Bøger om Sagn

Madeline Millers bestseller om de græske guder og troldkvinden Kirke har solgt 500.000 eksemplarer i USA på mindre end et år. Kirke er efterårets must read for læseren, der både vil underholdes og beriges med viden. Den amerikanske forfatter Madeline Miller har gendigtet den tusindårige legende om troldkvinden Kirke, som var datter af solguden Helios og blev Odysseus’ elskerinde. Kirke er en episk, underholdende og dybt menneskelig roman om solgudens udstødte datter, der sendes i eksil på øen Aiaia som straf for sine heksekunster og her finder sin sande indre styrke. Madeline Millers roman er både en fortryllende roman om en stærk kvindeskikkelse og en underholdende indføring i hele den græske gudeverden.

Hvis du skal læse én bog for dit barn! Vikingesagnene sidder dybt i vores kulturelle DNA, og for at bringe arven videre på bedst mulig vis, har Josefine Ottesen sat sig for at gendigte de allerbedste sagn og fortællinger fra de rigtige kilder. Læs blandt andet sagnene om Regnar Lodbrog og Kraka, Sigurd Dragedræber, kong Skjold og Hagbard og Signe. Historierne er dramatiske og drabelige, og der bliver kæmpet og ofret, snydt og elsket, når de gamle vikinger går på togt. Kort sagt: Den perfekte underholdning for en ny generation med smag for vikinger og gode historier.

Færingesagaen er en af de ældste og vigtigste islandske sagaer. Ikke desto mindre er den ikke moderniseret til dansk (eller et af de andre nordiske sprog), og som sådan er den stort set ukendt for et nordisk publikum.Da det samtidig er en af de tidligste kilder, der omtaler den danske kong Harald Blåtand, og da Nordens største helgenkonge den norske Olav den Hellige – og hans tidligere navnebror Olav Tryggvason – spiller en central rolle i sagaen, er en modernisering på dansk relevant.Bind I indeholder en introduktion til sagaen med vægt på den islandske skjalde- og sagatradition og på den nyeste tværfaglige forskning. Bind II indeholder selve Færingesagaen. Bogen forsøger sig med en syntese, som ser Nordens middelalderhistorie i et nyt perspektiv – nemlig ud fra en færøsk og islandsk synsvinkel.Den er rigt illustreret med farvefotos af den anerkendte islandske fotograf Einar Falur Ingólfsson, som har udstillet sagafotos i Danmark (Johannes Larsen Museet), Island (Reykjavík) og USA (New York). Ud over sagafotos fra Island har Ingólfsson også rejst i ‘Færingesagaens fodspor’ rundt på Færøerne for at tage billeder, som for første gang præsenteres i denne bog.Færingesagaen består af to bind i en smuk kassette.

"Der var engang for længe, længe siden en tid, hvor alle menneskene levede oppe i himlen og var udødelige. Men så styrtede en mand ned og avlede en datter med jorden. Deres afkom var meget frugtbart og overfyldte snart jorden. Da kom der et mægtigt jordskælv, som spaltede landene i store revner, hvori mange mennesker styrtede ned; fra dem stammer de underjordiske man kalder ingnerssuit: De store ildboer. Deres land er gådefuldt og vidunderligt, og kun mennesker, der forstår sig på skjulte ting, kan komme derind." Første del i serien af myter og sagn, som polarfosker Knud Rasmussen i sin tid indsamlede fra alle dele af Grønland. Med forord og efterskrift af forfatter og grønlandskender Jørn Riel (f.1931).

