre områder, hun har spist sig igennem. Hun har krydret bogen med masser af små anekdoter og historier om både maden, stederne, menneskerne og ikke mindst vaskeægte italiensk madglæde. Tag nu bare et ord som "compagnia", der er italiensk for selskab. Ordret betyder det "con pane", det vil sige "med brød", og det er det, som mad (og livet) handler om for mange italienere. At mødes og være sammen om at spise. Ja, og som filminstruktøren Frederico Fellini sagde: livet består af pasta og magi, og hvis der ikke er noget pasta, er det ikke et liv. Eva er enig. Det er en kogebog, der er fyldt med peperoncino og passione og med smukke og indbydende billeder, der får læserne til at drømme sig sydpå. Og så er den en kæmpe kærlighedserklæring til Italien og italiensk madkultur! Til Cucina Divina. Eva Ravnbøl er journalist og korrespondent i Italien for TV2. Hun har tidligere udgivet kogebogen Min italienske drøm og senest i 2022 bestselleren Gud er Italiener.

Genremæssigt læner de foreliggende digte sig op ad de digte, Ezra Pound skrev under fællesbetegnelsen Cantos, og som blandede en række mytologiske og historiske figurer ind i aktuelle, satiriske beretninger om mere eller mindre opdigtede begivenheder. De har derfor fået undertitlen Delvist i en forgængers fodspor. Men de aktuelle begivenheder, der berøres i de foreliggende Cantos, er i naturligvis i høj grad ført up to date, og Ezra Pounds mange referencer til en stort set ukendt græsk, romersk og middelalderlig litteratur er erstattet af referencer til mere velkendte forfattere såsom Kingo, Grundtvig, Oehlenschlæger, Johannes V. Jensen og Jeppe Aakjær og såmænd også Nietzsche og Shakespeare. Men der er da også blevet plads til en enkelt reference til 1. Mosebog og den græske digterinde Sapfo. De satiriske indslag er, langt mere end hos Ezra Pound, knyttet til beskrivelser af en mere eller mindre selvbestaltet kulturelites gøren og laden. Honi soit qui mal y pense. Uddrag af bogen Hvor saligt at sidde her i mimrelund og opfriske gamle minder og føle, hvor godt vi stadig hører til i den øverste elite af de snakkende klasser øverst i velfærdspyramiden. Således talede to gamle gutter vekselvist med to gamle tanter, velanbragte med udsigt ud over Øresund og i læ for vestenvinden. En kanariefugl i bur sørgede for et af de idylliske indslag i seancen, og en kat gik omkring og tænkte på lidt af hvert, men i hvert fald også på kanariefuglen. Om forfatteren Severin Olesen Larsen er biostatistiker af profession, primært knyttet til medicinsk forskning på Seruminstituttet, hvor han har været med til at publicere 200 videnskabelige artikler. En livslang interesse for historie og antropologi har sideløbende hermed ført til bestræbelser for at formulere lyriske udtryk for samspillet mellem menneske, historie og natur.