Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Venstremanden, økonomen, europæeren og københavneren Henning Christophersen, der sætter Danmark på verdenskortet. Bogen fortæller historien om toppolitikeren, der aldrig blev statsminister, men som blev en af hovedarkitekterne bag den økonomiske genrejsning af Danmark. Han var finansminister og vicestatsminister i den borgerlige Firkløverregering, der med store reformer fra 1982 systematisk rykker Danmark væk fra den økonomiske afgrund. Det bliver begyndelsen på 40 år, hvor borgerlige regeringer dominerer Danmark. Fra 1985 bliver han Danmarks EU-kommissær og kommer med kommissionsformand Jacques Delors til at stå i spidsen for etableringen af det indre marked og euro-samarbejdet – to af hjørnestenene i dagens EU. Og siden vender han hjem til København på bestilling af den socialdemokratiske overborgmester og bliver bestyrelsesformand i de metro-selskaber, der binder Danmarks hovedstad sammen. Bogen indeholder fortællinger fra Poul Schlüter, Anders Fogh Rasmussen, Lars Løkke Rasmussen, EU-kommissærerne Connie Hedegaard, Mariann Fischer Boel og Ritt Bjerregaard og kollegerne Uffe Ellemann-Jensen, Knud Heinesen, Bertel Haarder, og Claus Hjort Frederiksen samt Folketings-formand Henrik Dam Kristensen og tidligere overborgmester Jens Kramer Mikkelsen. De bedømmer den tidligere Venstre-formands indsats og betydning i dansk og europæisk politik.
Jeg har længe ønsket at skrive en novellesamling om de skæve eksistenser, som færdes i skyggen af vores samfund. Eksistenser, som lige som os andre bliver presset ud i moralske valg, som for nogen af dem får katastrofale konsekvenser, mens det lykkes for andre at komme helskindet videre. Skyggeside handler om disse mennesker. Jeg kender dem alle! Jeg har mødt dem et sted i livet. Siddet over for dem i mine år som domsmand. I klasseværelserne til skole-hjem-samtaler. I min tid som slagteriarbejder på de store slagterier og ikke mindst på landevejene blandt motorcykelfolket. Alle disse skæve eksistenser fortjener at få fortalt deres historie. Uddrag af bogen Hun krøllede sig sammen og dækkede ansigtet med sine arme og ventede på næste spark, men det kom ikke. Hun hørte nogle halvkvalte lyde og kiggede op. Han tumlede bagover, stødte ind i køkkenbordet, mens han holdt en hånd for struben. Hans ansigt var ildrødt. Øjnene stod ud af hovedet på ham. En mørk stråle af blod skød ud af hans mund op plaskede ned over gulvet. Han gled ned på gulvet og sad med benene strakt ud foran sig, mens en ny skylle af blod ramte hendes skuldre og hår. Om forfatteren Karsten Andersen debuterede som forfatter i 1994 med bogen Fjordjæger, som omhandler jagten på Randers Fjord. Siden er der udkommet en række bøger, som handler om naturen, samt en digtsamling. Skyggeside er hans seneste udgivelse. Karsten er skolelærer, og ud over lærerjobbet er han skribent for månedsbladet Jæger.
"Færøerne. Natur og folk" er både en rejsebeskrivelse og en rejsehåndbog med nyttig viden om det meste fra Færøerne. Jørgen-Frantz Jacobsen beskriver det færøske folk og landets natur på en medrivende og åndfuld måde og gør de til tider tørre data, som vi kender fra traditionelle rejsebeskrivelser, levende for læseren.Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.Jørgen-Frantz Jacobsen (1900-1938) var en færøsk forfatter og journalist, som er kendt for sit store engagement i færøsk kultur og selvstændighedsbevægelse. Jacobsen har udgivet flere faglitterære tekster om de nordiske landes forhold, men er hovedsagelig kendt for sin erotiske roman "Barbara" udgivet posthumt i 1939. Den blev filmatiseret i 1997 med Nils Malmros som instruktør.
