Markedets billigste bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger om Sæby

Her finder du spændende bøger om Sæby. Nedenfor er et flot udvalg af over 7 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter
  • af Tom Oxager
    158,95 - 164,95 kr.

    Lusk og ugerninger er tredje bog i serien om Skurvognsdetektiven. Krimiforfatter og Lystmorder Ole Thorvaldsen arbejder nu med jævne mellemrum som seniorkonsulent for Kasper Havthorn. Hans franske kæreste, Annabelle, arbejder på livet løs i sit atelier i den nordprovencalske by Reillane med store glasmosaikker til byen Forcalquier. Hendes ry stiger til nye højder, og hun kaldes Glaskvinden og Madame Vitre. Rundtomkring i Vendsyssel sker der stadig mange ugerninger, som kræver indsats fra de private efterforskere. Smarte svindlere fra Frankrig og Italien optræder på herregården Voergaard. Endnu en gang sker der et voldsomt overfald på hovedkvarteret i plantagen. Rettidig omhu får dog gerne forbryderne til at bide i græsset, så de kan bringes for retten, og julefreden kan sænke sig over det dejlige Sæby. Uddrag af bogen Ole var netop sovet ind ved midnatstid, da en nøgen kvinde gled ind under lagnet i hans seng. Drømte han, eller var han vågen? Per refleks gjorde han alle de rigtige bevægelser, mens det langsomt gik op for ham, at det ikke var Annabelles lavendelparfume, der omgav ham, men snarere en mere sofistikeret fra Yves Saint Laurent. Den varmblodige og fyrige inspektør fra kunstpolitiet var i sandhed noget af en superaktiv, krævende håndfuld. Nu var han pludselig lysvågen, men kunne på dette sene tidspunkt kun lade stå til og nyde de frugter, der så gavmildt blev ham tilbudt. ”Tak, Olé! Du er en dejlig og spændende mand. Nu må du ikke føle dig misbrugt, men en travl kvinde som jeg har altså også sine behov,” hviskede hun, da hun senere kyssede ham og stille forlod hans seng. Om forfatteren Tom Oxager er fløjtende frankofil, men bor og skriver som oftest i det dejlige Sæby i Vendsyssel. Når han midt i november ser, at alle træerne har smidt sine blade, længes han igen mod sydens sol i Provence. Handlingen i mange af hans bøger udspiller sig derfor også både i Danmark og i Frankrig.

  • - En Sæby-krimi
    af Tom Oxager
    116,95 - 153,95 kr.

    Sæby er stadig et paradis for turister og folk fra alle ender af landet. Trods en vestlig bydel med konkurrerende levnedsmiddelbutikker, er der stadig liv omkring torvet i midtbyen, hvor Duftende Doris er formand for handelsforeningen og sørger for adspredelse i sommermånederne.Havnen har med Nyhavn fået en praktisk og imponerende udvidelse, der tiltrækker sejlende turister og mange ihærdige lystfiskere. En isvinter får en masse både på land. De afløser en ellers stigende flok af berejste campere, der også har nydt at se solen stå op over ænder og måger i øst.I skonnerthavnen håber man på besøg af kongeskibet.

  • af Bent Bjerge
    173,95 kr.

    Forpligtelsen over for slægt og tradition, pengemagt og status kæmper med kærligheden og jalousien i denne roman. En dramatisk fortælling om Vrensted- og Sæby bøndernes oprør mod øvrigheden med indsættelse af hæren i Aalborg, mordet i Vrensted, den utrættelige kamp mellem to storbønder i 1800-tallet og senere i vor tid, underholdende skildret med en allestedsværende humor. Uddrag af bogen Hun havde trukket manden ind under hanen og pumpet vand i hovedet på ham. Det var lykkedes ham at få rejst sig og slået ud efter hende, men på grund af vandet i hans øjne tog han fejl at konen og vandpumpen og ramte den sidste. Nu gik han rundt med en forbinding om hånden og en om hovedet og kunne ikke gå karlene til hånde. ”Lad os så se, om du nu kan få bid i dag, din beskidte møgkælling.” lød det uden medfølelse fra Gudrun Jensen, der vendte ryggen til hende og marcherede væk fra markedet med den fornemme hat skubbet ned over næsen og en trop snottede unger efter sig. Så tog han sit jagtgevær og gik gennem terrassedøren over marken mod sin nabo, Knud Skovsgaard, der var en af hovedpersonerne på de fotos, han lige havde modtaget. Om forfatteren Bent Bjerge er uddannet inden for økonomi og har sideløbende med sit job undervist i kunst i en snes år. Han har portrætteret flere kendte personer og arbejdet med satiriske tegninger, der er samlet i to bind humoresker. Han har tillige udgivet romanen Den forsinkede solstråle.

