Markedets billigste bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger om Skandale

Her finder du spændende bøger om Skandale. Nedenfor er et flot udvalg af over 12 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - Hvordan erhvervsinteresser forhindrede embedsmænd i at afværge udbytteskandalen
    af Jesper Tynell
    207,95 - 290,95 kr.

    "Politikerne skal gøres opmærksom på, at der reelt er et problem, der er en trussel for skattesystemet." Det skriver embedsmænd i Skat til deres chefer næsten ti år inden, milliardsvindlen med refusion af udbytteskat kommer offentligt frem. "Vi udbetaler for meget i refusion. Derfor må et eller andet gøres", skriver en embedsmand i Skatteministeriet.Men selvom kompetente embedsmænd i årevis advarer om, at de ikke kan kontrollere de store udbetalinger og skriver, at de ligefrem mener, at "mange refusioner sker på et falsk grundlag", bliver Folketingets politikere ikke gjort opmærksom på truslen, og problemet bliver ikke løst.Hensyn til erhvervsinteresser forhindrer igen og igen, at embedsmænd får lov til at komme igennem med deres advarsler og får indført den kontrol med aktionærerne, de mener, ville kunne have forhindret svindlen.Det gælder fortsat den dag i dag, hvor hullerne i udbytteskattesystemet stadig ikke er blevet lukket, og hvor skattemyndighederne selv vurderer, at de stadig udbetaler millioner af kroner til nogen, der ikke har ret til pengene.Det fremgår af den store mængde nye dokumenter, som Jesper Tynell baserer denne bog på.Bogen giver et hidtil uset indblik i, hvordan toneangivende dele af dansk erhvervsliv kan sætte både embedsmænd og demokrati under pres og i realiteten få større politisk indflydelse end medlemmerne af den folkevalgte forsamling. Blandt andet ved gentagne gange siden 1980'erne at være med til at skrive de regler, der skal regulere deres eget område. Som der står i et internt notat til en kreds af finansfolk:"Kun derved sikres det, at systemet udformes på en sådan måde, at det primært tilgodeser erhvervslivet – aktieselskaber, investorer og fondshandlere."

  • af Elisabeth Saugmann
    157,95 - 164,95 kr.

    Denne personlige mindebog om prins Henrik følger ham fra ankomsten til Danmark til tiden efter hans død, der var præget af manges fortrydelse over den til tider hårde behandling, han fik. Journalist Elisabeth Saugmann trækker på egne og andre journalisters oplevelser med prinsen med smil på læben. Og landet rundt har hun talt med mange forskellige mennesker om deres personlige møder eller langvarige samarbejde med prinsen: musikere, sangere, kunstnere, bridgespillere, erhvervs- og militærfolk, sportsfolk og ledere i kulturlivet, som prins Henrik var en aktiv del af. Hun har også haft samtaler med prinsens personlige kammertjener, Anker Andersen, der fortæller, at prins Henrik få dage inden sin døde ringede og sagde farvel til ham. “Kan De nu have det godt, Andersen.” Vi følger prins Henrik i alle livets aldre og lægger vægt på folks personlige udsagn og erindringer. Om alt fra hans store kærlighed til hunde til turene på knallert efter fisk rundt om i Danmark. Bogen giver også andre nye oplysninger fra folk, der stod prinsen nær i årevis. Vi hører om hans bridgespil i København med skuespilleren Omar Sharif og hans trommespil med Michala Petri på blokfløjte. Som pianist spillede han med sin svigerfar Frederik 9., og på sin egen måde var han en respekteret del af musiklivet. Naturligvis slår bogen også et slag hen over de mange ”skandaler”, han var leveringsdygtig i, og som gang på gang bragte ham på formiddagspressens forsider. Han får broderparten af mindebogens opmærksomhed som den intelligente, særprægede og dybt poetiske pilot, der søgte op i himlens stilhed, da han som ung prins fløj rundt over vore hoveder, uden at vi anede det, og tilegnede sig det lille grønne land fra oven. Helt deroppe, hvor han til gengæld ikke kunne høre vores langvarige folkelige diskussioner fra Gedser til Skagen om landets nye franskfødte svigersøn. Det kan man kalde at se det hele lidt fra oven. Og det kunne han. Om forfatteren Elisabeth Saugmann er forfatter og selvstændig kulturjournalist. Hun har tidligere været ansat i DR og på Berlingske Media og Morgenavisen Jyllands-Posten. Hun har skrevet biografien Lidt hippie er man vel altid (2015) og børnebogen Super Mouse (2016) samt redigeret Musikkens førstedamer (1992) og bidraget til bøger om operasangeren Aage Haugland og cykelrytteren Jesper Skibby.

