Bøger om Samfundsfilosofi

I den brederer offentlighed blev Foucaults store undersøgelse af straffens forvandling fra skafot til fængsel kendt for den pointe, at vi gennem fængslet selv skaber de forbrydere, vi har brug for. Vi løser ikke et problem, men vedligeholder en disciplinering, som vi umærkeligt sender ud i alle samfundets kroge. Overgangen fra de spetakulære henrettelser til de snilde opbevaringer i forbedringshuse med resocialiseringsprogrammer var ikke et udslag af humanisme, men af behovet for mere og mere differentieret disciplinering, jf. senest Terrorpakken. Derfor er Overvådning og fængsling vedkommende læsning som aldrig før.

Siden Th. Hobbes og John Locke ('Anden afhandling') havde det ordnede sociale fællesskab været begrundet i en samfundskontrakt: en delvis afgivelse af frihed mod en sikring af liv, ret og ro. Rousseau søgte en kontrakt, der ikke afgav frihed og nåede frem til en model, hvor almenviljen står i centrum: alles fælles vilje, som man i glæde underkaster sig i troen på, at den totale personlige frihed er bevaret. Udkom 1762 og inspirerede Den franske Revolution, der kom til at vise, at almenviljen i de gale hænder førte til hidtil ukendte rædsler, terror og ufrihed.

En introduktion til den tyske sociolog Ulrich Becks (f. 1944) samfundsteori der fokuserer på hvad der sker med mennesker, fællesskaber, politik, arbejdsmarked mm. i den igangværende omstillingsproces fra industri- til risikosamfund

I Niels Jørgen Cappelørns filosofiske og eftertænksomme bog inviteres læseren til at standse op og give sig tid til at tænke væsentlige tanker om sig selv og sin omverden i en travl hverdag. At standse op og stå stillefor at give sig god tid til fordybelse er i disse stressede tider gået i glemme – Citat fra bogen At træde tilbage i livet og atter melde sig ind i tiden er en samling af petitgrammer, som er en genrebetegnelse, forfatteren har skabt af det franske ord for "småt", petit, og det græske ord for "skrift", gramma. Bogen er således en samling af små korte og længere tekster. I petitgrammerne, som veksler mellem prosaisk og poetisk sprog, formidler forfatteren sine tanker om livet, samfundet og kristendommen. De indeholder både et indre blik, som angår selvet, og et ydre blik, som handler om samfundet – med kritiske perspektiver på bl.a. selvophøjelse og sekularisering. At nærme sig mere og mere sig selv i selverkendelsefor endelig at komme til at erkende og kende sig selvEt spejlbillede kan aldrig være et autentisk billede men altid et omvendt og derfor utroværdigt billede – af sig selvDerfor skal man være uhyre varsommed at spejle sig for tit og for megetDet fører nemlig til selvoptagethedens vrangbilledeAffortryllelsen af tilværelsen er en side af sekulariseringens strategi Den leder stadig efter krænkelse af det hellige til splittelse og tilintetgørelse af al åndelighedTilgivelse er frigivelseNiels Jørgen Cappelørn (født i 1945) er professor em. i Søren Kierkegaard Studier, tidligere generalsekretær for Det Danske Bibelselskab og tidligere direktør for Søren Kierkegaard Forskningscenteret.

Det er ikke ligegyldigt, om mennesker har nogle fundamentale rettigheder, der ikke uden retslige konsekvenser lader sig træde under fode. Enten har mennesker rettigheder, der ikke uden strafferetlige konsekvenser kan krænkes, eller også har mennesker ikke sådanne rettigheder; er det sidste tilfældet, åbnes der for vilkårlig behandling og undertrykkelse af mennesker. Menneskerettigheder aktualiseredes især efter Anden Verdenskrig og nazismens forfølgelse af og drab på ikke mindst jøder, men derudover også på svage og 'unyttige' medborgere som psykisk syge samt på politiske modstandere. Ydermere stod drab på gamle, ligeledes uarbejdsdygtige og af den grund 'unyttige' medborgere i Nazityskland formodentlig på nazisternes program ved krigens ophør. I bogen søges det påvist, at ytringsfriheden har et fundament i virkeligheden, der i afgørende grad er uafhængigt af sociale og kulturelle konstruktioner eller overleverede forestillinger. Menneskerettigheder generelt vil, i egenskab af ytringsfrihedens uomgængelige grundlag, gennemgående indgå i og blive belyst kritisk igennem analysen.

I en tid, hvor der er stor diskussion om forskellige kulturers levevis, er det godt at kende til de tænkere og den historiske boggrund, der har skabt nutidens vestlige samfund. Samfundsfilosofier en meget velskrevet , seriøs og lettilgængelig indføring i samfundsfilosofien. Bogen begynder med 800-tallets feudalsamfund, bevæger sig gennem kapitalismens opståen, over enevælden og frem til den industrielle revolution og det moderne demokrati. Arbejderklassens organisering og socialismen beskrives, vi hører om murens fald og føres til sidst frem til det nye årtusindes informations og videnssamfund. Undervejs belyser Samfundsfilosofi forholdet mellem den enkelte, familien, samfundet, staten og menneskeheden i de forskellige tidsepoker. I centrum står udviklingen af begreberne om arbejde, ejendom, pligt, lov, retfærdighed, frihed og lighed. Indflydelsesrige tænkere som Thomas Aquinas, Hobbes, Locke, Adam Smith, Bentham, Kant Hegel, Marx og en række af de nyeste samfundstænkere og - kritikere introduceres eksemplarisk kort og klart, og deres tanker ses i nøje sammenhæng med den historiske udvikling, de er en del af.

Nogle danske politikere kræver, at muslimer skal føle danskhed - sådan set nærmest være kristne. Men dette krav findes ikke i Grundloven - og er ikke i overensstemmelse med dansk tradition i øvrigt. Omvendt er der imamer, som mener, at ikke-muslimske i det vantro Vesten bør overholde islamiske retsregler angående profeten Muhammed. Et sådan krav findes hverken i Koranen eller islamisk tradition.Hvad der savnes er gensidig tålsomhed. Hver part må tåle den andens "anderledeshed". Det opnår man måske, når man undersøger ligheder og forskelle mellem islam og Vesten.Helmuth Schledermann foretager i bogen en kritisk analyse af de to kulturers retshistorie og samfundsfilosofi siden islams grundlæggelse for snart 1400 år siden. Der behandles emner som islam og demokrati, islamisk ret og vestlige menneskerettigheder, kvinders retsstilling, blodpenge, moskébyggeri, skoler med tosprogede, Muhammedtegninger m.m.Forfatteren viser, at sharia ikke blot må opfattes som en retspraksis, der lader sig adskille fra Islam, men tværtimod er selve kernen i islam.