Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Krop og natur inviterer læseren på en rejse ind i samspillet mellem menneskekroppen og naturen. Den udforsker, hvordan naturens elementer – fra skovens stilhed til dens lyseffekter – påvirker vores psykologi, fysiologi, og stressniveau. Bogen stiller spørgsmål som: Hvordan dufter ro? Hvordan påvirker naturens rytme vores immunsystem? Og kan vores sanser ændres af vores forbindelse til jorden? Dyk ned i menneskekroppens superkræfter, undersøg naturens effekt på vores immunsystem, udforsk terrænets indflydelse på vores koordination, og dyk dybt i den tredimensionelle verden af sanser og opfattelse. Bogen afdækker komplekse strukturer i vores krop, som psoas-musklen, åndedræt og hjerne, og belyser, hvordan naturens lys påvirker vores hormonbalance. Krop og natur er for alle, der ønsker at forstå og styrke deres kropsbevidsthed og forbindelse til naturen. Tag denne bog, og begynd din rejse mod en dybere forståelse af dig selv som et væsen af naturen.Uddrag af bogenI en verden, hvor teknologi og urbanisering skrider frem med en hidtil uset hastighed, og menneskets fodspor på planeten bliver dybere og mere komplekse, er det måske mere relevant end nogensinde før at forstå vores forhold til naturen. Bogens indhold er både en hyldest til og en undersøgelse af, hvor dybt mennesket er forankret i naturen. Vi vil se på, hvordan vores kroppe er designet til at interagere med og reagere på det naturlige miljø, fra vores sanser og immunsystem til vores neuropsykologiske og emotionelle reaktioner. Denne bog har til hensigt at samle de kropslige, fysiologiske og kropsfænomenologiske perspektiver på det at færdes i naturen, at arbejde naturassisteret og med naturbaseret psykoterapi i naturen.Om forfatterenSanne E. Rimpler er uddannet fysioterapeut og psykoterapeut, naturterapeut og naturvejlederstuderende. Hun formidler 19 års viden og praktisk erfaring i sin undervisning og i sit forfatterskab.
Hr. Pindse sukker over de mange ting, der skal ordnes, inden han kan gå i vinterhi. Det er virkelig mange ting for et pindsvin. Han forsøger at nå det hele, men huskelisten går i skuddermudder, og han glemmer fuldstændig at fløjte og spille violin … og kan kun høre sit hjerte, som pludselig banker alt for hurtigt …Hr. Pindse er en finurlig og visuelt detaljerig historie om at have alt for meget at gøre og miste overblikket, og om at koble helt fra for at kunne høre den egentlige livsmelodi. En hjertevarm fortælling om stress, der kan læses (i ord såvel som billeder) af både børn og voksne, dels hvis man selv har det som Hr. Pindse, dels hvis man gerne vil forstå nogen, som har det sådan. Eller læses, bare fordi det sådan en fin fortælling!Hr. Pindse er skabt af Betina Birkjær og Anna Margrethe Kjærgaard, der også sammen stod bag den meget roste billedbog Kaffe kanin vintergæk væk.
Den første fyldige introduktion til fotografen der i Danmark og internationalt gjorde fotografiet til en kunst.Keld Helmer-Petersen fortsætter med at eksperimentere med fotografiets grænser helt frem til sin død i 2013 og samarbejder karrieren igennem med en lang række arkitekter, billedkunstnere og forfattere.Inger Ellekilde Bonde er kunstfaglig registrator ved Den Frie Udstillingsbygning og har flere års erfaring med formidling af fotografiske udstillinger. I de seneste år har hun forsket i dansk fotografi i efterkrigstiden.
Min krop, din krop, alle slags kroppe. Alle kroppe er gode kroppe! Kroppe er seje!Kroppe er seje er en rytmisk højtlæsningsbog fyldt med farvestrålende sider, der kan lære alle børn, at de er helt perfekte præcis som de er. Også voksne, for den sags skyld.Kroppe er seje er bandlyst flere steder i USA. Hvorfor?Fordi den viser, hvor forskellige vi er som mennesker. Samtidig siger den højt og tydeligt, at det er vigtigt at være sig selv, og at alle skal have lov til at være lige præcis den, de er.
*****Kristeligt Dagblad"Og så pludselig var den der. Din lyd! ... Jeg tror, du fyldte hele havet med den lyd."I et lille menneske kan der være drømme så store som en by. Og i en lille plastikhval kan et lille menneske være. Ganske stille. I al fald indtil hvalen finder sin lyd og mennesket sin rytme – indtil glæden flytter ind og vippende tæer bliver til trampen.Hval er en historie om dårlige og gode huller, fred og ro, hvalsang og boblende glæde. Og om at finde sin egen identitet, når nogen forsøger at dele én i to.Skrevet og illustreret af Anna Jacobina Jacobsen, også kendt for bl.a. de livspoetisk illustrerede allealdresbøger Spurv, Baglænsk og Ø.
Leg, musik og bevægelse er vigtige og stimulerende elementer i det lille barns første år.Men hvordan griber man det an? Hvordan kommer man i gang med at lege og synge?Denne bog gør det nemt for forældre, bedsteforældre og andre, der er knyttet til barnet, at lege og synge med deres nye, lille guldklump. Bogen er bygget op om forskellige motoriske lege med tilhørende sange og rytmiske remser. Alle sangene er kendte danske børnesange, som gør det nemt at komme i gang. Legene tager udgangspunkt i hele barnet, det vil sige, at de styrker flere dele af barnets udvikling: motorik, kropsbevidsthed, kommunikation, rytme, sprog og opmærksomhed.Bogen er skrevet af de fire rytmikpædagoger Anne Hussmann, Sarah Szinay og Pernille Germansen, der tilsammen udgør Rytmikbanditterne.
"Det er stærk illustratorkunst, det her ... sprogmusikalsk billedbogsværk" Bogbotten.dkDer er ingen plads til tiden i fru Stresses lille krop, for tiden bruger hele tiden, tiden op og op. Tid tak fortæller med sin brug af sprogets rytme og hastighed og i sine sirlige, sitrende streger en historie om at have alt for travlt. Det er sandelig på tide at sige farvel til fru Stresse og goddag til fru Strikke.En billedbog der kan læses (som alle gode billedbøger kan) af både børn og voksne; i beretningen om fru Stresse viser sproget og illustrationerne, hvordan stress kan føles. En strittende størrelse, der som regel ikke har nogen enkel løsning, men for fru Stresse begynder det i hvert fald at vende, da først hun får fat i den ene ende af et garnnøgle.Det er Mette Vedsø og Pia Halse, der sammen har skabt fru Stresse og hendes verden; de to er hver især kendt for en lang række sjove, smukke og ikke mindst kloge billedbøger, hvoraf bør nævnes den seneste (som de også har lavet sammen), nemlig Pytkassen fra 2020, der allerede tegner til at blive en allealdres-billedbogsklassiker.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.