Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Lix: 15Flere gange har jeg spurgt Jonas: Ved du hvornår Ray er tilbage?Hver gang har han svaret: Næ. Til sidst spurgte han, om jeg ville noget bestemt? Hvorfor jeg ikke bare skrev til ham. Men det kan jeg jo ikke. Og hvad vil jeg egentlig? Han har en kæreste. Okay. Jeg har måske været ved at skrive. 100 gange for at være ærlig. Hvordan går det så med din kæreste? Ville du have kysset mig? Er du bare en fuckboy? Den slags beskeder.
Lix: 15Det var egentlig meningen, at jeg skulle have været med til efterskoledagen. Den dag, hvor man kan se skolen. Jeg var meldt til. Men sprang fra. Det virkede så overvældende lige pludselig. Det er ikke, fordi jeg er genert. Men alligevel lidt genert måske. Og det stresser mig, når jeg ikke kender nogen. Desuden. Det er jo næsten som at flytte hjemmefra. Men så tog Ulla det op til skole-hjem-samtalen. Om jeg var klar til gym? Og jeg sagde det med, at jeg også havde tænkt på efterskole. Hun lyste helt op. Så i dag er jeg her til en rundvisning. Bare mig. Selvom. Jeg ved stadig ikke helt. Det er, lidt ligesom der er to stemmer. Gør det, det bliver fedt. Nej, stands! Det er pissefarligt. Du dør.
En helt almindelig tirsdag vågner Juno med et sæt, for der er noget i hendes seng, der knurrer som en vild og vanvittig løve. Det er Junos mave. Den vil have giftgrøn skærekage med glasur og vingummibamser på toppen!Heldigvis er Juno god til at lægge planer, og sammen med Moster Sømand begiver hun sig afsted på et ægte kageeventyr. Men hvordan får man mon bagt giftgrøn skærekage, når man ikke sådan lige har noget gift?
De glemte eventyr indeholder ni små fortællinger, som både kan stå alene og læses som ét samlet eventyr. Du skal på en rejse igennem forskellige kongeriger, hvor du blandt andet vil møde prinser og prinsesser, konger og dronninger. Du skal desuden en tur ind i den magiske skov, en skov, hvor mange magiske væsner bor. Her vil du blandt andet møde den guddommelige drage, blodheksen og hendes datter, troldenes dronning, samt mange flere.Foruden at eventyrene er spændende fra start til slut, er der også meget læring i dem, da der er fokus på nogle af de problematikker, der rører sig det 21. århundrede. Nogle af de fokusområder, som vil være til stede i bogen, er bl.a. kærlighed på tværs af køn, det at vokse op i en utraditionel familie, at være født med en kronisk sygdom samt at mangle tro på sig selv og sine evner.
Om den lille Blå Edderkops Rejse fra trist til lykkelig!Om hvordan små ord og usagte ting kan komme til at fylde meget i et lille lyst hoved.En Børnebog som de voksne også kan få glæde af.
Min hånd ryster, da jeg rækker ind i montren og tager nogle mønter mellem tommel- og pegefinger. De er meget glatte og lidt varme, og i et svimlende øjeblik tænker jeg på, at de er tusind år gamle. Planen er at proppe dem i lommen, gerne en håndfuld eller mere, og allerhelst også nogle af smykkerne. Men ungen bliver jo ved med at stirre! Hvis det virkelig er nødvendigt, må man så stjæle? Det mener Ida, i hvert fald når det handler om at redde morfar! Han har ikke betalt husleje og skal måske flytte. Ida laver en liste med seks måder at skaffe penge på hurtigt. For det skal gå stærkt! Heldigt, at hun har vennen Ufuk til at hjælpe sig. Og hunden Børge! MÅSKE ET MIRAKEL er en fritstående fortsættelse til EN SOM MIG
Telefonen vibrerer. En sms fra Jana. Hun foreslår, at vi fejrer hendes fødselsdag på stranden. På stranden?!DEN VÆRSTE BESKED NOGENSINDE. JEG DØR. KILL ME.Sådan starter hovedpersonen Emmas indre rejse. Hun føler, at hun bliver nødt til at ændre på sin krop. Og det skal ske på rekordtid, for festen på stranden er lige om hjørnet. Hun gør alle de ting, hun har lært, der skal til for at tabe sig. Som at gå i fitnesscenter, smide alle lækkerier ud og kun spise små portioner. Men hvad nu, hvis der faktisk er en mere befriende måde at leve på?Når vi bliver født, elsker vi vores kroppe. Men i takt med at vi vokser op, bombarderes vi fra alle sider med giftig information om, hvor- dan vi bør se ud. Og ofte ender vi med en opfattelse af, at vi ikke er gode nok, som vi er. Mission Bikini kommer på humoristisk og rammende vis med masser af gode råd til, hvordan vi med viden og forståelse kan frigøre os fra de æstetiske normer og lære at sætte pris på vores kroppe, som de er.