København II er anden del af Trap Danmark 6. udgaves beskrivelse af Københavns Kommune. Bindet udgør samtidig bind 33 i bogværket om Danmark. Forskere og eksperter har bidraget med viden til denne bog, der dækker ti bydele: Bispebjerg, Brønshøj-Husum, Vanløse, Valby, Østerbro, Nørrebro, Vesterbro-Kongens Enghave, Indre By, Amager Øst og Amager Vest. Få indblik i den enkelte bydel eller et godt overblik over hovedstadens mangfoldighed. Læs om Grundtvigs Kirke, Blågårds Plads, Kødbyens historie og om skovhornuglerne på Vestre Kirkegård. Få indblik i tilblivelsen af Christianshavn og Ørestad, og læs om både barokbygninger i Indre By og byfornyelse på Vesterbro. FN Byen, Christiansborg Slot og Brumleby er også med – ligesom Sundby, Grønttorvet og Ungdomshuset har fået plads. Trap Danmark har det væsentligste med. Fra det mest almindelige til det mest specielle.København II beskriver bl.a. parker og grønne områder i bydelene, lokalhistorie, arkitektur, kunst i det offentlige rum, kirker, skoler samt bydelenes befolkningsmæssige og økonomiske karakteristika.København I beskriver overordnet kommunens natur og landskab, historie, kultur samt samfunds- og erhvervsforhold.Opdag Danmark – med Trap.
Trap Danmark 6. udgave, bind 22 giver en omfattende og rigt illustreret, stedsspecifik viden om Roskilde, Lejre, Greve og Solrød Kommuner.I alt har 160 forskere og eksperter bidraget med viden til denne bog om det væsentligste fra Kirke Sonnerup til Hundige Strand og fra Jyllinge til Viby.Vikingeskibe, kongehaller og forsvarsværker. Bondeliv, ekspansiv byudvikling, musik og uddannelse. Gå på opdagelse i fire kommuner, der både rummer Nationalpark Skjoldungernes Land, Sjællands klareste sø i form af Karlstrup Kalkgrav, Roskilde Domkirke, der er på UNESCOs verdensarvsliste, samt Mosede Fort, som nu er museum. Læs om det storslåede Ledreborg, den inddæmmede Store Kattinge Sø, Staunings Ø ved Køge Bugt og om eremitbillerne på Bognæs. Bliv klogere på middelalderklostre, Risø og Roskilde Universitet (RUC). Tag med til Hedeland Naturpark, Portalen i Greve, Sagnlandet Lejre og til den nye bydel Musicon. Få indblik i Uglegårdsskolens særlige arkitektur, grundlovsmøderne i Herthadal, og besøg Solrød Strandkirke. Roskilde Festival, AABEN DANS, Gjeddesdal og Tadre Mølle er også beskrevet, ligesom initiativer inden for bæredygtighed og klimatilpasning har fået plads.Trap Danmark har det væsentligste med.Fra det mest almindelige til det mest specielle.Opdag Danmark – med Trap.
Det er en krævende opgave at beskæftige sig med omsorg og opdragelse. Hvad er i grunden et godt liv? Hvordan håndterer vi konflikten mellem tvang og frisættelse? Og hvordan kan vi som samfund definere det for andre? Dette er nogle svære og nødvendige spørgsmål, som kræver grundig og vedholdende overvejelse.Filosof Brian Degn Mårtensson er kendt for sin skarpe, eftertænksomme og humoristiske pen. Med udgangspunkt i samtidens skole- og uddannelsespolitiske tiltag og relaterede debatter forsøger han at kalde på opmærksomhedog eftertanke i mødet med tidens trend inden for pædagogik, undervisning, dannelse og uddannelse. Han peger blandt andet på, at det er aldeles afgørende, at vi får gjort op med den teknokratiske tankegang, der har erobret vores centrale kulturbærende institutioner.Mennesket som mål består af et udvalg af forfatterens artikler og indlæg og er et bidrag til kritikken af aktuelle uddannelsespolitiske tiltag.
Skab sit eget unikke personlige brand, og brug det til at få succes i jobbet og igennem hele karrieren. Bogen handler om personlig ledelse, branding og kommunikation. Den beskriver personlig branding som et socialt og individuelt fænomen i tiden, et centralt begreb i personlig ledelse og udvikling, samt en professionel disciplin med henblik på at definere, iscenesætte, kommunikere og lede sit brand. Bogen bygger bl.a. på forfatterens 101 personlige samtaler med forskellige danskere over 2 1/2 år, heriblandt med en række kendte erhvervsledere, politikere, kultur- og mediepersonligheder, kunstnere, musikere, forfattere, idrætsfolk og mange andre. Forfatterens hovedbudskaber er bl.a.: 1) Uanset hvem du er, hvad du beskæftiger dig med, samt hvor du er og på vej hen i din karriere, har du allerede et brand. Det er i spil lige nu, alle vegne og i alle relationer. Praktisk talt alt om og ved dig kommunikerer. Både din faglighed og personlighed. Alt hvad du siger, syner og gør. Dit brand er lige netop det, som andre tænker, mener og siger om dig, og den, som de hver især kender og husker dig for. Dit brand er de indtryk, du sætter, og de aftryk, du efterlader.2) Dit brand er i spil lige nu, i alle relationer og alle vegne – i dit job og igennem hele karrieren. Dit brand kan styrke dig og øge din værdi, men det kan omvendt også svække eller måske ligefrem bremse dig. Vil du selv tage ansvar for at skabe og få succes med dit unikke brand, eller tør du overlade noget så vigtigt til andre? Sat på spidsen: Vil du være hoved eller hale?3) Din rejse i personlig branding starter inden i dig selv. Du skal vælge din unikke vej. Den vej, du er mest tryg ved, og hvor du bedst kan være dig selv og i balance. Du skal sætte din person før dit brand. Du skal ikke kun blive noget, men også være nogen. Først når du vil og har det, skal du vise det. Ved at træde ind og brænde igennem på de forskellige scener i dit arbejdsliv.
