Udvidet returret til d. 31. januar 2025

Bøger om Satire

Her finder du spændende bøger om Satire. Nedenfor er et flot udvalg af over 160 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Gitte Skov
    198,95 kr.

    I ’MEN ER DET SJOVT’ møder du bladtegner Gitte Skov; i samtaler med sig selv og med sin hund. I takt med sin rastløse søgen efter SoMe-fame og følgere, spekulerer Gitte over, hvad det vil sige at være ligestillet. At være privilegieblind. Og over hvordan man er sjov, uden at sparke nedad. MEN ER DET SJOVT er en satirisk balanceakt, der viser, hvordan virkeligheden og præmisserne for at agere i den hele tiden forandrer sig. Og de kløfter, der opstår i den bevægelse. Mellem generationer og mellem identiteter. Mellem troende og ikke-troende. Gitte Skov arbejder til dagligt som bladtegner på Weekendavisen.

  • af Marc Reugebrink
    238,95 kr.

    ”En roman uden helte og sejrherrer. Et kulsort skrift … Når Salt alligevel er frydefuld læsning ligger det i de sanseligt sigende detaljer, i de præcise ord, i de lækre sætninger, i det litterære og sproglige mesterskab, simpelthen. Og det er måske pointen: Når alt andet er tabt, står kunsten tilbage. Som vidnesbyrd om det, der var. Og i bedste fald som en ny begyndelse.” Søren Kassebeer, BerlingskeDen handlekraftige baron Jacob van Rüdersdorf Helmstadt beslutter at skaffe sin hustru en brønd, så hun ikke skal drikke det plumrede vand fra floden. Lettere sagt end gjort; snart er jorderne omkring landsbyen hullede som en schweizerost, og de lokale drukner sig i rigelige mængder genever ...Salt er en sprudlende og komisk fabel om mennesker, der med ryggen mod muren forfalder til en opførsel, som tillader dem at glemme deres situation. Denne bizarre dystopi fra Flandern er sat i en ubestemt fortid, samtidig med at det er en slående kommentar til vores egen tid."Jorden går under. Det er ingen spas, men grine kan man jo godt alligevel ... en sjovt sørgelig blanding af dystopi og farce" Bjørn Bredal, Politiken

  • af Sigurd Hartkorrn Plaetner
    152,95 kr.

    ’Folk med begge ben på jorden hænger på træerne’ er en vild, varm og voldsom bog, der beskæftiger sig med alt fra voksenhannernes adfærd og besværet med at være doven, til kunsten at koge et æg og konfrontationen med nogle af livets dybeste øjeblikke. Sigurd Hartkorn Plaetner ser for det meste verden gennem underfundighedens briller, og som alle ægte humorister har han melankolien liggende lige nedenunder. Disse bevægende undertoner gør, at man ikke blot sidder med smilet klistret på, når man læser hans tekster. Man kniber også en tåre – på egne og verdens vegne. Essays, satire, causerier, dagbogsnotater, fiktion, dokumentar, lyrik – det er umuligt at sætte bogen i bås. Den kan og skal bare læses som sig selv. En syret, skæg, skarp og sanselig bog, som man både bliver glad af… og ind imellem helt stille.Om forfatteren:Folk med begge ben på jorden hænger på træerne er Sigurd Hartkorn Plaetners (f. 1989) debutbog. Sidenhen har han skrevet romanen Noget om Vitus, der blev filmatiseret på DR i form af tv-serien Noget om Emma, ligesom han senest har skrevet bogen Munken fra Nordhavn.Sigurd Hartkorn Plaetner har desuden siden udgivelsen af denne bog bevæget sig ind i lydens verden, hvor han har lavet podcastserierne Noget om Emma, Det Ekstraordinære, Munken fra Nordhavn og senest Fire patroner på lommen.Sigurd Hartkorn Plaetner er en alsidig fortæller, der kombinerer medier og fortælleformer som få andre.

  • af Erik bang Boesen
    158,95 - 338,95 kr.

