Udvidet returret til d. 31. januar 2025

Bøger om Sandberg

Her finder du spændende bøger om Sandberg. Nedenfor er et flot udvalg af over 4 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Kristina Sandberg
    82,95 - 225,95 kr.

    Gedden på det rene køkkenbord. Hvad skal Maj stille op med den? For første gang skal Maj have sin nye familie til middag. Men hvordan havnede hun her, med en mand hun knap kender? En sparken i maven giver svaret. Barnet. Det der aldrig måtte ske. Langsomt vokser en beslutning frem: Hun vil være en kvinde, som ingen kan klandre. En god kone, mor, værtinde. Men hvor meget Maj end prøver at få styr på tilværelsen, så er alt det andet der. Usikkerheden, det betændte moderskab, alkoholismen og et ægteskab, som ikke var meningen. Og en forbudt længsel efter at indtage sin plads og risikere at fylde for meget. ET BARN AT FØDE følger den 20-årige Maj i hendes første år som gift i slutningen af 1930’erne. En stærk skildring af kvinders livsvilkår og en fortælling om tidsåndens og tilfældighedernes lunefulde måde at styre vores liv på. ”Svenske Kristina Sandberg løfter husmorlivet ind i litteraturen med sit smukt strømmende sprog om en ung kvinde i slutningen af 1930' erne. […] Kald det domestic realism, køkkenvaskrealisme eller bare husmorrealisme. Forfatteren gør det trivielle nærværende og løfter datidens husmorliv ind i litteraturen med stor indlevelse.” ★ ★ ★ ★ ★ 5 ud af 6 hjerter, Politiken ”Et barn at føde er den rene poesi og en nydelse at læse… Det er en smuk og meget rørende historie om en ung kvinde, som kæmper med ulykkelig forelskelse, graviditet, ægteskab, svigerfamilie og den første usikre tid som mor uden hjælp og gode råd. Det er helt eminent beskrevet.” Bogblogger.dk "Romanens sprog er holdt i en forrygende og nostalgisk samtids-form. Jeg er vild med både busteholder, at nøde noget til noget osv. Det passer som fod i hose til fortællingen… jeg i den grad ser frem til næste i serien, for det her er både nostalgi og socialrealisme og solide figurer." Bognørden.dk ★ ★ ★ ★ "Det har været en stor fornøjelse at få indblik i Majs liv og tanker, og efter ganske kort tilvænning til den litterære form, har det også været en rigtig god læseoplevelse. Det vil det være for alle indviduelle læsere af gode historier om menneskelige skæbner, men der vil også være stof til mange snakke i læsegrupper." Drustrups bogblog.dk, 5 ud af 5 mulige hjerter "Et barn at føde er utroligt velskrevet, utroligt levende, og femstiller på spændende vis alle de problemer, en ung kvinde kan have stået overfor i 30’erne." Bogrummet.dk, 5 ud af 5 stjerner “Jeg er klar til at udråbe Kristina Sandbergs romaner til noget unikt i den svenske litteraturhistorie– et monument over de hjemmearbejdendekvinder.” EXPRESSEN

  • af Kristina Sandberg
    82,95 - 225,95 kr.

