Bøger om Selvbiografi

Dette er Chloes historie. En barsk og hjertegribende fortælling om en pige, der er blevet omsorgssvigtet i sin barndom og misforstået i skolen. Tidligt ender Chloe i et misbrug, og som 12-årig begynder et liv som narkoprostitueret, hvor hun synker dybere og dybere ned i stoffernes verden. Først efter 23 forsøg og med hjælp fra værestedet Reden lykkes det Chloe at få vendt spiralen og komme fri fra stofferne og ud af prostitutionen. Hun får skabt et nyt liv og får en karriere som professionel danser. Chloe er en fantastisk historiefortæller. Hendes fortælling er om håb og livskraft. Om at gå fra det mørkeste mørke til lyset og glæden. ”Jeg håber, at min fortælling kan inspirere andre, der har oplevet en svær tid, og give dem håb og mod til at ændre deres situation.”

Virginia Woolfs samlede selvbiografiske skrifter, der forblev uudgivne længe efter hendes død udgives her for første gang på dansk i sin helhed ved oversætter Karsten Sand Iversen. To af bogens fem dele er tidligere udkommet i skriftserien Bestiarium til anmelderroser, men er for længst udsolgt fra forlaget. Dengang skrev anmelderne bl.a:»Virginia Woolfs erindringsskitse er en fantastisk forklaringsnøgle til forfatterskabet og de kræfter, som kæmpede i hendes indre.« ❤ ❤ ❤ ❤ ❤ »Et elegant, vittigt og ikke så lidt giftigt mini-memoir fra barndomshjemmet i Kensington.« ❤ ❤ ❤ ❤ ❤ – Politiken Her foreligger de samlede erindringsskitser i en smuk indbinding med hård ryg og en til værket gjort omslagsillustration fra den svenske kunstner Fanny Spång. Bogen er formgivet af Hakkiri og redigeret af Andreas Vermehren Holm. Virginia Woolf (1882–1941), engelsk forfatter, forlægger og kritiker.

En smuk og barsk beretning om sorg og tab samt lys og kærlighed. Da Alberte er 7 år gammel, får hun diagnosen Metakromatisk Leukodystrofi (MLD), en nervesygdom, der langsomt nedbryder hendes motoriske og kognitive færdigheder. Albertes mor beskriver ærligt og personligt, hvordan Albertes diagnose og sygdomsforløb rammer familien med et hårdt slag og kaster mor, far og storesøster ud i en følelsesmæssig nedtur, hvor de magtesløse lever med visheden om, at Alberte skal dø. Alligevel får dødens tilstedeværelse dem ikke til at opgive at finde en retning og mening med livet og lader lyset og kærligheden dominere i Albertes korte liv.

The autobiography of one of the greatest goalkeepers of all time.

Han blev landskendt som L:Ron:Harald – Pornogangsteren – den sønderjyske rapper med den grove mund, den vilde Kadett, håndvåben, dåseøl og nøgne damer.Virkeligheden var imidlertid en ganske anden for Lars Jensen. Bag den prangende og bevidst platte facade skjulte sig et følsomt menneske med et skrøbeligt sind, der allerede tre år før gennembruddet blev alvorligt psykisk syg og to gange indlagt på psykiatriske hospitaler – og under hele karrieren som rapper var under medicinsk behandling."Patient" er hans egen beretning, ikke mindst om tiden på Den Lukkede, Gøgereden. Det er en barsk fortælling om sygdom, selvmord, stoffer, sorg og svigt. Og et sønderlemmende angreb på det psykiatriske behandlingssystem i almindelighed og lokalpsykiatrien i særdeleshed.Lars Jensen (f. 1966), der er bedre kendt under kunstnernavnet L:Ron:Harald, er en sønderjysk rapper, der i 1998 hittede med numre som "Langs i Køffenhaun" og "Mæ å min Kadett". Siden har han udgivet flere albums og udgivet selvbiografien "Patient" om sit møde med det psykiatriske behandlingssystem.