Under valgkampen i 2016 lovede Donald Trump, at ”uforudsigelighed” ville være et grundlæggende træk for hans udenrigspolitik, hvis han vandt valget. Efterfølgende er præsidenten kommet med mange forskellige udmeldinger om udenrigs- og sikkerhedspolitik. I denne bog udleder og forklarer Philip Chr. Ulrich nogle grundlæggende karakteristika ved Donald Trumps udenrigspolitik, og viser hvordan disse bryder med amerikansk udenrigspolitik siden 1945.Bogen giver empirisk og teoretisk materiale til diskussioner om den udenrigspolitik vi ser fra præsident Donald Trump.Philip Chr. Ulrich er udenrigsredaktør ved netmediet Kongressen.com. Han har skrevet e-bøgerne ”I Supermagtens Tjeneste – Amerikanske Veteraner i Krig og Fred” og ”Obama Doktrinen”. Derudover har han bidraget til en række bøger - herunder ”JFK100”.
Japan er nu som altid i bevægelse. Både konkret med det sidste store jordskælv i 2011, der blev en national katastrofe med tsunami og efterfølgende ulykke på et a-kraftværk. Den begivenhed præger nutidens Japan så markant, at eftertiden har været sammenlignet med tiden efter 2. verdenskrig. Alle artikler vil da også på forskellig vis henvise hertil, for bogen er skrevet i lyset og efterdønningerne af de skelsættende begivenheder den 11. marts (”3/11”) i 2011. Men bevægelse skal også forstås i bredere forstand og på andre niveauer i samfundet, kulturen, religionen, kunsten, litteraturen, medierne og arkitekturen. Spændinger, dynamikker og nybrud forbinder japanerne med fortid, nutid og fremtid.Bogen er en konkret beskrivelse af begivenhederne omkring katastrofen den 11. marts 2011. Den giver analyser af de efterfølgende konsekvenser for den japanske nation. Bogen er således også en generel indføring i landet, som det tager sig ud lige nu. Med artiklerne inviterer forfatterne læseren til at forstå Japan som et land i bevægelse i samspillet mellem samfund, historie, kultur og geografi.
Robinson-paradokset er en socialantropologisk og kapitalismekritisk undersøgelse af det moderne menneskes vilkår i en truet økonomisk globaliseret verden, og en introduktion til den radikale franske tænker François Flahault.
Middelalderens byggeri af ca. 2000 stenkirker fra 1100-1250 er et byggeforetagende uden sidestykke i Danmarks historie.Hvordan kunne et fattigt samfund finde kræfter til en sådan anstrengelse?Hvem byggede kirkerne? Hvordan?Og hvem gennemførte den administrative inddeling af landet i sogne, som rakte ind i de næste mange århundreder? Bogen reviderer på væsentlige områder opfattelsen af den tidlige Danmarkshistorie, og er en uddybning af resultaterne af Helge Nielsens omfattende undersøgelse beskrevet i ”Middelalderen bag tallene”, der udkom i 2010. Den viser, at det var kirken frem for stormænd, der kirkebyggeriet.
