Bøger om Samfundskritik

Et manifest, en poetik og en nøgle til forfatterskabet. Med denne bog præsenteres en samling af Michel Houellebecqs essays for første gang på dansk. Foruden det radikale manifest At holde sig i live – en rasende og sorthumoristisk manual til, hvordan man overlever som ung digter, oprindelig udgivet i 1991 – kaster forfatteren i disse veloplagte tekster et skarpt og nådesløst blik på sin tid. Her foregribes de temaer, som senere skulle blive fuldt udfoldet i romanerne i en ætsende kritik af det moderne vestlige samfund. Niels Lyngsø har oversat og forsynet bogen med et uddybende forord. ”I Houellebecqs tidlige essays fødes den stemme, der fortæller i romanerne. Den brutalt misantropiske samfundskritik, forfatteren senere lod sine jegfortællere fremføre, lægger han her selv navn til, og den leveres i det samme mistrøstige, lakoniske – indimellem komisk-lakoniske – tonefald man kender fra for eksempel Underkastelse, der for alvor gav Houellebecq et gennembrud i Danmark.” - Fra bogens forord

Vi skal handle mere, købe, være aktive, proaktive, omstille os, gå ind for noget. Efterhånden har den maniske handlen fået karakter af gentagelsestvang. Vi handler for at handle eller endda bare for at vise andre, at vi handler. Handl! kritiserer tidens handletvang og tegner et billede af et andet og sandere handlebegreb.

Elskede De i forvejen forfatteren? Han vil forekomme Dem endnu større som økonom.Hadede De ham? Hans respekt for arbejdet, kvinderne, kærlighedens bånd og hans foragt for liberalismen og den økonomiske teori, vil få Dem til at elske ham.Det er forfaldshistorie og Houellebecqs litterære temaer. Maris leverer en tankevækkende og velturneret introduktion til Houellebecqs forfatterskab. Set gennem økonomiens prisme. Houellebecq fremstår som en af de skarpeste kritikere af kapitalismen og individualismen, som kendetegner de moderne vestlige samfund.Houellebecqs skandaleroman Underkastelse, hvor Frankrig i 2022 vælger en muslimsk præsident, udkom samme onsdag i januar 2015, hvor muslimske terrorister trængte ind på redaktion på det satiriske magasin Charlie Hebdo, skød og dræbte 12 personer – her i blandt Bernard Maris. Kort tid efter, at Maris havde knyttet venskab til Houellebecq i kølvandet på bogen "Houellebecq Économiste".

Om litteratur, religion, tro, ytringsfrihed, konservatisme og kærlighed. I denne bog beskæftiger den franske forfatter Michel Houellebecq sig direkte med de emner, der altid har optaget ham. Her forklarer og perspektiverer han de positioner og holdninger, vi kender ham for, og som både provokerer og stimulerer. Bogen rummer desuden en række personlige samtaler og interviews, som giver et interessant og tankevækkende indblik i Houellebecqs overvejelser om sit eget forfatterskab, om inspirationskilderne og bevæggrundene til at skrive. Det er underholdende og oplysende læsning, og for de fleste vil der nok være et par overraskelser undervejs.

Da vores navnløse fortæller indser at nytårsaften sandsynligvis vil blive fuldstændig mislykket, præcis som den plejer, beslutter han sig for at booke en uge sydpå i solen. Han har begrænsede midler og bryder sig ikke om arabiske lande, så til sidst foreslår rejsebureauet et sted fuld af moderne bekvemmeligheder og masser af frisind midt i et underligt månelandskab: vulkanøen Lanzarote. Her møder han Pam og Barbara, et tysk lesbisk par, og Rudi, en livstræt politibetjent fra Belgien, der især er optaget af den mystiske sekt, der har slået sig ned på øen, mens den venter på at menneskeheden vil blive regenereret af rumvæsener. Lanzarote er en sorthumoristisk rejsefortælling fra den tidlige del af forfatterskabet. En roman om små og store forførelser og om turisme og hedonisme i det 21. århundrede.