Panegyrik er en dristig selvbiografi af forfatteren ogfilminstruktøren Guy Debord. En biografi i to dele: bind 1; tekstbaseret på fragmenter og citater, fuld af litterær præcision ogpastiche, bind 2; en billedmontage i sekvenser. Panegyrik er en upersonlig selvbiografi, med tungen i kinden, hvor den personligelivshistorie er erstattet af en figur, og er et strategisk og dæmoniskforsøg på vriste livet fri af det spektakulære samfunds fremmedgørelse.Guy Debord (1931–1994) var en fransk revolutionær, filminstruktør ogforfatter. Han var medgrundlægger af Situationistisk Internationale i1957 og det eneste medlem, der var med i gruppen frem til dens opløsning i 1972. Debords hovedværk er bogen Det spektakulære samfund (tidl. Skuespilsamfundet), der udkom i 1967, og som var med til at inspirere de parisiske studerende under besættelsen af Sorbonne i maj-juni 1968.I 2020 blev Det spektakulære samfund genudgivet af forlagene Aleatorik og Antipyrine, nyoversat af Louise Bundgaard og Gustav Johannes Hoder.

"Tingene fortæller ..." er en ny og sjov vinkel på det at fortælle din og din families historie. Ved at fortælle de historier, der knytter sig til de ting, du er mest glad for, fortæller du samtidig en del om dig selv og måske også din familie, slægt og lokalområde. Det kan hjælpe dine nære til at lære dig, jeres familietraditionerne og slægtshistorien endnu bedre at kende. Det er af stor værdi i sig selv, men de nedskrevne historier om dine ting kan også gøre en stor forskel den dag, det er andre, som skal tage sig af dine ting. Formålet med "Tingene fortæller ..." er at opfordre, inspirere og hjælpe dig til at komme i gang med at skrive de gode historier om dine ting ned. Bogen giver dig gode råd og en lang række eksempler på "ting, der fortæller". Bogen henvender sig både til dig, som selv vil skrive og til dig, som vil hjælpe en anden. Måske er du pårørende, frivillig eller plejer.

"Du er ikke alene - En hård opvækst" er en hudløs ærlig selvbiografi om min barndom/ungdom, som var baseret på svigt, alkoholmisbrug samt årelange seksuelle misbrug. Dette er en beretning om min hårde opvækst, som bla. resulterede i lavt selvværd og selvmordstanker. Men på samme tid også en fortælling om, hvordan jeg fik livmodet tilbage, hvor jeg gik fra at miste mig selv til at bane vejen tilbage til livet, kroppen og kærligheden. Bogen kommer med råd til andre udsatte samt pårørende, der kan læses om mine erfaringer, senvirker samt bearbejdelser. Dette er bogen hvor jeg forsøger at komme alvorlige tabuer til livs. Jeg er i dag femogtyve og klar til at fortælle min historie.

Denne bog spænder meget vidt - fra mit første år på Højdevangens skole på Amager, til min tid på kostskolen og teknisk skole i Kolding. Så min tid som lærer i Folkeskolen og Efterskolen. Jeg tror ikke, du kommer til at kede dig. Rigtig god læselyst!

I "Levnet og meninger" ser vi ophavsmanden til subjektivismens gennembrud i dansk litteratur slå sine folder. "Levnet og meninger" er nemlig delvist selvbiografisk: nok er det litterære rum fiktivt, men det er Ewald selv, der står i jegfortællerens sted. Dermed skaber han et meget interessant spil mellem det autentiske jeg og det litterære rum - noget vi i det 21. århundrede også ser stærke tendenser i retning af.Johannes Ewald, 1743-1781, dansk digter og dramatiker. Bliver anset som den første moderne digter i Danmark, der skrev ud fra et personligt synspunkt. Allerede i sin samtid var han en skattet digter; frem for at fortsætte den fremherskende klassicistiske lyriske stil udformede han i stedet en prosastil, der med skarphed og humor kunne rumme og udtrykke et nuanceret følelsesliv. Johannes Ewald er ophavsmanden til den danske royale nationalmelodi "Kong Christian stod ved højen Mast" fra 1779.

