Bøger om Rusland

I 1912 ulmer oprøret i Zarens Rusland. På Balkan raser krigen mod besætterne fra Konstantinopel. Folket vil have frihed, oplysning og land. Europa er i opbrud.Alla Lermontova er 19 år og et stort klavertalent. Hun får chancen for at studere under den legendariske Sergei Rachmaninov i Moskva, men et tilfældigt sammenstød med bolsjevikken Ivan Krug får fatale konsekvenser for hendes og familiens fremtid. Alla må opgive drømmen om at blive koncertpianist og gifter sig i stedet med den ambitiøse jurist Max Tsirkul. Hun forsøger at affinde sig med sin tilværelse som dommerfrue med børnene Petr, Igor og Allochka.Men dagene med den russiske elites privilegier er talte. Første Verdenskrig, revolutionen og borgerkrigen, der for altid forandrer Allas fædreland, indfinder sig og ændrer familiens skæbne. Årene følger med rød terror, hungersnød og amerikansk nødhjælp. Alla og hendes familie rives med i det store verdensomspændende drama, der på så tragisk vis leder frem til Ruslands sammenbrud, men som også rummer håb for fremtiden.Alla og klaveret – Den russiske tragedie 1912 til 1924 er inspireret af virkelige begivenheder og mennesker, hvis dramatiske skæbne afspejler Ruslands og Bal

Rosa Luxemburg var aktiv i det tyske socialdemokrati på venstrefløjen allerede inden 1. Verdenskrig. Efter Den Russiske Revolution i 1917 var hun en af de allerførste til at kritisere de udemokratiske tendenser og frihedsbegrænsninger, som fandt sted i det tidlige Sovjetunionen. Samtidig rettede hun en skarp kritik mod de destruktive tendenser, hun så i den vestlige kapitalisme, der var bygget på et fundament af de koloniserede landes elendighed.I 1919 blev Rosa Luxemburg myrdet sammen med Karl Liebknecht under den tyske revolution, og sidenhen er der løbende dukket nyt materiale op om hende, heriblandt et væld af personlige breve. Toni Liversages bog "Røde Rosa" fortæller om Rosa Luxemburgs tanker og politiske arbejde og giver et spændende billede af den ikoniske politiker.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlToni Liversage (1935-2014) var en dansk forfatter og oversætter. Toni Liversage havde et stort socialt engagement og var i mange år en kendt feminist, fredsaktivist og socialist. Hun var uddannet mag.art i slavisk filologi og stod bag en del danske oversættelser af forfattere fra det tidligere Jugoslavien. Af Toni Liversages eget forfatterskab kan nævnes "Fædre og døtre: russiske kvinder i aktion mod zarismen" (1976), "At erobre ordet: kvinderne og arbejderbevægelsen" (1980), "George Orwell: en introduktion" (2000) og "Et lille stykke elfenben: om Jane Austens forfatterskab" (2009).

“Verden på flugt” samler på 360 sider en række dagsordensættende analyser, kommentarer og interviews fra nyhedsmagasinet RÆSON, bragt fra maj 2015 til og med april 2016. Om globale emner – som flygtningene, terrorismen, krigen i Syrien, EU, Rusland, USA, Kina og klimaet. Og om danske emner – herunder politik efter folketingsvalget, højre og venstre, magt og ideologi, folket og eliten.Med artikler af bl.a. Stine Bosse, Søren Espersen, Martin Lemberg-Pedersen, Peter Wivel, Mikkel Vedby Rasmussen, Vibeke Schou Tjalve, Naser Khader, Peter Viggo Jakobsen, Vera Rosenbeck, Ole Sohn, Dennis Kristensen, Troels Mylenberg, Henrik Dahl og Christian Nissen samt interviews med Uffe Ellemann-Jensen, Jan Øberg, Anders Krab-Johansen, Bjarne Corydon, Connie Hedegaard og Jørgen Ørstrøm Møller

Brutal, morsom og usentimental erindringsbog om at leve i Sovjetunionen, hvor partiet og KGB havde uindskrænket magt. Og om en piges drømme om at rejse til Mars og – næsten det samme – til Danmark.

En kyndig og velskrevet fortælling om de mennesker og begivenheder, der har formet Ruslands voldsomme historie. Læs om kroningen af Ivan den Grusomme i en kandelaberoplyst katedral, om Katarina den Store til hest på vej til at arrestere sin husbond, om Romanovdynastiets sidste bitre dage – og alle de andre autokrater, undersåtter, revolutionære og helt almindelige russere, der har befolket det utrolige land gennem tiderne.