Bogen betragtes som et af det tyvende århundredes satiriske hovedværker. Med tydelig adresse til det stalinistiske Sovjetunionen kunne den lille roman ikke publiceres før 1987. Satiren rækker dog langt videre. Bulgakovs roman tematiserer forunderligt universelt forholdet mellem skaberen og det skabte. En sulten gadekøter, Sharik, bliver en aften samlet op af den ansete transplantationslæge Preobrazhenskij, som bruger hunden til et videnskabeligt eksperiment. Transplantationen lykkes, hunden rejser sig, bjæffer sovjetiske slogans og lyder nu navnet Poligraf Poligrafovich. Ved romanens slutning har Poligrafovich skuffet sin skaber så meget, at skaberværket må gå om. Bulgakovs roman har overlevet kommunismen og fremstår i dag som en veloplagt kritik af moderniteten. Skal vi føle os ramt?

Mother Earth er et højhus i København. Et klimaneutralt prestigebyggeri med et budget på 12 milliarder kroner, beklædt med nænsomt fældet canadisk cedertræ. Men hvem råber egentlig op, hvis det viser sig, at fundamentet er fyldt med affaldstræ, flamingo og bøjede søm? Den unge fuldmægtig Andreas Hahnemann er primært opsat på at leve op til andres forventninger, mens forvaltningschef Liselotte Høgsberg forsøger at balancere de politiske krav med kaos på hjemmefronten. Ingeniør Claus Carstensen har bare ufatteligt ondt i sit knæ og venter bare på pensionen. "Mother Earth" er en sort samfundssatire om forfængelighed, fupmageri og menneskelige fejl. Og om rodet, der opstår, når idealer skal realiseres i en mudret virkelighed.Om forfatteren:Alexander Rich Henningsen er født i 1992 i Svendborg. Han er uddannet sociolog fra Københavns Universitet og arbejder til daglig som redaktør på magasinet ATLAS. Han bor med sin kæreste og datter i en treetagers bygning i Brønshøj. "Mother Earth" er hans skønlitterære debut.

Paris 2022. Litteraturprofessoren François lever et liv med færdigretter, købesex og halvhjertede forhold til yngre kvindelige studerende. Det eneste han for alvor går op i er den dekadente forfatter Huysman, som han har skrevet afhandling om. Men med det forestående præsidentvalg begynder hans liv lige så stille at kæntre. For at undgå at det højreekstremistiske parti Front National kommer til magten går de øvrige partier i koalition med Det Muslimske Broderskab, og den karismatiske Mohammed Ben Abbes indsættes som landets nye præsident. Han indfører sharia-light, og efterhånden begynder det franske samfund at ændre sig: Kvinderne trækker sig fra arbejdsmarkedet, arbejdsløsheden falder markant og de universitetsansatte konverterer til islam - og også François må tage sit liv op til revision.

Kan man fortælle en god historie med hundrede ord? Den udfordring har talrige danske forfattere i årevis forsøgt sig med gennem projektet February Fiction. Hver februar måned skrives der hundredevis af små fortællinger, der deles på de sociale medier under hashtagget: #FebruaryFiction I denne bog giver Torben M. Husum sine bud på, hvordan en god fortælling kan skrues sammen til trods for det minimalistiske benspænd. Vi kommer vidt omkring: Science fiction, gys og horror, filosofiske spekulationer, hurtige dialoger, små sketches og meget mere. Hvis øjet er sjælens spejl, er disse mikroskopiske historier muligvis de øjendråber, der kan nå helt derind …

Vi frygtløse er Friedrich Nietzsches nyskrevne femte bog til genudgivelsen i juni 1887 af de fire bøger i Den muntre videnskab fra 1882. Konsekvensen af, at ”Gud er død”, er for Nietzsche et Europa præget af had og frygt hos de mange svage i ånden, med fanatisme til følge: "Men vi frygtløse, vi denne tidsalders mere åndelige mennesker, vi kender vor fordel godt nok til netop som de mere åndelige at leve uden frygt for denne tid." Med den sjældne "frie ånds" særegne vid og viden træder Nietzsche op mod denne tid med bidende sarkasme i sine konstant afprøvende, omtænkende aforismer. Vi må indse, at der, hvor vi tror os mest os selv – i vores egen bevidsthed – er vi i virkeligheden mindst os selv. Bevidsthed er næsten kun et socialt fænomen, begrænset som den er af sprog. Vi må overvinde os selv, og komme væk fra mennesket med dets flokmentalitet og middelmådighed og skabe et nyt formål, en ny sundhed. Vi må gå ud fra den personlige erfaring, erkende, at krop og tænkning ikke kan adskilles. Vi må gå imod det mekaniske verdensbillede og ikke tro, at vi kan sætte livet på formel – hverken religiøst eller videnskabeligt. Oversat, indledt og med noter af Niels Henningsen.