Erindringsbog om forfatter Hans Lyngby Jepsens mangeårige ophold på Sicilien fra midten af 60'erne til slutningen af 80'erne. idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlHans Lyngby Jepsen (1920-2001) var en dansk skønlitterær forfatter. Han blev født på en fattiggård i Aalborg, hvor hans far var forstander, men flyttede fra byen efter studentereksamen for at studere på Polyteknisk Læreanstalt i København. I 1943 debuterede han med en novelle i Politiken. To år efter udkom hans første novellesamling og i 1946 debuterede han som romanforfatter. I perioden 1964-88 boede han på Sicilien. Øen, dens folk og landskaber blev en stor inspirationskilde for forfatteren, der med kærlig humor og den fremmedes distance skildrede dette særegne folkefærd. Efter 1988 boede han henholdsvis i København, på Frederiksberg og i Nordjylland. Hans Lyngby Jepsen bestred indflydelsesrige poster i både Dansk Forfatterforening og Danske Skønlitterære Forfattere, og var i det hele taget en kendt og anerkendt skikkelse i det litterære landskab.

Hvordan snører man sin bedstemor, hvorfor er fremmedsprog et farligt minefelt, den forkætrede ytringsfrihed, hvorfor sommerhuset helst skulle være uden sand, historien om en lille markmus og dens lange odyssé, kosakker fra grænseværn til folklore, grisehandel og hjemmeslagtning i 1950erne, hjemlig hygge og international højspænding, strøtanker om Rusland og Europa, forsvar for en stilfærdig folkekirke, historien om snottet, der frøs til is. Det er blot nogle af stikordene til indholdet af denne bog. Blandede bolcher, kunne man passende kalde det. Igennem 40 år var Aarhus Universitet forfatterens lære-, være- og arbejdssted. Først som studerende og dernæst som ansat. Indtil en blodprop i hjernen ved årtusindskiftet sendte ham på ufrivillig pension. Men lysten til at skrive sad stadig tilbage i den ene aktive, men delvis lammede pegefinge. Det er der blandt andet kommet denne bog ud af. Bogen indeholder de anekdoter, artikler, kronikker og anmeldelser, som forfatteren har skrevet gennem de sidste 15 år.

"Jeg kan ikke genkende min gamle arbejdsplads gennem 22 år, når jeg i dag ser TV-Avis eller hører Radioavis."Sådan begynder Mikael Bramsen sine erindringer. En varm, morsom og selvironisk skildring af forfatterens 22 år på Danmarks Radio som journalist og korrespondent. Bogen er en selvbiografi, men den egentlige hovedperson er Danmarks Radio. Her er skildringer af politikere, mediefolk, teknikere. Af deres gøren og laden. Af drukkenskab. Af kreativitet og ramsaltet humor. Af møder med Per Stig Møller, Uffe Ellemann-Jensen, Margaret Thatcher, Jens Otto Krag, Jørgen Schleimann og mange flere.Vi får fortalt, hvordan tv- og radioarbejdet foregik i 60'erne frem til 80'erne. Både den tekniske opfindsomhed og den særlige saglige etos, der prægede redaktionerne. Heller ikke beskyldningerne om de røde lejesvende hos DR er forbigået. Det er lige så meget DR's historie som Bramsens egen. Mikael Bramsen udfylder et tomrum om DR med sin veloplagte og underholdende krønike om sin tid på det hæderkronede mediemonopol.

Da jeg gik på pension i år 2002, var jeg allerede i gang med at skrive min slægtstavle over slægten Jensenius. Da den var færdig, fortsatte jeg med Wilken Slægten, så fulgte slægterne Bovien og Thorning Christensen. Nu er jeg så endelig blevet færdig med min fortælling om mine 22 første år på denne jord.

Jeg bestemte mig i en ung alder for at jeg ikke ville leve mere. Jeg var 15 år gammel og havde fået adskillige psykiatriske diagnoser, som gjorde livet uoverskueligt. Da jeg bliver 16 år gammel, forsøger jeg at tage mit liv, og jeg er indlagt med en kæmpe depression. Det er lige indtil jeg får et tillokkende tilbud: At give livet et aller sidste skud og gøre alle de ting jeg altid gerne har ville prøve. Dette er den rå og ufiltrerede historie om hvordan det føles at være psykisk syg, og om hvordan jeg tog livet på prøveperiode, og alt hvad jeg fik ud af det.

