Udvidet returret til d. 31. januar 2025

Bøger om Skilsmisse

Her finder du spændende bøger om Skilsmisse. Nedenfor er et flot udvalg af over 134 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Valentina Torchia
    138,95 - 228,95 kr.

    Alle elsker Edoardo Marconi, skolens smukkeste dreng. Han har det perfekte ansigt, intense øjne, og så arbejder han ovenikøbet som model. Hans kæreste, Susanna, forguder ham og tør knap nok slippe ham af syne. Vincy, hans bedste ven, forguder ham også og betragter ham næsten som en superhelt. Og sådan er det med hele skolen.Men Edoardo er ikke kun fascinerende, for han besidder også noget unikt, som vækker de andres beundring: Han er ikke i stand til at føle smerte. En superkraft, der beskytter ham mod ulykker og sætter ham i stand til at køre med bar overkrop om vinteren. Men denne superkraft er faktisk en sygdom. Og ifølge Aurora er den også en forbandelse. Hun synes ikke, han er i stand til at mærke, hvad følelser er. Helt modsat Aurora, der føler og fornemmer alt. Hun mærker, hvad forældrenes skilsmisse og farens konkurs betyder. Og hun føler tydeligt sit eget nederlag, da hun ikke længere kan spille førsteviolin i musikskolen. Selv Susannas sorg føler hun, da Edoardo forlader hende. Aurora føler alt, og det hele samler sig til en vrede, der får afløb, da hun slår en dreng i ansigtet. Med ét ændrer alt sig, da Edoardo for første gang i sytten år kan mærke et slag. For første gang i sit liv føler Edoardo noget.

  • af Lars Blinkenberg
    343,95 kr.

    Holger er i 70’erne, da hans ægteskab pludselig bryder sammen. Ud af det blå beskylder hans kone gennem mere end 40 år ham for utroskab og for at være voldelig. Holger føler sig uskyldigt anklaget, men der er intet, han kan stille op. Konen vil skilles. Nu ser han tilbage på et langt liv med en blændende karriere og et familieliv, han selv anså for lykkeligt. Han spørger sig selv, om det virkelig var så godt, som han selv mente, eller om han levede på en løgn."Livsløgnens mange ansigter" er et spændende psykologisk portræt af en ældre mand, der ikke blot må tage sin fortid op til revision, men også må indse, at livet ikke kommer til at ende, som han havde regnet med. I takt med at dørene smækkes i foran ham, må han selv vælge, hvilke nye han vil åbne.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlLars Blinkenberg er en dansk diplomat og forfatter. Han har arbejdet som ambassadør i over 20 forskellige lande og har skrevet bøger om sine oplevelser og analyser af de internationale hændelser, han har været vidne til. "Livsløgnens mange ansigter" er hans debut som romanforfatter.

  • af Mary Wesley
    288,95 kr.

    Den unge kvinde Julia er passager på et tog, da hun pludselig opdager et væltet får på marken. Hun får stoppet toget øjeblikkeligt og skynder sig ud for at redde fåret. To mandlige medpassagerer får øje på hende. Den empatiske Sylvester, hvis liv ligger i ruiner efter en lang og kompliceret skilsmisse og den uhyggelige privatdetektiv Maurice. Begge mænd er dybt optaget af Julias mærkværdige opførsel og det sørgmodige udtryk i hendes ansigt. Efter oplevelsen på toget begynder de tre personers veje at krydse hinanden og langsomt afsløres Julias tragiske fortid. idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlMary Wesley (1912 - 2002) var en britisk forfatter. I løbet af sin karriere blev hun en af Storbritanniens bedst sælgende forfattere med flere end 3 millioner solgte eksemplarer af sine bøger. Wesley udgav tre børnebøger før hun i en alder af 71 skrev sin første roman "Jumping the Queue" (da. "Sensommer-udflugt"). Herefter fulgte ni bestsellere, blandt andre "The Camomille Lawn" (da. "Kamille-engen"), som i 1992 blev adapteret til TV-serien af samme navn.

  • af Karen Schultz
    44,95 - 165,95 kr.