I Henrik Ibsens verdensberømte, samfundskritiske drama "Et dukkehjem" fra 1879 følger vi Nora, der bryder ud af ægteskabet og forlader mand og børn for at vinde sin personlige og moralske frihed. Stykket blev en øjeblikkelig succes og opfattes af mange som Ibsens vigtigste indlæg i debatten om kvindefrigørelse.Den norske dramatiker og digter Henrik Ibsen (1828-1906) er én af de vigtigste forfattere i Det Moderne Gennembrud og regnes som grundlæggeren af det moderne drama med skuespil, der sætter den menneskelige psykologi i centrum og kredser om den fortid, det er så umuligt at flygte fra. Ibsen er verdensberømt for skuespil som "Et dukkehjem", "Peer Gynt" og "Hedda Gabler", men producerede i alt over tyve dramaer, der stadig opføres på teatre over hele verden.

Psykologen og parterapeuten Esben Klint, der er frivillig rådgiver på Connies Krisecafé i et beboerhus i Københavns Nordvestkvarter, bliver bedt om at tage hjem og se til en kvinde, som angiveligt befinder sig i en stor personlig krise. Kort efter står han med en død kvinde mellem hænderne, samtidig med at politiet braser ind i hendes lejlighed. Mord eller selvmord?Søgelyset rettes straks mod Esben Klint, for den afdøde kvinde var hans tidligere elskerinde. Sagen kompliceres ved, at kvindens ægtemand, der deltager i en konference et helt andet sted i landet, også findes død. Miriam, der er jurastuderende med studenterjob hos politiet og frivillig rådgiver på Connies Krisecafé, drages ind i opklaringsarbejdet.Sporene fører både ind i den alternative behandlerverden, hvor den døde kvinde havde sit virke som ekspert i lydterapi, og ind i det skandaleramte efterretningsvæsen, hvor hendes ligeledes døde mand havde en chefstilling. Er der en sammenhæng mellem de to dødsfald – og i givet fald: hvilken?'Den sidste udvej' er en selvstændig fortsættelse til Gretelise Holms første bog om Connies Krisecafé, 'Smukke mand', der var nomineret til Blixenprisen.

"Alt om kærlighed" udgår fra den antagelse at vi lever i et kærlighedsløst samfund hvor omsorg, medfølelse og fællesskab glimrer ved deres fravær, og er erstattet med et materialistisk begær efter forbrug. I 13 velskrevne kapitler undersøger forfatteren bell hooks sin egen ’kærlighedshistorie’ og blotlægger med kritisk skarphed familiens og kulturens manglende evne til at give os en brugbar model for at lære at elske. Hun udvikler en ny kærlighedens etik der viser vejen til en mere uselvisk form for kærlighed, som kan hele os både som individer og som samfund. "Alt om kærlighed" tilbyder en ny og radikal måde at tænke over kærligheden og dens politiske potentiale på.

Denne bog er for alle, der reflekterer over livet, eller som har lyst til at blive inviteret ind i dybe, livskloge betragtninger. Den kan læses som inspirationslitteratur til livet, men også af professionelle inden for sundhedsfag.Det er dybe og livsrelevante emner, som bogens forfatter berører, såsom døden, eksistensen, misbrug, kærlighed, parforhold, samfundskritik, psykoterapi og børneopdragelse, og læseren inviteres ind i biografiske fortællinger, som gør, at bogen på trods af til tider filosofiske dybder, løs litterær struktur og en poetisk jargon først og fremmest fremstår som bundærlig.Det er et levet liv, der udfolder sig på skrift i mere end 80 små kapitler.

Houellebecq er en af vor tids mest kontroversielle forfattere og uden tvivl den mest kendte franske forfatter i Danmark, men der er en klar tendens til, at Houellebecq i Danmark kun bliver læst som enten en uansvarlig islamofobisk provokatør eller en heltemodig kunstner. Det råder Authiers essay bod på. Gennem en række diskussioner af Houellebecqs analyser af "den liberalistiske globalisering, suverænismen, arven efter og retssagen mod maj 68, islam, de europæiske samfunds højredrejning, Vestens forfald …" åbenbares et samlet værk, der gennem de mange romaner leverer en eminent analyse af prominente politiske visioner, ideer og problemstillinger. Authiers essay viser med stor tydelig, at uanset om man kan lide hans meninger og person eller ej, så er Houellebecq pt. en af Europas vigtigste tænkere. En forfatter, der ikke er til at komme udenom. Houellebecq er dog ifølge Authier hverken profet eller moderne orakel. Han er snarere en seismograf.Bogen er et "kærligt vink" til afdøde Bernard Maris, hvis bog Økonomen Houellebecq udkom på dansk i 2017.