Journalist og kommentator David Trads udlægger den vestlige verdens krise mellem Putin og Trump.For første gang siden Anden Verdenskrig er der efter Ruslands invasion af Ukraine krig i Europa. En krig, der hvert øjeblik kan brede sig til et NATO-landog derved bringe Danmark i krig. Europa er klemt mellem et aggressivt Rusland og et kollapsende Amerika. Med Putin og Trump befinder vi os i tyrannernes tid. Vi skal igen kæmpe for friheden.Europa står i dag over for tre store, konkrete trusler: Fra Putins Rusland, der allerede har vist viljen til at angribe. Fra Trumps Amerika, som ikke vil angribe, men heller ikke forsvare den gamle verdensorden. Og fra Europa selv, som er svækket at Storbritanniens Brexit og trojanske heste som Ungarns præsident Orbán.Spørgsmålet er, hvorfor demokratiet taber?Og om vi er klar til Tredje Verdenskrig?David Trads folder svarene ud I tyrannernes tid.

Genoptryk af bestseller. Under den russiske revolution og borgerkrig befandt en dansk udvandrersøn sig midt i orkanens øje i Donetsk i Østukraine. Der hvor krigen atter raser.Nu i 5. oplag ”en gribende fortælling, som man har svært ved at lægge fra sig.” Weekendavisen ”går både i hjerte og hjerne.” ***** Ekstra Bladet ”en af virkelighedens romaner.” Fyens AmtsavisKort om bogen:En dansk bondefamilie emigrerer i 1910 til Sibirien for at etablere en forretning i tilknytning til et danskejet slagteri i Kurgan. Efter en lovende start rammes forretningen af konkurs, og familien rejser dybt forarmet hjem igen. Familien må efterlade deres 15-årige søn, Poul, på et russisk gods som tjenestedreng, da de ikke har råd til hans togbillet. Forældrene mister hurtigt kontakten med sønnen. Da 1. verdenskrig bryder ud, tror familien, at sønnen er død. Men Poul overlever både verdenskrigen, revolutionen og borgerkrigen. I de skæbnesvangre år arbejder han bl.a. sammen med Nikita Khrusjtjov, møder Lenin og Trotskij, og han får en betroet stilling for de nye sovjetmyndigheder i Donetsk i Donbass-området. I Danmark går der ikke en dag uden, at moderen med megen selvbebrejdelse tænker på sin efterladte søn. Udfordringer, kærlighed, længsel og tragedie sætter på uventet vis sine spor i denne dokumentarberetning. Begivenhederne, der skildres, er indtruffet, og personerne og deres navne er autentiske.

En sen aften falder to fremmede i snak i en togkupe. Den ene af dem, godsejeren Pozdnysjev, er netop blevet løsladt fra fængslet efter at have slået sin hustru ihjel og fortæller nu, hvad der gik forud for drabet. Han beretter lidenskabeligt om sit ulykkelige, kærlighedsløse ægteskab og den altfortærende jalousi han blev opslugt af.Tolstojs lille mesterværk bliver fortalt som næsten én lang rasende monolog om sex, ægteskab, dobbeltmoral og afholdenhed.Da romanen udkom i 1889, vakte den stor debat og blev censureret af de russiske myndigheder på grund af dens kritik af samtidens seksualmoral. Tolstoj skrev derfor et efterskrift til bogens anden udgave, der udkom i 1890. I det forklarer han sin intention med romanen.Både romanen og efterskriftet er nyoversat af Marie Tetzlaff.

En vintereftermiddag gør købmanden Vasilij Andreitj Brekhunov sig klar til at køre til nabogodsejeren for at købe et stykke skov, som han har forhandlet om i lang tid. Han har travlt med at komme af sted, så ingen af de andre købmænd fra byen når at snuppe den  gode handel fra ham. Med på turen er hans forsagte tjener Nikita. Men turen går slet ikke som planlagt. Snestormen tager til og de farer gang på gang vild, men drevet af sin grådighed overhører købmanden alle advarsler. Da han bliver konfronteret med døden, går det endelig op for Vasilij Andreitj, hvad der er vigtigt i livet."Herre og tjener" er nyoversat af Marie Tetzlaff.

