Bøger om Samfund

Siden begyndelsen af 1990'erne har jeg haft en hobby med at lave korte, rammende tekster - helst i en enkelt sætning. Egentlig kalder man vel sådanne for sentenser, men jeg kalder dem altså 'For resten ...'er. Du har en sjov, mærkelig, krøllet tankegang, får jeg så at vide. Sjovt, mærkelig nok har jeg den modsatte opfattelse. Jeg mener mange gange, vi gør livet mere kompliceret, end det er. Det er den opfattelse, der er drivkraften bag mine 'For resten ...'er. De er min teknisk trænede og logisk tænkende hjernes forsøg på at glatte krøllerne ud. Med venlig hilsen Leif Bruun

Siden begyndelsen af 1990'erne har jeg haft en hobby med at lave korte, rammende tekster - helst i en enkelt sætning. Egentlig kalder man vel sådanne for sentenser, men jeg kalder dem altså 'For resten ...'er. Du har en sjov, mærkelig, krøllet tankegang, får jeg så at vide. Sjovt, mærkelig nok har jeg den modsatte opfattelse. Jeg mener mange gange, vi gør livet mere kompliceret, end det er. Det er den opfattelse, der er drivkraften bag mine 'For resten ...'er. De er min teknisk trænede og logisk tænkende hjernes forsøg på at glatte krøllerne ud. Med venlig hilsen Leif Bruun

Hvad er litteraturkritikkens opgave og genstand i det 21. århundrede? Hvilke aspekter af den litterære tekst skal en kvalificeret læsning foku­sere på? Hvordan kan litteraturen engagere sig kritisk i den almene samfundsdebat? Og hvad er overhovedet formålet med at læse litteratur?Disse spørgsmål forsøger 12 litterater fra Dan­mark, Norge og Sverige at besvare i denne bog. Med afsæt i den angelsaksiske nykritiks indtog i forskning og undervisning i litteratur i Skandina­vien i midten af det 20. århundrede diskuteres aktuelle perspektiver på og problemstillinger ved akademikeres, studerendes og forfatteres arbejde med litteratur.Undervejs behandles en række fundamentale aspekter af litteraturundervisningen, herunder bevæggrundene for at lade medicinstuderende læse skønlitteratur, forholdet mellem sang­lyrik og bogtrykte digte, litteraturens bidrag til debatten om samfundsaktuelle kriser og meget andet.

Denne bog er tilegnet min datter, Manila.Det er en turboudvidet selvsvingsudgave af den tale jeg holdt til hendes konfirmation, og som skabte en del panderynken, hos dem der ikke faldt i søvn.Med sære anekdoter, mærkelige metaforer og tungen trykket ind i kinden forsøger jeg at forklare hvordan man navigerer i livet og verden.Og naturligvis, at det er min datters skyld, at jeg ikke fik en båd.

Et essay om litteratur og læsning til enhver bog-elsker – og et opråb til oprør imod en opskruet, ukoncentreret, fragmenteret tidsånd!Den amerikanske kritiker David L. Ulin tager i bogen udgangspunkt i en samtale, han har med sin søn, der i skolen skal læse The Great Gatsby. Ulin beslutter sig for at genlæse den samtidig. Til sin egen overraskelse har han – et til fingerspidserne læsende menneske – svært ved at koncentrere sig. Og det er ikke bogens skyld. Dette munder ud i forestillingen om læsning som en decideret modstandshandling i en distraheret tid.Et opråb om en læsningens revolution.

Den efterhånden overstimulerede stoffri hjerne tør at se. Se på (d)ET, der ligger under det overtrådte befamlede græsgulvtæppe, som danskerne gemmer generaliseringernes udstikkende oplevelser, oplysninger og omsorgssvigtede sjæle under.Den efterhånden overbrugte medicinrestfyldte konsekvens hjerne tør at se.Se på (d)et, der ligger under den overberørte overflade af ordenmenneskets kærlighedssøgende krop.Men tør den lade lysene og lysten mærkes?Parasittens selvdiagnosticerede sygdomme; generaliserede angst, OCD og socialfobi, forsvandt.Løvinden kæmpede for egenkærlighedens frihed, kroppens renhed var vigtigst igen.Da pillerne forsvandtDa sjælen vandt Blev fluen klar til at portrættere verden i farver og flyve sin vej...