"Som Barn hørte jeg ofte en gammel grønlandsk Sagnfortællerske berette om, at der langt Nord paa ved Jordens Ende skulde leve et Folk, der klædte sig i Bjørnehuder og lavede raat Kød. Deres Land var altid stængt af Is, og Dagskæret naaede aldrig over Fjældene. [...]Under min Opvækst herhjemme i Danmark levede de stadig i min Bevidsthed og min første Beslutning som Mand var at søge dem. Jeg fik Lejlighed dertil, da jeg som Deltager i "Den danske literære Grønlands-Ekspedition" tilbragte vinteren 1903-04 hos disse Polareksimoer, Verdens nordligste Folk.Og fra dette Ophold, fjernt fra al Civilisation, stammer efterfølgende Skildringer."idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlKnud Rasmussen (1878-1933) var en dansk-grønlandsk polarforsker. Han blev født i Illulissat, der tidligere blev kaldt Jacobshavn, og boede i Grønland de første 12 år af sit liv, inden han blev sendt på kostskole i Danmark. Som voksen tog han tilbage til Grønland og gennemførte syv ekspeditioner.Knud Rasmussen var flittig til at dokumentere sine oplevelser, føre dagbog og indsamle materiale og skrive bøger, når han var i Danmark. På grund af sin opvækst kendte Knud Rasmussen en del til grønlandsk sang- og fortælletradition og fortsatte sin interesse for denne del af kulturen som voksen ved at indsamle myter og sagn rundt omkring i bygderne.Knud Rasmussen blev slået til ridder af Dannebrog og modtog desuden Dannebrogordenens Hæderstegn.

Den første runebog i 700 år!Om bogen: Hels drøm er et gudesagn og udspiller sig i det magiskmytiske univers, hvor de tre oververdener (Asgård, Midgård, Udgård) og de tre underverdener (Hel, Niflheim, Muspelheim) stedes. Her ydes Loke-slægten for første gang retfærdighed, og vi erfarer, hvorfor Hel er den mægtigste af dem alle. Hels drøm er den første runebog i 700 år!Dødsgudinden Hel, der hersker i Dødsriget Hel, er den mest fascinerende og mest komplekse skikkelse i nordisk mytologi. Alligevel forbigås hun sammen med sine brødre, bl.a. Fenrisulv og Midgårdsorm, nærmest i tavshed i de overleverede tekster og kommer slet ikke til sin ret. Loke, hendes fader, får noget mere “spilletid”, men fremstilles til gengæld i moderne tid (især i populærkunstnerisk/populærlitterær bearbejdning) som et lunefuldt fjols, der med eller uden sin vilje såvel for sig selv som for andre volder den ene ulykke efter den anden.Hels drøm er et moderne gudesagn; en både humoristisk, tragisk og poetisk fortælling skrevet med en særlig rytmik (her tænkes bl.a. på syntaksen) og i en særlig sprogstil (her tænkes bl.a. på ordforrådet), hvis formål dels er at forlene teksten med autenticitet (at bringe læseren tættere på nordisk oldtid og middelalder), dels at opnå en bestemt æstetik, dels at skabe den rette eventyrlige, magiske, mytiske, hedenoldske atmosfære. Teksten—omend skønlitterær—er i høj grad tro mod kilderne og grundet på filologisk forskning. Foruden at støtte udbredelsen af kendskabet til nordisk mytologi, genoplive runerne (ældre futhark), holde liv i en fortælleform ældre end skriften selv samt i det gamle nordiske/germanske/indoeuropæiske magiske univers, der forankrer os i vor egen fælles forhistorie, har bogen også et pædagogisk sigte: Den kan hjælpe med at lære at læse og skrive runer. Hele historien er paralleltekstet, dvs. på venstresiderne trykt med runer og på højresiderne med det moderne danske alfabet. Hels drøm er den første runebog i 700 år og den første paralleltekstede runebog i verdenshistorien.Om forfatteren: Loránd-Levente Pálfi (transsylvansk ungarer af fødsel, men mestendels opvokset i Danmark) er leksikograf, oversætter og forfatter; han har tidligere skrevet bl.a. kortromanenElvervild (Fahrenheit 2016), der handler om nordisk folklore, ufoer, selvmord og andet, samt udarbejdet Leksikon over ordbøger og leksika (2. udg. Frydenlund 2011). Desuden har han oversat og bearbejdet bl.a. Universet i seks dimensioner : magi, mystik og alkymi i videnskabeligt perspektiv (Rosenkilde & Bahnhof 2015) skrevet af den tyske fysiker Illobrand von Ludwiger.

