Bøger om Russisk poesi

"To eller tre generationer af russere blev forelsket til akkompagnement af Akhmatovas digte."Sådan beskrev en af tidens kritikere hendes umådelige popularitet. Men efterhånden som det 20. århundredes katastrofer væltede ind over Rusland og resten af verden, fik Akhmatovas poesi dybere og mørkere klange. Hun blev en af sovjettidens forkætrede og fortiede, men alligevel aldrig helt glemte kunstnere. I dag er hendes position på det russiske parnas højere end nogensinde før, og nye læsere verden over får øjnene op for hendes poesi, med dens sublime udtryk for lidenskab, sorg, vrede og forsoning.Dette udvalg er sammensat af digte fra de i alt syv samlinger, som udkom eller var klar til udgivelse i Akhmatovas levetid, suppleret med et par efterladte strofer. Der er i udvalget en overvægt af værker fra den første halvdel af Akhmatovas oeuvre, men når det kombineres med de to sene hovedværker, digtsuiterne Requiem (2019) og Poem uden helt (som er under forberedelse), vil der være balance i den danske præsentation af hendes livsværk.Pressen skrev om Requiem:"Sikke dog poesi kan hysse smukt og storslået!" Lars Bukdahl, Weekendavisen"En afgørende stemme i en poesi på liv og død." Peter Laugesen Information"Billedsprogmættede mareridtsvisioner", "Viser hvilken fremragende digter Akhmatova er." Peter Stein Larsen, Kristeligt Dagblad

Syv essay med hvert sig motto, nemlig en af de syv såkaldte kardinaldyder:Visdom, mod, retfærdighed, mådehold, tro, håb og kærlighedHovedtonen i de personlige (men ikke private) essay er præget af en dyb kærlighed til bøger og Rusland, ikke mindst det russiske sprog og poesien. I bogen kommer vi med ned i Frederiksberg antikvariat hvor Mette Dalsgaards litterære interesse vækkes gennem bøger som Pippi, Mumitroldende, Onkel Tom og Børnene i Nyskoven; til København og mødet med Josef Brodsky i anledning af at han havde fået nobelprisen i 1987; og på dannelsesrejse gennem Finland til Leningrad. Senere følger andre rejser både til Rusland og til de baltiske lande. Tonen er let, Mette Dalsgaards blik for det absurde er eminent, og hendes evne til at beskrive … og ikke mindst huske … detaljer gør at disse essays er en fornøjelse at læse.