Pas på staten – Indfald og udfald om henfald og forfald kaster et kritisk blik på Danmarks udenrigspolitiske vilkår, international politik, menneskerettigheder, retsstat, demokrati, Ruslands ulovlige krig m.m. og udforsker spørgsmål om nationalisme. Gennem dybdegående analyse og refleksion søger forfatteren, Claus von Barnekow at belyse kompleksiteten af disse emner og opfordrer til en nuanceret forståelse af de politiske landskaber, der præger vores samtid.Forhenværende udenrigsminister, dr.phil. Per Stig Møller skriver i forordet, ”at Barnekows tekster udmærker sig ved klarhed og korthed. Derfor når han vidt omkring og er altid værd at følge.”Det har visse indlysende fordele, når vor politiske ledere ved, hvad de taler om, og søger at sætte sig ind i en problemstilling, inden politiske holdninger udbasuneres.I Pas på staten kommer vi vidt omkring, og emnerne inkluderer klimaforværring, koranafbrændingsidioti, russisk selvforståelse, Ungarns og Polens undergravning af Europarådet og EU, regerings- og udvalgte politikeres retorik vedrørende retsstat og menneskerettigheder, udenrigspolitiske vilkår for Danmark samt nationalisme.

I begyndelsen af 2022 rumler krigstrommerne over Europa. Russiske kampvognsenheder bevæger sig langs grænsen til Ukraine, og i syd rykker bombefly i stilling. I Moskva passer den erfarne danske forsvarsattaché Carsten Rasmussen sit arbejde og rapporterer hjem til København om de russiske troppebevægelser. Den danske ambassade har opdateret sine evakueringsplaner, men de vestlige diplomater kan stadig bevæge sig frit i den russiske hovedstad. De berygtede russiske sikkerhedstjenester, som ikke står tilbage for mord og anholdelser af vesterlændinge, har indtil videre ikke rørt de danske diplomater.Men en dag, da den danske forsvarsattaché forlader sin lejlighed for at spadsere til kontoret på den danske ambassade, står to civilklædte mænd på gaden og ryger cigaretter. Da Carsten Rasmussen runder hjørnet for at gå igennem den nærliggende park, er de to mænd sat i bevægelse, og nu følger de efter ham.Vor mand i Moskva beskriver, hvordan den danske forsvarsattaché Carsten Rasmussen pludselig befandt sig i kikkertsigtet hos den frygtede russiske sikkerhedstjeneste FSB, og hvordan han til sidst måtte flygte ud af Rusland en forårsnat i 2022.Carsten Rasmussen er kendt for sin ledende rolle i det internationalt anerkendte kampvognsslag i Jugoslavien kendt som Operation Bøllebank, den første større danske ildkamp siden Anden Verdenskrig. Han har før sin udstationering i Moskva arbejdet som Danmarks forsvarsattaché i Warszawa og Beijing.

Fortælleren er en kvinde, som er holdt op med at rejse Europa tyndt som scenograf. I påsken 2022 ser hun i sit sommerhus ved Vesterhavet tilbage på sit hæsblæsende teaterliv. Hun har dårlig samvittighed overfor sine børn. Seks uger før påsken i 2022 begyndte Rusland sin krig mod Ukraine, det påvirker hende meget, og hun spørger sig selv, om vores verdensorden er ved at falde fra hinanden. Hun er både flov over sig selv som mor og ulykkelig over den verden, hendes generation efterlader sig. Og under en påskegudstjeneste spørger hun sig selv, hvad den kristne tilgivelse betyder. Hvad er tilgivelse overhovedet? Hvordan gør man sig fortjent til den? Påskedage ved havet er en næsten dokumentarisk, både stilfærdig og stærk skildring af menneskeskæbner i et år, da verden blev en anden.

Et ingenmandsland strækker sig gennem de russiske naboregioner. En frygtelig krig udkæmpes her mellem to hære, men også uden for Ukraines grænser kaster konflikten fremtid, alliancer, naboskab, tilhørsforhold og sikkerhedsgarantier op i luften for almindelige mennesker. Frederik Tillitz, Anders Rye Skjoldjensen og Ólafur Steinar Rye Gestsson drager på en journalistisk og fotografisk rejse fra Arktis til Centralasien, hvor de møder de mennesker, der bebor det nyoptrukne grænseland på kanten af Rusland – det ingenmandsland, hvor ideerne om Vesten, Østen og Russkij Mir, Den Russiske Verden, støder sammen i det 21. århundredes hidtil største geopolitiske krise. Ekspeditionen fører dem til Svalbard, Nordnorge, Finland, Estland, Letland, Litauen, Polen, Ukraine, Armenien, Georgien, Aserbajdsjan, Kasakhstan, Usbekistan og Kirgisistan, hvorfra de skildrer kampen om den arktiske undergrund, forfulgte seksuelle minoriteter, livet bag den ukrainske frontlinje, den usikre fremtid for udbryderrepublikkerne i Kaukasus og nye alliancer på stanlandenes stepper. Frederik Tillitz er dansk journalist med fokus på Østeuropa og det tidligere Sovjetunionen, Anders Rye Skjoldjensen er fotojournalist ansat ved Dagbladet Information, og Ólafur Steinar Rye Gestsson er islandsk fotojournalist. De er alle tre flere gange prisbelønnede, og sammen modtog de i 2022 Kristian Dahls Mindelegat for reportagebogen Russerne kommer.