Preben Wilhjelm bygger i Kampen for retsstaten videre på sit kerneområde - den jura, som er grundlaget for, at et demokratisk samfund kan fungere. Bogen udkommer i anledning af 100-året for Retsreformen af 1919. I bogen argumenterer Wilhjlem for, at vi er ved at sætte de fundamentale dyder, som vores samfund bygger på over styr, i en moderne verden hvor vi har glemt hvad retssikkerhed betyder. Kampen for retsstaten er et personligt og brændende forsvar for vores retskulturelle arv.Preben Wilhjelm er dansk fysiker og lic.jur. og venstrefløjspolitiker, medstifter af partierne SF og VS. Som forfatter er han vedblevet med at bevare sin aktualitet med udgivelser som Krisen og den udeblevne systemkritik (2012) og Man kan sagtens være bagklog (2015). Tidligere udkom også Vor retskulturelle arv og hvordan vi forvalter den (1991).Udgivelsen er en storskriftudgave i et bind til svagsynede i serien MAGNUMBØGER Lindhardt og Ringhof.

Der er mange dyrearter i verden! Tamme dyr, vilde dyr, kloge dyr, dumme dyr og mennesket? Den amerikanske læge Jonas E. Salk sagde; At hvis alle insekter på Jorden forsvandt, ville alt liv på jorden uddø. Men hvis alle mennesker på jorden forsvandt, ville alt andet liv blomstre. Attenborough sagde, at mennesket er jordens største plage. Churchill påstod, at demokrati er den værste styreform der findes, ud af alle andre der er prøvet. Handlingen i denne satire-filosofiske bog er om samfund og menneske. Et forsøg på at anskueliggøre os mennesker i nogle tankevækkende billeder af vores opførsel over for hinanden og over for planeten jorden. Talerøret er de tre velkendte kloge åger, Ego, Alter Ego og Nous, der ud fra nogle udvalgte emner diskuterer pædagogikken og filosofien om mennesket på godt og ondt. Her bliver begreber som bl.a. Apartheid, politik, religion, journalistik, Frimureri, pli, god opførsel diskuteret på livet løs. Erik Bang Boesen er en anderledes forfatter. Nogle siger en frisk vind i dansk litteratur. Hans skriver ærlig og lige ud af posen. Denne hans syvende bog er i høj grad en tankevækkende debatbog om udefinerbare begreber. Et klogt lille mesterværk.

Da Felipe Díaz bliver arbejdsløs, overtaler hans kone ham til, at de med deres søn skal forlade huset og jordstykket i landsbyen i håbet om at skabe sig et bedre liv længere mod nord. I Baskerlandet finder han arbejde på en kemisk fabrik, de køber en lejlighed og får endnu en søn, og alt går tilsyneladende godt, men i virkeligheden lykkes det aldrig Felipe at falde til, mens hans kone og ældste søn involveres mere og mere i et samfund gennemsyret af nationalisme og politisk konfrontation, indtil en dramatisk hændelse for altid forandrer deres liv, og Felipe vender alene tilbage til huset i landsbyen, hvor han er vokset op. Det blinde øje indeholder smukke beskrivelser af den spanske natur og giver et billede af den splittelse, der findes i et samfund præget af ideologisk radikalisme, undertrykkelse og overgreb mod dem, der tænker anderledes. Samtidig tager den højaktuelle problematikker op som emigration og integration, alt sammen set gennem øjnene på en mand, som er et produkt af landskabet og af en visdom nedarvet gennem generationer.