Gordon Mo arbejder i Landbrugsministeriet og er en grå kontormand. Men den dag da chefen vil fejre hans 30-års jubilæum med kage, bliver det indre pres for stort. Gordon Mo koger over … Ud af munden kommer de værste skældsord og sjofle gloser, han spjætter med arme og ben. Næste dag arbejder han ikke længere i ministeriet. Men i modsætning til de fleste 60-årige embedsmænd der bliver fyret, er Gordon Mo ikke overflødig: Der er nogen der godt kan bruge en mand, der koger over. Sådan begynder Gordon Mos rejse, i første omgang til en klinik i USA, der skal hjælpe ham på benene igen. Der møder han nattevagten Bare Mig, der kommer til at spille en afgørende rolle i den videre historie. En satirisk, morsom og provokerende roman om tidsånden, krænkelseskultur og #MeToo.

Hvad gør vi, når der sker tillidsbrud? Hvad sker der, når en Britta Nielsen i Socialstyrelsen tager af kassen, eller når nogen uberettiget modtager sociale ydelser?Denne bog rejser netop spørgsmålet: kontrol eller tillid? Hvordan skal vi vægte kontrol i forhold til tillid i fremtidens velfærdssamfund? Kontrol skal vel først og fremmset rettes mod folk, der ikke frivilligt ønsker at samarbejde, men hellere vil snyde og bedrage.Spørgsmålet belyses på en helt ny måde ved at stille skarpt på de tre grupper, der har størst indflydelse på samfundets udvikling: hard-riderne, tough-riderne og easy-riderne. Forfatternes bud er, at vi ved at blive klogere på disse 'spillertyper' også bliver mere afklarede om, hvilken vej vi skal vælge.Kontrol eller tillid er lærebog til studerende i sociologi, statskundskab og samfundsfag - og det er samtidig en debatbog om fremtidens velfærdssamfund.Gert Tinggaard Svendsen (1963) er professor, ph.d., ved Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet. Gunnar Lind Haase Svendsen (1965) er antropolog, ph.d., professor ved Institut for Sociologi, Miljø- og Erhvervsøkonomi, Syddansk Universitet i Esbjerg, hvor han også er ansvarlig for sociologi-uddannelsen. Urs Steiner Brandt (1963) er cand.oceon. og lektor ved Institut for Sociologi, Miljø- og Erhvervsøkonomi, Syddansk Universitet i Esbjerg.

Nødvendighedens økonomi er skrevet af den grønne økonomis førstemand, Herman Daly, der i sin nye bog foretager de opgør med liberalistisk vækstøkonomi, som er en ubetinget nødvendighed.Herman Daly fremstår i dag over hele kloden som den højeste autoritet, når det drejer sig om en kritik vækstøkonomi og en præcisering af, hvad en ´økologisk omstilling til en bæredygtig udvikling´ kræver. Med det resultat, at han inviteres til at holde forelæsninger ikke blot på universiteter verden over, men også for forsamlinger af beslutningstagere, i Rusland, i Mexico, m.v. Målet for Dalys økonomiske forfatterskab er, at kunne lede beslutningstagerne verden over til at slå ind på en økonomisk politik, som kan lede os mod en bæredygtig økonomi - med dybere biofysiske og etiske rødder. Under den generelle titel om bæredygtig og økologisk økonomi bringes mange specifikke emner i relation med hinanden. Disse omfatter bl.a.: begrænsninger i vækst; uøkonomisk vækst; definitioner af bæredygtighed; OPEC og Kyoto; globalisering vs. internationalisering; immigration; klimaforandringer; og de filosofiske forudsætninger for det politiske område, herunder de politikker, Daly foreslår i forbindelse med ovenstående emner. Denne bog indeholder 25 udvalgte artikler, taler, parlamentariske anbefalinger, anmeldelser og kritikker fra de sidste ti år. Bogen er et must for enhver, der har interesse i og beskæftiger sig med vores fælles fremtid, økonomisk, miljømæssigt, klimatisk etc.Herman Daly (født 1938) er professor ved Maryland Universitet. Han har været seniorøkonom i Verdensbankens miljøafdeling, og han er medstifter af og redaktør for bladet Ecological Economics.