Sibirien forbindes ofte med eksil, ekstrem kulde og lidelse. Men der er også en anden historie at fortælle. Overalt i denne afsondrede og smukke region står glemte klaverer fra 1800-tallets russiske klaverfeber, opildnet af blandt andre den ungarske ”klaverknuser” Franz Liszt, der turnerede land og rige rundt midt i en intens kulturudveksling mellem Rusland og resten af Europa. En tid, hvor alverdens klaverer blev sendt på de mest mærkværdige rejser gennem tundraen, over Bajkalsøens frosne overflade og ud blandt Kamtjatkas vulkaner. Sibiriens glemte klaverer er en original og fængende rejseberetning gennem to århundreders russisk kulturhistorie – fra Katarina den Stores tid og frem til i dag – om en jagt på et klaver til en talentfuld mongolsk pianist med rødder i det sydlige Sibirien. En jagt, der åbner for et hav af personlige skæbner og fortællinger om landflygtighed, isolation og tragedier, men også om musik, magiske landskaber og håb.

Nogle gange ER svaret at løbe sin vej ...Det er ikke nogen god idé at stikke af på sin bryllupsdag, men da presset over det kommende ægteskab bliver for meget, flygter Jude fra kirken og lader en stakkels mand stå alene ved alteret. Hendes mor er rasende, og gæsterne har sladder nok til et helt år.Fuld af skyld og skam flygter Jude til Pengarrock, et smuldrende gods på en klippetop i Cornwall, hvor hun får arbejde med at katalogisere Trevillion-familiens omfattende bibliotek. Huset er en velkommen flugt for Jude, fuld af historie og hemmeligheder, men da dets nye ejer ankommer, bliver det tydeligt, at Pengarrock ikke er elsket af alle.

A searching and humane novel, THE WOLVES OF ETERNITY is an intimate journey into the experiences of a half-brother and half-sister in their two different, yet deeply connected lives. The second novel in Karl Ove Knausgaard's new series, it expands the universe of THE MORNING STAR in the decades before the blazing and mysterious star descends.

The Financial Times - Best books of 2022: Politics 'The prolific military chronicler and analyst Mark Galeotti has produced exactly the right book at the right time.' The Times A new history of how Putin and his conflicts have inexorably reshaped Russia, including his devastating invasion of Ukraine. Putin's Wars is a timely overview of the conflicts in which Russia has been involved since Vladimir Putin became prime minister and then president of Russia, from the First Chechen War to the two military incursions into Georgia, the annexation of Crimea and the eventual invasion of Ukraine itself. But it also looks more broadly at Putin's recreation of Russian military power and its expansion to include a range of new capabilities, from mercenaries to operatives in a relentless information war against Western powers. This is an engrossing strategic overview of the Russian military and the successes and failures on the battlefield. Thanks to Dr Galeotti's wide-ranging contacts throughout Russia, it is also peppered with anecdotes of military life, personal snapshots of conflicts, and an extraordinary collection of first-hand accounts from serving and retired Russian officers. Russia continues to dominate the news cycle throughout the Western world. There is no better time to understand how and why Putin has involved his armed forces in a variety of conflicts for over two decades.