Bo Green Jensens alter ego Daniel Madsen beretter om nogle af sit livs betydningsfulde scener og perioder. Som fyrreårig ser han blandt andet tilbage på tilværelsen som forfatter og foredragsholder med dets rejser og misbrug. Misbrug er et tilbagevendende tema, og det samme er kærligheden til familien. idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlBo Green Jensen (f. 1955) er forfatter kulturjournalist. Han debuterede som forfatter med digtsamlingen "Requiem & messe" i 1981. Siden har han udgivet over fyrre værker, både digte, noveller, romaner og faglitteratur. Han har siden 1981 været filmanmelder for Weekendavisen.

Global terrorisme og spredning af masseødelæggelsesvåben har under overskriften "asymmetriske konflikter" erstattet trusselsbilledet fra den Kolde Krig. Skiftende amerikanske præsidenters nationale sikkerhedsstrategi er USA's bud på, hvordan de globale trusler bedst imødegås. "Den amerikanske orden" forklarer ændringerne i den amerikanske tolkning af de globale trusler efter den Kolde Krig og Washingtons nye sikkerhedspolitiske strategier. Erslev analyserer dem konkret i fire studier af den amerikanske Mellemøst-politik i forholdet til Irak, Iran, Saudi-Arabien samt den israelsk-palæstinensiske konflikt. De forskellige sikkerhedsstrategier ses i sammenhæng med deres begreb om civilisation. Bogen viser, hvordan tre forskellige opfattelser af sikkerhed og civilisation har ligget til grund for den amerikanske Mellemøst-politik fra Reagan til George W. Bush.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlLars Erslev Andersen (f. 1956) er en dansk forfatter og terror- og mellemøstforsker. Andersen har en kandidatuddannelse i idéhistorie fra Aarhus Universitet og har skrevet adskillige bøger om politiske, sociale og kulturelle forhold i Mellemøsten. Han blev i 1991 videnskabelig medarbejder ved Center for Mellemøststudier ved Odense Universitet, og i 1996 blev han leder af samme center. Andersen har blandt andet udgivet bøgerne "Allegori og mimesis: Platon – Benjamin tur/retur" (1989) og "Yemen. Mellem stamme og modernitet" (1994).

"Sicilien" er Peter P. Rohdes bog om den lille ø med omkring 5 millioner indbyggere. I bogen udforskes forskellige aspekter af øen, og Rohde kommer blandt andet omkring øens historie og kulturelle og sociale forhold.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlPeter Preisler Rohde (1902-1978) var en dansk forfatter. Han var kendt for i sine værker at være stærkt påvirket tidens strømninger. Rohde fik sin forfatterdebut med bogen "Verdenskrisen og det britiske rige" i 1928. Han udgav herefter flere værker, særligt med fokus på politik og kultur. Det kom blandt andet til udtryk i "Indien og den indiske frihedskamp" (1932) og "Sicilien" (1975).

"De tågede konturer i mit billede af Danmark bliver i denne sammenhæng en akt i sagen, et selvstændigt udsagn om, hvordan Danmark var i slutningen af tresserne. Det var sløret, fordi der var så mange, der rykkede på sig i alle mulige retninger, og jeg var en af dem. Mit ryk ser man mest til, fordi jeg holdt kameraet."Slutningen af 1960’erne var på mange måder en brydningstid i Danmarks historie. Ebbe Kløvedal Reichs krønike fortæller om NATO-magi i 1965, diskussion om LSD, kommunistiske idealer, der stod i skarp kontrast til den generelle frygt for Sovjetunionen, og ungdomsoprørets storhed og langsomme fald. Bogen fortsættes af "Svampen og korset" om 1970-1972 og "Du danske svamp" om 1973 og 1974.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlDen danske forfatter og debattør Ebbe Kløvedal Reich (1940-2005) var aktiv inden for Vietnambevægelsen i 1960’erne og var stor fortaler for frigivelsen af hash. Han boede en årrække i kollektivet Maos Lyst. I 1967-68 var han redaktør for tidsskriftet Politisk Revy. Kløvedal deltog aktivt i den offentlige debat og stillede blandt andet op til folketingsvalget i 1990. Ebbe Kløvedal modtog i 1978 De Gyldne Laurbær og i 2004 Dansk Forfatterforenings Faglitterære Pris.

