Bøger om Schweizertysk

Med sin debutroman Blodbog lykkedes det Kim de l’Horizon at blive et ikon i den tysksprogede verden, skabe ramaskrig og ikke mindst vinde både den tyske og den schweiziske bogpris i 2022 trods sine kun 30 år.Da Kims bedstemor bliver ramt af demens, forsøger Kim at udfylde stilheden med sine egne barndomsminder og at skrive hendes historie, før det er for sent. Men det er ikke nemt at optrevle fem hundrede års kvindehistorie, når barndommens krav om at være enten dreng eller pige spøger, når man både leder efter blodbøgens hemmelighed og sex på Grindr, når isheksen lurer, og hukommelsen flyder som vraggods.I sin vilde og poetiske fortælling om barndom og blodbøge, om en historisk varm sommer med technofester og hekseritualer og med botaniske omveje og litteraturhistoriske sidespring skriver Kim de l’Horizon med en ild, der efterlader litterære former og sproglige normer i flammer.Blodbog er en bog om at finde sig selv i sproget, om flydende kønsidentitet og århundreders historier om kvinder, der måtte klare sig selv. Det er historien om at ville være som blodbøgen, fordi ingen bestemmer dens form.OM FORFATTERENKim de l'Horizon, født 2666 på Gethen. Inden debutromanen Blodbog prøvede Kim først at gøre opmærksom på sig selv via diverse skrivekonkurrencer, bl.a. Textstreichs konkurrence for uskrevet lyrik og det etårige scenekunstprogram Dramenprozessor. I dag har Kim fået nok af at arbejde med sig selv og studerer i stedet hekseri hos den amerikanske forfatter og økofeminist Starhawk og skriver kollektive tekster til magasinet Delirium. Blodbog blev i 2022 tildelt Jürgen Ponto-Stiftungs litteraturpris, Deutscher Buchpreis og Schweizer Buchpreis. Romanen er solgt til udgivelse i 17 lande og er desuden på vej i en teaterversion.PRESSEN SKREV"Man kan ikke andet end forbløffes over den litterære suverænitet, som de l'Horizon udviser." – Die Zeit"I Kim de l'Horizons Blodbog bliver sproget lige så flydende, som kroppene og identiteterne er det: Man rives med af dets strøm." – Süddeutsche Zeitung"Kim de l'Horizon har vundet Deutscher Buchpreis, og det er på alle måder fantastisk. [...] Kim de l'Horizons bog er lige netop ikke en ideologisk pamflet, det er en historie om at finde et sprog for sin egen identitet, en historie om at blive og være sig selv." – Die Welt"Med Blodbog har Kim de l'Horizon indfriet noget af det, der hører til litteraturens store løfter, et nyt stjernebillede for gamle mønstre og fastlåste positioner." – Jürgen Ponto-Stiftungs pristale"Det er ikke svært at få øje på, hvorfor den nonbinære schweizisk-tyske forfatter vandt Deutscher Buchpreis for sit autofiktive værk: de l'Horizon oversætter kunstfærdigt erfaringerne fra en person, der identificerer sig som genderfluid, til en "écriture fluide" ­– en skrivemåde, der er kendetegnet ved hyppige skift i genre, register og tone. Fortælleren, Kim, bevæger sig således ubesværet mellem detaljerede beskrivelser af brutal analsex, lyriske meditationer over barndommens ensomhed, akademiske refleksioner over Foucault, Goethe og 1800-tallets fascination af blodbøge (som Kim har et mystisk forhold til), Ursula K. Le Guins evolutionsteorier samt overvejelser over magiens og skrivningens lighedspunkter." – Times Literary Supplement

Stimme im Chopf, über Höhe, Tüüfe und wieder drus use ist eine Sammlung verschiedener Texte über das was im Leben so geschieht, mal mehr mal weniger lustig.

Diese Studie soll dazu beitragen, den Sprachgebrauch einzelner Individuen als relevanten Forschungsgegenstand für die Linguistik auszuweisen. Durch die Analyse dialektaler Daten aus einem umfangreichen Korpus von WhatsApp-Textnachrichten werden neue Erkenntnisse zur intraindividuellen sprachlichen Variation gewonnen. Im Fokus stehen drei Themenbereiche, die innerhalb der soziolinguistischen Forschung von großer Relevanz sind: stilistische Variation, Akkommodation und Real-Time-Change. Die individuenzentrierten Fallanalysen zeigen, wie Variationsmuster dazu dienen, soziale Bedeutungen in die Interaktion einzubringen, wie sich Personen, die miteinander kommunizieren, in ihrem Sprachgebrauch aneinander angleichen und wie sich individuelle sprachliche Muster im Laufe der Zeit verändern.