Vi bliver kaldt snefnug. Curlingbørn. Forkælede unge mennesker. Vi, der står på tærsklen til at blive voksne. Vi har så meget mere end de fleste. Så mange muligheder og så meget velfærd. Vi er så privilegerede.Alligevel er mange af os ikke lykkelige. En stor del af os mistrives faktisk. Og rigtig mange af os får krise over at blive voksne. Vi taler om voksenjobs. Om at gøre voksne ting. Om at vi ikke kan eller vil blive voksne.Men hvad er det, vi forventer af voksenheden? Og hvad ligger der i voksenheden, som vi ikke kan se os selv i?Bogen her forsøger at finde svar gennem interviews med eksperter, personlige fortællinger fra unge og gennemgang af forskning inden for området. Det viser sig, at der er noget meget større end den enkelte på spil.Glem alt om, at den nye generation bare er mere skrøbelig end ældre generationer. Vores krise over voksenheden er i virkeligheden en krise over, hvordan vi tror, vi bør og skal leve. Den evige konkurrence, præstationerne, samfundets normer og kampen om at få mere, være mere, opnå mere gør os ikke lykkelige.Og derfor vil vi ikke være voksne på den gamle måde. Vi vil være det på den nye. Vi er de nye voksne.Om forfatterNanna Vedel-Hertz er 30 år og har afprøvet forskellige modeller af voksenlivet på egen krop. Hun har været operations manager for to danske NGO’er og er stifter af organisationen Generation Hope. Hun er fotograf og journalist. Og hun har rejst verden rundt og fundet sin egen måde at være voksen på. Nanna har studeret kultur- og sprogmødestudier og historie på Roskilde Universitet og har en Erasmus Mundus-kandidat i journalistik, medier og globalisering med fokus på krig og konflikt.
Pas på staten – Indfald og udfald om henfald og forfald kaster et kritisk blik på Danmarks udenrigspolitiske vilkår, international politik, menneskerettigheder, retsstat, demokrati, Ruslands ulovlige krig m.m. og udforsker spørgsmål om nationalisme. Gennem dybdegående analyse og refleksion søger forfatteren, Claus von Barnekow at belyse kompleksiteten af disse emner og opfordrer til en nuanceret forståelse af de politiske landskaber, der præger vores samtid.Forhenværende udenrigsminister, dr.phil. Per Stig Møller skriver i forordet, ”at Barnekows tekster udmærker sig ved klarhed og korthed. Derfor når han vidt omkring og er altid værd at følge.”Det har visse indlysende fordele, når vor politiske ledere ved, hvad de taler om, og søger at sætte sig ind i en problemstilling, inden politiske holdninger udbasuneres.I Pas på staten kommer vi vidt omkring, og emnerne inkluderer klimaforværring, koranafbrændingsidioti, russisk selvforståelse, Ungarns og Polens undergravning af Europarådet og EU, regerings- og udvalgte politikeres retorik vedrørende retsstat og menneskerettigheder, udenrigspolitiske vilkår for Danmark samt nationalisme.
Rune Lykkeberg taler med de største intellektuelle om verdens største problemer. "Det er punk at være positiv" er den tredje samling af Lykkebergs Langsomme samtaler.”Det har siden vi begyndte Langsomme samtaler været ambitionen at bringe forskellige former for indsigt sammen. At få magtens erfaringer, tænkningens ideer, aktivisternes strategier og drømme, forskernes viden og forfatternes fortællinger til at mødes, fordi det hele hænger sammen.Ingen ser verden samme sted fra, men alle forholder sig til den samme virkelighed. Vi er ude på heden sammen, det kan godt være, den gamle verden er i opløsning, men den nye er også under opbygning.” - Fra forordetRune Lykkeberg (f. 1974) er chefredaktør på Dagbladet Information. Har tidligere udgivet "Kampen om sandhederne" (2008), "Alle har ret" (2012), "Deutschstunde" (red. sm. Peter Nielsen 2017), "Vesten mod Vesten" (2019), "Hegel" (red. 2020) og "Samtaler om Shakespeare" (2021). Han har bl.a. modtaget Georg Brandes-prisen, De Berlingske Journalisters Pris, Holbergmedaljen og Selskabets Pris.