Det er stort – at være Lille Per er en selvbiografi om at være mand med en nuværende højde på 152 cm. Højden var af gode grunde mindre som barn og teenager. Det er en fortælling om, hvilke udfordringer det har givet gennem hele livet. Vi kommer rundt om barndommen, teenagertiden og voksenårene, og hvilke udfordringer det har givet, og hvordan og hvornår Lille Per mere eller mindre kunne acceptere sin højde.Det er stort – at være Lille Per handler ligeledes om at være ramt af stress on og off i en periode på ikke mindre end små 20 år. Stressen ramte første gang tilbage i 2004, hvor lægerne ikke var så vidende om det som nu, samt det var ikke noget, der blev talt så meget om. Det var mere tys tys og en tilstand, som ikke var så accepteret, som den er nu.Det er stort – at være Lille Per er en fortælling om livet fra 1956 og op til 2024. Bl.a. hvordan det var at være teenager i Ringsted op gennem 70’erne. Det var en tid, hvor ungdommen lod håret vokse, tøjet blev mere flagrende, og i forhold til tidligere år havde ungdommen generelt færre forpligtelser og mere fritid. Ringsted havde en god ungdomsskole, hvor der i vinterperioden blev holdt mange ungdomsskolefester på Valdemarskolen. Som regel med et godt dansk rockorkester. Det var dog noget af et scoop, da ungdomsskolen i 1973 kunne præsentere den senere verdenskendte engelske supergruppe Supertramp.

"Rodløs" er beretningen om et liv der skulle bruges, om at tage chancer og opleve verden. Det blev på godt og ondt en kreativ tilværelse: Fra at vinde verdensmesterskabet i bodypaint og få prisen for Årets Horrorudgivelse, til at arbejde på events og spillefilm og leve af at tegne. Men altid var det udlængslen der trak mest og rejserne som var både vejen og målet. Og jo værre oplevelser, des bedre historier.Citat fra bogen: "Elefanten stormede gennem buskadset og trampede undervejs små buske og grene til kvas under sin enorme vægt. Dyret havde kurs direkte mod bilen, og hele vores gruppe satte i et højt og kollektivt hyl. Mike slap koblingen, og bilen för frem, men elefanten forfulgte os stadig. Der var fanden til forskel på de venlige pattedyr, vi havde fotograferet for et øjeblik siden, og dette rasende uhyre, og det stod mig pludselig krystalklart, hvad en beslutsom fem tons bersærker ville være i stand til at gøre ved en jeep!"Patrick Leis blev udruget en kold decembernat 1964 i Hvidovre, og efter en kort og mangelfuld skolegang ville skæbnen, at han kom til at leve af sin fantasi. Han blev professionel bodypainter, illustrator, tatovør og forfatter og skriver fortrinsvis i genrerne horror og science fiction, men han har også fået udgivet tegneserier og bøger for børn og unge samt rejsebøgerne „Kaninen i månen”, „Den sorte bog om rå rejsetips – Indien” og „Røverhistorier fra et rejseliv”.Langt størstedelen af sine honorarer bruger han på flybilletter og brændstof til motorcyklerne, og i 2011 blev han optaget som medlem af De Berejstes Klub."Rodløs" er fyldt med røverhistorier fra Tunesien, Italien, Egypten, Indien, Sri Lanka, Nepal, Thailand, Malaysia, Pakistan, Taiwan, Indonesien, Serbien, USA, Mexico, Sydafrika, Swaziland, Lesotho, Østeuropa, Oman og Kuwait.

Drenge skriver først bøger når de er mænd er Tomas Lagermand Lundmes ærlige beretning om at fremkalde motiver – for sit indre blik, på papiret og for læseren.Det er en bog om de mennesker, den musik og litteratur, der har rørt ham, flyttet ham. Det er en bog om at bruge skriften som gelænder og livline, om masker og vold og om det allermest sårbare smertepunkt, hvor end ikke skriften rækker.Og så er det en bog om selv at have et lys med i mørket.