Hvordan overlever man som kvinde i en materialistisk forretningsverden uden selv at blive kynisk og egoistisk? Vibeke Grønfeldts roman fra 1992 er et portræt af tre generationer af karrierekvinder. I en nogle steder nærmest surrealistisk fortalt historie, beskrives en slægtslinje, bestående af datter, mor og bedstemor. Alle lever de et hurtigt storbyliv, som på forskellige måder er præget af forretningsverdenens kynisme og menneskelige udnyttelse. Romanens tematisering af business-verdenen og det moderne, kapitalistiske markedssamfunds påvirkning af livet er til stadighed relevant. Det overfladiske, hurtige liv i overhalingsbanen som beskrives i bogen, kan vække mindelser om Bret Easton Ellis’ American Psycho og andre sorte satirer om materialismens mennesker, som HBO-serien Succession fra 2018.Vibeke Grønfeldt (1947) er født og i sit voksne liv bosiddende på Samsø. Hun er kendt for sine stærke, samfundskritiske romaner og noveller, især om provinsmiljøer og om det moderne livs eksistentielle ensomhed. Grønfeldt er blevet sammenlignet med forfattere som Hans Otto Jørgensen, Jens Smærup Sørensen og Knud Sørensen. Hun har udgivet bøger kontinuerligt siden debuten i 1975, og er både kritikerrost og prisvindende. Blandt andet har hun vundet Det Danske Akademis Store Pris i 1996 og Montanas Litteraturpris i 2016. For læsere af moderne skønlitteratur.

Grace Salt er en midaldrende kvinde, hvis mand har fundet sig en 23 år yngre model, der både er slankere, klogere og gladere for juveler, end Grace er. Historien begynder, da Grace er blevet løsladt fra fængslet efter at have afsonet en dom for mordforsøg på den nye fru Salt.I sin nye civilstand som fraskilt inviteres Grace kun sjældent ud, men hendes og eksmandens veje krydser ofte hinanden. Til et velgørenhedsarrangement møder hun den unge, talentfulde maler Walter Wells, der forelsker sig i hende på stedet og beder hende flytte ind hos sig.Mens den nye fru Salt har travlt med at formøble sin mands formue hos juveleren Bulgari, og mr. Salt roder sig ud i mere og mere risikable forretninger, begynder Graces liv til gengæld at gå i en ny og langt bedre retning.”Bulgari-forbindelsen” udkom første gang i 2000.Den engelske forfatter Fay Weldon (1931-2023) har gennem hele sit forfatterskab skrevet med stor indlevelse, kærlighed og humor om kvindelivets kompleksitet i både essays, novellesamlinger og romaner, hvoraf over tyve er udkommet på dansk. Derudover har Weldon skrevet tv-dramatik, kulturjournalistik og en selvbiografi.

Jeg bliver lykkelig, hvis jeg taber 10 kilo. Jeg bliver lykkelig, hvis jeg får børn. Jeg bliver lykkelig, hvis jeg får mit drømmejob. Listen er lang. Men hvad sker der, når drømmen bliver til virkelighed? Når lykken ikke længere er et fatamorgana, men den oase, jeg har vandret mod og nu står foran. Her forventer jeg varig lykke, men hurtigt er den væk. Måske har vi skabt en monstrøs illusion. Et kulturelt blændværk, som vi hovedløst kæmper for. Denne bog trykprøver tidens jagt efter lykke og afslører, hvorfor vi ofte jagter forgæves. Selvom lykken virker indlysende sand, er det ikke givet, at vi skal stræbe efter den. Vi stræber heller ikke efter foråret, selvom vi nyder dets komme. Måske erfarer vi lykken bedst, når vi holder op med at lede efter den. I stedet kan vi fokusere på livet med alt dets bøvl og lade lykken dukke op undervejs. Gennem eksempler fra hverdagen udforsker bogen desuden flere centrale spørgsmål: Er lykken en aktivitet eller en tilstand? Kommer den udefra eller indefra? Er lykken et mål i sig selv, eller fungerer den bedre som et middel? Og hvordan hænger den sammen med alder, køn, penge, personlighed og relationer?