Nic Blake og de Usædvanlige – Mesterprofetien er første bog i en fantasytrilogi, som er inspireret af afro-amerikansk historie, sagn og myter. Det er ikke nemt at være en 12-årig Usædvanlig i en Sædvanlig verden. Særligt ikke, når ens far ikke vil lære en at bruge sine magiske evner. Alt, hvad Nic Blake ønsker sig, er at være en stærk Mester ligesom sin far. Men inden det lykkes hende at overtale ham til at lære hende magi, sender en række chokerende afsløringer og hændelser Nic og hendes to venner ud på en jagt efter et magisk våben, som hun aldrig har hørt om. Hun ved dog, at hun skal bruge det til at redde sin far fra at komme i fængsel for en forbrydelse, som hun er helt sikker på, at han ikke har begået. Fra ca. 9 år.

Drager ... disse fascinerende skabninger lurer i alle verdenshjørner - fra høje bjergtinder til dybe skovsøer, ja, selv under jorden kan der gemme sig et af de storslåede væsener ...De findes i et utal af former og størrelser. Vi kender dem fra magiske fortællinger, myter og sagn, hvor de fremstår som både kloge beskyttere og frygtede fjender.I denne bog lærer du alt, hvad der er værd at vide om drager, når vi dykker ned i nogle af de mange drage-fortællinger, der findes i hele verden.

Jens Langkniv er en dansk Robin Hood, der levede i begyndelsen af 1600-tallet i landsbyen Daugbjerg lidt vest for Viborg. Vi ved en del om ham, men meget er historier og sagn. Vi møder ham i romanen, da han er fyldt 10 år. Faren dør tidligt, så Jens bor alene hos sin mor i Mosehuset. Han finder en lang kniv i en mose, og den bliver han dygtig til at kaste. Det giver ham tilnavnet Langkniv. Han bliver gode venner med Morten, der er søn af herremanden på Rosborg, og de oplever mange eventyr sammen. Efter konfirmationen får Jens arbejde, og sammen med en kammerat driver han kvæg til markedet i Hamborg. De kommer ud for mange spændende oplevelser undervejs. På hjemturen bliver de udsat for røveri, hvor Jens bliver skudt, men overlever på mirakuløs vis. Hjemme igen møder Jens på kroen Laura, og de bliver kærester. Lauras far er mod deres forhold, og han overfalder Jens med fogeden og to stærke karle. Det lykkes Jens at forsvare sig ved at trække sin kniv og stikke den i fogeden, der dør. Derfor må Jens flygte. Her slutter 1. bog.Uddrag af bogen Jens og hans kammerater er på vej hjem fra studemarkedet i Hamborg, da de bliver overfaldet af tre røvere: ”Den tredje røver sigtede med sit gevær på Jens, og lige da Jens skulle til at springe på ham, skød han Jens i brystet, så han faldt forover fra vognen ned på jorden. (…) Jens lå helt stille på jorden med lukkede øjne. Hans kammerater så på hinanden: Var han død? Der var hul i jakken, hvor kuglen var gået ind. Det så ikke godt ud. Rasmus bøjede sig ned for at mærke, om han trak vejret. Jens var besvimet, og han trak vejret langsomt og besværligt, men han var i live. Rasmus åbnede Jens’ jakke for at se, hvor kuglen havde ramt. Mærkeligt nok kunne han ikke få øje på noget blod (…)” Om forfatteren Leif Søndergaard er tidligere lektor i litteratur ved Syddansk Universitet og formand for Center for Middelalderstudier. Har skrevet en række bøger og artikler om jævne menneskers dagligliv, fester og fornøjelser i middelalderen og tiden efter, bl.a. om børns vilkår op til Jens Langknivs tid.