Jeg er bare en soldat. Jeg har ikke striber på skuldrene eller springer rundt som en superhelt. Jeg er faktisk helt almindelig. Tit er jeg forvirret, bange og irriteret, men jeg har alligevel været i Ukraine i to år. Nogen bliver nødt til det, for ukrainerne har hårdt brug for hjælp. Jeg har dræbt og er blevet såret selv – men på en eller anden måde, er det blevet en form for hverdag.Bjarti vælger i 2022 at tage til Ukraine for at yde nødhjælp, men ved et tilfælde ender han i den ukrainske hær. Han har tidligere været i Livgarden, men han finder hurtigt ud af, at krigen i Ukraine er en helt anden slags, end den han har lært om i den danske hær.Forbered dig på en barsk fortælling.

”Mange sider i denne her bog skildrer ting, der engang føltes som mine inderste, mørkeste hemmeligheder – indtil jeg bragte dem frem i lyset og indså, at de bare var forskellige aspekter af det at være menneske.” – Maia KobabeMaia Kobabes prisvindende selvbiografi startede som en måde at forklare for sin familie, hvad det betyder at være ikke-binær og aseksuel. Men Gender queer er mere end en personlig fortælling. Det er en nyttig og rørende guide til kønsidentitet: Hvad betyder det overhovedet? Hvordan forstår man de mange forvirrende følelser og oplevelser? Og hvor finder man svarene på de spørgsmål, man ikke tør sige højt?Bogen er aktuel læsning for alle, der ønsker at få en dybere forståelse af køn og identitet. Den er en af de mest bandlyste bøger i USA, hvor den tre år i træk har været øverst på listen over bøger, som flest klager over og anmoder om at få fjernet fra skoler og biblioteker.”Jeg kan forestille mig, hvordan mit niårige jeg ville have siddet og læst hver eneste side og bagefter indset: Jeg er ikke ødelagt. Jeg er ikke forkert. Jeg er ikke alene.” – ND Stevenson i forordet til Gender queerOm Maia KobabeMaia Kobabe kommer fra San Francisco Bay-området og bruger e/em/eir pronominer. Gender queer er Kobabes graphic novel-debut, og den blev udnævnt til en Stonewall Honor Book – den første pris for LGBTQIA+ bøger i USA. Kobabe har derudover fået sine striber udgivet i The New Yorker, The Washington Post og The Nib.

Bogen tilegnes min kæreste Anni, familie og nære venner og alle de gode mennesker, der har givet mig lov til at nævne dem ved navn. Den rummer som titlen angiver mine små og store, sjove og triste oplevelser i efteråret 2023 og begyndelsen af 2024