    Hun spejder ud over fjordens urolige vandflade fra sommerhusets køkkenvindue. Hvorfor kommer de ikke? Det er flere timer siden Tomas tog Anita og Lasse med i motorbåden ud til øen, og Maj gav dem en velfyldt madkurv med. Men endnu er der ingen båd at se på vej ind mod bådebroen i vigen. Alting burde jo være godt. Freden er kommet, og det er lykkedes ægtemanden Tomas at holde sig ædru siden hypnosebehandlingen hos doktor Bjerre. Men når Maj bliver overmandet af trætheden og ængstelsen, er det ikke let at holde hjemmet harmonisk og kærligt. Hvor meget hun end forsøger. Maj er hustru og mor i Örnsköldsvik i 1940’erne og 1950’erne, i en tid hvor husmoderen er et efterstræbt ideal. AT SØRGE FOR SINE er en stor fortælling om Maj, om hendes familie og hendes sociale opstigning, men også om samfundet set ud fra en hjemmegående husmors dramatiske hverdag. AT SØRGE FOR SINE er anden, fritstående bog i trilogien om Maj. "En rigtig page-turner, den slags roman som besætter læseren, med personer der kryber ind under huden og stædigt bliver i tankerne, efter man (modvilligt) har lukket bogen." Svenska Dagbladet "Kristina Sandberg skriver med blændende psykologisk indsigt, hun behersker personskildringerne mesterligt (…) Jeg kan næsten ikke vente med at finde ud af, hvordan det kommer til at gå den lille svenske familie." SØNDAG "Jeg synes, det er fantastisk gjort af Kristina Sandberg, at hun i den grad kan skildre det almindelige liv og gøre det utrolig interessant. Selv om romanen er svensk, er jeg sikker på, at den også er dækkende for den danske hjemmegående husmor i 40’erne og 50’erne. Det var inden, der var noget, der hed kønsroller og ligestilling. (…)Det er fabelagtig gjort, og jeg glæder mig rigtig meget til bind 3, som gav Kristiana Sandberg prisen for årets bedste roman i Sverige i 2016." Litteratursiden.dk "Bogen er på alle måder en stor oplevelse at læse! Det krævede for mig lidt tid at komme ned i læsetempo og at vænne mig til den korte og kondenserede skrivestil, hvor alt skal med for at få fuld nydelse af bogen. Det fortjener bogen, og den investering giver maksimalt udbytte.Læserne begiver sig ind i et stærkt tidsbillede befolket med nogle interessante personer, og det kan kun gå for langsomt med at få udgivet næste bind i trilogien, så vi kan finde ud af, hvordan det går familien!Den får fulde 5 stjerner!" Drustrups bogblog "Hun skriver helt eminent godt, og hun får spillet på hele følelsesregistret og vist mennesker som de er på godt og ondt. Jeg glæder mig så meget til den sidste bog om Maj. Hvis du mangler en god læseoplevelse, så er bøgerne om Maj et rigtigt godt bud." Bogblogger.dk

  • af Kristina Sandberg
    82,95 - 225,95 kr.

    Det er midt i 1950’erne. Tomas har inviteret Maj og deres to teenagebørn på hotelophold i Järvsö. Det er et flot sted med et godt køkken, og Maj burde være glad. Hvis bare hun ikke gik og var så svimmel. Maj gør sit bedste for at være godt selskab dér på hotellet. Men da hun under sig selv en ansigtsbehandling hos skønhedseksperten og mærker masken blive smurt nænsomt ud over panden, kan hun ikke holde tårerne tilbage. Er det bare overgangsalderen, eller er det ængstelsen for Tomas’ problemer med firmaet og alkoholen? Eller skuffelsen over Lasses forsømmelighed med skolen og Anitas stædige interesse for bøger og film? Måske aner Maj, at store forandringer er på vej, uden at hun har magt til at hindre det. LIV FOR HVER EN PRIS er sidste bind i trilogien om den hjemmearbejdende husmor Maj i Örnsköldsvik. Det er en stor fortælling om Maj, om hendes familie og hendes sociale opstigning – og det er en stemme til en generation af kvinder, som har fået meget lidt plads i historien. "Det er en præstation at skrive tre fundamentalt spændende romaner om en husmors overvejelser om middagsmad, børn, naboer, påklædning, støvsugning, indkøb, gæstebud og god opførsel. Men Kristina Sandberg kan det i en sådan grad, at hun nylig har fået både Augustpriset, Moa-priset og Svenska Dagbladets litteraturpris for at have levendegjort kvindeligt hjemmeliv på godt og ondt." Weekendavisen (anmeldelse af den svenske udgave) ”ROMANEN - og hele trilogien samlet set - er ikke bare en stor beretning om de enorme forandringer, der skete i livsformen fra 1930' erne til 1960' erne. Den er også et gennemlyst portræt af en kvinde, som vi kommer helt ind under huden på… et fremragende værk ud af sit stof. Trilogien er fuldstændig kongenialt oversat af Anne Marie Bjerg.” 5 hjerter, Politiken "Bogen er på alle måder en stor oplevelse at læse, og det vil den være for rigtigt mange slags læsere. Prøv selv!" 5 ud af 5 stjerner, Drustrups bogblog.dk "Efter ’Et barn at føde’ og ’At sørge for sine’ sætter romanen et punktum, der rammer hjertekulen og føles vedkommende." Søndag, 6 af 6 S’er "Det er klasselitteratur. Vi når helt, helt ned i detaljen, og man bliver rørt og berørt." Bogsyn.dk "Kristina Sandbergs fremragende trilogi om den hjemmearbejdende husmor midt i det forrige århundrede vil blive stående som et vigtigt bidrag til kvindernes historie." Litteratursiden.dk "Det er en vigtig trilogi, som sætter fokus på kvindernes historie. LIV FOR EN HVER PRIS fortæller os slutningen på Maj's historie på en unik måde, og det er en bog med en fortælling, der både gør at du bliver rørt og berørt af at læse videre på Maj's skæbne." Livetidukkehuset.dk "Det har været en udsøgt fornøjelse og en stor læseoplevelse at følge med i Majs liv." Bogblogger.dk

  • - Historien om tre generationer i filmbranchen
    af Paw Kåre Pedersen
    288,95 kr.