  • af Bodil Wamberg
    74,95 - 347,95 kr.

    Grevinde Danner, født Louise Rasmussen, er en af danmarkshistoriens mest berømte kvinder. Hun brød samtidens strenge moral, da hun i 1840’erne indledte et kærlighedsforhold til og siden giftede sig med Frederik VII, som på det tidspunkt allerede havde to ægteskaber bag sig. Det vakte skandale, fordi Louise ikke alene var fra arbejderklassen, men tillige havde et barn uden for ægteskab med Carl Berling, som hun elskede og gennem hele livet bevarede en tæt forbindelse med.Bodil Wamberg går i sit portræt ind under huden på den kloge, sensible kvinde, hvis liv på var præget af drama. Vi ser hende blomstre og siden lide som elskerinde til en mand, der ikke turde gifte sig med hende, og vi følger hende i rollen som kongens store kærlighed, der i årevis var hans holdepunkt og forhindrede ham i at gå til grunde i druk.Grevinde Danner betalte en høj pris for at følge sit hjerte og have et selvstændigt liv, og hun kæmpede for både sin egen og det spirende demokratis fremtid.Forfatteren Bodil Wamberg (f. 1929) er uddannet cand.mag. i dansk og engelsk og arbejdede i en lang årrække som lektor på Danmarks Lærerhøjskole. Hun er særligt kendt for sine mange biografier om historiske personer, heriblandt Leonora Christine, H.C. Andersen, Grevinde Danner og Mathilde Fibiger."En smuk bog om et bevægende menneske." – Information"Endnu en gang lever Bodil Wamberg op til sit ry som "de store damers skildrer" ved at gå bag om storheden og ind i mennesket." – Jyllands-Posten

  • - Hønsefarmeren, Guld-Leif, Spejderen, Ørnen, Kyllingen, Oksen, Fuglen og alle de andre
    af Kenneth Møller Kristensen
    164,95 - 217,95 kr.

