Bøger om Seksuelle krænkelser

„Jeg ville have sagt det, hvis ...“ er en helt central håndbog for alle voksne, som har en daglig kontakt med børn. At være udsat for seksuelle krænkelser er så flovt, ydmygende og nedværdigende, at børn naturligvis har svært ved at for- tælle andre om, hvad de udsættes for. Bogen er blandt andet talerør for livseksperter, der har oplevet overgrebene på egen krop og har bakset med, hvordan de skulle få det sagt, og bogen giver nogle letforståelige beskrivelser af de dilem- maer, som krænkede børn befinder sig i. Vigtigst af alt er bogen en opfordring til, at voksne på en indfølende og respektfuld måde skal turde „lægge svesken på disken“ overfor barnet, hvis de har en mistanke om, at der foregår seksuelle overgreb i stedet for at „gå som katten om den varme grød“. Det, man ikke spørger om, får man heller ikke svar på.Kuno Sørensen, Psykolog & Seniorrådgiver for Børns Beskyttelse, Red BarnetDet er en håndbog, der efterlader én rystet og vred, men også meget skærpet i forhold til at lytte til de signaler, man får, og til at stoppe seksuelle overgreb. Teksten giver et uafrysteligt indblik i, hvad seksuelle overgreb går ud på og de centrale temaer, der knytter sig hertil, f.eks. at børn udsat for seksuelle overgreb ofte lever i familier med sociale problemer, og f.eks. hvad man gør, hvis man har en vag mistanke. Vi får den sorte boks åbnet op, og hvor er det sundt og tiltrængt! Vi får skærpet iagttagelsesevnen, og vi får zoomet bredt ind på tegn og symptomer på omsorgssvigt.Bogen formidler et samlet perspektiv på, hvordan man som fagprofessionel skal kunne arbejde i det felt, der handler om mistrivsel og seksuelle overgreb. Det er et perspektiv, man skal have med sig i bagagen, og som udstyrer én med viden om, hvad man skal være særligt opmærksom på, og hvordan man skal gå frem. Det er en dømmekraft, der gradvist skal udvikles gennem en vekselvirk- ning mellem erfaringer og evaluering. Derfor er håndbogen et must-read for fagpersoner, der arbejder med børn generelt samt udsatte børn, dvs. pædagoger, lærere, socialrådgivere, sundhedsplejersker og ditto studerende.Tag ansvar for de signaler, du lærer at opfange – god læselyst.Niels Christian Barkholt, næstformand i Dansk Socialrådgiverforening

Mette Bluhme troede egentlig, hun havde en ganske almindelig barndom. Men et eller andet blev ved med at trænge sig på, og til sidst kunne hun ikke længere fortrænge de seksuelle krænkelser, hun i sine spæde år var blevet udsat for. Perler på en snor er historien om at leve med anoreksi, med fortrængninger, med sorg, frustration og en endeløs række af selvudslettende impulser. Den giver et indblik i et kaotisk tankeunivers, hvor følelser er ukontrollable, og håb er en sjældenhed. Men det er også historien om stålsat at kæmpe sig frem mod lysere tider; om at ville forlade grænselandet mellem drømme og mareridt for nå frem til en anstændig virkelighed. Uddrag af bogen Dengang, når han rørte ved mig, og jeg hadede ham allermest, kunne jeg i det mindste fantasere om, at jeg en skønne dag ville blive i stand til at vise ham, at jeg havde vundet livet tilbage. Jeg drømte om nemesis, drømte om, at Gud eller jeg selv skulle tvære al min frygt og alle ydmygelserne ud i ansigtet på ham. Tænkte, at hans gerninger ville vende tilbage til ham og svinge ham en lussing, der kunne sende ham ned i helvede, for der hører han til ... Så kunne han blive satans slaraffenland, ligesom jeg var hans. Om forfatteren Mette Bluhme (f. 1983) studerer til sygeplejerske. Hun har lidt af anoreksi og dissociativ amnesi i over 16 år. Gennem årene har hun modtaget flere forskellige former for behandling, men uden effekt. Først da hun begyndte at komme fast hos en psykoterapeut, kom hun i bedring.