    Sandberg-dynastiet er historien om en familie, der i tre generationer gjorde sig gældende i den danske filmbranche – hver på sin måde. A. W. Sandberg var oprindelig pressefotograf, men kom til filmen i 1913. Han arbejdede sig op til at blive kunstnerisk leder og den førende instruktør hos Nordisk Film. Han lavede nogle af de mest berømte danske stumfilm, blandt andet Klovnen med den navnkundige Valdemar Psilander i titelrollen og en række storslåede Charles Dickens-filmatiseringer. I mange år betragtet som noget af det ypperste Nordisk Film havde frembragt. I 1926 lavede han en genindspilning af Klovnen med Gösta Ekman og Karina Bell i hovedrollerne. En stor succes, som markerede et klimaks for dansk stumfilm. A. W. Sandberg blev gift med Else Frölich, der var en af tidens store stjerner på Nordisk Film og senere blev en fremtrædende biografdirektør på Amager. Deres søn, Henrik Sandberg, var den legendariske filmproducent bag Soldaterkammerater-filmene og en lang række Dirch Passer-film, som hans selskab Merry Film oftest producerede i samarbejde med Dirch Passer selv – nu klassiske danske folkelige film som Pigen og pressefotografen, Pigen og millionæren og Piger i trøjen. Film som folk bliver ved med at holde af at gense. Tredje generation, Anders Sandberg, producerede stjernetegnsfilmene i 1970’erne, og drev – sammen med sin far – store dele af de københavnske biografer. Anders Sandberg spillede også en vigtig rolle hos Nordisk Film i 1980’erne og i begyndelsen af 1990’erne. Det er over 100 års dansk filmhistorie set igennem Sandberg-familiens øjne – blandt andet via familiens private arkiver og interviews med Anders Sandberg og søsteren Birgit Sandberg, der har arbejdet i filmbranchen som scriptgirl, produktionsassistent og filmklipper.Uddrag af bogenNordisk Film lavede efterhånden nærmest film på samlebånd og kunne altid bruge en mand, der forstod sig på at fotografere. A. W. Sandberg blev som udgangspunkt sat til at lave farcer. Det var et godt sted at starte og lære sig teknikken. Den første film skal have været Skorstensfejeren kommer i Morgen, der fik premiere på Metropol Teatret i 1914. A. W. Sandberg fortæller selv om filmen i interviewet i Politiken den 20.5.1937: ”Vi er nu naaet til 1914, og Nordisk Filmskompagni var paa det Tidspunkt i stærk Udvikling og skulde bruge mange Fotografer. De vilde ogsaa gerne have mig som Fotograf, men da jeg var saa ublu at forlange 400 Kr. om Maaneden, betingede man sig, at jeg for saa eventyrligt et Honorar ogsaa skulde sætte i Scene. - Deres Debut som Instruktør?- En komisk Film med Titlen ’Skorstensfejeren kommer i Morgen’ med Gissemand i Hovedrollen. - Hvem havde skrevet Filmen?- Skrevet den? Det var der virkelig ikke nogen, der havde. Saadan noget kendte man ikke til dengang. Men for Resten var det en anstrengende Film. Den tog mig hele tre Dage at optage. I Løbet af en Maaned havde jeg iscenesat mine første fem Film, men saa var jeg rigtignok ogsaa træt i Armen. - I Armen? - Ja, jeg drejede jo selv. Men fra den Tid var Firmaet ogsaa storladent nok til at give mig en Fotograf, saa jeg skulde nøjes med at arbejde med Hovedet. Bid Mærke i Udtrykket.”Om forfatterenPaw Kåre Pedersen (f. 1972) har tidligere skrevet bøgerne om Lau Lauritzen og ASA Film (2010 – 2012) og bøgerne om Saga Studio (2016 – 2018 i samarbejde med Niels Jørgen Clement) samt bogen om den store aviskonflikt på Fyns Amts Avis (2019).

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.