    Danmark er et lille land. Men et land med en stor cykeltradition. Danske cykelryttere har spillet en stor rolle i verdens største cykelløb. I Danmark er Tour de France blevet en fast del af sommerferien for rigtig mange. Fra sommerhuse og campingvogne stilles tv-signalet ind på TV 2 eller Eurosport, og rytterne på de franske landeveje følges tæt. Den enorme danske interesse for Touren er skabt via imponerende præstationer af danske ryttere i løbet. Kun tolv nationer kan prale af at have en Tour de France-vinder. På den liste optræder Danmark. Danmark er desuden, i skrivende stund, den tolvtebedste nation på ranglisten over lande, der har vundet flest Tour de France-etaper. Imponerende af et land med mindre end seks millioner indbyggere. Denne bog er fortællingen om de danske cykelryttere, der har leveret de markante danske Tour-resultater. Du kommer med hele vejen fra den første danske deltager i 1913, over den første dansker til at gennemføre Touren, den første danske etapevinder, den første i førertrøjen, de store over år i 1990’erne, det første danske team i løbet og frem til den nye store generation af danske cykelstjerner. En imponerende rækkefølge af fantastiske præstationer. Og så er der jo alle skandalerne! Her har danskerne også spillet en stor rolle.Tour de France og Danmark har et tæt bånd. Bånd, der yderligere forstærkes af, at løbet i 2021 skal starte i København. Aldrig tidligere er Tour de France indledt så langt fra Frankrig som i Danmarks hovedstad. Med denne bog bliver du bedre rustet til den store begivenhed.Uddrag af bogen Der skulle gå ti år, før en dansker optrådte første gang i det, der siden har udviklet sig til verdens største cykelløb. Første dansker i Tour de France var Knud Kristian Kristensen, der i 1913 stillede op under navnet Christian Christensen. Navnet blev ændret, da man mente det så barbarisk ud med K’erne! Angiveligt grundet referencen til det racistiske amerikanske Ku Klux Klan (KKK). Om forfatteren Kenneth Møller Kristensen har været tæt på cykelsporten mere end 20 år. Han har i tolv år været tilknyttet Danmarks Cykle Union som redaktør og pressechef. Han har fungeret som ekspertkommentator på blandt andet Viasat, har skrevet artikler til en lang række medier og bøgerne De danske cykelhelte, Historien om Post Danmark Rundt og 6-dagesløb. Nu er Kenneth Møller Kristensen blandt andet pressechef for det københavnske 6-dagesløb og for cykelklubben DBC samt redaktør for websitet CyclingWorld.dk.

  • af Bodil Wamberg
    267,95 kr.

    Agnes Henningsen var ikke bare kendt som forfatteren til en række kontroversielle romaner om kærlighed, feminisme og sex, men også som en ægte skandalemagerske og mor til det uægte barn Poul Henningsen, som kom til at spille en stor rolle i dansk kulturliv. Titlen på Bodil Wambergs biografi om Agnes Henningsen er velovervejet: "Letsindighedens pris" måtte den store forfatter og livsstykke betale gennem hele sit liv."Bodil Wambergs store fortjeneste med denne bog er, at hun ikke har kvalt Agnes Henningsen under analysen. Det er altid en fare, når livet, glæden, seksualiteten, letsindigheden puttes under mikroskop. Men ikke her. Wambergs fine, præcise, humoristiske sprog og hendes åbenlyse glæde ved hovedpersonen smitter af. I hvert fald på mig. Jeg blev lettere under læsningen." – Ekstra Bladet"En varm og indsigtsfuld bog om Agnes Henningsens liv og "fordærvelige" forfatterskab." – Berlingske Tidende"Smukt nuanceret portræt af mennesket og forfatteren Agnes Henningsen." – Politikenidden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlDen danske forfatter Bodil Wamberg (f. 1929) er uddannet cand.mag. i dansk og engelsk og arbejdede i en lang årrække som lektor på Danmarks Lærerhøjskole. Bodil Wamberg er særligt kendt for sine mange biografier om historiske personer, heriblandt Leonora Christine, H.C. Andersen, Grevinde Danner og Mathilde Fibiger.

  • af Kenneth Møller Kristensen
    87,95 - 137,95 kr.

    Alle mennesker kender Tour de France. Det franske etapeløb er noget særligt. Folk, der ikke er tæt på sporten, sætter ofte lighedstegn mellem cykelsport og Touren.Men hvad er det, der gør Tour de France til noget specielt? Nu om dage er det selvfølgelig den enorme mediedækning, der følger med løbet. I en sommerperiode, hvor der oftest ikke sker så meget andet, er Tour de France godt stof for de fleste medier.Men der er også noget andet ved Tour de France: Der er historien bag de store dramaer, vildskaben, viljen til offer, heltene, skurkene og de store bedrifter. Men også de tragiske skæbner og de store skandaler.Historien om Tour de France er spækket med utrolige historier. Om at blive forgiftet, om at hugge en tå, om alkohol, om at tage sin cykel på nakken, om borgmesteren, der kom for sent, om styrt, sygdom, selvmord og rigtige meget andet. Nyd 40 af de mest utrolige historier fra Touren i denne bog.

