Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
I Hvem er jeg uden mit jeg? går Ditte Julie på opdagelse i sit indre og sætter fokus på, hvad det har haft af omkostninger at være et offentligt ansigt og fremtrædende på Instagram gennem næsten 10 år. Hun deler ærligt ud af sine selverkendelser og erfaringer og beskriver det mindreværd, som gennem mange år har domineret hendes indre.Igennem bogen kommer du på en rørende, ærlig og kærlig rejse gennem Ditte Julies liv. Processen har ændret hendes tilgang til livet samt brudt med de mange fortællinger, mønstre, overbevisninger og begrænsninger fra det selvskabte fængsel, hun ubevidst satte sig selv i.Bogen henvender sig til dig, som søger selvindsigt og ønsker at udfordre din opfattelse af værdier og autenticitet. Den tilbyder vejledning til at skabe et autentisk og meningsfuldt liv samt inspiration til, hvordan du kan handle og skabe forandringer. Og turde spørge dig selv: “Hvem er jeg?”Om forfatterenDitte Julie Jensen deltog i Den Store Bagedyst i 2015 og har i næsten 10 år været en prominent figur i mediebilledet. Med 16 bestseller-kagebøger bag sig, en succesfuld serie med bageredskaber, eget firma og en Instagramprofil med over 115 k følgere har Ditte Julie etableret sig som en markant stemme i samfundet og især på sociale medier. De seneste år har Ditte uddannet sig til bl.a. metakognitiv mind-terapeut og har i dag virksomheden Den Bevidste CEO.
Barbera og Sertralin huser forskellige former for kortprosa med lyriske indslag. Emnebehandlingen kan opfattes som et langtidshævet trekornsbrød, lavet på eksistentialisme, selverkendelse og personlighedstyper, så der bliver tanket op på kulhydrater. Den sproglige ekskursion er fabulerende, der bliver ikke leflet for læseren, og det er ikke altid nemt at blive klog på indholdets mening. Lidt ligesom at pakke en leverpostej ind i rockwool. Adskilt er materialerne alment udbredt, men sammensat bliver man lokket ud at gå på et eksotisk mosaikgulv med en varierende farvesymfoni. Bogens titel, Barbera og Sertralin, står altid tilbage som bærende bjælker og synonymer for teksternes bølgegang mellem det eksternt stimulerende, opløftende, søvndyssende, triste og maniske, der har indvirkning på den individuelle opfattelse af det indre og ydre.De direkte dybe og intense sindsstemninger, der lejlighedsvist bliver fremstillet, omfavnes af sprogets gennemsyrede humoristiske tilgang og ironiske distance såvel som omvendt.
I bogen fortæller forfatteren om at stamme med udgangspunkt i bittersøde episoder fra sit eget liv - fra teselskab hos en pensioneret legetøjshandler over run-ins med politiet til et knap så succesfuldt møde med Mærsk Mc-Kinney Møller.Bogen er et personligt bidrag til fortællingen om at stamme - hvordan den kan påvirke dig som menneske og hvorfor det er vigtigt at kunne gøre noget ved den. Og dermed også et bidrag i opgøret med mange års nedprioritering af stammeundervisningen i Danmark.Indtægter fra salget af bogen går til Dansk Stammeforum, som forfatteren er medstifter af.
Jeg ønsker virkelig at se hende sådan, strålende af fiskelykken, jeg ønsker at høre hende tale om sit held, i aften, i morgen, når vi kommer hjem, som hun talte om vores skitur. Jeg ønsker at se hende live op, hver gang nogen i fremtiden taler om at tage ud at fiske, at høre hende istemme: jeg vil med, med barnlig glæde, den barnlige glæde, der løber gennem hende, som i et timeglas. Den glæde, hvis form hun snart vokser ud af, som ud af en ham af lysende lykke, der bliver efterladt på jorden, hvor den ligger og gløder spagt, inden den bliver hvid som tyndt væv. Som støv, der hvirvler bort i blæsten. Og hun går videre ad den sti, som ligger foran hende, uden at vende sig om. Jeg ønsker, at hendes fiskelykke og glæde skal smitte af på mig, hendes mor, at jeg skal opleve lykken gennem hendes lykke. Men jeg har det som et femårigt barn, der har tabt fire spil ludo i træk, som en der når som helst kan begynde at græde eller eksplodere i vrede, skubbe brikkerne af pladen med en hidsig armbevægelse. Fiskelykken skildrer Kajsas jagt på både de behagelige og ubehagelige sandheder i den brogede familie. En roman om at finde sine rødder og i samme nu sætte spørgsmålstegn ved dem. En insisteren på at finde svar på, hvordan man er blevet, som man er, og hvad man mon kan gøre for at fortynde sit eget bundfald og forhindre at give for meget bagage videre til den næste generation.
"En vej i livet" er ikke kun en vandring, på Camino de Santiago, Frances, 2003. Den omhandler meget andet, som påvirker os i sådan en grad, at der åbner sig op et univers af følelser, som kan være svært, at forholde sig til, hjemme i det daglige. Jeg viser, i denne bog, min indre vej, som bestyrker mine følelser i livsbekræftelse, selverkendelse, ydmyghed, taknemmelighed og kærlighed. Meget i de mennesker jeg møder, pilgrimme og andre, dyrene omkring mig, store som små; naturen, byerne, vejret og meget mere, som relaterer til det ovennævnte. Troen på, at vejen videre frem vil lykkedes, selvom der opstår "objektive problemer", jeg ser som opgaver til, at finde min egen sandhed, i ny tids tankekraft ...
Den hvide bus kører længere og længere ind i granskoven. Kringler sig frem ad grusveje. Bussen er så lys midt i alt det grønne, så lille blandt de mange træer, og hjulene hvirvler støvet op. Der sidder ni børn i bussen. Judit, Vincent, Sissela,Abel, Maryam, Benjamin, Kim, Frej og Noomi. De skal på lejrtur, det er i hvert fald meningen, men om få minutter sker der noget, som ændrer alt. Hvem er ven? Og hvem er fjende? Da lejrturen forvandles til en kamp for overlevelse, bliver alting sat på spidsen. For Judit og de andre handler det om at redde sig selv – mens ubehagelige hændelser i fortiden trænger sig på.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.