Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Socialt arbejde er præget af problemer, som ikke har en umiddelbart indlysende løsning. Derfor er arbejdet ofte vanskeligt og præget af dilemmaer og paradokser. Ved at analysere nogle af kerneproblematikkerne i det sociale arbejde viser denne bog, hvordan socialt arbejde kan anvendes til at skabe frugtbare forandringer i praksis.Forfatterne viser, hvordan magt kan indgå konstruktivt i arbejdet med mennesker og være en kilde til forandring. De forklarer og illustrerer med eksempler, hvordan det er muligt at ændre indgroede traditioner ved at iværksætte bevidste forandringer, og hvordan det, der umiddelbart kan virke som gennemtvingelse af nye krav til brugerne kan ende med at bidrage til gensidig opbygning af magt for både socialrådgivere og brugere. Det gennemgående tema er: ´Uden magt - ingen forandring. Uden empati - ingen rummelighed´.
På en lettilgængelig måde åbner forfatteren døren til Luhmanns fascinerende tankekompleks. Ud over at redegøre forgrundbegereber som selvreference, autupoiesis og iagttagelse gives der i bogen eksempler på den systemteoretiske tænknings anvendelighed i praksis. Den fungerer både som et "lynkursus" for begyndere og en genopfriskning for mere "øvede".
Her gennemgås hovedstrømningerne i det tyvende århundredes social- og samfundsteori. Fra den moderne families tilblivelse og frem til i dag så Lasch udviklingen som ét langt og tilsyneladende logisk generalangreb på kernefamilien og det private livsrum. En jagt på en alternativ eller mere tidssvarende livsstil. Angrebene er kommet fra såvel venstre som højre, fra samfundsteoretikere, terapeuter og behandlere, fra ungdomskulturerne og fra big business, der gradvist har overtaget og forvandlet det lille hus på prærien eller parcelhuset i forstaden til et bestrålet højrisikoområde, i takt med at flere og flere områder fra hjemmefronten forsvandt og blev underlagt kapital- og statsmagten.Christpher Lasch skrev Den bestrålede familie i midten af 1970erne. Han så familens undergravelse som et forstadium til en ny totalitær samfundsform. Det vakte irritation og vrede i USA. Lasch afviste kritikken og hævdede, at angrebene på familien og privatlivet kun kan besvares ved radikale ændringer af såvel produktionslivets som det offentlige livs vilkår. Sådan set virker det som om Laschs kulturkritik har bevaret sin aktualitet.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.