På mindre end 24 timer ændrer Silkes liv sig markant.Hun er 17 år, bor hos sine plejeforældre og sidder en aften på terrassen pakket ind i sin dyne.Den aften møder hun væsnet Mirar, der lokker hende med sig.Snart er Silke viklet ind i et spind af magi, halve sandheder, vold, blod og mord.En verden, som de fleste mennesker har glemt, åbner sig for hende i den årtusindlange fejde mellem Skovkongen og Natmoderen.Med livet som indsats er det nu op til Silke at samle brikkerne i et umuligt puslespil.Om forfatterenBjørn-Morten Vang Gundersen (f. 1990) fører med denne bog en drøm ud i livet.Natbarnet er den første i rækken om Mirars plan, og hvordan den unge Silke passer ind i det hele.Serien er en hyldest til de nordiske myter, naturen, sagnvæsner og menneskelig overtro.

"Han kørte med stærk fart langvejs ud over havet og fik en stor ø i sigte. Herude opdagede han nogle store spor og genkendte dem straks; det var den enbenede kæmpes. Han slog ind på disse spor og kørte nu i stærkere fart. Han kørte og kørte, kom frem til huset, bandt sine trækdyr ved isfoden og gik op. Han gik ind i huset og traf sin søster siddende alene derinde. Han kendte hende, så snart han så hende. Manden var taget på sælfangst. Først sad han en stund tavs inde i huset, så sagde han til sin søster: "Må jeg have lov til at slå din mand ihjel?." Tredje del i serien af myter og sagn, som polarfosker Knud Rasmussen i sin tid indsamlede fra alle dele af Grønland. Med forord og efterskrift af forfatter og grønlandskender Jørn Riel (f.1931).

"De rejste langt og længe, indtil de fik falkeungerne i sigte højt oppe på en vældig klippe; de var lige så store som bjørneunger. Faderen gemte sig i en stendysse, medens drengen gik frem mod reden. Da kom en jættefalk til syne ude fra havet; så stor var den, at den havde en hel bjørn i næbbet. Men så snart den så drengen, slap den bjørnen og kastede sig ned over ham; menneskekød smagte bedre..." Anden del i serien af myter og sagn, som polarforsker Knud Rasmussen i sin tid indsamlede fra alle dele af Grønland. Med forord og efterskrift af forfatter og grønlandskender Jørn Riel (f.1931).

”Ved sogneskellet mellem Vonsild og Dalby nær ved Kolding er der en gravhøj som kaldes Fuldgrav. Om denne høj ved man, at kong Dan ligger begravet i den sammen med sin dronning. Efter at kong Dan var blevet taget fra dronningen af døden, tog hun sig det så nær, at hun hurtigt derefter fulgte ham i jorden af græmmelse. Så nu ligger de der begge to.”Wivi Leth genfortæller en lang række danske folkesagn. Nogle er helt korte og fortæller om et enkelt sted og menneskene, der levede og døde der, mens andre er hele historier om røverbander, aser og jætter, konger og dronninger og Fanden selv. Folkesagnene er genfortalt for voksne og børn fra 10 år og er perfekte til højtlæsning. Bogen udkom første gang i 2002.Wivi Juul Leth (1941-2020) var en dansk forfatter, der skrev en lang række prisbelønnede børnebøger. Hendes mest berømte bøger er ”Flugten fra den Fjerne By”, ”Tommelise og engledrengen” og ”Engle græder ikke”, som hun modtog Kulturministeriets Børnebogspris for i 1998.

ROBERT GRAVES (1895–1985) VAR EN ENGELSK DIGTER, ROMANFORFATTER, OVERSÆTTER, FORLÆGGER OG KRITIKER. DE GRÆSKE MYTER ER HANS OMFATTENDE LÆSNING OG EMINENTE GENFORTÆLLING AF DET GRÆSKE MYTESTOF – FRA DE TIDLIGE SKABELSESMYTER, GUDERNES OG HEROERNES LIV OG LEVNED, TIL DEN TROJANSKE KRIG OG ODYSSEUS’ HJEMKOMST.