Carsten Kaag er forfatteren bag ‘Magnus’, ‘Helmuth’ og ‘Sandheden divideret med syv milliarder’.Kaag indleder bogen således:”I denne bog er alle tekster 61 ord.På slaget.For det korte af det lange er, at udvidet taletider noget, man skal inviteres til. Resten må gøres kort.Jeg er efter venner, bøger, journalister.Og i sin tid, efter min egen mor.Og mig selv. Begræns talen.Så flyder samtalen.Et retorisk eksperiment.61 ord om dagen.Livet.Vejen.”Bogen er således en samling af mindre tekster, der bliver hos dig efter endt læsning og maner til eftertanke, drøftelse, debat og måske endda handling…
‘61 ord om dagen #2’ er en samling helt nye velskrevne, aktuelle, livskloge og underholdende tekster, der maner til eftertanke. Det er livet, der er kommet under luppen i denne bog. Både det vi lever, har levet og de rammer vi forsøger at skabe som samfund.Læs mig med et gran salt.Og bogen i udstrakt arm.For jeg kloger mig på det hele.På livet, længslen, defekterne og forfaldet,som var mine egne forudsætninger bedre end dine.På den ene side kommer vi vidt omkring.På næste side starter vi forfra.Det kortfattede hyldes, for med få ord siger vi mest.Alle tekster er på 61 ord.Prik.- Carsten Kaag
Der er 536 grunde til at lytte til denne bog. Det er antallet af kvinder dræbt i Danmark mellem 1992 og 2016. I de senere år er kvindedrab kommet på den internationale dagsorden og har også fået en øget bevågenhed herhjemme. Langt de fleste kvinder bliver dræbt af en mand, oftest i deres eget hjem og stort set altid af en i deres familie eller blandt deres nærmeste. Hverken eksperter, politikere eller meningsdannere er nødvendigvis enige om, hvad vi som samfund kan og skal gøre ved det. Men faktisk findes der forskning, som har identificeret en række faktorer, der øger risikoen for drab på kvinder – og som dermed også åbner for en mulighed for at kunne forudsige og forebygge dem.I EN FORUDSIGELIG FORBRYDELSE kortlægger journalist Line Vaaben og retsmediciner, ph.d., Asser Hedegård Thomsen kvindedrab i Danmark. Med baggrund i data fra Asser Hedegård Thomsens forskning og interviews med knap 40 eksperter fra Danmark og udlandet fører de os igennem, hvad vi i dag ved om drab på kvinder i håb om bedre at kunne kvalificere samtalen og samfundsindsatsen mod kvindedrab.Samtidig genfortælles syv kvinders livshistorie og skæbne. Seks blev dræbt, en overlevede. En stærk og uafrystelig bog.
Gennem 14 år har Anita Furu skrevet taler for fire forskellige statsministre, og i denne bog samler hun sine erfaringer. Furu reflekterer over, hvordan man skriver med en andens stemme, dykker ned i taleskrivningens historie og kommer desuden med praktiske råd til, hvordan man skriver en god tale. "Flygtige ord" giver et unikt indblik i hverdagen som taleskriver i Statsministeriet – men også i de store begivenheder som statsministerens nytårstale og et helt særligt pressemøde om corona i foråret 2020, hvor hele landet pludselig lyttede med. Om forfatteren:Anita Furu (f. 1962) arbejdede som taleskriver i Statsministeriet i 14 år. Hun debuterede i 2017 med romanen "Mit halve liv", som modtog Bogforums Debutantpris. I 2019 udkom den selvstændige opfølger" Jeg er en, der kan sige sådan!".
Hvem får taletid, og hvem har lov til at forme tidens fortællinger? #MeToo er en kamp om netop den grundlæggende magt. "Hvis historie er det?" samler feminist og forfatter Rebecca Solnits bedste essays om et af de største skred i feminismens historie siden 1970’erne.Rebecca Solnit (f. 1961) er historiker, aktivist og forfatter. Hun har skrevet nogle af de mest indflydelsesrige feministiske essays i nyere tid, heriblandt "Alle spørgsmåls moder" og "Mænd forklarer mig ting", som har dannet grundlag for begrebet ‘mansplaining’.Bogen er en del af den serien Feministisk bibliotek, der samler fire af de mest markante feministiske stemmer fra de sidste 100 år og introducerer de vigtigste diskussioner om forholdet mellem køn, magt og historie.
Vi lever i en tid besat af fysisk skønhed. Hvordan vi ser ud på billeder, optager hele tiden mere og mere plads i vores bevidsthed – vi følger andres liv og fortæller om vores eget gennem billeder. Alle har altid et kamera ved hånden, vi er alle blevet voyeurer, men den vi især betragter, er os selv.Ved hjælp af filosofiske og sociologiske teorier analyserer Liv Strömquist i Lille spejl på væggen der en række historiske kvinder, hvis liv har været styret af deres udseende. Som ingen anden er Strömquist i stand til at sætte fingeren på samtidens ømme punkter. Det er rendyrket satire; sjovt, indsigtsfuldt – og alt andet end smigrende.Den er der ikke (2020), I’m Every Woman (2019) og Kundskabens frugt (2015) er tidligere udkommet på dansk. Kundskabens frugt udkommer i tredje oplag.Til oktober udkommer Liv Strömquists Astrologi og Strömquist er i den anledning inviteret til København af Bogforum.