  • Spar 11%
    af Anne Holt
    81,95 - 88,95 kr.

    Selma Falck er succesrig advokat, tidligere håndboldstjerne og populær kendis. Nu er hun i dyb krise. På kort tid har hun mistet alt: Ægteskab, børn, arbejde og hjem. Og det er hendes egen skyld. Hun må flytte ind i en rotterede af en lejlighed, uden andet selskab end en kat, hun ikke kan fordrage. Norges bedste kvindelige langrendsløber, Hege Chin Morell, bliver testet positiv for doping. Selma Falck bliver opsøgt af skiløberens stenrige far, der mener, at hans datter har været udsat for sabotage. Han giver Selma den tilsyneladende umulige opgave at bevise Heges uskyld. Kort efter bliver en mandlig langrendsløber fundet død efter en ulykke under træningen. Obduktionen viser, at også han har været dopet. Panikken i langrendsmiljøet er total.I sin søgen efter sandheden og sin kamp for at få sit liv tilbage på ret køl afdækker Selma Falck korruption, økonomisk rod og lyssky forbindelser i hjertet af norsk nationalsport. EN GRAV TIL TO er den første bog om Selma Falck. "… bogens væsentligste personer er beskrevet så fint, at du tror, du kender dem. Selma Falck er en af dem og en dejlig nyskabelse i krimigenren. Holt kan sin krimi og sit sprog. Og forstår at holde sin læser fanget." Nordjyske Stiftstidende, 5 af 6 stjerner "Norsk krimis grand lady, Anne Holt, lancerer en ny heltinde ved at sende hende ned i kulkælderen. Det klæder dem begge … stjerneadvokatens nedtur fanger. Det samme gør skildringen af indspistheden i norsk idrætsliv, hvor idrætsorganisationernes ledere beskrives som småkorrupte konger med udøverne som deres undersåtter. Det ligner noget, vi kender." Weekendavisen "'En grav til to' er særdeles velskrevet. Anne Holt har med hovedpersonen Selma Falck skabt en figur, der står meget stærkt i billedet, som virker levende og troværlig - og som det bliver spændende at følge fremover." Jysk Fynske Medier, 5 af 6 stjerner "Anne Holt kan sit krimkram. Der er en utrolig tilfredsstillelse ved at gætte med på hendes gåde." Information "Holts nye krimi er på mange måder en tilbagevenden til den klassiske krimi med dens puslespil. Men den er samtidig både en gennemført kritik, ikke bare af det 'cirkus', der holder den norske nationalsport landrend i gang, men også en smertevoldende solde ned i de psykologiske mekanismer, der får mennesker til at overleve socialt." Jyllands-Posten, 5 af 6 stjerner "Anne Holt har med dette første bind i en ny serie for alvor lagt spor ud til endnu en rigtigt spændende række gode krimier. Begyndelsen er under alle omstændigheder forrygende spændende - og som forventet ud fra mine oplevelser med Anne Holts øvrige bøger også rigtigt godt skruet sammen samt velskrevet." Krimifan.dk, 5 af 5 hjerter "...forfriskende original med en antiheltinde, man kun kan holde af; som har hjertet på rette plads og tager sine velfortjente tæsk med oprejst pande." Søndag, 6 af 6 stjerner "… en perfekt tilføjelse til og fornyelse af forfatterens lange forfatterskab." Krimisiden.dk "Puslespilskrimi om doping i norsk langrend med Selma Falck som et spændende nyt bekendtskab. Hun er ingen pæn pige, og der bliver ikke bagt mange kanelboller.Det er en klassisk og meget spændende puslespilskrimi, Anne Holt har skrevet." Litteratursiden.dk

  • - Den yderste højrefløjs vej til magten
    af Jotam Confino
    252,95 kr.