Åse-Marie Nesse (1934–2001) var en af det 20. århundredes mestbetydningsfulde og folkekære norske lyrikere. Hendes livsværk omfatter over 60bogtitler, hvoraf hendes eget forfatterskab inkluderer 23 digtudgivelser. Frahendes debut, Av hav er du komen (Af hav er du kommet, 1970), til Den tredjeporten (Den tredje port, 2000), udgav hun 12 digtsamlinger samt børnebøger,skuespil og artikelsamlinger.I Åse-Marie Nesses poesi finder vi en kombination af formsikkerhed, poetisksprog, klassisk dannelse og viden om mytologi, sagn, eventyr og andre kulturerog religioner, især latinamerikanske, samt et feministisk syn på tilværelsen.Hun skrev om græsk mytologi, det magiske Mexico, tidligere digtere, havet,kærligheden, døden, venskab, smerte, politiske digte til den fængslede sovjetiskelyriker Ratusjinskaja, vandringen på jorden, hendes elskede forældre,kræftsygdom og det metafysiske, for blot at nævne noget. Hun ønskede at digtelæseren ud af konventioner og ind til det dybest menneskelige. Der er engrundlæggende optimisme i hendes digte. Hun sagde om sin egen digtning, at hunskrev for, at mennesker kan gå oprejst gennem livet. Åse-Marie Nesse anses som en af Norges fremmeste oversættere i det 20.århundrede. Hun oversatte omkring 40 værker til norsk. Hendes hovedværk,gendigtningerne af Goethes Faust I og II (Samlaget 1993 og 1999), er uden tvivlen af de store bedrifter i norsk oversættelseslitteratur og udgør i sig selv etlivsværk. For sine bidrag til norsk litteratur og international forståelsemodtog Åse-Marie Nesse en række priser og blev hædret med den tyske ordenBundesverdienstkreuz og den kongelige norske St. Olavs Orden.

Kom med på en rejse gennem tid og verdener, til riger af is og ild hvor mægtige sagnhelte holder gilde og kæmper, og hvor skæbnen venter. Denne fantastiske antologi er den perfekte introduktion til de mest spændende og sagnomspundne skikkelser fra den nordiske mytologi. Du kan f.eks. møde Hel, underverdenens drabelige vogter, og drilleguden Loke. Læs historierne om dødbringende jætter og gådefulde alfer. Hør om de dunkle norner - de tre kvinder, der spinder skæbnen for alle levende væsner - og kom tæt på den frygtede slange, der bugter sig omkring verden!Forbered dig på en dramatisk fortælling, hvor du får spændende viden på hver eneste side om guder, uhyrer og mystiske væsner, deres gerninger og skæbne.

Abeo bor i Afrika. Hendes øjne er blå. Og hun ligner ikke de andre i landsbyen.Folk siger, at hun er en heks. Hun bliver forvist.Abeo er helt alene. Men så hører hun slangens stemme …Bogen er skrevet i lix 17 og er en del af serien, Havfolk.

Yara og Bobo bor i Amazonas sammen med deres stamme.Træerne bliver fældet. Og bag dem brænder skoven.Yara og Bobo løber mod floden.Lever flodens folk både på land og i vand?Bogen er skrevet i lix 17 og er en del af serien, Havfolk.

Thor er født på havet. Søn af en fisker.Under en storm falder Thor over bord. Han kommer til Rans rige. Der er mange knogler og kranier. Er det død eller liv?Bogen er skrevet i lix 17 og er en del af serien, Havfolk.

Katla bor på Færøerne.Hun kan lide at læse bøger. Synge. Se på havet … Ikke nogle seje ting, synes Katlas kusine.Til ólavsøka mødes alle.Katla føler sig alene. Men så hører hun selkiernes sang ...Bogen er skrevet i lix 16 og er en del af serien, Havfolk.