Myretueskoven – Drømme er det virkeligheden er bygget af er andet bind i serien om Lillemyre og Frækkemyre. Bøgerne er skrevet af Christian Cortez Campos. Myretueskoven handler om Lillemyre og Frækkemyre, som vokser op i myretuen. Men de drømmer om at prøve så meget mere her i verden. Lillemyre og Frækkemyre er meget nysgerrige og drager tit ud i skoven for at møde forskellige dyr, som de inddrager i deres lege og udflugter.Læs blandt andet, hvordan de kom ind til storbyen, og om dengang de besøgte bondegården. Hør også de gode råd, som hr. Snegl giver dem med på deres eventyr.Bogen er skrevet i et sprog, der hjælper barnet med at slappe af og falde til ro.Der er indlagt opgaver efter hver historie, hvor barnet dagen efter kan tegne de situationer, som Lillemyre og Frækkemyre har været i.Bogen er fyldt med gode godnathistorier til børn i alderen 4 til 8 år.
Alberth er en nysgerrig elefant med store ører og en laaaang snabel. "Mon der er andre dyr i ørkenen, jeg ikke har mødt endnu?", tænker han en dag. For at finde svaret tager Alberth på en rejse gennem ørkenen mod det stooore frugttræ. Vil du med? På rejsen får Alberth en masse nye venner, som følges med ham hen til frugttræet - men først skal de gennem regnvejr og dyyybe floder.Til min nevø GinoMed inspiration fra din mor, som altid har været stolt af at være den, hun er.
Myretueskoven – Lillemyre & Frækkemyre på eventyr er første bind i serien om Lillemyre og Frækkemyre. Bøgerne er skrevet af Christian Cortez Campos.Myretueskoven handler om Lillemyre og Frækkemyre, som vokser op i myretuen. Men de drømmer om at prøve så meget mere her i verden. Lillemyre og Frækkemyre er meget nysgerrige og drager tit ud i skoven for at møde forskellige dyr, som de inddrager i deres lege og udflugter.Læs blandt andet, hvordan de kom ind til storbyen, og om dengang de besøgte bondegården. Hør også de gode råd, som hr. Snegl giver dem med på deres eventyr.Bogen er skrevet i et sprog, der hjælper barnet med at slappe af og falde til ro.Der er indlagt opgaver efter hver historie, hvor barnet dagen efter kan tegne de situationer, som Lillemyre og Frækkemyre har været i.Bogen er fyldt med gode godnathistorier til børn i alderen 4 til 8 år.Denne nye udgave indeholder desuden en helt ny historie: “Den store dag” om Lillemyres fødselsdag.