    Netanyahu blev premierminister i kølvandet på en af Israels største tragedier, mordet på Yizhak Rabin, og han vil sandsynligvis afslutte sin karriere som den premierminister, der er ansvarlig for den største skandale i nationens historie: 7. oktober 2023.Denne bog tager læseren med på en medrivende rejse gennem dette tidsrum og undersøger de vigtigste begivenheder samt den indflydelse, Netanyahu har haft på Israel som den længst siddende premierminister. Et politisk geni, der blev sin egen værste fjende, og som gjorde hvad som helst for at holde fast i magten til skade for sin nation.Under Netanyahus ledelse blomstrede Israels økonomi i flere perioder, og den jødiske stat normaliserede båndene til arabiske nationer. Men han banede også vejen for de mest ekstreme politikere, der nogensinde er set i Knesset, og han har splittet landet mere end nogen anden leder. Han spillede også en afgørende rolle i at styrke Israels som et religiøst samfund, så de ultraortodokse kunne leve i et parallelsamfund med færre samfundsmæssige forpligtelser end resten af befolkningen.Confino har skrevet bogen på baggrund af interviews med de vigtigste personer fra årene 1996-2024 og tilbyder således læseren et sjældent kig bag kulisserne.Der er 28 billeder i bogen.

  • af Eva Dolan
    147,95 - 257,95 kr.

    Midt i den ubarmhjertige sommervarme bliver en ung læge fundet brutalt myrdet i sit hjem i en malerisk landsby i Cambridgeshire.Har hans død noget at gøre med hans privatliv eller hans arbejdsliv?Dr. Joshua Ainsworth arbejdede i et kvindefængsel, der stadig lider under følgerne af en skandale et par år tidligere. Var det ham, der var whistlebloweren – eller var det ham, der stod bag?Da kriminalkommissær Zigic og kriminalbetjent Ferreira møjsommeligt begynder at rekonstruere dr. Ainsworths sidste dage, dukker endnu flere hemmeligheder og mistænkte op.Denne sag er imidlertid ikke den eneste, der lægger beslag på deres opmærksomhed. En voldelig forbryder er blevet løsladt på grund af en teknikalitet, og politiet ved, at han vil slå til igen: Spørgsmålet er kun, hvem der bliver hans første offer …

  • af Eva Dolan
    147,95 - 257,95 kr.

    Da politiet efter en anmeldelse bliver kaldt ud til et skyderi sent på aftenen, forventer de, at det er stoffer eller banderelateret. De forventer ikke at finde en ung studerende, der er blevet henrettet på vej hjem.Jordan Radley studerede journalistik og var hårdtarbejdende, vellidt og dedikeret. Hans første store historie – at se på nedfaldet efter lukningen af en stor lokal fabrik – var blevet bragt for nylig og så ud til at blive det første skridt i den karriere, han så ivrigt så frem til. Selv efter historien var blevet bragt, holdt Jordan kontakten med dem, han havde interviewet. Han var på vej hjem fra deres klub den aften, han blev myrdet. Det står hurtigt klart for politiet, at Jordan ikke blot blev dræbt, men at gerningsmændene også brød også ind i hans hus og tog hans bærbare computer og notater. Hvad var han i færd med at undersøge, som kunne have ført til hans død? Og kan det sættes i forbindelse med en anden sag i området, som længe er blevet betragtet som en ulykke?

  • af Morten Buschmann
    147,95 - 187,95 kr.