    Svendborgforfatteren Erik Bang Boesen til bl.a. de to bestsellers Filosofiske Strøtanker og De Fremmede og os, indvandringens historie i Danmark, springer i denne hans tiende bog ud i fuldt flor, som en enestående humoristisk skrøne og historiefortæller. For dem der endnu kan huske forfatteren Jørgen Riel og hans skrøner fra Grønland, er denne bog sagen. Handlingen udspiller sig i det gamle Sydafrika i og omkring en lille udkants by Krapmekaar i den vestlige Cape Provins, hvor der ikke er meget andet, end en lille klynge spredte huse, bjerge, klipper, slanger og skorpioner med solstik og en flod med en lille grøn oase. Her går livet sin vante gang med lidt agerbrug, geder, får og en masse skærmydsler. Personregistret, er centreret om nogle ret vidtløftige karakterer, enspændere og originaler som, boer-afrikaneren Frik Bremers far, desertørenglænderen Albert Hockley, idioten Nols Bosman og hans skøre Struds Fissie, og vinavleren af Guds nåde, Thus Denyssen og præsten Kuys med den løftede moralske pegefinger.

  • - med lorteoverskrifter
    af KS. Arsen
    89,95 - 168,95 kr.

    Alle overskrifter i denne bog er autentiske og hentet fra den danske tabloide presse i perioden september 2019 - oktober 2020. Det samme kan ikke siges om brødteksten, som ikke bare er fri fantasi, men ofte også langt over grænsen for almindelig god onkelhumor.Bogens brødtekster er skøre, upassende, absurde, ulækre, mærkelige, klamme, sjove og langt ude. Forfatteren fraskriver sig ethvert ansvar for eventuelt ubehag ved læsningen og opfordrer læseren til at tørre røv med indhold, der ikke falder i smag.

  • af Lukian fra Samosata
    118,95 - 653,95 kr.

    Udvalget består af følgende skrifter og dialoger:Om ravet og svanerneDrømmenPrometheus Gudetinget Charon Menippos´ rejse til HimlenZeus i forhørHanen Gæstebuddet eller lapitherne LøgnhalsenOm Peregrinos´ dødTimon eller menneskehaderenGudesamtaler Samtaler i havet Menippos´ rejse til UnderverdenenSamtaler i Underverdenen

  • af Christian Baadsgaard
    268,95 kr.

    Christian Baadsgaards debutroman, "Diagrammet", sætter det moderne arbejdsmarked under kritisk lup og fremstiller de mange absurditeter, der følger med den uendelige stræben efter at øge produktiviteten. Handlingen foregår i et veldrevet rengøringsfirma, der kører som smurt, indtil de nye ejere beslutter at lade en konsulent afprøve sit nye koncept på det. Det gode arbejdsmiljø og den enkelte medarbejder drukner i en malstrøm af smarte businessudtryk og hovedløst bureaukrati, og før nogen ved at det, er både firma og ansatte på vej mod afgrunden."Diagrammet" er en satirisk samtidsroman om det moderne arbejdsmarked og det sygelige og ensporede fokus på det målbare, som kan ødelægge en arbejdsplads og brække nakken på selv den mest dedikerede medarbejder.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlChristian Baadsgaard (født 1982) er en dansk journalist. Han debuterede i 2018 med den satiriske samtidsroman "Diagrammet".

  • af Lukian fra Samosata
    38,95 - 108,95 kr.

    Lucians skrift "er måske ikke det sidste ord om kunsten at skrive historie - men det er stadigvæk udmærkede råd både om historieskrivning og om skrivning i al almindelighed, og det er et interessant indblik i en rasende, antik litterær debat. Og hvad der måske er vigtigere: det er faktisk det eneste overlevende vidnesbyrd om en litterær undergenre, der har rødder tilbage i hellenistisk tid. At det så oven i købet er eminent underholdende, gør jo ikke ligefrem noget." (Adam Schwartz)

  • - Undgaa smitte ved at følge disse nemme Raad
    af Torben Brandstrup
    98,95 kr.

    HOLD AFSTAND. Af Torben Brandstrup. Undgaa smitte ved at følge disse nemme Raad. Indhold: 25 Pct. Humor, 25 Pct. Alvor, 25 Pct. Vrede, 25 Pct. Bebrejdelse, 0 Pct. Afstand.

  • - En billedbog om livet som menneske og dyr
    af Torben Madsen
    168,95 kr.

    Mon ikke vi alle har undret os over, hvor meget dyr tænker og føler. Især de dyr, vi holder som kæledyr. Kan de føle glæde og smerte, som vi kan? Kan de elske, savne og ha-de? Kan de snyde, drille, forråde og svigte, og kan de more, hygge og kede sig? Kort sagt: Hvor meget ligner de os? Det var spørgsmål som disse, der gav mig idéen til denne bog. En bog hvor dyrene netop tænker og handler, som vi mennesker gør – eller måske ville gøre, hvis vi var i dyrenes sted. Og resultatet blev en god blanding af sjov og alvor samt stof til eftertanke.