En række dagbogsnotater om en genopfinde sig selv som midaldrende i en omskiftelig tid, der er præget af corona, krig, misvækst og værdiskred. I lige dele filosofisk, lyrisk, bidsk og humoristisk, mens der tackles emner som identitetspolitik, psykopater, juletræer og obskøne flagstænger på nabogrunden.

Lucie er en falden kvinde, en danserinde i Tivoli, som tiltrækker mænd fra alle samfundslag med sin livsglæde og vildskab. Det er begyndelsen på Lucies endeligt, da Theodor, en mand fra det bedre borgerskab, forelsker sig i hende og charmerer hende til at gifte sig med ham. Men Lucies usædvanlige seksuelle erfaringer og sociale baggrund gør det umuligt for hende at blive accepteret af borgerskabets hustruer, og Theodors forsøg på at knuse hendes ubelejligt selvstændige sind bliver mere og mere brutale."Lucie" er skrevet i 1888 kort før Amalie Skram blev indlagt på et sindssygehospital og er endnu et eksempel på Amalie Skrams nådesløst rammende skildringer af den undertrykkende seksualmoral og kvindesyn, der herskede i Norge i 1800-tallet.Amalie Skram (1846-1905) var en norsk forfatter og feminist. Hun skrev inden for genren naturalisme, og i sine talrige romaner forsvarede hun kvinders rettigheder og udforskede kvindens psyke og livsvilkår. Amalie Skram anses for at være den vigtigste kvindelige forfatter inden for Det moderne gennembrud.

I bogen fortæller forfatteren om at stamme med udgangspunkt i bittersøde episoder fra sit eget liv - fra teselskab hos en pensioneret legetøjshandler over run-ins med politiet til et knap så succesfuldt møde med Mærsk Mc-Kinney Møller.Bogen er et personligt bidrag til fortællingen om at stamme - hvordan den kan påvirke dig som menneske og hvorfor det er vigtigt at kunne gøre noget ved den. Og dermed også et bidrag i opgøret med mange års nedprioritering af stammeundervisningen i Danmark.Indtægter fra salget af bogen går til Dansk Stammeforum, som forfatteren er medstifter af.

De foreliggende digte handler i høj grad om sprog og især om ”det sprog, som hænder, der møder hænder, har i behold”. Flere steder refereres der – med afstandtagen – fra filosoffen Wittgensteins kendte tese, ”at grænserne for mit sprog er grænserne for min verden”. Hermed tænker forfatteren bestemt ikke på noget metafysisk, men snarere på noget eksistentielt. Hensigten med digtene er primært at gøre opmærksom på menneskets konkrete, oprindelige forhold til sin historie og til naturen som alternativ til tidens overfladelige og rastløse medievirkelighed. Sideløbende hermed er der mange digte, der udtrykker en hvas samfundskritik, ikke mindst i relation til eliternes ideologi.I mange digte, måske mest i dem, der handler om natteregnen, antydes tilstedeværelsen af en anden person end den, der skriver digtet. Og måske er det netop denne tilstedeværelse af en livsledsager, som digtet handler om.

Hvorfor kaldte Uffe Elleman Jensen “den talentfulde bladtegner vor tids mest professionelle politiske spindoktor”? Hvorfor efterlyste PH flere satiretegninger, der “nedbryder den offentlige moral” og især “fædrelandskærlighed og anden selvbesmittelse”? Og hvorfor var det nu, Klaus Rifbjerg bad bladtegnerne “forene sig / omkring hans morgenbord”? Der er sagt mere end 1000 ord om billeder – også om bladtegning. Af bladtegnerne selv og af folk omkring dem. Lige fra Oscar Wilde og Otto Gelsted til Bjørn Nørgaard og Herbert Pundik – og selveste ChatGPT. Og nu også af Søren Vinterberg der har fundet citaterne frem og tilføjet nogle nye – illustreret af knap et halvthundrede af Danske Bladtegneres medlemmer. Som blækket i fyldepennen afsluttes Danske Bladtegneres 90 årsjubilæumsbog med de syv Pentelprismodtagere. Bogen er skrevet af Søren Vinterberg og illustreret af Mette Ehlers, Erik Petri, Bob Katzenelson, Maria Prohazka, Anna Pedersen, Brian Dall Schyth, Claus Seidel, Simon Væth, Morten Løfberg, Thomas Iburg, Ib Kjeldsmark, Rasmus Sand Høyer, Roald Als, Lars Vegas Nielsen, Jon Skræntskov, Jens Julius Hansen, Niels Bo Bojesen, Jørgen Bitsch, Thomas Thorhauge, Lars Jakobsen, Ditte Lander Ahlgren, Lars Andersen, Allan Buch, Gitte Skov, Toril Bækmark, Lars Ole Nejstgaard, Henrik Flagstad, Peter Hermann, Annette Carlsen, Jens Hage, Ida Noack, Louise Thrane Jensen, Mikkel Henssel, Lars Refn, Per Marquard Otzen, Morten Voigt, Clara Selina Bach, Stine Spedsbjerg, Rikke Bisgaard, Christoffer Zieler, Mia Mottelson, Jørgen Saabye, Otto Dickmeiss, Arne Sørensen, Adam O., Phillip Ytournel & Peter Klæstrup. Bogen indeholder også "Pentelprisen" skrevet af Bob Katzenelson og Steen Iversen.