„En dyrlægesøns erindringer” handler om at vokse op i det bedre borgerskab i en søskendeflok på fire. Forældrene er flyttet fra København for at etablere dyrlægepraksis i Sæby, en lille fiskerby og købstad i Nordjylland, hvor forfatteren kommer til verden i 1940.Selvbiografien består af en række tilbageblik og betragtninger om tidstypiske forhold. Med et farverigt persongalleri skildres livet i den lille by. Her fortælles om familie, naboer, venner og tjenestepiger – og mange andre skikkelser fra Sæby og omegn. Og om datidens traditioner, moralkodeks, klasseforskelle og en række historiske hændelser.I en tid hvor den offentlige skatteliste bekendtgør, at hans far tilhører byens rigeste, forsøger sønnen at finde et ståsted og en vej mod voksenlivet. Forældrene er religiøse og har bosat sig i villakvarteret „De Helliges Land”, og sønnen går både i flinkeskolen og i søndagsskole. Faderen beundrer han, men dyrlæge vil han nu ikke være, selv om han holder meget af dyr.Et kostskoleophold i Haslev, frivilligt arbejde i en sommerlejr i USA og tiden som soldat i Viborg former hans ungdomsliv, og i bogen følger vi hans liv fra at være en nysgerrig og opmærksom dreng, til han uddannes som lærer i Hjørring.„Jeg har i det meste af mit liv (...) været fluen på væggen, der har set, hørt og sanset alt omkring mig og taget det ind (...) Mit liv har haft flere skift og mange spor. Det lyse sind, som jeg har arvet efter min mor, har været min ballast og givet mig både inspiration og overskud, blandt andet til at skrive disse erindringer, som med vilje slutter i 1965, hvor voksenlivet for alvor begyndte,” forklarer Gunnar Terje Lysemose.Fra nyere tid skildres desuden en række rejser, som alle har sat sig dybe spor i forfatteren. For Gunnar Terje Lysemose har vandret i naturen, siden han var helt ung. Som 61-årig nåede han sit hidtil højeste punkt: Mera Peak i Nepal, 6.461 meter over havet. Norge er dog det land, han til dato har rejst mest i: Mere end 100 ture med vandring og på ski i de norske fjelde er det blevet til.„Jeg har aldrig været bange for at være alene eller at fare vild, hverken i en storby som New York, London eller den gamle bydel i Katmandu uden gadelys – eller alene i fjeldet. Det lyder sikkert mærkeligt, at man kan nyde den særlige intensitet, der opstår, når man er blevet klar over, at man er faret vild. I dag vil man sige, at det er et udtryk for ungdommeligt overmod. Ungdommen tror, den er uovervindelig og udødelig. Det har været denne følelse, der har karakteriseret mig i mine unge dage og langt op i årene og givet mig oplevelser, som jeg ikke ville være foruden. ‘Ene gør stærk’ er en talemåde ikke alle vil eller kan bifalde! Man kan også tilføje, at uden selvværd og selvtillid kan man ikke give eller bidrage med noget til andre,” konkluderer Gunnar Terje Lysemose.Bogen er inddelt i tre dele: Barndom, ungdom og rejseliv, og den er redigeret af hans søn, der er journalist.

”Eichmann satte mig ind i metoden med motorgasning i lastvogne, som man hidtil havde benyttet den østpå. Men det kunne der slet ikke være tale om med de massetransporter, man kunne vente i Auschwitz. Henrettelse ved hjælp af kuloxyd fra bruser i et baderum, som man havde benyttet det ved udryddelse af de sindssyge nogle steder i Tyskland, ville kræve for store bygningskomplekser, og det var højst problematisk, om man var i stand til at fremskaffe gas til så store masser.”Rudolf Höss var den første kommandant i nazisternes frygtede koncentrationslejr Auschwitz under Anden Verdenskrig. Selvom han i selvbiografien fremstiller sig selv som en soldat, der blot fulgte sine overordnede i beslutningen om masseudryddelsen af jøderne, var han personligt ansvarlig for at føre ordren ud i livet og stod direkte bag massedrab på millioner af mennesker. I bogen beskriver Rudolf Höss med uhyggelig nøgternhed og kulde de lavpraktiske problemer ved at skulle udrydde så mange mennesker ad gangen og skille sig af med ligene.Rudolf Höss beretter om livet som frivillig soldat under Første Verdenskrig, årene i Brandenburg Tugthus, hvor han sad fængslet for drab, og hvordan det lykkedes ham at stige i graderne, da nazisterne tog magten. Höss selv tegner et billede af en almindelig mand og familiefar, der gennem lydighed og pligt, uden anger, udfører massemord på effektiviseret industrielt plan, og det gør læsningen desto mere rystende og gruopvækkende. Höss skrev bogen i fangenskab i 1946, inden han blev henrettet i 1947, og den er et vigtigt historisk vidneudsagn om forbrydelserne under holocaust.Bogen er forsynet med den oprindelige danske udgaves forord af den norske forfatter og lyriker Arnulf Øverland, der sad i KZ-lejren Sachsenhausen fra 1942-1945, og bringes som den udkom første gang i 1959.Rudolf Höss (1900-1947) var en tysk topnazist, der var kommandant i den frygtede polske koncentrationslejr Auschwitz under Anden Verdenskrig og ansvarlig på mordet på millioner af mennesker. Han trådte ind i SS i 1934 og arbejdede sig hurtigt op til toppen af nazistpartiet. Efter krigen vidnede han mod andre nazister under Nürnbergprocessen, hvorefter han blev udleveret til Polen. I 1947 blev han dømt til døden og hængt foran indgangen til krematoriet i Auschwitz.