  • af Helle Merete Brix, Kasper Nesager-Hansen & Lars Vilk et al.
    288,95 kr.

    Hvordan beskriver kunstnere terrorisme?Når kunsten terroriseres er en antologi, hvori kunstnere, journalister med flere giver deres bud på, hvordan terror fremstilles i kunsten: I billedkunst, film, musik, drama og litteratur.Bidragsyderne har rod i lande som Israel, Storbritannien, Norge, Sverige og Danmark. Adskillige af dem har selv overlevet et terrorangreb.Når Kunsten terroriseres viser, at det alle dage har skabt heftig debat og endda krav om censur, når kunstnere har beskæftiget sig med emnet. I dag kan det, i visse tilfælde, også være med livet som indsats.Eksemplerne i antologien strækker sig fra datidens fremstilling af Rote Armee Fraktion i film og billedkunst over 11. september, massakren på Utøya til den danske spillefilm Krudttønden.Når kunsten terroriseres er illustreret, herunder med tre helt nye tegninger af Lars Vilks.

  • - RokokoPoster 2012-2019
    af Adam Estrup
    65,95 - 148,95 kr.

    Klog og mindre klog satire udgivet på RokokoPosten fra 2012 til 2019. En samling af forsøgsvis humoristiske, måske bidende og i alle fald næsten altid respektfulde bidrag til verdensfreden (eller det modsatte ) og kommentarer til samfundets generelle standen-i-våde.

  • - Humoristiske historier om livet i Kanaljebo
    af Ole Nybo
    98,95 - 192,95 kr.

  • af Nathanael West
    228,95 kr.

    Fru Hjertesorg er navnet på en mandlig klummeskribent i en avis i New York Times. Han bliver drillet af de andre på redaktionen, som synes, at hans klumme er noget sentimentalt pjat. Men fru Hjertesorg tager de mange henvendelser fra ensomme, elskovssyge læsere alt for nært og falder hen i en dyb depression med alkoholisme som sin tro følgesvend. Han forsøger hvad som helst for at undslippe de deprimerende tanker, men hverken religion eller risikable affærer synes at hjælpe."Fru Hjertesorg" er en satirisk roman, hvori den trykkende desillusion, der herskede i USA under depressionen i 1930’erne, for alvor får en stemme. Bogen regnes blandt en af samtidens vigtigste romaner og skaffede Nathanael West en stor læserskare.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlNathanael West (1903-1940) var en amerikansk forfatter og manuskriptforfatter. Han er bedst kendt for sine to satiriske romaner "Fru Hjertesorg" og "Græshoppens dag". Nathanael West er blevet kaldt "Amerikas Kafka", den amerikanske drøms ironiske profet.

  • af Olivier Bourdeaut
    288,95 kr.

    Salt, maskulinitet og formidable Frankrig! To ensomme ulve, Jean og Michel, mødes: førstnævnte har slået sig ned i Sydfrankrig for at leve naturromantisk isoleret med saltproduktion efter ældgamle traditioner; sidstnævnte er en individualistisk ejendomsspekulant, der fordriver tiden i området, mens hans luksuslejlighed i Paris istandsættes. De to misantropiske mænd knytter et uventet bånd, måske pga. deres delte foragt for verden, men forbrødringen i saltmarsken løber af sporet på uhyggelig vis. ”Meget, meget vellykket … Man fortryder ikke et øjeblik, man har tilbragt i deres selskab. Og slet ikke, at man alligevel kommer til at holde af de to sære typer” Bogblogger.dk ”Der er kun én ting at gøre: Læs den! Jeg anbefaler en god flaske rosé til” Skrivforlivet.dk Der har hvilet tårnhøje forventninger på Bourdeaut efter debuten Mens vi venter på Bojangles, som har solgt langt over 500.000 i Frankrig og er solgt til udgivelse i 30 lande (da. 2016). Med oversætter Ann-Jette Carons ord, så er For en håndfuld salt sat i et kaurismäkisk miljø med barske mænd, barskt landskab, meget alkohol og få replikker ”– men hvilke replikker!” Kan også sprogligt sammenlignes med en Asterix-tegneserie på 280 tætskrevne sider. Så ja … velkommen til en ny, fransk, excentrisk og eftertænksom roman!

  • - Hans Nordrups forfatterskab
    af Christina Holst Færch
    297,95 kr.

