Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Da Mads møder den unge armenske cellist Viktorya i København, bliver hans betagelse skæbnesvanger.For at vinde Viktoryas gunst vil Mads indfri hendes største drøm: En ny cello bygget af bosnisk ahorn med en bagside lavet i ét helt stykke, som Stradivarius også benyttede.Mads indleder jagten på det flere hundrede år gamle ahorntræ i Bosniens skove sammen med sin kollega Lidija. Her konfronteres de med krigsforbrydere fra krigen i 1990erne og med de aktuelle politiske spændinger i landet.Som dominobrikker, der falder, efterfølges den ene ulykke af den næste. Til sidst truer begivenhederne med igen at antænde den bosniske krudttønde.Vil Mads finde sit drømmetræ og vinde Viktoryas hjerte?Vil krisen eksplodere, mens det internationale samfund ser til?Romanen er en fortælling om forelskelse og kærlighed, og om viljen til at kæmpe med alle midler for det, man tror på.Om forfatterenMorten Kvistgaard (f. 1955) har arbejdet som økonom i Rusland og på Balkan i mere end 30 år. Det er erfaringer og observationer fra arbejdet i Bosnien, Serbien og Montenegro, der har motiveret ham til at skrive romanen.Fortællingen er fiktion, men hændelsesforløbet er inspireret af virkelige personer og deres oplevelser samt af begivenheder, der har fundet sted i den periode, romanen dækker: 26. juli 2023 til 28. juli 2024.
Den økonomiske vækst i Jugoslavien aftager med udgangen af 1960erne. Samtidig øges den politiske undertrykkelse og censur. En ny forfatning i 1974 skal imødegå den økonomiske og politiske krise, men i stedet slipper det nationalistiske monster ud af flasken.Titos død i 1980 efterlader et Jugoslavien i chok. Hans ideal om Broderskab og Enhed kollapser og erstattes af en falsk nationalistisk sandhed om Dem og Os: Serbere mod kroater, muslimer mod ortodokse. Alle mod alle.Familien Tsirkul oplever på egen hånd de etniske og religiøse spændinger, og i 1990 starter nedsmeltningen med krigene i Slovenien og Kroatien. For familien Tsirkul er krigens brutalitet stadig noget, der finder sted i det fjerne, men snart når krigen til Bosnien, og tragedien rammer.Belejringen af Sarajevo fra april 1992 til februar 1996 presser familien til det yderste. Alle drømmene om frihed og demokrati, vækst og udvikling fortæres af de løgne, der er fortalt under kommunismen.Kan fredens genkomst i 1996 genskabe drømmene om et uovervindeligt Sarajevo?Om forfatterenMorten Kvistgaard (f. 1955) har arbejdet som økonom i Rusland og på Balkan i mere end 30 år.Fortællingerne i romanen er fiktion, mens det historiske bagtæppe er faktuelt. Hændelsesforløbet er inspireret af virkelige personer og deres oplevelser samt af historiske begivenheder, som de fandt sted i Jugoslavien i den periode, romanen dækker.Fortæret af løgne – Den jugoslaviske tragedie 1970 til 1996 er fjerde og sidste bind om familien Tsirkul og Balkans turbulente tid fra 1912 til 1996.
Ved indgangen til 1946 lever drømmene hos familien Tsirkul og det jugoslaviske folk, hvor freden er vundet efter nazisternes besættelse. Petr og Laura venter deres første barn, mens landet omstiller sig fra krig til fred og fra kongedømme til kommunisme. Petr kæmper med fortrængte dæmoner fra krigens tid. Igor vender tilbage til Sarajevo efter mange år i New York og skildrer det jugoslaviske samfundseksperiment i kunstcirklen Krug.Med Titos kommunisme følger omstillingen fra bondesamfund til moderne industrisamfund, men Jugoslaviens brud med Sovjetunionen i 1948 og Sovjetunionens overfald på Ungarn og Tjekkoslovakiet ryster familien Tsirkul. Den politisk aktive datter Amira tager del i den kritiske studenterbevægelse, men der opstår sprækker i det kommunistiske Utopia med politisk forfølgelse af dissidenter.Drømmene om vækst og politisk frihed lever stadig, men tvivlen om kommunismens lyksaligheder melder sig. Om forfatterenMorten Kvistgaard (f. 1955) har arbejdet som økonom i Rusland og på Balkan i mere end 30 år.Fortællingerne i romanen er fiktion, mens det historiske bagtæppe er faktuelt. Hændelsesforløbet er inspireret af virkelige personer og deres oplevelser samt af historiske begivenheder, som de fandt sted i Jugoslavien i den periode, romanen dækker.Da drømmene levede –Jugoslaviens vej mod socialisme 1946 til 1969 er tredje bind af tetralogien om familien Tsirkul og Balkans turbulente tid fra 1912 til 1996.