    For den rene er alting handler om dette at være mønsterbryder. Ikke pga. af fin uddannelse, høj løn eller palævilla, men ved at kunne bryde med en opvækst uden kærlighed. En sådan opvækst kan ellers nemt føre til giftige parforhold, forsømmelse af egne børn og misbrug. Hvad skal der til for at bryde mønsteret?En 50-årig kvinde har forladt sin anden, voldelige, ægtemand og bor på en sovesofa i sit byhus i København K. Hun lever et tilsyne­ladende selvstændigt, vellykket liv. Ved et tilfælde møder hun sin gamle rekrutkammerat, der er halvt grønlænder og ugift, en barnløs og introvert IBM-mand. Kvinden genkalder sig sin unge glæde ved manden, men grunder over, om hun kan byde ham det, der er blevet hendes liv; indre kaos og ydre succes. Og hun er midt i en ond skilsmisse, der vil ruinere hende. Frem af de to rekrutkammeraters nye venskab vokser hurtigt en stærk samhørighed. De er begge hjemløse - og tosprogede. Hun ud af at være mønsterbryder i traditionel forstand, han ved at tilhøre to kulturer uden at være hjemme i nogen af dem. Først sent og måske for sent tør hun fortælle ham, hvad det er, hun egentlig kommer fra og med, hvordan hun har hævnet sig.En mønster­bryder bryder måske nok med nogle mønstre, men slipper ikke af med sin oprindelse, uanset hvor meget fortøjningen til selv­samme oprindelse er bristet.Fakta om forfatteren Karen Schultz, f. 1959, er cand.psych.aut. og specialist i organisationspsykologi. Tidligere linjeofficer, oberstløjtnant af reserven, censorformand i psykologi på universiteterne, ejendomshandler, matematikstuderende.Gæst i Hvem er Du? TV2øst. Gæst nr. 321 i Møn-Stafetten TV Møn

  • af Soren Paul Petrek
    148,95 - 173,95 kr.

    Mens hendes mand, Henry, er på forretningsrejse, modtager Claire Porter skilsmissepapirerne. Hun er faldet i baghold og blevet skubbet til side, uden at hun ved hvorfor. Claire ansætter en privatdetektiv og finder ud af, at Henry har introduceret sin nye unge kæreste til sine forretningspartnere og venner, en varm, ambitiøs ung kvinde, der er fast besluttet på at blive Henrys træfækone og samtidig knuse Claire. Da Claire finder ud af, at Henry har bedraget hende på mere end en måde, beslutter hun sig til at slå tilbage. Uddrag af bogen Jeg rejser mig fra sofaen med et støn. Jeg føler mig usikker og drænet, men jeg kan holde mine fødder under mig. En ting ved jeg: Jeg har grædt nok for nu. De siger, at en skilsmisse er som at miste en, man elsker, og der følger fem stadier af adfærd med. Det første er benægtelse. Det er jeg over nu. Det her er ægte. Nummer to er vrede. Den rammer hårdt. Jeg er blevet forrådt og forladt. Det næste stadie er at forhandle med sig selv og give sig selv skylden. Den springer jeg bare over. Jeg har ikke gjort noget forkert. Jeg nægter at tage skylden. Jeg kunne have haft andre elskere. Nu ønsker jeg at jeg havde. Jeg kunne have haft en affære – jeg er sikker på, at min mand havde en. Om forfatteren Soren Paul Petrek arbejder som advokat i kriminalsager. Han bor og arbejder i Minnesota, USA. På dansk er tidligere udkommet Engle dør ikke.

  • af Tomas Lagermand Lundme
    228,95 kr.

    I en verden, hvor de voksne opfører sig som børn, må børnene være voksne. Det er storebroren i denne roman, trods sin spinkle skuldre og en tynd hud, der så let går hul på.Måske han kan flyve, hvis han spænder guitaren på ryggen som en faldskærm.Måske kan han flyve væk fra alt det med P: pædagoger, psykiatere, politi.Måske kan han skrige sin smerte ud, mens han spiller sine fingre til blods.... Måske kan søskende elske hinanden så højt, at de voksnes kærlighed bliver overflødig.

  • af Fiona Gibson
    178,95 kr.