    Heftige shitstorme i medierne, på Facebook, Twitter og i diverse debatfora på internettet er nu om stunder hverdagskost i den offentlige debat, hvor mere eller mindre anonyme røster tilkendegiver mere eller mindre velformulerede og grovkornede meninger. Under den tidlige enevælde i 1700-tallets Danmark kunne den slags subversive ytringer kun få afløb i form af anonyme, håndskrevne smædeskrifter. Disse satiriske og erotiske smædevers er indtil nu stort set forbigået i den danske litteraturhistorie. Med sideblik til lignende litteratur i England, Frankrig og Sverige viser denne bog for første gang, hvordan smædevers under den tidlige danske enevælde blev cirkuleret for at sprede politisk kritik og sladder uden om enevældens censur. Bogens første del handler om en af 1700-tallets mest berømte og berygtede smædeversdigtere, præsten Hans Nordrup, som skrev nogle af tidens groveste vers, men i dag er stort set ukendt. De fleste af versene er anonyme og kan kun indirekte tilskrives Nordrup, hvilket danner udgangspunkt for forfatterens afgrænsning og diskussion af hans forfatterskab. Anden del diskuterer, hvordan enevælden udøvede kontrol over litteraturen. Smædeversene omgik forbuddet mod politisk kritik, var både politisk og smagsmæssigt grænseoverskridende og bidrog dermed til digtningens begyndende frigørelse fra sin oprindelige opbyggelige berettigelse. Tredje del viser, at håndskrifter ikke bør ses som uddøende eller konkurrerende i forhold til det trykte medie, men snarere som et parallelt, eksklusivt medie, som kunne artikulere alle de nyheder, rygter og smagsmæssige overskridelser, som enevælden ville undertrykke. Bogen rummer et kommenteret udvalg af typiske Nordrup-værker, hvoraf kun enkelte tidligere har været offentliggjort ucensureret og i deres helhed.

  • - Klummer 2017-2018
    af Adam Estrup
    82,95 - 98,95 kr.

    Kloge og mindre kloge ord om absurditeter, hyklerier og tvende tunger. I det politiske liv og i samfundet. En samling af forsøgsvis humoristiske, måske bidende og i alle fald næsten altid respektfulde klummer om de mærkelige ting vores folkevalgte foretager sig, statens institutioners lemfældige omgang med andre folks penge og andre observationer. Let og ligetil, men også med et indædt ønske om mere omtanke, mere sund fornuft og mindre dogmatisme.

  • af Morten Ellemose & Søren
    166,94 kr.

    Juleaften. Århundredets storm.24 skæbnesvangre timer.En aften og nat ingen vil glemme.Og ikke alle vil overleve…Juleaften er familien Konradsen samlet i Villa Hindenburg, hvor de forbereder sig til årets kappestrid.Alt er ved det gamle, men udenfor lurer århundredets storm, som tvinger dystre hemmeligheder til overfladen.Midt i gaveræs, traditioner og juletræets glans går tæppet for et uhyggeligt kammerspil.De har kun hinanden, og deres sidste 24 timer sammen er lige begyndt.Om forfatterneTvillingerne Søren & Morten Ellemose (f. 1972) har skrevet mere end 35 bøger, herunder den anmelderroste krimiserie om Manus Albino. Sammen driver de Forlaget Forfatterskabet.dk

  • af Ole Henning Andersen
    148,95 kr.

    Hovedpersonen i denne roman, er den unge Knud-Erik Jensen, som afskediges som repræsentant som følge af nedskæringer. På en bodega møder han et midaldrende par. Manden der er bryggeriarbejder og hedder Poul, henviser hamtil at rette henvendelse til bryggeriets personalechef Møller, som udover at være søn af direktøren også har en medfødt dårlig hukommelse.Bogen er skrevet med humor og satire, og vi oplever en hel del mere eller mindre skøre optrin og situationer, som nogen nok kan relatere til hverdagen. Ole Henning Andersen udgav 1983 en børnebog med titlen "Jens-Peter & Anders". Han har altid haft flair for, at vendeord og situationer på en humoristisk og satirisk måde, hvilket bestemt ogsågiver sig til udtryk i denne spritnye roman. 164 s. Sofover med flapper.

  • af Juan Marsé
    228,95 kr.