    Sommer 2018. Hedebølge. Europa sukker i varmen og sukker over bankskandaler, Brexit-bøvl og klimaforandringer. Annesofie Gundelach flygter fra jobbet på ambassaden i London og tager på ferie i Danmark. Dels for at slutte fred med datteren Samantha, dels for at møde sin nye chef i Forsvarets Efterretningstjeneste. Efterforsker Gitte Frederiksen jagter ufortrødent ”narkomansnigskytten”. Navnet på en mulig morder er dukket op, men beviserne er få, og hun ledes konstant på vildspor af vidner, tidligere kollegaer og eksperter. Lucas Zickermann Fischer er sendt på tophemmelig opgave i Dubai, da han pludselig får at vide af sine medsammensvorne, at kæresten Annesofie Gundelach er forsvundet. Ingen har hørt fra hende, siden hun landede i København. Han må i al hast hjem, selv om både danske og udenlandske modstandere vil ham til livs. Og efterforsker Frederiksen får hjælp fra uventet kant. Uddrag af bogen Han holder et visitkort op. Det er nusset og bøjet, men ser troværdigt ud. Manden er spinkel, smalskuldret og ikke særlig høj. Kan nemt overmandes, konkluderer Annesofie og slår låsen fra og åbner døren. En knytnæve ryger frem og rammer hendes mave, hurtigt fulgt af et slag mod kæben, hun langer ud efter viceværten, men rammer kun luft og får et slag på halsen. Nu er de pludselig tre personer, én skubber hende bagud, en anden spænder ben, hun havner på gulvet, sparker ud efter den nærmeste. Mere smerte. Og alt bliver sort.Om forfatterenMorten Buschmann (født 1964, København), forfatter, foredragsholder og journalist. Arbejdet for bl.a. DR, TV 2, Forsvarskommandoen og Københavns Universitet.

  • - Historier fra Paris-Roubaix 1896-2020
    af René Preuthun
    224,95 kr.

    Paris-Roubaix – det mest berømte cykelløb i verden næst efter Tour de France. Løbet, som i 1976 blev filmatiseret af danske Jørgen Leth under titlen En forårsdag i helvede. Dronningen fra Helvede er en kronologisk fortælling om løbet siden 1896, men udover selve løbene stifter læseren også bekendtskab med de onde brosten, der gennem årene har forårsaget så mange styrt, mudderet, støvet, regnen, kulden, sneen, haglene, blæsten, varmen, styrtene, udbruddene, skandalerne, smerten, glæden, de store sejre, de bitre nederlag samt masser af løbets utallige anekdoter. Derigennem får læserne en mulighed for et gensyn med løbets store navne såsom Fischer, Garin, Lapize, Pélissier, Leducq, Maes, Kint, van Steenbergen, Coppi, Bobet, van Looy, Anquetil, Gimondi, Janssen, Merckx, de Vlaeminck, Moser, Raas, Fignon, Hinault, Kelly, Museeuw, Boonen, Cancellara, Sagan, Gilbert og mange, mange flere.Uddrag af bogenOg så skete der noget, som kun kunne ske i cykelsportens ungdom. Pélissier og Thys blev holdt tilbage af et tog, der holdt stille i en overskæring, og derfor fik Barthélémy kontakt. Pélissier frygtede, at flere ville komme op, så han tog cyklen på nakken, hoppede på toget og ud på den anden side til passagerernes store forbløffelse. De fik virkelig noget for pengene den dag. Måbende så Thys og Barthélémy til, men besluttede sig så for at følge trop. Men mens de var ombord, begyndte toget at rulle, og de måtte i al hast smide cyklerne ud og springe af.Om forfatterenRené Preuthun er uddannet lærer med historie som speciale, og Dronningen fra Helvede er hans sjette bog om den professionelle landevejscyklings historie. Tidligere har han udgivet For enden er regnbuen (om VM), De store klassikere (om World-Cuppen 1989-2004), Der er et yndigt løb (om Post Danmark Rundt), La Corsa Rosa (om Giro d’Italia) og Regnbuens forbandelse (om overtro i cykelsporten). Preuthun har desuden skrevet indlæg på Feltet.dk og er krediteret for flere artikler i det officielle program for VM i landevejscykling i Danmark 2011.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.