Da Karsten Lauritzen efter knap 15 år, heraf fire som minister for det udskældte skatteområde, forlod politik, stod han tilbage med en afgørende erkendelse: Der er noget helt galt i det danske folkestyre. Det er ikke bare enkeltstående politikere, der i stadigt større omfang får stress, det er selve systemet, som er stressramt. Politikernes iver efter at vise handlekraft trumfer alt for ofte eftertænksomhed og langsigtet tænkning. Resultatet er hovsaløsninger, sjusket lovgivning og en voksende tillidskrise i befolkningen.Men der findes en vej frem. Vi har brug for en reform af folkestyret. Tempoet skal sættes ned, så der er tid til, at dem der lovgives om og for, kan tages med på råd. Vi skal desuden gentænke alt fra samspillet mellem medier og Christiansborg til rekrutteringen af politikere – og vi skal se på en modernisering af grundloven."Lad det gå langsomt" er en debatbog. Den handler nok om alt det, der ifølge forfatteren er galt, men i lige så høj grad om alt det, vi sammen kan gøre bedre.
”Jeg blev uventet opmuntret af Rådströms refleksioner. Han har en sans for ideer og ironi, der holder det hele på sporet” – Dagens NyheterN.B:Denne lille bog kan læses både af de, der ikke helt kan se pointen med fodbold, og de der ikke forstår førstnævnte gruppe.En lille bog om fodbold er på én gang en lidenskabelig kærlighedserklæring til fodbold og et glødende forsvar for demokratiet. Fodboldspillet betragtes som et eksperimenterende rum, der gang på gang tester, hvordan et velfungerende samfund kan skabes.Demokrati og åbne samfund er drevet af den samme dynamik som fodbold; paratheden til at revurdere holdninger og strategier i lyset af en verden i konstant forandring. Mange af bogens tanker er opstået på Söderstadions ståpladser – hvorfra de relaterer sig til foldboldens natur på globalt plan.Niklas Rådström (f. 1953 i Stockholm) er forfatter til en lang række udgivelser indenfor lyrik, prosa, skuespil, essay m.m.; I 2019 modtog han den prestigefulde Övralidspriset for ”sin evne til at rejse i alle litteraturens retninger” og i 2021 modtog Selma Lagerlöfs litteraturpris "for et fantastisk forfatterskab, en hyldest til fantasiens evne til at genoplade vores gejst og få os til at leve videre".
I november 1622 inviterede Christian 4. de første jøder til at bosætte sig i landet. Det har indtil nu betydet 400 års danmarkshistorie med et jødisk mindretal. Selvom jøderne i nogle århundreder blev spredt til omkring ti danske byer, har den jødiske minoritet i de sidste 100 år været koncentreret om København. Der er tale om en unik integrationshistorie, hvor jøder i Danmark har markeret sig i det danske samfund på en række områder som kunst/kultur, videnskab, politik, erhvervslivet m.m. Den jødiske historie i Danmark er således omfattende. I denne bog fortæller en række ikke-jødiske forfattere om jødedommen og jøderne i Danmark. Bogens skribenter omfatter politikere, forskere, kristne og muslimer, som med hver deres vidt forskellige udgangspunkter skriver om de danske jøder. Bogens tekster er skrevet af Ane Halsboe-Jørgensen, Martin Schwartz Lausten, Merete Næsbye Christensen, Birthe Rønn Hornbech, Janus Møller Jensen, Otto Rühl, Naveed Baig, Özlem Cekic og Anne Kathrine Giversen.
Smartphonen styrer vores hverdag. Den presser virkeligheden ind i sine platforme, så det, du ikke får i en app, ikke findes. Til gengæld får du adgang til et uendeligt univers af viden, kommunikationskanaler, tjenester og distraktioner. På bare få år har smartphonen gjort verden mindre og større, morsommere og kedeligere – mere nær og mere fjern. Livet er blevet friere og mere kontrolleret, mere socialt og mere asocialt, mens vi bliver både smartere og dummere. Det er en global, digital kulturrevolution, som savner sidestykke.I Appernes planet tager Thomas Hylland Eriksen os med på en rejse rundt i smartphonens verden. Hvis vi ikke skal blive slaver af mobilen, er det nødvendigt at forstå den for at kunne tage livet, kontrollen og ikke mindst tiden tilbage.