Det er NU – midt i verdens kaos – at du har brug for den gudindekraft, som du ikke tror, du har! Denne bog er din guddommelige, healende og opmuntrende guide på vejen til din kraft. Den er din uundværlige genvej til selvværd, selvtillid, ny egenomsorg og dyb RO i din krop og i dit liv. Du lærer om de basale universelle regler, som du skal kende for at kunne samarbejde med universet om dig og dit liv. Udover masser af øvelser får du en opskrift på spirituel magi i 4 enkle trin, så du kan skabe de forandringer, du har brug for.Marianne Kirkskov fortæller anekdoter om sin egen overraskende, følsomme og uperfekte vej fra lavt selvværd til fuld brug af egen kraft, og hun kommer med nye budskaber i "Mysteriet om den 4-delte kvinde."Bogen er som helhed et kraftfuldt redskab for kvinder og for de mænd, der vil kende deres feminine kraft.Marianne Camille Tiffanie Kirkskov (født 1965) er speciallæge, kinesiolog samt spirituel healer og vejleder, og hun har tidligere i en årrække arbejdet på sygehuse og i praksis. Gennem de seneste 20 år har hun hjulpet mennesker via foredrag og workshops – og ved konsultationer med mere end tusinde klienter. Se mere på www.stjernebroen.dk
Altså, det der jeg sagde, om at jeg længtes efter, at der ville begynde en ny i min klasse. Det ønske er gået i opfyldelse nu. Og alligevel er alting helt forkert. For det er ikke en pige som mig, der er begyndt i klassen. Det er en dreng, som ikke ligner nogen, jeg har set før. Jegmener: han går med hvid skjorte og har sideskilning! Og så navnet: Ufuk.Hvordan kan man overhovedet hedde noget så sært? Det eneste, Ida ønsker sig, er et lidt mere normalt liv. Med normalt tøj, en normal familie og en normal ven. Og måske en normal kæreste? Der begynder at ske ting og sager, da Ufuk starter i klassen, men ikke på den måde, som Ida håbede.Nu bliver det hele endnu mærkeligere ...
Mobning giver tit langvarige skader. Ofrene kan komme til at lide af social angst og lavt selvværd resten af livet. Mange er slet ikke klar over at roden til deres problemer er mobning for mange år siden. Det er muligt at overvinde disse problemer og få et godt liv som Lotte Vesterli har gjort. I Dit Liv efter Mobning fortæller Lotte for første gang sin personlige historie og præsenterer hele den metode hun har udviklet. Med baggrund i den svære mobning hun selv var udsat for og hendes arbejde med traumepatienter har hun samlet og udviklet en række stærke værktøjer. Med udgangspunkt i din situation i dag tager Lotte dig ved hånden og leder dig trin for trin gennem en proces der hjælper dig med at overvinde følgerne af mobning og andre traumatiske oplevelser. Bogen er fuld af praktiske øvelser hvor du anerkender din situation, indser dine styrker og sætter stærke mål for resten af dit liv. Lotte giver dig også en omfattende personlig værktøjskasse med teknikker du kan bruge mod angst, tvivl og lavt selvværd. Lotte har gennemført en fantastisk rejse fra at være en forsagt pige der skjulte sig i hjørnerne til stærk og selvstændig kvinde med et godt og meningsfyldt liv. Nu deler hun sin historie og sine effektive værktøjer så du kan følge hendes eksempel og lægge mobning bag dig for altid.
Bogen, du holder i hånden netop nu, handler om at få endnu mere glæde, lykke og trivsel i dit liv. Med afsæt i ny og essentiel viden vendes spørgsmålene: Findes der en recept på lykke og trivsel, og hvad består den i givet fald af? Er recepten en anden i krisetider med usikkerhed, fortvivlelse og frygt end i tider med indre ro og samfundsmæssig stabilitet?De korte svar på disse spørgsmål er: Ja, der findes en recept på lykke og trivsel – om end denne recept er unik for hver enkelt af os og hurtigt kan ændre sig over tid, præcis som det er tilfældet med vores levevilkår og livsbetingelser. Og ja, recepten er en anden i krisetider, hvor det kan være svært at få fod på livet. Det er baggrunden for, at denne bog har fået titlen RECEPTEN PÅ LYKKE 2.0 – for det er tid til at forstå og leve i verden på nye måder.Om forfatteren:JESPER BAY-HANSEN (f. 1970) er speciallæge i almen medicin og specialist i klinisk sexologi og har dertil en amerikansk uddannelse i positiv psykologi. Han har en privat samtaleklinik og beskæftiger sig til daglig med lykke i relation til vores trivsel og sundhed, seksualitet, arbejde, fritid, passioner, værdier m.m. Jesper har udgivet adskillige bøger om livets forskellige følelser og trivsel i bredeste forstand. Hans første bog, Recepten på lykke (2011), udkom i adskillige oplag og blev omtalt som ”bogen, der kan ændre dit liv”. Præcis det samme kan denne højaktuelle brugsbog til et gladere liv.