Bogens hovedperson, gymnasielæreren Palle C. Lærke, er en af dagliglivets antihelte, som har sit hjerte ved det upåagtede, nemlig naturens vingede småkryb. Sanseligt fletter Myggens stikord og hundrede violinspillere natur og kultur sammen i dette poetiske værk om denne hengivent lyttende og seende naturelsker. Foruden prosatekster rummer bogen lyddigte og billeddigte med fokus på de små seksbenede skabninger, som mennesket deler henved 70% gener med.I Michael Gregaards skønlitterære forfatterskab forenes prosa og digte med billedkunst og naturvidenskab. Gregaard skaber eksperimenterende og poetiske bøger. Han debuterede i 1984 med fortællingen Morgenens univers. Værket blev blev læst op i Danmarks Radio. I 1988 fulgte billedromanen Drøm med åbne øjne. Det tredje værk Hvilken natur; eller: Nogle sider af skabelsen (1996) er en leporellobog, hvis sider kan foldes ud og læses som et to og en halv meter langt billeddigt. Billeddigtkredsen Nattens salt – Spiral Nights udkom i 2000.

Fra hinanden handler om mænd – fortrinsvis. Om det der går i stykker, ofte ikke på grund af det enkelte menneske, men de omstændigheder verden byder på. Om De strukturer i samfundet, der rækker ind i menneskets liv. Det er på den baggrund vi møder personerne i novellesamlingen Fra hinanden, at der er sket noget katastrofalt uden for dem, og det må de forsøge at finde en vej i.Vagn Remme (f. 1971) uddannet glarmester og har læst Litteraturvidenskab. Han har en række romaner og noveller bag sig, senestudkom romanen Her er jeg.

Option 1 er en vidunderlig ond dystopisk roman, der handler om et samfund, hvor skellet mellem rig og fattig er ekstrem. Hovedpersonen Arendse lever et priviligeret liv i en skyskraber, langt over smog og den fattigdom, der hersker ved jorden. I evigt solskin og med livsforlængende medicin har meningsløsheden indfundet sig. Men da hendes grandkusine kommer på besøg og fortæller om Excelsior, der sælger rettighederne over mennesker, bliver hun nysgerrig.Lenette Ea Lyngfeldt Vacher (f. 1969) er uddannet Cand. mag. pæd og har i mange år arbejdet som leder af en NGO, indtil sygdom tvang hende til at stoppe. I 2020 blev hun hjertetransplanteret og har efterfølgende skrevet flere noveller og digte, nogle af dem udgivet i litteraturtidsskriftet Udkant. Lenette Ea Lyngfeldt Vacher er herudover også kunstner. Dette er hendes debutroman.

Da en psykiatrisk patient dør på Dikemark Sygehus i Asker i 1993, er det sidste, han når at hviske: "De dræber folk her." Han har boet på afdelingen i mere end halvtreds år, og en af de få, han talte med, var pigen Julia. Ni år senere forsvinder hun som attenårig sporløst fra sin hjemby, Enden, på Sunnmørskysten. Mange år senere findes en mand død i vandet ved Enden, og noget tyder på, at der er sket en forbrydelse. Efterforskningen viser sig at kaste nyt lys over både Julias forsvinding, og hvad der foregik på Dikemark. Kajsa Coren dækkede i sin tid Julia-sagen, og hun får en anmodning om at kigge på den igen. Hendes undersøgelser fører hende ind i den aktuelle drabsefterforskning, der blandt andet involverer et ukendt Munch-maleri og psykiatriske eksperimenter, der ikke tåler dagens lys.