    Genre: skønlitteratur, roman (sp. titel: El amante bilingüe, 1990)Om romanen: En ulykkelig kærlighedshistorie om Juan Marés,der en dag finder sin kone, en smuk og rig kvinde fra det catalanske borgerskab, i seng med en anden mand. Han er håbløst forelsket i hende, og for at genvinde hende klæder han sig ud som en ”sortsmusket” sydspanier, som hun i det skjulte nærer en stor lidenskab for. Romanen er også en satire om den catalanske sprog-politik.Forfatter: Juan Marsé (f. 1933), en af Spaniens store forfattere. Modtog Spaniens modsvarighed til nobelprisen, el Premio Cervantes i 2008. På dansk er tidligereudkommet ”Den sorte jomfru” (forlaget Klim).

  • - De fandt en million - men fandt de lykken?
    af Mogens Wenzel Andreasen
    178,95 kr.

    Mogens Wenzel Andreasen – En million i nye sedler – Årets sjoveste roman. De fandt en million kroner i en lyskasse på Frederiksberg – men fandt de lykken? En grinagtig farce. En vanvittig krimikomedie. Et lærestykke i menneskelig dårskab. Man hulker af grin fra start til slut. Og får ikke spor lyst til at være den heldige finder af en million i nye sedler! Mogens Wenzels sjoveste bog siden En dansk soldats eventyr, forfatterens debutroman udgivet for 50 år siden! Hardcover. 238 sider.

  • af Charlotte Perkins Gilman
    64,94 - 268,95 kr.

    Kort før 1. verdenskrig sætter verden i brand i 1914, gør tre unge amerikanske opdagelsesrejsende et utroligt fund i et uudforsket naturområde. "Kvindeland" er navnet på det utopiske samfund, der i tusindvis af år har været afskærmet fra omverdenen, og hvor der nu kun bor kvinder. De tre mænds frygt for at blive mødt med mistro og modvilje gøres til skamme, da kvinderne tager dem til sig med åbne arme og gør en stor indsats for at lære dem deres sprog, så de kan blive en del af deres samfund. I takt med at mændene kommer til at forstå landets socialistiske og solidariske normer, befolkningens åbenhed og hjælpsomhed og den fuldstændige mangel på kønsrollernes snærende bånd, begynder de at se deres eget hjemland i et helt andet lys.Charlotte Perkins Gilman (1860-1935) var en af de første feminister, der forsøgte at forene feminisme med socialisme. Hun brugte sit liv på at holde foredrag og skrive bøger for at fremme kvindesagen. Ud over fiktion og digte skrev hun bøger om historie, antropologi, etik og filosofi, og hendes bidrag til kulturhistorien og kvindesagen har været enormt.

  • af Peter Olufsen
    138,95 kr.

    Under en gennemsøgning af en container på Genbrugsstationen på Kløvermarken i København finder Peter Olufsen i den voldsomme mængde af utrolig uinteressante bøger et lille kina-hæfte, hvor en førtidspensioneret skolelærer har ført en dagbog, der skildrer en usædvanlig kedelig mands liv og hans utrættelige kamp og optagethed af livets trivialiteter. Det er uden sammenligning den kedeligste dagbog, jeg nogensinde har læst! sagde forlægger og forfatter Peter Olufsen. Derfor måtte den udgives! 104 sider. Forside af Peter Michael Hornung. Softcover.

  • af Orla Johansen
    268,95 kr.

    "Dommeren" kan på sin vis kaldes et skønlitterært eksperiment, som handler om fire kritikere, der går under det samme navn, men har forskelligt signalement. De fire forskellige personer skal netop til at opleve deres skæbneaften. I takt med at spændingen stiger, bliver de fire karakterer pludselig til én skikkelse, da de møder op til den store finale i denne satiriske abstraktion af et værk.Orla Johansen (1912-1998) var en dansk journalist og forfatter, der primært arbejdede med krimigenren; både i sin journalistik og sit forfatterskab. Johansen udgav mere end et dusin skønlitterære værker, og var blandt andet meget kendt for sin krimiserie med karaktererne Brecht og Olsen som hovedrolleindehavere. Orla Johansen fik sin litterære debut med krimien "Tusindfryd" (1970), som samtidig var det første bind i serien om Brecht og Olsen. Johansen skrev desuden flere af sine værker under pseudonymerne Leslie Clyde, Ronald Terry og Sigurd Johnsen.

  • af Orla Johansen
    228,95 kr.

