Bøger om Samtidshistorie

31. maj 1992: Jeg har opsagt min etværelses lejlighed i København Nordvest, foræret de flest af mine ejendele væk og tager nattoget til Berlin for at starte mit nye liv som del af det store besætmiljø, der er opstået i det tidligere Østberlin efter murens fald. Bogen er en autentisk fortælling, der giver et unikt indblik i de forskelligste subkulturer i 90-ernes Berlin blandt besættere, idealister, livskunstnere og illegale på flugt fra den økonomiske håbløshed i det opløste Sovjetunionen. Om truslen fra ordensmagten og nynazistiske bander. Om kærlighed og venskab, og det opslidende ved kampen for en stabil tilværelse, når man befinder sig på kanten. Om seksuelle eksperimenter, bordeller og det befriende ved sexarbejde. Et fortættet portræt af Berlin i en opbrudstid.

De dødes Rige var med til at give Henrik Pontoppidan Nobelprisen i 1917. Det er en stor kollektivroman, hvor de fleste hovedpersoner økonomisk set befinder sig på livets solside. Forfatteren forstår på en fin måde at lade dem mødes på forskellig vis, selv om de fleste egentlig ikke har ret meget med hinanden at gøre. Samlet set giver romanen et fantastisk kulturhistorisk billede af det danske samfund omkring 1910. Selve bogens handling er fiktion, men flere af tidens store personligheder har tjent som model for i alt fald en del af personerne. Nærværende udgave af bogen holder sig strengt til udgaven fra 1922, men den er redigeret med nænsom hånd for at hjælpe nutidens læsere. Retskrivningen er moderniseret, ordstilling og tegnsætning er undertiden ændret en smule, og så er en lang række gammeldags ord erstattet af nye. Derfor kan denne bog læses af alle.

Det forjættede Land var med til at give Henrik Pontoppidan Nobelprisen i 1917. Bogen giver et fint billede af livet på landet i 1880'erne. Hovedpersonen er en ung præst, men vi kommer også indenfor hos den fattige landarbejder, den velstående bonde og den emsige købmand. Vi ser bl.a. hverdagens liv, vi er med til bryllup og begravelse, og vi får et fint billede af den kamp, der dengang udfoldede sig mellem forskellige religiøse bevægelser. Her kommer den unge idealistiske hovedperson også til at spille en betydelig rolle. Nærværende udgave af bogen holder sig strengt til udgaven fra 1918, men den er redigeret med nænsom hånd for at hjælpe nutidens læsere. Retskrivningen er moderniseret, ordstilling og tegnsætning er undertiden ændret en smule, og så er en lang række gammeldags ord erstattet af nye. Derfor kan denne bog læses af alle.

Lykke-Per er den store samtidshistoriske roman, som giver et levende billede af Danmark for lidt over 100 år siden. Vi kommer ind under huden på både de fattige, de almindelige og de rige københavnere. Vi møder på samme måde livet i provinsen og adskillige steder i Europa. Vi befinder os i en periode, hvor de tekniske fremskridt foregår i fuldt firspring, og bogens hovedperson, den unge fremstormende Per, føler sig kaldet til at være med i dansen om guldkalven. Moralen må derfor komme i anden række. Nærværende udgave holder sig strengt til udgaven fra 1905, men retskrivningen er moderniseret, ordstillingen og tegnsætningen er undertiden ændret en smule, og en lang række gammeldags ord er erstattet af nye. Derfor kan denne bog læses af alle.

Hvordan kan det være at Rusland altid ender med en tsar, uanset om de har enevælde, kommunisme eller demokrati? Hvad enten den stærke mand så hedder Ivan den Grusomme,Josef Stalin eller Vladimir Putin?Mystikken om Putin er en aktuel og kontroversiel bog af den russisk/amerikanske journalist Anna Arutunyan, der har arbejdet som politisk korrespondent fra Moskva igennem ti år.Anna Arutunyan viser at det velkendte spørgsmål "Hvem er Putin?" i virkeligheden er et trickspørgsmål: for at forstå Putin må man forstå den russiske mentalitet, der har tilladt Putin atblive, den han er.Anna Arutunyan dykker ned i Ruslands mørkeste hjerte, og fortæller en historie, som nok ikke kommer til at vække glæde hos magthaverne, men som til gengæld er øjenåbnende nyt for alle os, der betragter "Bjørnen i Øst" med lige dele undren og bekymring, hver gang der rasles med sablerne.