Den 11. september 1973 væltede det chilenske militær Salvador Allendes demokratisk valgte regering. Augusto Pinochets blodige diktatur tog over, og tusindvis af chilenere blev i den kommende tid dræbt eller måtte flygte i eksil. Heriblandt den 4-årige Paula Larrain og hendes familie, der i sommeren 1974 endte i Danmark."I morgen skal vi hjem" er Paula Larrains personlige historie. Om integration og konflikter, succes og sammenbrud, både indadtil og udadtil. Om længslen efter det land, man har forladt, og som aldrig vil være det samme at vende tilbage til. Og om at skulle finde sig til rette og gøre sig smertelige erfaringer i en ny verden, man aldrig vil passe helt ind i."... en personlige beretning om, hvor barsk en selv ret privilegeret flygtningetilværelse kan være ... Der er masser af vrede og passion – og en ærlighed, man må tage hatten af for, og som giver beretningen en gribende glød." - ALT For Damerne"... en beretning om at leve i eksil og om at finde sig til rette ... vedkommende og intenst fortalt." - Jydske VestkystenPaula Larrain (f. 1950) er en dansk-chilensk journalist og forfatter, der som fireårig flygtede fra Chile til Danmark sammen med sin familie. Hun blev uddannet ved Journalisthøjskolen i 1994 og har siden da blandt andet arbejdet som redaktionssekretær for Berlingske Søndag og som studievært på TV-avisen på DR1. Paula Larrain har et bredt litterært virke bag sig. Hun debuterede som forfatter i 2003 med selvbiografien "I morgen skal vi hjem. Mit liv som chilener i Danmark" og har efterfølgende skrevet romanen "Uden for citat", været medforfatter på flere bøger, skrevet klummer for Ekstra Bladet samt bloggen "Lige lovlig" for Journalisten.dk.

Født til Fiasko - en social tabers lange vandring er Peter Williams hudløst ærlige fortælling om en opvækst i et barsk miljø i London. Hvor ingen troede på, han nogensinde ville blive andet end endnu en kriminel bølle. Og en fortælling om at arbejde som roadie for blandt andre Sex Pistols og Smokie. Køre Europa tynd i lastbil. Være eftertragtet britisk DJ på danske diskoteker i 80’erne. Få et barn i Danmark og kæmpe en bitter kamp om forældremyndigheden. Og trods alle odds lande i en tryg, kærlighedsfuld og sikker havn i sidste halvdel af livet. Som blot 11-årig bliver Peter Williams arresteret for første gang. Han er vokset op i et havnekvarter i 60’ernes London, og det var den sikre vej til en kriminel løbebane. Selv hans forældre var overbeviste om, at Peter ville ende bag tremmer. Et nyt socialt eksperiment for unge kriminelle i London i 1974 blev imidlertid et vendepunkt for den unge Peter, der godt nok stjal et pengeskab under sit ophold på The Hammersmith Teenage Project, som det sociale eksperiment blev døbt, men som også kom på en strabadserende vandretur, der ændrede hans livssyn.I september 2018 gik han samme vandretur. Han vidste ikke helt hvorfor, måske for at ære en nylig afdød medarbejder på The Hammersmith Teenage Project, der troede på ham i Peters unge år og hjalp ham bort fra den ellers udstukne vej til et liv bag tremmer? Måske for endnu bedre at forstå, hvem han var? I så fald lykkedes det. For første gang nogensinde slap Peter Williams nemlig sin evige anklage mod sig selv over at have brugt alt for meget af sit liv på vrede, slagsmål, opgør og vold, og i stedet lod han sin underbevidsthed tilgive ham.