    Viv har masser at se til. Hendes syvårige datter er fuld af ideer og kreativitet, der tager tid, og hendes chef på arbejdet har en bunke forslag til intetsigende opgaver, Viv skal tage sig af. Overgangsalderens symptomer gør det ikke nemmere at løbe stærkt, og faktisk har Viv så meget at se til, at det kan være svært for hende overhovedet at få et øjeblik for sig selv. Vivs mand Andy gør pludselig også krav på opmærksomhed, da hans midtvejskrise udfolder sig i et udenomsægteskabeligt forhold. Det gør det ikke nemmere for Viv, at hans nye kæreste er slank, klog og har en imponerende karriere. Det var ikke lige det, Viv havde drømt om at skulle bruge sin opmærksomhed på. Pludselig befinder hun sig midt i livet som single, uden den fjerneste ide om, hvad hun egentlig har lyst til. Viv må spørge sig selv, om hun lige så godt kan sætte sig ned og sørge over afslutningen på det liv, som hun har kendt og holdt af, eller om situationen i virkeligheden er en perfekt mulighed for endelig at sætte sig selv først?Om forfatteren: Fiona Gibson er forfatter og journalist. Hun er født i Yorkshire, men bor nu i Glasgow i Skotland. Hun begyndte allerede at arbejde på magasiner som 17-årig og har også skrevet for The Observer, The Guardian og Elle. Hun er nu forfatter på fuldtid og skriver så mange bøger, at hun også udgiver bøger under pseudonymet Ellen Berry. På dansk er tidligere udkommet Ribstyvene.

  • af Tomas Lagermand Lundme
    238,95 kr.

    ”Finurlig og skæv” Dansk BiblioteksCenter”Fremragende … kan give anledning til megen samtale om ganske svære og filosofiske og eksistentielle temaer” Nordjyske”Fin og stilfærdig beretning til de større børnehavebørn om en lille dreng, der har svært ved at forstå de voksnes verden” Landsforeningen for SocialpædagogerDet hele er lidt underligt. Hvorfor er Maltes far her igen? Malte troede, at de skulle skilles. Og hvad nu med den hund, mor havde lovet Malte? Malte drømmer om en plettet hund, men mor virker ikke mere så interesseret i en hund, nu da far er kommet hjem igen.Malte ved ikke helt, hvad han skal tro – en fornemmelse mange børn har erfaring med, når de voksne er sådan lidt frem-og-tilbage og svære at få hold på. I Maltes far kom tilbage beskrevet nænsomt og kærligt af Tomas Lagermand Lundme, stofligt og farverigt illustreret af Julie Gry Sveistrup.

  • af Karin Michaëlis & Betty Nansen
    190,95 kr.

    »Jeg slipper Dem ikke. Jeg trænger til Dem, jeg trænger til et menneske, med hvem jeg kan tale. Jeg må være ærlig engang. Mit stadige samvær med mænd har tvunget mig til at lyve bestandigt, den mand blev jo ikke født, der forstod en kvindes ord.«I 1910 udkom romanen Kvindehjerter for første gang – anonymt. Bogen vakte moralsk forargelse og blev en skandalesucces, der alene i udgivelsesåret blev optrykt ikke færre end otte gange. I dag ved vi, at romanen er skrevet af Karin Michaëlis sammen med veninden Betty Nansen. Denne genopdagede klassiker udgives nu for første gang i begge kvinders navn og med forord af Kristina Stoltz.Kvindehjerter er en brevroman med en korrespondance mellem to vidt forskellige kvinder, Betzy og Maizia, der spejler hinandens udvikling og erkendelser. En på mange måder vild og voldsom roman, der tegner to kvindeskikkelser og lader dem flyde ind og ud af rollerne som hustru og elskerinde, martyr og magthaver, fastfrosset og fri. Først og fremmest handler det om omkostningerne ved kærligheden og ved som kvinde at vove et frit liv som menneske, også erotisk.Det var stærke sager i 1910 – fem år før grundlovsændringen, der sikrede kvinder stemmeret – og stadig lige tankevækkende.Betty Nansen (1873-1943) var skuespiller og gift med Karin Michaëlis’ forlægger, Gyldendal-direktøren Peter Nansen. Senere gik hun over i historien som leder af det teater, der i dag bærer hendes navn.Karin Michaëlis (1872-1950) var allerede ved udgivelsen af Kvindehjerter et etableret forfatternavn med international berømmelse. Samme år, 1910, udgav hun i eget navn romanen Den farlige alder, et af forfatterskabets hovedværker, hvis titel gik over i sproget. Hendes forfatterskab, der rummer komplekse beskrivelser af kvindelig psykologi og seksualitet, har som gennemgående tema kvindens undertrykkelse – og emancipation.

  • - en undersøgelse af den etiske karakterstyrke
    af Carl F. Kähler
    288,95 kr.