Den 11. september 2001 bristede illusionen om det trygge Vesten. Terrorister dræbte over 5.000 mennesker med angrebene på World Trade Center og Pentagon. Manhattan lå i ruiner – og det gjorde vores illusioner også."Terrorisme. De utilfredse og den nye verdensorden" tager udgangspunkt i tragedien. Forfatteren beskriver det nye ved terroren den 11. september. Hun giver også en række bud på, hvordan terrorister tænker, hvad deres logik er, og hvorfor terrorisme opstår.I de senere år har vi set en øget islamisk-fundamentalistisk terror, men også amerikanske fanatikere har udført aktioner. Bogen argumenterer for, at begge dele hænger sammen med den verdensorden, der er blevet udbredt efter koldkrigsafslutningen, og at terroren er tabernes kamp.Den danske forfatter Birthe Hansen (f. 1960) har blandt andet arbejdet som lektor i International Politik ved Københavns Universitet og som konsulent for Dansk Udenrigspolitisk Institut. Hansen har desuden været medlem af Forsvarskommissionen (1997) og været gæsteforsker ved både The London School of Economics and Political Science og ved King‘s College (University of London). Derfor er det heller ikke usædvanligt, at det netop er inden for disse områder, at hun ligeledes har beskæftiget sig i forbindelse med sine bøger. Birthe Hansen har udgivet flere bøger om blandt andet sikkerhedspolitik, forsvar, Mellemøsten og terror.

Teologiens elendighed består i, at den bliver presset på to fronter; dels af moderne a-religiøse eller direkte anti-religiøse tænkere, som ønsker at gøre helt op med den, men også af de nyreligiøse, obskurante bevægelser, der vinder frem ved hjælp af propaganda i stedet for grundige overvejelser. I "Teologiens elendighed" forsøger Johannes Sløk at afklare, hvad elendigheden består i, og kritiserer forsøg på at bortforklare eller negligere truslerne mod teologien.Gateway /title /head body center h1 502 Bad Gateway /h1 /center /body /htmlJohannes Sløk (1916-2001) var en dansk teolog, filosof, idehistoriker og debattør. Han blev ansat som professor ved Det Teologiske Fakultet ved Aarhus Universitet i 1959 og blev sidenhen en af hovedkræfterne bag oprettelsen af Institut for Idehistorie ved Aarhus Universitet.Johannes Sløk var som filosof stærkt inspireret af Søren Kierkegaard og har skrevet flere bøger om hans tanker og eksistentialisme generelt. Gennem sit mangeårige akademiske virke nåede Johannes Sløk at skrive mere end 60 bøger om filosofi, teologi og idehistorie.

Den 17. april 1975 gik de røde khmerer ind i Phnom Penh i Cambodja. Det blev indledningen til den mest venstreradikale revolution i det 20. århundrede. Med forfatteren rejser vi nu i det ødelagte land ad floder, veje og stier for at kortlægge revolutionens mystik og teologi. Hvilken utopi førte landet ud i mørke og barbari? Har ondskaben en natur? Det er nogle af de spørgsmål, som forfatteren stiller sig selv og diskuterer med de cambodjanere han møder. På andre rejser i "Timernes Bro" følger vi forfatteren til Thailand. Her opholdt han sig i tiden op til tsunamien på jagt efter beretninger om politiske skandaler og turismens egen ideologi, som vi alle sammen tilbeder. Det er som historier om altings endeligt; al vor forfængelighed og alle menneskelige forbrydelser skylles bort, når naturkatastrofen indtræder uden varsel. Disse thailandske rejseberetninger stiller dermed også spørgsmålet om, hvad vi bruger verden til, mens vi er her i live. I den sidste del af bogen inddrager forfatteren os i nogle diskussioner med intellektuelle i Kuala Lumpur i Malaysia, hvor han indgående undersøger aspekter ved den multikulturalisme, som landet har gjort til en del af sin forfatning. For hvordan man sig rationelt til kulturernes møde i den globaliserede virkelighed?