Despite repeated warnings from the White House, Russia's invasion of Ukraine in February 2022 shocked the world. Why did Putin start the war-and why has it unfolded in previously unimaginable ways? Ukrainians have resisted a superior military; the West has united, while Russia grows increasingly isolated.Serhii Plokhy, a leading historian of Ukraine and the Cold War, offers a definitive account of this conflict, its origins, course, and the already apparent and possible future consequences. Though the current war began eight years before the all-out assault-on February 27, 2014, when Russian armed forces seized the building of the Crimean parliament-the roots of this conflict can be traced back even earlier, to post-Soviet tensions and imperial collapse in the nineteenth and twentieth centuries. Providing a broad historical context and an examination of Ukraine and Russia's ideas and cultures, as well as domestic and international politics, Plokhy reveals that while this new Cold War was not inevitable, it was predictable.Ukraine, Plokhy argues, has remained central to Russia's idea of itself even as Ukrainians have followed a radically different path. In a new international environment defined by the proliferation of nuclear weapons, the disintegration of the post-Cold War international order, and a resurgence of populist nationalism, Ukraine is now more than ever the most volatile fault line between authoritarianism and democratic Europe.

Da Rusland den 24. februar 2022 invaderede Ukraine, forlod mange journalister landet, mens Rasmus Tantholdt blev. I krigens første uger var han således den eneste skandinaviske journalist i Kyiv. 65 DAGE I UKRAINE er hans personlige beretning fra en blodig krig, der langtfra er ovre, og som udover at have krævet store menneskelige ofre har vendt op og ned på vores verdensorden. En aktuel fortælling om håbløshed og håb – og om altid at være på menneskenes side, når katastrofen rammer. Fra en af Danmarks mest erfarne udenrigskorrespondenter, der i 2022 modtog årets publicistpris, netop for sin dækning af krigen i Ukraine.

"… vi stod paa operationsstuen dag og nat, og der var næppe tid til at sove eller spise. Gangen var til stadighed fyldt med såredepå bårerne, stønnende, råbende på vand og morfin. Portørerne havde travlt med at bære amputerede lemmer bort. Hvor er dogkrig oprørende forfærdelig".Sådan skrev sygeplejersken Valborg Hjorth hjem til sin familie i Rønne fra Vestfronten i Belgien i 1915. Hun var taget ud i verden for at opleve noget og blive en bedre sygeplejerske. Men det blev langt mere end en praktikperiode. Det blevtil en odyssé fra slagmark til slagmark og rundt i hele Europa i de tumultariske år omkring 1. Verdenskrig. Selv skrev Valborg, at hun følte sig som ”et menneskefnug hvirvlet rundt i Europa”. Men hun var langt fra et viljeløst fnug. Hun var en viljestærk og kompetent ung kvinde, der dels fulgte sit kald som sygeplejerske, dels berigede sit liv med oplevelser, som hun fastholdt i sine breve og sit erindringsmanuskript. Manuskriptet blev ikke udgivet i hendes levetid, men nu foreligger det for første gang sammenhængende i denne bog.Kulturhistoriker og museumsinspektør på Bornholms Museum, Jakob Seerup har skrevet indledning og forklarende afsnit til bogen, som ellers er Valborgs egen tekst. Bogen er rigt illustreret med Valborgs egne billeder fra Tyrkiet, Belgien, Rusland og Estland.Bogen er udgivet af Hakon Holm Publishing i samarbejde med Bornholms Museum.

Baseret på personlige oplevelser og et enestående kildemateriale viser den russisk-amerikanske journalist, hvordan “manden uden ansigt” skruppelløst har banet sig vej til magtens tinde.I 1999 blev den forholdsvis ukendte Vladimir Putin premierminister og umiddelbart efter præsident i Rusland. Vesten var begejstret for det nye ansigt i Kreml, men gradvist overtog Putin kontrollen med medierne og hans politiske rivaler, og kritikere blev sendt i graven eller i eksil. I sin uatoriserede biografi over Vladimir Putin tegner den russisk-amerikanske journalist Masha Gessen et portræt af en magtsyg KGB-agent, som gennem manipulation og brutalitet har samlet al magt hos sig selv og afmonteret Ruslands skrøbelige demokrati.Masha Gessens biografi over Vladimir Putin, som i sagens natur aldrig blev autoriseret, udkom første gang i 2012, er igen aktuel i forbindelse med Ruslands krig mod Ukraine, og udgives nu med et nyt forord.Om forfatteren:Masha Gessen (f. 1967) er russisk-amerikansk journalist og forfatter, LGBT-rettighedsforkæmper og en udtalt kritiker af den russiske præsident, Vladimir Putin. Gessen, der omtales med pronomenet ’de’, forlod Rusland i 2013 og lever i dag med kone og børn i New York, hvor de skriver for The New Yorker og underviser på Bard College. Gessen har modtaget en lang række prestigefyldte priser for sit arbejde, bl.a. The National Book Award.