Bøger om Skildring

"Åndeløse af spænding løber vi opover for at få den sidste gåde løst og undersøger omhyggeligt alle huller og fordybninger i varden, hvor en beretning kunne være nedlagt. Vi er sikre på, at vi må finde noget, at vor undersøgelse af stedet strækker sig over en hel time. Hele den måde hvorpå varden er bygget, og stedet, hvor den er lagt, siger os jo, at den må have været beregnetpå en ekspeditionsmeddelelse. Et par sten er reven ud ud af dens ene sidevæg, og det kunne tyde på, at mennesker muligvis kunne have besøgt den. Men her er også spor af en ulv, og det kunne jo tænkes, at det var den, der havde leget med stenene." "Min rejsedagbog" er Knud Rasmussens bog om hans første ekspedition i Grønland i 1912-13. Sammen med Peter Freuchen rejste Knud Rasmussen tværs over indlandsisen; dens hvide ørkener og storslåede natur og mennesker.

Den 34-årige filmproducent Sophia bor i Soho i London, og hendes eneste nulevende (tror hun) slægtning er den 83-årige bedstemor, Felicity, i det mondæne Conneticut. Sophia er splittet mellem glæden ved sit frie liv og ønsket om at være bundet af en familie. Lejlighedsvis sex er der ikke noget i vejen med, men hvem tilbringer man julen sammen med? Hendes elsker er tilsyneladende forelsket i en berømt Hollywood-filmstjerne (ikke at Sophia har noget imod det; er hun måske ikke en moderne kvinde?)Felicity er ikke nogen helt almindelig bedstemor. Smart og excentrisk som hun er, har hun oplevet meget i sit liv og er forberedt på at opleve mere (selv om det sker fra et hvilehjem).Efterhånden som de to kvinders historie afdækkes, kommer fortiden frem med al dens grumhed og ironi, men leder hen til en fremtid, som forløser dem begge.Fay Weldon er en engelsk forfatter. Fay Weldon er kendt for gennem sin lange litterære karriere at fokusere på problemstillinger, der knytter sig til feminisme. Hun har udgivet mere end 40 romaner og fagbøger og læst verden over.

Øjne i natten er en fortælling om ungdommens drift. En skildring, der fortæller om de sene nætter og lyse morgener. En indsigt i det lystbetonede menneske, hvor der ikke er langt mellem hengivenhed og moralsk forfald.

Min tålsomme folkekirke er ikke et teologisk værk, ej heller en salvelsesfuld og alvorlig skildring af folkekirken, men et stykke historie om at være en af de første kvindelige præster i den danske folkekirke fra 1975 til 2003. Bogen er skrevet i en veloplagt anekdotisk stil, så alle – også læsere uden for kirkeverdenen – kan læse med. Bogen skildrer også en række fænomener i folkekirken som fx kirkebryllupper som forbrugsgode. Den indeholder også historier fra et præsteliv, både sjove og alvorlige, samt tanker om præstegerningen og om de nye tiltag i folkekirken, hvor den prøver at finde fodfæste i en evigt skiftende moderne verden. En både morsom og tankevækkende bog om at være kvindelig præst og om at bane vejen for sine efterfølgende medsøstre. En vedkommende fortælling, som bør læses af alle, også af de udmeldte af folkekirken. Uddrag af bogen Parkeringspladsen og et godt stykke ned ad Kaalundsvej var fyldt op med motorcykler af enhver art. Vores gamle kirketjener kom imod mig med alle tegn på bestyrtelse. Han trak mig ind i våbenhuset. Det var efterår, og på gulvet lå grene med visnede blade. På den blomsterpyntede kiste var der også lagt grene med visnede blade og hen ad kirkegulvet, og ikke nok med det, i stedet for kranse lå der også nogle bildæk. Der var ingen blomster eller kranse, kun bildæk. ”Hvad skal jeg gøre. Det her kan vi da ikke have,” sagde kirketjeneren og blinkede nervøst med øjnene. Jeg overvejede. ”Vi gør ikke noget. Vi kan risikere, at de laver ballade,” sagde jeg myndigt og fortsatte: ”Folkekirken er jo for alle.” Om forfatteren Elisabeth Lyneborg har været præst i den danske folkekirke i 26 år og har et langt og forskelligartet forfatterskab bag sig. Sideløbende med sin præstegerning har hun læst til antropolog ved Københavns Universitet og har beklædt en række tillidshverv, blandt andet været medlem af Danmarks Radios Programråd.

Forfatter og tidligere jagerpilot Peder Hoves skildring af krigen i det danske luftrum under Anden Verdenskrig 1940-45. Som barn oplevede Peder Hove, hvordan krigen udspillede sig i luftrummet over nordjyske Boddum. Og han erindrer, hvordan livet på denne lille plet stadig var forholdvis fredeligt. Ikke desto mindre udkæmpede piloter fra det britiske (RAF), amerikanske (USAAF) og tyske (Lufewaffe) flyvevåben svære kampe. Og selv om han kun var et lille barn, husker Peder Hove, lydene af maskingeværerne på himlen og udseendet af de sorte røgsøljer, der steg op fra havet, når et ungt liv var blevet skudt ned. Oplevelser, der har sat sine dybe spor og inspireret til denne beretning om krigen i det danske luftrum. Peder Hove (f. 1939) er en dansk forfatter, folkeskolelærer og jagerpilot. Peder Hove er vokset op på Boddum, der er en lille halvø i Limfjorden. Den tyske besættelse og særligt de mange overflyvninger over Boddum gjorde stærkt indtryk på Peder Hove. Disse indtryk har sammen med det Grundvigsk-inspirerede barndomshjem haft en betydelig indflydelse på Peder Hoves livsvalg og ikke mindst hans forfatterskab. Anden Verdenskrig og flyvning udgør således centrale temaer i flere af hans bøger.nPeder Hove modtog Thit Jensens Forfatterlegat i 1988. n