Om 30 år vil der være flere end 600.000 mennesker over 80 år i Danmark. Det er dobbelt så mange som i dag. Hver anden pige – og næsten lige så mange drenge – født i 2000 kan forvente at blive 100 år. De færreste tør sige det højt, men det er uomgængeligt: Vi har ikke råd til at opretholde et pensionssystem som det nuværende. Samtidig rammes hvert år flere end 40.000 mennesker af en arbejdsskade, og en fjerdedel af de voksne i landet har et højt stressniveau. Mange så højt at de bliver syge af det. I denne debatbog argumenterer tidligere PenSam-direktør Helen Kobæk for, at vi skal ændre vores pensionssystem radikalt, så vi i stedet får råd til pauser hele livet. Pauser der kan bruges til personlig udvikling, til dygtiggørelse eller til i en periode at tage sig mere af familien. Helen Kobæk trækker på sin erfaring gennem mere end 30 år til at foreslå en omfattende reform, som både sikrer penge til at investere i en bæredygtig fremtid og til at sikre, at velfærdssamfundet støtter den enkelte og fællesskabet hele livet – uanset alder.
Aimée er en smuk, ung enke – men hun er også en ubarmhjertig dræber. Opfyldt af hævntørst ankommer hun til den lille søvnige by Bléville, hvor hun straks går i gang med at afdække det bedre borgerskabs hemmeligheder. Med sin charme og skønhed bliver hun snart en del af deres kreds, men det skal vise sig, at de har næret en slange ved deres barm. Da Aimée kommer til bunds i den korruption, der gennemsyrer det lille samfund, begynder hun blodigt at dræbe de skyldige. Hun er nådesløs, men som hævnakten skrider frem, opdager hun til sin forbavselse, at hun rummer en moralsk kerne bag de morderiske instinkter. Om forfatterneFatale bygger på Jean-Patrick Manchettes (1942-95) noirkrimi af samme navn. Han var Frankrigs nok største krimiforfatter i 1970’erne og 80’erne. Doug Headline, der er søn af Manchette, har i samarbejde med Max Cabanes omskabt flere af farens værker til tegneserieformat.
Inspireret af C.G. Jungs psykoterapi og drømmetolkning beskrives den "moderne" mands psykologi, hans problemer med manderollen og muligheder for udvikling i en kultur på vej væk fra patriarkatet. Bogen tager således udgangspunkt i den moderne mands position i et samfund, hvor traditionelle kønsrollemønstre og forholdet mellem mænd og kvinder har ændret sig markant på få årtier. Gennem Jungs psykoanalytiske teorier, analyserer og diskuterer Ole Vedfelt de forskellige perspektiver af manderollen og giver sit bud på, hvad der sker med denne i vores kultur. "Det kvindelige i manden" er en spændende bog for alle, der interesserer sig for manderollens udvikling og kønnenes relation til hinanden. Bogen blev oprindeligt udgivet i 1985, men må siges at have fået en fornyet aktualitet i dag. "Ud over at give et billede af en bestemt mandstype og hans forvandling – der ikke blot er et hamskifte – er Det Kvindelige i Manden en glimrende beskrivelse af den jungianske analyse, der her næsten beskrives som en indre rejse til det ubevidste tur/retur." – Politiken, 1985 "Vedfelt gør en masse spændende og originale iagttagelser, bl.a. at der hos mange moderne mænd hersker ’for megen påstået accept af kvindens frigørelse’, og det skyldes den fortrængte og undertrykte ’anima’. At livet beror på det harmoniske samspil mellem kvindelige og mandlige kræfter redegør bogen glimrende for, og Vedfelt bruger Jungs psykologi på bedste vis." – Kristeligt Dagblad, 1985 "At bogen ud over at være interessant i sit tema også kan anbefales til anskaffelse er imidlertid ikke noget, der følger af sig selv. Dét følger af, at Ole Vedfelt dels har de faglige kvalifikationer i orden, dels er forfatter og magter at formulere sit interessante materiale i et klart og flydende dansk, der gør læsningen fængslende." – Fyens Stiftstidende, 1985idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlOle Vedfelt (f. 1941) er dansk psykoterapeut og forfatter. Han er oprindeligt uddannet tandlæge, men i 1968 uddannede han sig som jungiansk analytiker og har siden 1977 haft privat praksis som psykoterapeut med fokus på psykoanalytiske principper. Vedfelt er medlem af Dansk Psykoterapeutforening, og i 1980 var han en af hovedkræfterne bag stiftelsen af Jung Instituttet i København. I 1996 stiftede han sammen med sin kone, Lene Vedfelt, "Vedfelt Instituttet", der tilbyder professionelle kurser og uddannelser inden for psykoterapi. Vedfelt har desuden udgivet en lang række bøger og artikler om psykologiske og psykoterapeutiske emner, som af fagfolk er blevet anerkendt for deres omfattende viden, originale tænkning og høje faglige niveau.