(English Version below)Sarajevo Diary, 10.-18. April 201918. April, 2019: »[...] It is avantgarde architecture, a mixture of Swiss Brutalism of the eighties and playful brick decoration. I immediately like it and catch sight of the huge apartment complex that has been build for the athletes of the 1984 Winter Olym-pics. Reach Out, that Moroder tune written for the Olympics, starts playing in my head while I sud-denly realize that the parking lot I am looking down at is that very one I had seen days ago in a photo- graph at the Historical Museum. The cars had the typical color of the late 1980s. And they were all wrecks, smashed up by grenades.«(Peter Bialobrzeski)Über die City DiariesDie Stadt zu Beginn des 21. Jahrhunderts ist das große Thema der City Diaries von Peter Bialobrzeski. In dem bisher 19 Bände umfassenden Projekt untersucht er seit 2013, ob der Entwurf des Bildes einer Stadt, gespeist aus Vorurteilen, Vorgefundenem und medial Vermitteltem in ein spezifisches Bild überführt werden kann. Ob Wuhan oder Wolfsburg - ihn interessieren die von der Globalisierung zunehmend kaschierten kulturellen Unterschiede, die er mittels einer scheinbar objektivierenden Bildsprachesichtbar macht. Dabei schlagen sich auch aktuelle politische und soziale Entwicklungen in Bialobrzeskis Bildern und Tagebucheinträgen nieder. Format und Umfang aller Titel sind identisch. Diese Systematik erlaubt einen vergleichenden Blick auf verschiedenste urbane Situationen. Weitere Bände erscheinen in loser Reihenfolge.About the City DiariesThe city at the beginning of the 21st century is the major theme of Peter Bialobrzeski's City Diaries. In the project, started in 2013 and so far comprising of 19 volumes, he has been investigating whether the pre-conception of a city, a product of prejudices, personal observations and what is conveyed by the media, can be transformed into a specific image. Whether Wuhan or Wolfsburg - Bialobrzeski is interested in the cultural differences increasingly concealed by globalization, which he makes visible by means of a seemingly objectifying aesthetic. Current political and social developments are also reflected in Bialobrzeski's images and diary entries. The format and page count of all titles are identical. This systematic approach allows for a comparative view of a wide array of different urban situations. Further volumes will be published intermittently.
Syv år efter at Max flygtede fra Rusland og den kommunistiske revolution, genforenes han med sønnerne Petr og Igor, da de efter en hård togtur ankommer til Sarajevo i Jugoslavien.Men genforeningen bliver ikke lykkelig, selv om brødrenes stedmor, Marija, gør sit yderste for at holde sammen på familien.Mørke skyer trækker sammen over Europa. Nazisterne invaderer Jugoslavien, og familien hvirvles gennem en brutal krig med smertelige konsekvenser.Med krigens afslutning får familien håb om en lykkelig fremtid i et nyt Jugoslavien. Men er de høje forventninger realistiske?Flammernes bytte er andet bind i serien om den russisk-bosniske slægt Lermontov-Tsirkul. Første bind - Alla og klaveret – Den russiske tragedie 1912 til 1924 - udkom i 2018.Om forfatterenMorten Kvistgaard (f. 1955) har arbejdet som økonom i Rusland, Østeuropa og på Balkan i mere end 30 år.Det er virkelige hændelser og personer fra disse lande, der har inspireret til Flammernes bytte - Tragedien på Balkan 1927 til 1945.
Hvorfor førte det attentat i Sarajevo, som serbiske nationalister den 28. juni 1914 forøvede mod ærkehertug Franz Ferdinand og hans hustru, til Første Verdenskrig? ”Gled Europa ind” i krigen, som den britiske premierminister David Lloyd George engang formulerede det? Eller kan der peges på et klart ansvar? På grundlag af samtidige kilder og mange års forskning skildrer Annika Mombauer Julikrisens historie – fra tronfølgerens død til den engelske krigserklæring mod Tyskland den 4. august 1914. Her distancerer hun sig klart fra nyere tendenser, som udvisker Østrig-Ungarns og Det Tyske Riges ansvar for krisens eskalation. Den politiske og militære ledelse i begge lande ønskede en krig, som for Østrig-Ungarns vedkommende skulle gøre ende på den serbiske udfordring på Balkan og genetablere Dobbeltmonarkiets stormagtsstatus, og som for Tysklands vedkommende skulle fastholde landet som den dominerende magt på kontinentet, inden den forudsigelige russiske militære overlegenhed ville have materialiseret sig. Herved løb de to lande letsindigt risikoen for at udløse en verdenskrig. At denne skulle blive det 20. århundredes ”urkatastrofe”, kunne ingen imidlertid ane i juli 1914.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.