Generationerne støder sammen i romanen "Ministeren tager imod". To personer står overfor hinanden på hver sin side af ungdomsoprøret, men bliver pludselig tvunget til at skulle finde frem til en løsning - nogen mere tvungent end andre. For ungdomsoprøret tager en ny drejning, da en yderligtgående aktivist beslutter sig for at tage sagen i egen hånd og afpresser undervisningsministeren med trusler om at skabe en skandale så stor, at den vil ryste regeringen...Orla Johansen (1912-1998) var en dansk journalist og forfatter, der primært arbejdede med krimigenren; både i sin journalistik og sit forfatterskab. Johansen udgav mere end et dusin skønlitterære værker, og var blandt andet meget kendt for sin krimiserie med karaktererne Brecht og Olsen som hovedrolleindehavere. Orla Johansen fik sin litterære debut med krimien "Tusindfryd" (1970), som samtidig var det første bind i serien om Brecht og Olsen. Johansen skrev desuden flere af sine værker under pseudonymerne Leslie Clyde, Ronald Terry og Sigurd Johnsen.

Det er nytteløst at diskutere lov og orden i dette land, påstår dr. jur. og med. Andreas Hedning i en TV-debat. Han illustrerer det ved at oplyse, at han f.eks. selv, ganske legalt, har aflivet en arvetante, uden at vor elendige lovgivning har givet samfundet mulighed for at gøre ansvar gældende ... Og for øvrigt har han tusind af sådanne metoder på lager. Lovgivningen vrimler med smuthuller! Udtalelserne vækker stor opstandelse. Andreas Hedning bliver en sensation og flere og flere finder vejen op til hans kontor for at købe "metoder" à 11.000 kr. pr. stk. Ministeriet vakler, og den vakse advokats Frelserparti bæres på en bølge af utilfredse vælgere ind i Folketinget med et betragteligt antal mandater...Orla Johansen (1912-1998) var en dansk journalist og forfatter, der primært arbejdede med krimigenren; både i sin journalistik og sit forfatterskab. Johansen udgav mere end et dusin skønlitterære værker, og var blandt andet meget kendt for sin krimiserie med karaktererne Brecht og Olsen som hovedrolleindehavere. Orla Johansen fik sin litterære debut med krimien "Tusindfryd" (1970), som samtidig var det første bind i serien om Brecht og Olsen. Johansen skrev desuden flere af sine værker under pseudonymerne Leslie Clyde, Ronald Terry og Sigurd Johnsen.

Jens Kr. Andersen og Leif Emerek har samlet nogle af Hans Scherfigs kortere og længere essays om forfattere og litterære emner. Det kan næppe overraske, at rationalisten og samfundssatirikeren Ludvig Holberg er centralt placeret i Hans Scherfigs univers – ikke færre end fire indgående afhandlinger er helliget ham. Bogen rummer også varmtfølte kapitler om vennerne Otto Gelsted, Hans Kirk, Bertolt Brecht og Nordahl Grieg, og i andre afsnit behandles klassiske digtere, hvis liv og værker har fængslet læseren Hans Scherfig. I atter andre øves hvas kritik af samtidige skribenters indsats på literære og andre områder, og bogen giver et fuldgyldigt billede såvel af essayisten Hans Scherfigs milde og idyllisk facetter som af den vågne satire og den pointerede skrivekunst, der er hans særkende som forfatter.Gateway /title /head body center h1 502 Bad Gateway /h1 /center /body /htmlDen danske forfatter og billedkunstner Hans Scherfig (1905-1979) er kendt og elsket for sine litografier med dyr i junglen og for essays og romaner som "Frydenlund", "Det forsømte forår" og "Idealister". Hans Scherfig var aktivt medlem af Det Danske Kommunistparti fra 1932, hvor han også sad i ledelsen.