  • af Tom Oxager
    131,95 - 164,95 kr.

    Fælden klapper er fjerde bog i serien om Skurvognsdetektiven og Ole Thorvaldsen. Ofte går det over stok og sten, når Kasper Havthorn, Sabrina Frigast og Ole Thorvaldsen er lige i hælene på forbrydere og tyveknægte. Særlig Ole har nok at se til, for han skal jo også hyppigt ned til sin kæreste i Provence for at hjælpe med både det ene og andet. På det store slagteri i Sæby sker et grimt mord, som politiet allerede fra starten får helt galt fat på. Medicintyve hærger en del plejehjem i Vendsyssel. Den gamle, værdifulde borgmesterkæde i Sæby bliver stjålet. Også på Flyvestation Aalborg forsvinder store mængder gods og andet værdifuldt, så Kasper med bistand fra Jægerkorpset må tage affære. En mystisk grøn lastbil henter kvæg, svin og fjerkræ fra en række gårde uden aftale med ejerne. Også kunsttyve er igen på spil. Skurvognsdetektivernes firma Havthorn&Frigast er ved at få et godt ry for hurtighed og effektivitet. I samme takt vokser deres bankkonto tilfredsstillende.Uddrag af bogenTidligere på aftenen, før Ole Thorvaldsen bevidstløs kom rullende ned ad skrænten, havde vagabondparret Kaj ’Spunsen’ og Britta søgt ly under broen sammen med deres hund Basse og parrets to store barnevogne med al deres oppakning og grej. De havde tilberedt et beskedent måltid og indtaget et par fyraftensbajere, før de gik til ro. Som han havde for vane, var Kaj nu stået op for at lade sit vand, som naturen krævede det. Han glemte imidlertid helt sit forehavende, da han i det samme så en menneskekrop rulle ned for fødderne af sig.Om forfatteren Tom Oxager er fløjtende frankofil, men bor og skriver som oftest i det dejlige Sæby i Vendsyssel. Når han midt i november ser, at alle træerne har smidt deres blade, længes han igen mod sydens sol i Provence, hvor han kan sidde under platanerne med en pastis. Handlingen i mange af hans bøger udspiller sig både i Danmark og Frankrig.

  • af Tom Oxager
    164,95 kr.

    GULDPRISERNE ER STEGET voldsomt i Europa. Opfindsomheden og jagten på det ædle metal stiger tilsvarende blandt skrupuløse kriminelle. Den nye indsatsgruppe Rigsvåbnet har kun eksisteret i nogle måneder. Efter nogle dramatiske begivenheder, der også er gået hårdt ud over gruppens mobilstation, har der kun været kort tid til at slikke sårene og samle op på løse ender. Så går det atter løs. Trods gruppens kortvarige eksistens er der allerede stor mytedannelse i politikorpset. Gruppens ry breder sig til hele Schengen-samarbejdet, og danskerne nyder godt af det store netværk. Anna Storm får kam til sit hår under anstrengelserne for at få styr på de nye udfordringer, der i højt tempo sender Rigsvåbnet på jagt over flere europæiske landegrænser. Alligevel bliver der tid til hyggelige stunder, hvor gruppens medlemmer nyder godt af Annas provencalske kogekunst. Som i den første bog om Rigsvåbnet giver bogens sidste sider læseren mulighed for at afprøve en række af Annas opskrifter. God appetit! Forfatteren: TOM OXAGER er billedkunstner og bor i Sæby. Når malegrejet hviler, har han stor fornøjelse af at skrive krimier. Det foregår gerne i timerne omkring midnat, hvor alt er stille, og selv naboens to små, evigt gjæffende stakitpissere er faldet til ro. Dette er den anden bog i serien om Anna Storm. Da Tom Oxager er uhelbredeligt frankofil, har han udstyret Anna med franske aner og stor kærlighed til det provencalske køkken.

  • - En Anna Storm krimi
    af Tom Oxager
    148,95 - 158,95 kr.