Egne fejl og mangler, nedture, skyggesider og dæmoner står han ved i denne selvbiografi. Mange andre bliver heller ikke skånet. Ægtefæller, chefer, kollegaer, myndigheder får også et par over nakken, hvor han mener, det er på sin plads. Bogen er fyldt med sjove pudsige episoder og hæsblæsende dramatiske forløb. Pas på. Der forekommer også meget sanselige erotiske optrin og provokerende afdækninger af inkompetence hos embedsmænd. De sidste 40 år, fra 1983, foregår på Bornholm, hvor også nulevende personer nævnes ved deres eget navn. De indspiste steges, men stærke kvaliteter fremhæves også. Forfatteren reflekter en hel del og finder sine svar til sidst.

Bogen handler meget om det, som titlen angiver, nemlig HØNER og HÅNDBOLD og MUSIK. Jeg vil også sige tak til forlaget, fordi det med BoD er blevet muligt for helt almindelige mennesker som mig at udgive en bog. Derfor tak til chefredaktør Mads og grafiker Mons for deres tålmodighed og gode samarbejde. Det er blevet til 10 flotte bøger, og jeg håber da – trods mine 84 år – at det kan blive til endnu en bog.

Bogen beskriver diverse både fysiske og åndelige oplevelser. Samtidig beskriver den op­levelsen af, at Gud virkelig taler til mennesker i dag.Gennem 60 års tjeneste med rejser i både ind- og udland har forfatteren oplevet den åndelige verdens virkelighed, som han i denne bog forsøger at beskrive så enkelt som muligt. Tag med på denne rejse og oplev de åndelige manifestationer, som forfatteren selv oplevede dem.

Ønsker du at skabe forandringer i dit liv, men er usikker på, hvordan du griber det an? Denne bog er din ledsager på vejen til at finde din inderste identitet og tage konkrete skridt mod dine drømme. "Skab et liv med mening" er en personlig fortælling. Forfatteren deler åbent sin rejse mod at skabe et meningsfuldt liv i harmoni med sig selv og giver dig redskaberne til at gøre det samme. Bogen udforsker forbindelsen mellem drømme og handling. Forfatteren ser to afgørende aspekter i personlig udvikling: den spirituelle dimension, der hjælper dig med at finde ind til dine inderste drømme og meningen med dit liv. Og handlingsdimensionen, der er nødvendig for at omsætte drømmene til virkelighed. Du får også en vejledning i at håndtere de udfordringer, der opstår, når du begynder at handle på dine drømme og farer vild på vejen."Skab et liv med mening" er ikke blot en bog - det er din personlige rejseguide til at realisere dit potentiale og skabe et meningsfuldt liv. Du kan begynde i dag: Ønsk, følg energien, og tag handling!

Du står med en bog i hånden, som vil give dig en indsigt i mit liv. Det er derfor, jeg har skrevet bogen – for din skyld og for min skyld. Jeg elsker livet, og jeg elsker roen i mit liv. Vi har alle sammen prøvet at være unge mennesker. Det er det, min bog blandt andet handler om.Et liv, hvor det gjaldt om at holde fast. Et godt og smukt liv på Nørrebro, men også hårdt. Som byfilosof og meget søgende efter livets hemmeligheder. Jeg går ind for, man opklarer sit liv, og man bliver tankerig. Alle har prøvet at sidde fast og oplevet, at man ikke kan komme videre. Det er livets penge, jeg ved egentlig ikke, hvorfor det skal være sådan, jeg tror, det er, fordi vi skal blive bedre mennesker over for hinanden i Danmark. Vi kunne også blive bedre over for os selv og andre. Være mere medfølende og tolerante over for folks forskelligheder. Jeg går ind for rummelighed og kærlighed over for andre folkeslag. Det skal vi simpelthen bliver bedre til. Jeg arbejder hver dag på, at livet er en tilvænning, og med de ord vil jeg sige, at der er noget i os alle sammen, som kan give os den mening, som vi har brug for til at opleve universel kærlighed. På den måde hænger det hele sammen i den kollektive bevidsthed. Jeg håber, du vil føle, at det er interessant at læse denne bog.