Den teknologiske udvikling har længe handlet om at overvinde, udnytte og frigøre os fra naturen. Fremtiden handler om at forstå biologien og økosystemerne og om en økonomi, der fungerer i samarbejde og sammenhæng med naturen. For ét er sikkert: Vi kan ikke fortsætte, som vi plejer. Denne bog argumenterer for, at vi står overfor tre store omstillinger, som sker samtidig og indenfor de næste par årtier. Alle tre skal lykkes:- Vores forhold til naturen og de økosystemer, vi er del af, skal redefineres – og det skal gå stærkt.- Vi er på vej ud af industrisamfundet og ind i en ny tids logik, så måden vi organiserer arbejdet og deler goderne på trænger til en opdatering.- I takt med at teknologien bliver mere intelligent, liv-agtig og kompetent, skal vi gentænke menneskers og maskiners roller i forhold til hinanden for at bevare styringen. Omstilling til fremtiden ser på, hvad vi kan gøre for at sikre, at de enorme kræfter, der er på spil i de kommende års omstilling, vil bringe os fremgang frem for katastrofe. Bogen viser en fremtid, der er grundlæggende forandret – men til det bedre. Bogen er blandt andet baseret på interviews med en lang række af verdens førende forskere, økonomer og ledere i erhvervslivet og analyser for Ugebrevet Mandag Morgen.
I de senere år har man set en ny orientering mod kroppen i dansk samtidslitteratur. Graviditet, abort, begær, kræft, handicap, selv tarmenes bakterier er rykket ind i bøgerne som væsentligt litterært stof, og de er det i hovedreglen på måder, hvor det komplekse følelsesliv, de udløser, er i centrum. Kødets poiesis udforsker denne strømning ud fra den idé, at de mange kropsportrætter udfordrer en stribe diskurs- og sprogorienterede tilgange i dansk litteraturvidenskab ved først og fremmest at skildre legemet som egenrådigt kød, der gør, hvad det vil, mindst lige så ofte som det gør, hvad der bliver sagt. Som et korrektiv foreslår bogen et alternativt litteraturanalytisk opmærksomhedsfelt, der kombinerer affektteori, nymaterialisme og postkritik, og kortlægger på den baggrund samtidslitteraturens interesse i begærs-, moderskabs- og sygdomserfaringer hos særligt Olga Ravn, Bjørn Rasmussen, Amalie Smith, Ursula Andkjær Olsen, Niels Henning Falk Jensby, Katinka My Jones, Maja Lucas, Caspar Eric, Cecilie Lind og Ida Marie Hede.
Epidemier har altid været en provokation til befolkningerne, der siger Organiser jer eller dø – hvad vil I gøre? Samfundene har svaretforskelligt, og det er disse forskellige svar, som epidemierne har fremprovokeret, der er denne bogs snit. Igennem ti korte veloplagtekapitler fortæller filosoffen Anders Fogh Jensen epidemiernes styringshistorie fra det 13. århundrede og frem til i dag. Bogen placerer coronapandemien i en historisk horisont, så man forstår, hvor de forskellige greb og indgreb kommer fra, og hvad der tænkes med det, der gøres.Anders Fogh Jensen (f.1973) er filosof, Diploméd’Études Approfondies fra Sorbonne og Ph.D.fra Københavns Universitet. Han er dramatiker, foredragsholder, forfatter og fader til samtidsindrammendebegreber som projektsamfundet og pseudoarbejde. Han er en hyppigt brugt filosofisk stemme i radio, TV og aviser. Anders er forfatter til bøgerne Metaforens magt, Mellemting – Foucaults filosofi, Magtens kartografi– Foucault og Bourdieu, Projektsamfundet, Projektmennesket,Epi-demos, Hvordan skal jeg leve mit liv Kierkegaard?, Pseudoarbejde og senest Narrative samtaler – Forklaringer fra maskinrummet. Flere af disse bøger er også udkommet på engelsk. Anders har bl.a. skrevet teaterstykket De danser alene om projektmenneskets liv og færden i projektsamfundet. Han er en erfaren underviser ved landets universiteter og han står bag Dannelsesrejser.dk og Filosofisk konfirmation.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.