Bøger om Sapfo

ANDET OPLAG ER UDKOMMET / GARNHÆFTET OMSLAGSBOG MED FLAPPERSappho levede omkring 600 f.Kr. på den græske ø Lesbos og betragtes som en af verdenslitteraturens største lyriske digtere. Digtene er oversat af Rasmus Sevelsted, som også har skrevet en fyldig efterskrift. Bogen er rigt illustreret af Peter Brandes."Roser fra Piería" giver for første gang en lydhør dansk oversættelse af samtlige Sapphos digte og fragmenter. Heri åbner sig en verden af savn, længsel og begær, en verden hvor roser blomstrer, duggen flyder, månen og stjernerne lyser, og hvor glimtet i den elskedes øjne kan få én til at skælve og hendes latter få ilden til at løbe under huden. Men Sappho synger også om anden, mere fremmed verden: om Adonis’ død, Penthilidernes hus, om kanel, parfume og vævede hårbånd fra Sardis, og om bede til Hera og at ofre en hvid ged.Sapphos digte lader således det personlige komme til udtryk inden for en traditionel græsk poetisk kultur. Hendes fragmenter synes altid at befinde sig i denne spænding mellem det personlige og det fælles, det universelle og det specifikke. Det har derfor været oversætterens ønske at give en samlet og ligefrem gengivelse af hele den verden, Sappho beskriver, og at gøre denne verden så tilgængelig som muligt. Det gøres ved at oversætte til et dansk, der som Sapphos græske er præcist og personligt, men også ved at fastholde det fremmede ved hendes sange. Bogens fyldige efterskrift indsætter digtene i deres kulturelle og litterære kontekst på baggrund af den allernyeste forskning inden for området.Rasmus Sevelsted (f. 1984), oversætter og forsker, ph.d. i klassisk græsk og latin fra Københavns Universitet og i perioden 2017-2021forsker ved University of Cambridge. Fra sommeren 2021 ansat som postdoc ved Saxo-Instituttet, Københavns Universitet. Han har været medlem af redaktionskomitéen for "Platons Samlede Værker" og er forfatter til adskillige internationale videnskabelige artikler om forholdet mellem antik græsk poesi, kunst og filosofi.Peter Brandes (f. 1944), kunstmaler, grafiker, billedhugger og fotograf. Han har illustreret en lang række bøger, bl.a. Homer, Sofokles, Aischylos, Ovid og Vergil. I 2013 modtog han Friederich-Hölderlin-Preis og i 1994 Eckersberg Medaillen.

Katalog til udstillingen SAPPHO/SAPFO på Lemvig Museum (4. juni til 19. september 2022) og Antikmuseet ved Aarhus Universitet (23. september til 18. december 2022).Den græske ø Lesbos forbinder mange i dag med enten ferie eller med de tusinde bådflygtninge, som øen har huset i de seneste år. Men øen er også hjemsted for en af litteraturhistoriens største digtere, Sapfo, der levede omkring 600 før vor tidsregning og er en af de tidligste digtere, vi har overleveret. Digtene blev forfattet som sange, som Sapfo selv fremførte og akkompagnerede på lyre. Hun var kvinde, og hun skrev om kvinders dagligdag, ritualer, følelser og ikke mindst begær. Hendes digte har talt til mennesker lige siden.Ordet lesbisk betød oprindeligt ‘fra Lesbos’, men siden midten af 1800‑tallet er det ogsåblevet en betegnelse for kvinders kærlighed til hinanden. Det skyldes, at Sapfos digte netop her skiller sig ud fra den øvrige klassiske poesi: her beskrives kærlighed mellem kvinder af en kvinde. I Danmark har forfattere fundet inspiration i antikke tekster siden renæssancen. Interessen for Sapfos digtning går tilbage til 1700‑tallet, men den første fuldstændige oversættelse af de bevarede digte og fragmenter blev først lavet i 1924 af digteren Thøger Larsen i Lemvig, som havde lært sig selv oldgræsk. Der skulle gå næsten 100 år, før nogen igen kastede sig over en komplet oversættelse af de bevarede værker. I løbet af 2020 og 2021 udkom hele tre nye oversættelser af Sapfos digte til dansk.Siden 1924 er mange flere digtfragmenter på papyrus blevet fundet i Ægypten og de er siden spredt blandt internationale samlere. Og verden er blevet en ganske anden. Der er ingen tvivl om, at MeToo‑bevægelsen og en ændret kønskultur har skabt fornyet interesse for denne tidlige kvindelige stemme.I udstillingen vises de forskellige tekstlige fortolkninger af Sapfos digte. En oversættelse er aldrig bare en oversættelse. Det er også en fortolkning. Og vi kan følge forskellige måder at læse Sapfos digte på gennem de forskellige oversættelser. De to stavemåder Sapfo/Sappho afspejler ligeledes de personlige tilgange til oversættelse af det græske sprog. Også kunstnere har gennem tiden fundet inspiration i digtene og fortolket dem på forskellige måder. Udstillingen viser to forskellige kunstneriske fortolkninger, som har ledsaget to af de nye oversættelser.Sapfo taler til os fra oldtiden, og ordene skaber billeder. Alle læser ordene med deres egen livserfaring i bagagen, og oplevelsen og indlevelsen bliver derfor forskellig fra person til person. Sapfo taler direkte til dig som læser. Vi glæder os derfor til at byde publikum indenfor på Lemvig Museum og Antikmuseet for i udstillingen selv at opleve, hvordan Sapfos 2600 år gamle digte kan skabe identifikation mellem mennesker på tværs af tid, sted, kultur og køn.

Genremæssigt læner de foreliggende digte sig op ad de digte, Ezra Pound skrev under fællesbetegnelsen Cantos, og som blandede en række mytologiske og historiske figurer ind i aktuelle, satiriske beretninger om mere eller mindre opdigtede begivenheder. De har derfor fået undertitlen Delvist i en forgængers fodspor. Men de aktuelle begivenheder, der berøres i de foreliggende Cantos, er i naturligvis i høj grad ført up to date, og Ezra Pounds mange referencer til en stort set ukendt græsk, romersk og middelalderlig litteratur er erstattet af referencer til mere velkendte forfattere såsom Kingo, Grundtvig, Oehlenschlæger, Johannes V. Jensen og Jeppe Aakjær og såmænd også Nietzsche og Shakespeare. Men der er da også blevet plads til en enkelt reference til 1. Mosebog og den græske digterinde Sapfo. De satiriske indslag er, langt mere end hos Ezra Pound, knyttet til beskrivelser af en mere eller mindre selvbestaltet kulturelites gøren og laden. Honi soit qui mal y pense. Uddrag af bogen Hvor saligt at sidde her i mimrelund og opfriske gamle minder og føle, hvor godt vi stadig hører til i den øverste elite af de snakkende klasser øverst i velfærdspyramiden. Således talede to gamle gutter vekselvist med to gamle tanter, velanbragte med udsigt ud over Øresund og i læ for vestenvinden. En kanariefugl i bur sørgede for et af de idylliske indslag i seancen, og en kat gik omkring og tænkte på lidt af hvert, men i hvert fald også på kanariefuglen. Om forfatteren Severin Olesen Larsen er biostatistiker af profession, primært knyttet til medicinsk forskning på Seruminstituttet, hvor han har været med til at publicere 200 videnskabelige artikler. En livslang interesse for historie og antropologi har sideløbende hermed ført til bestræbelser for at formulere lyriske udtryk for samspillet mellem menneske, historie og natur.