    Med udgangspunkt i en række voksne skilsmissebørns beretninger om deres oplevelser af følgerne af forældrenes skilsmisse undersøger Carl F. Kähler i sin nye bog den etiske karakterstyrkes betydning for børnenes måde at komme igennem krisen på.En skilsmisse opleves ofte som et tillidsbrud af børnene, der kan få svært ved at finde tilbage til værdier som forpligtelse og tillid. En skilsmisse kan betyde, at børnene ikke får konsolideret deres mentale modeller af det, der er rigtigt og forkert, men må leve med en usikkerhed i de nære relationer.Resiliens betegner generelt en positiv personlig udvikling, hvor især unge bliver i stand til at indhente deres jævnaldrende og gennemføre de livsmål, der karakteriserer det liv, den uddannelse og karriere, de vælger på trods af meget vanskelige opvækstvilkår.I bogen bruges cases fra skilsmissebørn, der har formået at bruge værdibaseret viljestyrke til at overvinde den modstand, de har været udsat for. Etisk resiliens forudsætter, at barnet eller den unge forstår, at der er en årsagssammenhæng mellem det, det gør, og det, der sker, også når det undlader at gøre noget. Den etiske resiliens er forudsætningen for, at individet kan opfylde sine formål og ændre på de punkter, der strider imod dets ideelle mål.Den etiske resiliens er i modsætning til offermentalitet en forudsætning for den modenhed, der kan følge af at komme bedre igennem vanskelige opvækstvilkår end forventet.Bogen Etisk resiliens – en undersøgelse af den etiske karakterstyrke henvender sig til psykologer, socialrådgivere, socialpædagoger og andre, der møder børn og unge, der har oplevet svære opvækstvilkår.Carl F. Kähler er mag.art. i litteraturvidenskab fra Københavns Universitet med sidefag i psykologi, filosofi og oldtidskundskab. Han har undervist i mange år, bl.a. på Københavns Universitet, Folkeuniversitetet og i gymnasiet. Han er desuden forfatter til flere bøger og har bidraget med artikler om såvel psykologiske som filosofiske emner i både danske og udenlandske tidsskrifter.

  • af Caroline Storgaard Gyldmark
    178,95 kr.

    Jeg. Dig. Den.Du ser én. Jeg to.Du ser jeg. Jeg ser. Den og dig.Du tror, du ser jeg. Men det er den, du ser.Den er en illusion. Din ønskedatter. Ikke jeg.Den er deform i mine øjne. Ikke i dine.Fuldkommen bliver den. Aldrig. For den bærer. Mit præg.Ved at være den fik jeg din kærlighed, jeg aldrig fik.Når jeg var. Jeg.Digtsamlingen ”Jeg” er en personlig fortælling i tre dele, som tager sit afsæt i et barns oplevelse af svigt og afsavn.Det bliver begyndelsen til et indre kaos, som i teenageårene udvikler sig til et psykisk sammenbrud, og en rejse ind i sindets dystre afkroge, som en uundgåelig konsekvens af jegets langsomme destruktion.Om forfatterenCaroline Storgaard Gyldmark (f. 1999) debuterer med digtsamlingen Jeg.Caroline droppede ud af 2.g i gymnasiet som følge af en stressrelateret depression.At skabe digte blev en vigtig del af at bearbejde sine oplevelser. I 2019 deltog Caroline i radioudsendelsen Tabu om fraværende fædre, og det blev afgørende for at sætte sin stemme i spil.

  • - without falling to pieces
    af Jan Kaa Kristensen
    197,95 kr.

    Hermed skriv til bogen:Half of everyone who gets married also get divorced. Not only is divorce common, it's also a major upheaval in life and difficult to handle for most people. Close to every other divorce ends in conflict.In the heat of conflict, it's difficult to cooperate with each other – especially when it comes to children. Half of all divorced parents experience particularly difficult conflicts, but fortunately they can be helped.Jan Kaa has gathered in this book much of his knowledge and years of experience as a psychologist, authority on children, and former leader of the divorce division at the Center for Family Development. The book gives an overview of what a divorce influences, and what you should try to avoid if you want to do what's best for yourself and your children.It's important to take care of yourself, in order to be a good parent for your children and work together with your co-parent. It's not always easy. But this book gives good advice for how to do so – without falling to pieces.An important point the book makes is that things don't have to be perfect; the children will be okay. By assuming the role of parent, you're doing well enough.

  • - En dagbog
    af Sofie Vallund
    228,95 kr.

