Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
I den vidunderlige bohrbiografi af Abraham Pais "Niels Bohr og hans tid" Spektrum 1994, skriver forfatteren:"Hvordan kan det være at komplementariteten ... som Bohr selv anså for sit vigtigste bidrag, ikke nævnes i nogle af de bedste lærebøger i fysik?" Og jeg tilføjer:Hvordan kan det være at Bohr i de sidste 30 år af sit liv på skrift og i tale ustandseligt påpegede: "...vores vilkår som iagttagere af den verden hvoraf vi selv er en del."?Bohrs vigtigste bidrag...Og alligevel fænger spørgsmålene ikke rigtigt. Hvad er det vi overser?Spørgsmålene er tydeligvis hjemløse i vores nuværende videnskabelige paradigme. Bohr peger altså direkte på et forestående nyt paradigme med komplementaritet og selvreference som nøglebegreber. Bogen fremfører flere årsager til at et paradigmeskift er påtrængende nødvendigt.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.