I denne bog kan du læse om esterne, letterne og litauerne, der ligesom os danskere bor i små lande ved Østersøen.Du kan læse om de mange kontaktflader, der er mellem Danmark og Estland, Letland og Litauen. Nogle fredelige. Andre fjendtlige. Mange lande har i perioder undertrykt Estland, Letland og Litauen. Et sagn siger, at Dannebrog i 1219 faldt ned fra himlen til danskerne under et slag om Estland.Du kan lære om Estlands, Letlands og Litauens hårde kampe mod den sovjetiske besættelse efter 2. Verdenskrig. Og du kan læse om Estlands, Letlands og Litauens indsats for at opnå selvstændighed i 80'erne og 90'erne.Per Stig Møller (f. 1942) er mest kendt for sit virke i dansk politik siden midten af 1980’erne. Udover virket som kulturminister, kirkeminister, udenrigsminister og politisk ordfører er Per Stig Møller desuden uddannet i litteraturvidenskab og har skrevet adskillige fagbøger. Han har blandt andet udgivet bøgerne ”Kurs mod katastrofer?” (1993), ”Historien om Estland, Letland og Litauen: tre lande ved Østersøen” (1990), ”Orwells håb og frygt” (2003), "Kaj Munk - digter, præst og urostifter" (2014) og "Udenrigsminister- i krig og fred" (2017) .

Atli vender tilbage til Nordisland efter mange år i udlandet, hvor han midlertidigt slår sig ned i sin farmors citrongule sommerstue på Hrísey, hvor han tilbragte alle sin barndoms somre, indtil den sommer, hvor han fyldte 12 år. Den sommer, som ændrede alt.Nu er Atli tilbage på Hrísey, hvor han møder Helga, som han i sin tid var betaget af. Hun er en plaget sjæl, og inden Atli rigtig når at se sig om, har de indledt et forhold. Men samtidig møder Atli den kantede og rødhårede Asta, som får ham til at føle sig levende for første gang i 23 år. Nu er der to kvinder i Atlis liv, og en af dem planlægger at dræbe ham.Det, som i første omgang ligner et trekantsdrama viser sig at være et drama med rødder, som stikker meget dybere ned i den Nordislandske historie og folklore. For der er andre kræfter på spil, kræfter som har været løs på vulkanøen siden landnámstiden."De blodigste nætter er de bratteste" er et citat fra Viga-Glums saga, og bogen er det syvende selvstændige bind i forfatterens serie af moderne nordiske fortællinger med rod i historie og folklore.

Solsönernas Saga er sagaen om det samiske folk. »Det är ett folk«, skriver forfatteren, »som tänkt och drömt stort - ett folk som haft sina store tänkare och sina hjältar. Ett folk af skalder och drömmare. Ett fridsamt och godt folk, som väl aldrig i onödan sökt strid, men när strid kräfts, både modigt och listigt vetat att värja sig. Men vildmarken var deras land, och vildmarken har ej historia.« Lindholms værk er folkedigtning og består af en række selvstændige sagn, der tilsammen udgør et stort samisk epos i lighed med det finske nationalepos Kalevala. Indholdet bygger bl.a. på materiale indsamlet af Anders Fjellner, Jakob Fellman og af Valdemar Lindholm selv.

Folkeeventyr og sagn er blevet fortalt verden over gennem tusindvis af år. Også Skandinavien har en rig tradition for folkeeventyr. Her genfortæller store danske og norske forfattere og folkemindesamlere 14 klassiske nordiske eventyr. Vi møder både snedige og bedrageriske mennesker, modige helte, smukke prinsesser og onde trolde.Eventyrene er fortalt af nogle af de største danske og norske forfattere og folkemindesamlere fra det attende, nittende og tyvende århundrede. Hver har sit sprog og sin egen måde at fortolke de gamle eventyr på.