Vi præsenteres her for en erindringsroman, fuld af humor og sjov. Den bevæger sig over to temaer, hvor det ene handler om det at være gammel i en teknologisk tidsalder og det andet om et levet liv på godt og ondt med særlig fokus på forskellen mellem før og nu. I en tid, hvor man helst skal være noget for at blive set og hørt, er det forfatterens intention at skildre et helt almindeligt hverdagsliv uden ydre dramatik og falbelader. Kedeligt? Ja måske...

Forskningsbibliotekar og historiker Morten Thing har i anledning af sin 75-års fødselsdag i denne bog samlet et udvalg af 50 års tekster fra 1970-2020. Artikler, anmeldelser, kommentarer, indledninger, foredrag og efterskrifter i en lang række tidsskrifter fra politisk revy til Social kritik, i aviser fra Information til Den røde tråd, i bøger og på internettet. Morten Thing har gennem hele sit liv været kulturhistoriker og politisk aktivist på venstrefløjen, og bogen rummer eksempler fra begge områder. Derudover har han i mange år været boganmelder, også det er der eksempler på.TA’ MIG LIGE LIDT PÅ ORDET rummer, blandt mange andre, indlæg om Kejsergadesagen, antisemitisme, Israel og Palæstina, ungdomsoprør, kommunisme og marxisme, litteratur, ottetimersdagen, fagforeninger, Gud, Benito og Mao, porno og sex, lynchninger, kulturradikalisme, Elias Canetti, Halldór Laxness, russiske jøder, jiddish, hebraisk, Bent Blüdnikow, zionisme – emner og mennesker, som forfatteren har været optaget af gennem sin samtid over to århundreder.

Fra indledningen: "Egentlig havde jeg bare tænkt mig at nedskrive erindringen om min barndom i landsbyen Keldby på Møn. Men jeg opdagede, hvor dårligt den erindring passede ind i de politisk kor-rekte forestillinger, jeg havde mødt i løbet af mit arbejdsliv. Og at noget lignende gjaldt min erindring om den type landsbymiljø, jeg voksede op i. Desuden har jeg været ude for, at folk med rod i bysamfundet mener, at de ved meget bedre besked med livet på landet i gamle dage end jeg selv. Det gav mig en fornemmelse af, at hvis jeg ønskede den historiske ramme, min barndom og opvækst skal ses i, fortalt, så jeg kunne genkende mig selv i den og fortalt med loyalitet overfor de værdibegreber, i småt og i stort, som jeg blev opdraget til, så var det bedst at gøre det selv. Hver gang, jeg tog fat på en erindring, endte jeg et helt andet sted ved tanken på kontrasten med nutidige begreber. Jeg fik specielt behov for at give en anden vinkel på landbosamfundets historie end den etablerede. Og det hele førte til en række betragtninger om samfundsudviklingen op til vore dage, derunder den udvikling indenfor kulturpolitik og uddannelse, der kan føres tilbage til 1960'erne. Derfor blev bogen en ... blanding af forsøg på erindring og samtidshistorie, hvor det sidste ... tog overhånd. Således kan bogen måske ... give idéer til at imødegå de politisk korrekte attituder, vi af og til møder. Bogen er henvendt til dem, der har vanskeligt ved at genkende sig selv i den etablerede historieopfattelse. De bør også skrive historien selv." En pensioneret landmand i Østjylland skrev om første udgaven: "Det er fantastisk som du kommer omkring en masse emner, og lige akkurat kommer med de tanker og meninger, som jeg, og jeg ved mange andre, har gået med i mange år, uden at have haft evnen til at udtrykke dem."