I "Ungdomsoprøret i Danmark" tegner forfatter Niels Martinov et billede af en række turbulente år fra slutningen af 60'erne og starten af 70'erne.Niels Martinov var selv involveret i denne kamp for et alternativt samfund. Portrættet viser med hudløs ærlighed begge sider af idealismens medalje, og hvordan ungdomsoprøret kom til udtryk i musikken, billedkunsten, litteraturen, teateret, filmen og ikke mindst familien.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlNiels Martinov (f.1949) er en dansk forfatter og gymnasielærer. Niels Martinov deltog i det danske studenteroprør i slutningen af 1960’erne, og meldte sig ind i Venstre Socialisterne i 1973. Han blev ansat som gymnasielærer i dansk og film ved Det Frie Gymnasium i 1975. Niels Martinov debuterede som forfatter i 1984 og har siden hen udgivet en lang række bøger blandt andet romaner og biografier.

I fire essays stiller Palle Lauring spørgsmålstegn ved, om vi kan bruge historien til noget – ja, vi kan! lyder svaret selvfølgelig fra den store historiker og historiefortæller, og i løbet af bogen gør han det klart, hvor vigtig en rolle historien spiller overalt i vores hverdag.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlPalle Lauring (1909-1996) var en dansk forfatter og historieformidler, der skrev dusinvis af bøger om dansk og europæisk historie. Palle Lauring er blevet tildelt adskillige legater og hædret med prestigiøse priser. I 1960 modtog han De Gyldne Laurbær for Historiske portrætter.

Johannes Sløks gennemgang af argumenterne i Platons dialog "Gorgias" er blevet en dybdegående analyse af modsætningen mellem magt og ret, sand og korrupt politik, retfærdighed og vilkårlighed retsudøvelsen, etisk selvkontrol og hæmningsløs tilfredsstillelse af alle begæringer, kort sagt mellem stik modsatte former for livsudfoldelse i etik, politik og jura.Men den dybeste hensigt er at modstille to helt forskellige mennesketyper, det filosofiske og det retoriske menneske, og derunder afsløre, at hvad Platon skrev for mere end 2000 år siden, er påtrængende aktuelt i dag. Og sin vane tro har Sløk en anden opfattelse end den, man umiddelbart skulle vente!Gateway /title /head body center h1 502 Bad Gateway /h1 /center /body /htmlJohannes Sløk (1916-2001) var en dansk teolog, filosof, idehistoriker og debattør. Han blev ansat som professor ved Det Teologiske Fakultet ved Aarhus Universitet i 1959 og blev sidenhen en af hovedkræfterne bag oprettelsen af Institut for Idehistorie ved Aarhus Universitet. Johannes Sløk var som filosof stærkt inspireret af Søren Kierkegaard og har skrevet flere bøger om hans tanker og eksistentialisme generelt. Gennem sit mangeårige akademiske virke nåede Johannes Sløk at skrive mere end 60 bøger om filosofi, teologi og idehistorie.

LIGE UD AF POSEN– Muntre kommentarer til tiden!Med en fortid i såvel den skrevne presse -både som redaktør og skribent, en karriereinden for diplomatiet og som forfattertil flere bøger om Struensee og CarolineMathilde, er Henning Rovsing Olsen enmand med både humor og indsigt.I de senere år har han udskiftet sine avisskriveriermed kommentarer på Facebook.Muntre koncentrerede kommentarerom stort og småt. I bogen Lige ud afposen har han samlet de bedste og mestunderfundige ind- og udfald om bl.a.Uffe Elbæk, Prins Henrik, Simon Spies,Lars Løkke Rasmussen, Justin Bieber,H.C. Lumbye, Picasso, Martin Krasnik,Pernulle Skipper og mange andre. 63kommentarer på blot 110 sider.