Ingen kender sin skæbne beskriver den græske bystats politiske, historiske og filosofiske udvikling, fra den græske mytologi opstår omkring det 9. århundrede f.v.t., til den græske filosofi kulminerer med de etiske filosoffer Sokrates, Platon og Aristoteles i det 4. århundrede f.v.t. Med den græske mytologi opstod der myter og sagn, som kunne bruges til at forberede sig til et liv i kamp, som gjorde det muligt at leve i en brutal hverdag. Senere indføres retsstaten, hvor ret går forud for magt. Den græske filosofi udvikler sig til en etisk filosofi, som skal forebygge tab og smerte.Uddrag af bogenDe græske bystater havde deres storhedstid i perioden ca. 800 f.v.t.-200 f.v.t., hvor de mistede deres betydning ved Romerrigets erobring af Grækenland. Helt afgørende for bystaternes udvikling er samfundets overgang fra stammesamfund til bysamfund. Fra at bestå af stammer, der bekriger og tilintetgør hinanden, bliver de til et samfund, der bygger på lovgivning, der skal beskytte indbyggerne mod overgreb på hinanden. Samfundet går fra at være styret af magt til at være styret af ret. Fra magtsamfund til retssamfund.Afgørende for denne udvikling er det fænomen, der opstår med dannelsen af bystaten eller polis, som bliver helt afgørende for udviklingen fra stammesamfund til bysamfund. I denne sammenslutning af tættere beboelse bliver der brug for regler, der kan regulere det daglige liv. Der bliver brug for lovgivning og love. I Grækenland og uden for Grækenland i de koloniserede områder i Jonien på Lilleasiens vestkyst, omkring Sortehavet og i kolonier i Syditalien bliver der oprettet flere hundrede bystater.Om forfatterenOle Thestrup (f. 1943) er tidligere forlægger. Hans interesse for de senere års skandaler i erhvervslivet, herunder spørgsmålet om erhvervslederens ansvar for virksomhedens etiske adfærd, har sat ham i gang med at undersøge, hvad antikkens etik kan betyde for den enkelte.

Den lille størrelse til trods rummer Danmark mange mærkelige og gådefulde steder og historiske sagn og begivenheder. I "Mystikkens Danmark. Bind 1" fortæller forfatter Kristian Kristiansen med stor passion om de ofte forbigåede eller glemte myter fra det østlige Danmark. Læs blandt andet om Dueoddes syngende sand, om den bornholmske Bermuda-trekant, det grædende krucifiks i Elmelunde, om Struensees hemmelige grav og mange flere obskure historier. Lokalhistorisk opslagsværk om danske sagn og myterKristian Kristiansen (f. 1953) er en dansk forfatter. Han har udgivet en række folkekulturhistoriske bøger og opslagsværker om blandt andet ordsprog, mytologi og overtro til både børn og voksne. Blandt de mest kendte udgivelser er "Lademanns mytologi leksikon" fra 1990 og "Danske ordsprog: talemåder, mundheld, mottoer" fra 2012.

Den lille størrelse til trods rummer Danmark mange mærkelige og gådefulde steder og historiske sagn og begivenheder. I "Mystikkens Danmark. Bind 2" fortæller forfatter Kristian Kristiansen med stor passion om de ofte forbigåede eller glemte myter fra det vestlige Danmark. Læs blandt andet om den hellige kilde på Samsø, UFO’er i trekantsområdet, røverne i Vissenbjerg, Atlantis og mange flere obskure historier.Lokalhistorisk opslagsværk om danske sagn og myterKristian Kristiansen (f. 1953) er en dansk forfatter. Han har udgivet en række folkekulturhistoriske bøger og opslagsværker om blandt andet ordsprog, mytologi og overtro til både børn og voksne. Blandt de mest kendte udgivelser er "Lademanns mytologi leksikon" fra 1990 og "Danske ordsprog: talemåder, mundheld, mottoer" fra 2012.

Fem stjerner i Nordvestnyt: "Kurt Sørensen har et livslangt lokalhistorisk forfatterskab bag sig – nu udgiver han den første samlede Odsherred-fortælling i over 100 år." ... "Uhyre flot sat op ... vigtig og uhyre velskrevet."Tobindsværket rækker fra oldtiden og til i dag.

Den gode kong Skjold elsker fred. Men den onde ridder Egil hader kongen. En dag kommer en bonde til kongens hal. Der er en stor bjørn løs i skoven ...