Luca kan godt lide at besøge mormor. Hos mormor er alting magisk og drømmene får lov til at blive til virkelighed. Mormor er meget klog og dufter af sommerferie og pandekager. Kom med ind i Luca og mormors univers, hvor alt er muligt. I den første bog om Luca og mormors eventyr kan du blandt andet opleve mormor fortælle om, hvordan det Luca lyser på, bliver det der skinner klarest. Du kan også fordybe dig i historien om, hvordan Luca finder ud af hvad der føles godt og hvordan Luca finder billeder, der passer til. Når Luca og mormor er sammen, så kan alting ske. Er du parat til at eventyret kan begynde? I bogen får du selvfølgelig også Luca og mormors opskrift på både glæde og pandekager. Samt andre små øvelser du kan få en voksen til at hjælpe dig med.
Guillermo kan ikke lide at læse, og det er svært i en familie, hvor de andre ikke laver andet; det ville svare til at være vegetar i en slagter-familie.På skolebiblioteket skal man låne mindst én bog uden billeder (så Tintin gælder ikke!), og en dag finder Guillermo en uanseelig brun én klemt fast bag en reol. Ét eller andet siger ham, at han må have netop dén bog med sig hjem.Og det er vitterlig en løjerlig bog; ikke fordi den er svær, men fordi der står noget forskelligt i den, alt efter hvem der læser den. Og til Guillermo har den nogle direkte beskeder, der vil ændre hans syn på både læsningen og sig selv.En op- og selvlæsningsbog om bøger, moderne eventyr og ikke mindst: selvværd. Illustreret med s/h collager og indbundet som bogen i romanen; i brunt lærred og med titlen i guldtryk.
"Bekræftelser til børn og deres forældre" er en lille og vigtig bog med 65 af de allervigtigste bekræftelser til børn. Du kan læse bogen fra en ende af eller gå direkte til bekræftelserne, som er opdelt i 6 emner. Hver bekræftelse har en kommentar til den voksne læser.
Petra finder en sten og beslutter sig for at flække den med hænderne!Folk hun møder, har alle mulige gode grunde til, at hun ikke må/kan, måske især at hun er en pige. Tror du, Petra kan?En moderne fabel med stensikker girlpower!Helt ny streg fra prisbelønnede Jan Callesen, kunstneren bag Hr. Løve og æbletyven, Hr. løve og ånden i kaffen samt Meget meget hurtige hest.
Bogen, du sidder med, er en fortælling. En fortælling om en rejse igennem barn- og ungdom, om selvdestruktive tanker, om lavt selvværd, kontrol- og overspisning, træningsafhængighed og om grundlæggende angst for at falde uden for normerne og fællesskabet. Det er en fortælling om at turde stoppe op og finde ind til kernen af ens adfærd, vaner og mønstre. For sundhed rummer mange aspekter og tåler ikke kun at blive set fra én synsvinkel. I denne bog fortæller jeg dig min historie og beretter om mine tanker, mine erfaringer og mine skridt mod et lysere sind og glædesfyldte vaner. Jeg fortæller, hvordan jeg gik fra at leve et fastlåst liv, bundet af restriktioner og kontrol, til endelig at finde ro og tryghed i at turde være mig selv. Jeg fortæller dig, hvordan du kan starte din livsstilsændring, og hvordan du kan ændre dine vaner uden restriktioner og kontrol. Jeg håber, at jeg ved hjælp af min historie, mine efterfølgende rationaliseringer og råd kan åbne dine øjne for sundhedens brede aspekter, herunder vigtigheden af mental sundhed.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.