    Hjemme i København venter Sofie på sin mand, der er Konstabel ved Forsvaret og befinder sig flere tusind kilometer væk i Mellemøsten på sin sidste udsendelse. Men det, der skulle være starten på et nyt familieliv, bliver i stedet til Sofies værste mareridt. Til hendes store overraskelse forlader Konstablen deres søn og hende, den dag han vender hjem på orlov. Tre måneder senere opretter Sofie en offentlig profil på Instagram og beslutter sig for at skrive dagbog løbende i det første år efter skilsmissen. Dette er den samlede og redigerede udgave af teksterne, som oprindeligt blev publiceret på Instagram i 2018. Det er en fortælling om tilværelsen, efter den er brudt sammen, om at blive alene med et lille barn, om spøgelser fra fortiden, der spiller en rolle i nutiden, og ikke mindst om at spørge sig selv, hvad man egentlig ønsker sig af livet.

  • af Morten Solheim
    238,95 - 328,95 kr.

    Hver fredag ligger der en ny seddel i Trine og mors postkasse. Mor mistænker, at det er postbuddet Per, der lægger dem der. På en af sedlerne står der: ”Alle voksne har først været børn (men der er ikke ret mange af dem, der kan huske det).” Trine kunne ikke være mere enig. Per er efterhånden den eneste voksne der dur, og han er blevet Trines fortrolige. Han må lægge øre til hendes kvaler om veninden Stina, der på det seneste er blevet mere interesseret i at sladre med Amina om sminke end at lege, og om det forfærdelige, at mor har fået en kæreste. Trine elsker både enhjørninger og at lege med LEGO. Men hun er også ret glad for sin bedsteveninde Stina, som pludselig er begyndt at hænge ud med Amina. Derudover har Trine opdaget, at mor har fået en kæreste, og nu står hun overfor både at miste sin bedsteveninde til den sladder- og sminkeinteresserede Amina og sin mor til en kattehadende idiot i julesweater. Det må stoppes. Sammen med vennen Noah udspionerer hun moren og lægger en plan. Hvad kan gå galt? LEGO eller læbestift? handler om at være ved at blive stor uden at have lyst til det, og hvordan man kan vokse fra det.

  • af Åsa Asptjärn
    238,95 - 328,95 kr.

    BIMS LIV BEGYNDTE, da hun første gang hørte David Dovrâk.Hun græd sig gennem hans plade, grebet af en form for livsindsigt. Hendes liv ender, da en fremmed mand i morgenkåbe spejler æg i hendes mors køkken. Han ligner idolet, David Dovrâk, u s a n d s y n l i g t meget.

  • af Jennifer Niven
    128,95 - 188,95 kr.

    Claudine er snart færdig på high school, og hun har tre ting på hjernen: at starte på college til efteråret, blive ensuccesfuld forfatter og forhåbentlig – langt om længe – have sex. Men så går hendes forældre fra hinanden, og hendes verden falder sammen. Roadtrippet med hendes bedste veninde bliver aflyst, og i stedet må hun tagemed sin mor til en isoleret og myggebefængt ø – uden internet, mobilsignal og venner.Men så møder Claudine den frie, mystiske og smukke Jeremiah, som både provokerer og fascinerer hende. Som den eneste ser han hende som den, som hun gerne vil være. Og da hun beslutter sig for, at han skal være hendes første, må hun overbevise sig selv om, at der ikke er nogen følelser involveret. For hvad vil der ske, hvis hun lægger sit allerede iturevne hjerte i hans hænder? ÅNDELØS er et ærligt favntag med sex og kærlighed, forældres skilsmisse, at finde sig selv og vigtigheden i attage hånd om sin egen skæbne.

  • af Eileen Goudge
    318,95 kr.

    Noelle er ved at blive skilt fra sin rige ægtemand, Robert, da han en skæbnesvanger aften kidnapper deres datter, Emma.Noelle må kæmpe mod falske beviser for at få sin datter tilbage. Hendes mor, Mary, allierer sig med sin ungdomskæreste Charlie, som nu ejer den lille bys avis. Sammen begynder de at grave i Roberts fortid, og uhyggelige sandheder, der har ligget begravet i årevis, kommer frem. Men kan de redde Emma, og kan Mary og Charlie endnu engang fornægte kærligheden?Den amerikanske bestsellerforfatter Eileen Goudge (f. 1950) har vundet stor popularitet i hele verden. Hun har både skrevet bøger til voksne og unge og har særligt udmærket sig for sine romantiske spændingsromaner.