    Det er nytteløst at diskutere lov og orden i dette land, påstår dr. jur. og med. Andreas Hedning i en TV-debat. Han illustrerer det ved at oplyse, at han f.eks. selv, ganske legalt, har aflivet en arvetante, uden at vor elendige lovgivning har givet samfundet mulighed for at gøre ansvar gældende ... Og for øvrigt har han tusind af sådanne metoder på lager. Lovgivningen vrimler med smuthuller! Udtalelserne vækker stor opstandelse. Andreas Hedning bliver en sensation og flere og flere finder vejen op til hans kontor for at købe "metoder" à 11.000 kr. pr. stk. Ministeriet vakler, og den vakse advokats Frelserparti bæres på en bølge af utilfredse vælgere ind i Folketinget med et betragteligt antal mandater...Orla Johansen (1912-1998) var en dansk journalist og forfatter, der primært arbejdede med krimigenren; både i sin journalistik og sit forfatterskab. Johansen udgav mere end et dusin skønlitterære værker, og var blandt andet meget kendt for sin krimiserie med karaktererne Brecht og Olsen som hovedrolleindehavere. Orla Johansen fik sin litterære debut med krimien "Tusindfryd" (1970), som samtidig var det første bind i serien om Brecht og Olsen. Johansen skrev desuden flere af sine værker under pseudonymerne Leslie Clyde, Ronald Terry og Sigurd Johnsen.

  • af Marco Hanuman
    101,95 - 283,95 kr.

    Bevingede pip fra en skamskudt hjerneskade er en samling af digte, kortprosa og essayisme. Det er en simultanudgivelse med 'Paradigmet - en undersøgelse af understrømmen af tilsyneladende indiskutable forudsætninger for vores fælles virkelighed'.

  • - mental raw food til din indre Rottweiler
    af Valdemar Kjærulff, Jesper Lange & Harald Toksværd
    99,95 kr.

    I en forrygende leg med ord sender de tre forfattere tidens selvfedme til tælling. De har alle tre rødder i miljøet omkring de Københavnske oplæsningsscener, men har meget forskellige udtryk. Én ting forener dem dog: De har alle humoren som omdrejningspunkt. Tænker du oplagt mandelgaveidé, så forbered dig på fuldkornsmandler!

  • - Indfald og udfald på Facebooks tidslinie
    af Henning Rovsing Olsen
    138,95 kr.

    LIGE UD AF POSEN– Muntre kommentarer til tiden!Med en fortid i såvel den skrevne presse -både som redaktør og skribent, en karriereinden for diplomatiet og som forfattertil flere bøger om Struensee og CarolineMathilde, er Henning Rovsing Olsen enmand med både humor og indsigt.I de senere år har han udskiftet sine avisskriveriermed kommentarer på Facebook.Muntre koncentrerede kommentarerom stort og småt. I bogen Lige ud afposen har han samlet de bedste og mestunderfundige ind- og udfald om bl.a.Uffe Elbæk, Prins Henrik, Simon Spies,Lars Løkke Rasmussen, Justin Bieber,H.C. Lumbye, Picasso, Martin Krasnik,Pernulle Skipper og mange andre. 63kommentarer på blot 110 sider.

  • - En slægtsroman
    af Mogens Wenzel Andreasen
    178,95 kr.

    De fire hjul i den kristne tros mere bekvemme udgave (som regel bragt i bil) til Dåben, Konfirmationen, Bryllup og Begravelse er rammen om en fascinerende familiekrønike om livets forhåbninger, forløsninger og forgængelighed. En slægtsroman fortalt med varme, kærlighed og et klædeligt stænk af sort humor. Mogens Wenzel, når han fortæller mest oplagt!

  • af Thomas Wivel
    89,95 - 148,95 kr.

    Historien i den provokerende satirekrimi ´Goplernes nat´ tager udgangspunkt i en række gådefulde mord, der fører handlingen videre til et opgør imod ekstremisme på alle niveauer. Fra fundamentalistisk terror og islamisme til den opportunistiske højrefløj, fra det mørke Pegida til de speltspisende kulturradikale. Ingen går ram forbi, når Thomas Wivel hudfletter tidens turbulente tilstand. Gopler invaderer pludselig Danmark fra alle fronter. Hvad er det for nogen bløddyr, hvad vil de, og hvordan hænger de sammen med terror i Paris og i Danmark? Hvordan truer de vores forfatning og ytringsfrihed? Hvorfor er forfatteren til bogen mon blevet dræbt af sin egen forlægger, og hvordan er han i stand til at beskrive mordet på sig selv? ´Goplernes Nat´ er således både en kriminovelle og et kampskrift fra demokratiets yderste forpost, der udfordrer rammerne for, hvad man i satirens navn kan tillade sig at gøre grin med.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.