    Olie og gas er vigtigere råstoffer end nogensinde. Store omkostninger er forbundet med at udvinde og transportere dem. Rørledninger fører råstofferne frem til modtagerne i skarp konkurrence med specialbyggede tankskibe.Efter at den smukke Anna Storm med de grønne øjne er vendt hjem fra bryllupsrejse, bliver Rigsvåbnet kastet ud i jagten på en mystisk, paramilitær styrke, der med stor teknologisk færdighed saboterer installationer i en række lande.Samtidig sker et mord i det idylliske Sæby. Her drejer det sig om en helt anden slags råstoffer.Som i de to foregående bøger om Rigsvåbnet spiller Annas provencalske køkken også en vigtig rolle, når krigerne skal slappe af. Der er selvfølgelig opskrifter bag i bogen.God appetit!Uddrag af bogen:Ministeren blev afbrudt af sin departementschef, der noget usædvanligt brød ind og lavmælt gav sin foresatte en kort orientering. Ministerens ansigtskulør blev endnu mørkere og nærmede sig det apoplektiske.”… for at skabe yderligere kaos i den betændte situation har jeg netop erfaret, at store tankanlæg på landets to raffinaderier her til morgen er sat i brand ved sprængning. Folk fra samme polske enhed er observeret på den elektroniske overvågning. De må vist hellere se at komme af sted, hr. ambassadør.”Den polske ambassadør havde næppe forladt lokalerne med et meget sammenbidt udtryk i ansigt­et, før ministeren lod sit velkendte temperament løbe af med sig. Han greb en af sine golfkøller og slog et dræbende slag mod en kostbar porcelænsopsats, der stod på et poleret rygebord. Slaget var en fuldtræffer, der holdt to sekretærer beskæftiget i en rum tid med at samle de helt uklinkbare og derfor nu værdiløse stumper sammen.Om forfatteren:Tom Oxager. Er billedkunstner og bor i Sæby ved Kattegat. Hans lærreder viser samme interesse for provencalske landskaber som for områderne langs Vendsyssels kyst.Når malegrejet hviler, morer han sig med at skrive krimier. Dette er den tredje bog i serien om Anna Storm og Rigsvåbnet. Gamle venner og fjender fra de tidligere bøger optræder i handlingen.

  • af Tom Oxager
    164,95 kr.

    Kriminalkommissær Carla Nejsig leder en lille gruppe af efterforskere på politigården i Frederikshavn. Et mord på en upopulær forretningsdrivende i Sæby trækker tråde ind i minkavlerbranchen. Denne er pludselig blevet en økonomisk attraktiv del af erhvervslivet i Vendsyssel. Efterforskerne bliver holdt i ånde af deres lettere uduelige stationsleder, der knirker op og ned ad vinylgulvet på gangene i de pauser, hvor han ikke er på golfbanen. Blandt mange andre begivenheder sker et mystisk attentat med stor effekt på Sæbys store turistattraktion Fruen fra havet. En foretagsom advokat og en karatelærer gør meget for at distrahere efterforskerne. Carla Nejsig får et helt uventet forhold til et indiansk navajotæppe. På et teglværk uden for Sæby sker et udspekuleret mord efter en helt ukendt metode.Uddrag af bogenSå snart rockerne under stor larm igen forlod stedet, skyndte pastor Egeskov og nogle af de øvrige sig ned til tømrerværkstedet, hvor et forfærdeligt syn åbenbarede sig. På træporten foran værkstedet hang Søren ubevægelig. Ved siden af på jorden lå værkstedets elektriske sømpistol. Som en moderne kristusfigur var han hængt op på porten. Flere søm var skudt gennem hans hænder og fødder. Sørens jeep var overhældt med benzin og allerede næsten udbrændt. Den osede fælt, men røgen drev heldigvis bort i retning mod skoven, og der var ikke fare for brand i de nærliggende bygninger.Øvrige udgivelserKRIMIERRigsvåbnetGuld for enhver prisOver alle grænserDe gode græd og de onde loHalsløs gerningFor mange missilerUnder presSkudsårHun hang på væggenROMANKlog mand tisser ikke mod vindenOm forfatterenTOM OXAGER er billedkunstner. I ledige stunder skriver han også krimier med udgangspunkt i Sæby. Han er født i Sorø og opvokset i Haslev. Allerede i begyndelsen af halvfjerdserne tabte han sit hjerte til Sæby, hvor han med en enkelt afbrydelse har boet siden. Besøg hans univers på: www.tom-ox.dk

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.