Det kan udtrykkes sådan at denne sammenhæng, betryggende, livmoragtig, kan reduceres til et ønske om en positiv antropologi. Vi har brug for at man fortæller os hvad ‘et menneske’ er, hvad ‘vi’ er, hvad der er os tilladt at ville og være. Når alt kommer til alt er den- ne tidsalder fanatisk omkring mange ting, især hvad angår det så- kaldte menneske hvormed man sublimerer det indlysende faktum: Bloom. I dens dominerende form er antropologien ikke blot positiv i kraft af dens forsonende, noget enfoldige, og elskværdigt fromme opfattelse af menneskets natur, den er først og fremmest positiv fordi den positivt tilskriver ’Mennesket’ kvaliteter, bestemte egen- skaber, substantielle prædikater. Derfor er selv den angelsaksiske pessimistiske antropologi med sin hypostasering af interesser, af be- hov, af struggle for life, endt med at være et beroligende foretagen- de fordi den stadig leverer nogle anvendelige overbevisninger om menneskets væsen. Men vi; vi som ikke stiller os tilfreds med nogen form for kom- fort, som godt nok har flossede nerver, men også til hensigt at gøre dem stadigt mere modstandsdygtige, stadigt mere uforstyrrede; vi har brug for noget helt andet. Vi har brug for en radikalt negativ antropologi, vi har brug for nogle abstrakte begreber, som er til- strækkeligt tomme, tilstrækkeligt gennemsigtige til at afholde os fra at dømme på forhånd, en fysik der garanterer ethvert væsen og enhver situation deres tilbøjelighed til det mirakuløse. Begreber der bryder isen og giver adgang til - giver plads til erfaringen. Så de kan rumme den. Om mennesker, hvilket vil sige: om deres sameksistens, kan vi ikke sige noget som ikke omgående bedøver os. Intet kan forudsiges om denne ubønhørlige frihed, så vi er tvunget til at betegne det med en udefineret term, et blændet ord hvormed man sædvanligvis navngiver det man ikke forstår, fordi man ikke vil forstå, forstå at verden kalder os. Dette ord er borgerkrig. Det er et taktisk valg; det handler om på forhånd at genindtage det ord som vores operatio- ner uundgåeligt vil blive kendt under.

Barack Obama blev valgt på løftet om at forandre USA. "Change We Can Believe In" lød det valgslogan, der henrykkede både amerikanerne og resten af verden. I 2009 blev Obama indsat som Amerikas 44. præsident.Fem år er nu gået, og spørgsmålet er: Har Barack Obama forandret Amerika? I denne antologi søger skribenterne på Kongressen.com at give svaret. Ud fra såvel indenrigs- som udenrigspolitiske vinkler ser de tilbage på Obamas første fem år ved magten og ser frem mod de kommende. Fem år med Obama – Forandring, vi kunne tro på? er den første antologi om Obama på dansk og kommer hele vejen rundt om en præsident, til hvem forventningerne var så store, at de næsten var umulige at indfri.Med forord af Mogens Lykketoft.

Poesiens beskuer skal læse, så det er sjovt for mange smædeord og det blir' flovt; En blanding af gode rim og tankefulde ord det er den collage, hvorpå jeg tror; Man kan betragte, men ikke reddes set i lyset af at kunne glædes.

Grønlandsk udgave af Zombieland. Atuagaq Zombiet Nunaat qiimmassaataasinnaanngilaq. Tassami ersinarsinnaasut annilaangarsinnaasullu inuiaqatigiinni pisuusinnaasut atuakkiarineqarsimammata. Oqaluttuaaraliat, suli naannerusunik oqaluttualiaaqqanik taallanillu akunnilersorneqarsimapput, taakkualu oqaluttuaaraliat alianarput takorlooruminartumik allatat. Misigisat sakkortoorujussuit inunnut naallioreersunut aqqusaarneqartut Sørine Steenholdtip oqaluttuaaraliaani atuarneqarsinnaapput; pinngitsaalitinneq, imminorneq, ikiaroornartumik atornerluineq, ikuallattoorneq biilinillu aallarussineq… inuit ikitsuinnaat nalaattagaat. Sørine Steenholdt 1986-imi Paamiuni inunngorpoq. Maanna Oqaasilerineq, atuakkialerineq tusagassiutilerinerlu Ilisimatusarfimmi ilinniarpaa. Oqaluttualiaaqqat Niviaq Korneliussenimit qallunaatuunngortinneqarput. Titartakkat imaqarluartut Maja-Lisa Kehletip titartagarivai.