  • af H.K. Møller
    228,95 kr.

    Sidsel, født Blegvad, gift Orthmann, møder sit livs Karsten på universitetet.Hun tror, at hun snor ham om sin lillefinger med sin dristige seksualitet, som hun gavmildt deler ud af over en bred kam. Men en hvid villa, to børn og et markant statusspring senere, er hun viklet ind i et spind, hun ikke forstår.Karsten er forelsket, men ikke i Sidsel, og Sidsels tilværelse styrter sammen. I sin nye overkommelige treværelseslejlighed beslutter hun at kæmpe sig tilbage til Karsten i den hvide villa. Med alle våben, og det vil især sige det bedste våben hun har. Stadigt mere desperat.Romanen undersøger, hvad kærlighed er, når den hverken er ny eller nem. Den forholder sig til de flydende magtforhold mellem kønnene og til, hvad man stiller op med den grundlæggende utryghed i tilværelsen.Om forfatterenH. K. Møller er journalist og kommunikationsrådgiver og har arbejdet med branding, presse, kampagne og politik hele sit voksne liv.H.K. Møller har skrevet to bøger til virksomheder. Hun Falder er hendes første roman.

  • - Børnebilledbog
    af Lisbeth Vibjerg Kallestrup
    70,95 - 153,95 kr.

    "En dag begynder der at ske noget med Knirkes far. Han forandrer sig. Han gider ikke længere lege med Knirke. Og han gør mærkelige ting, som han ikke plejer at gøre". Knirke og Antennerne er en fortælling om, hvad der sker, når en familie ændrer sig og ikke længere fungerer.Med fokus på ansigtsudtryk og kropssprog, illustreret via en fin, tynd streg, en enkelt blå farve, en familie, en kat og en buket blomster som også interagerer, handler bogen om, hvordan det er, når der en dag er et monster i familien - set fra barnets side. At italesætte følelser også de rigtigt svære. For ingen følelser er forkerte. Og så handler bogen om at bede om hjælp og vise, at der er håb, uanset hvor svært det ser ud.Bogen skal hjælpe børn, der lever med psykisk vold, lever med en psykisk syg pårørende, i en dysfunktionel familie og/eller lever i en skilsmissefamilie, med at sætte ord på deres følelser. Den er et udgangspunkt for en samtale med barnet. Bogen er tænkt både som højtlæsningsbog i hjemmet, hvor børn på den ene eller anden måde er ramt, og som et arbejdsredskab i de mindste skoleklasser.

  • af Benny Nybo
    215,95 - 263,95 kr.

    Drømmeren oplever en overraskende vision i Danmark, men først mange år senere i præriestaten South Dakota forstår han visionens fulde omfang. Efter en smertelig skilsmisse tager drømmeren sin elleveårige søn med på en 7.000 kilometers biltur fra Los Angeles til indianerreservatet Rosebud og tilbage igen. Året efter kører han med sin syttenårige datter 6.000 kilometer fra L.A. til Alamo i Texas, hvor Davy Crockett blev dræbt, og flyver modstræbende alene tilbage til Rosebud. I St. Francis i Rosebud møder han amerikaneren Roger Uliano, som inviterer ham med til Ghost Hawk Park, hvor en gammel indianer indfører dem i lakotaernes kultur. I de følgende år vender de to venner tilbage i Rogers gamle Cadillacer for at deltage i soldansen i Rosebud og i genopførelsen af slaget ved Little Big Horn ved Medicin Tail Coulee i Montana. Drømmeren bliver en del af Doris Leader Charges lakotafamilie i Rosebud og møder gennem hende sin nære ven lakotabroren Norman Keeler og medicinmanden Roy Stone. Drømmeren vender hver sommer tilbage til Rosebud og prærien, hvor soldansen og det hellige bjerg Bear Butte bliver højdepunkterne i den svære kunst at bede. Uddrag af bogen ‘Healingceremonien skal foregå i eftermiddag,’ sagde Seth hviskende bag mig, den gamle firekeeper havde været med mig hele tiden og havde mærket min sorg. Jeg vendte mig om og så ind i den aldrende lakotas medfølende øjne. Soldanserne gik ud til hvilestedet, mens jeg fulgtes med Seth tilbage til bålpladsen, hvor medicinmanden bad mig koge en spand vand til medicinen. Jeg hentede vandet ved vandtanken og satte spand- en sikkert på plads på et par solide brændeknuder over bålet. Vincent skar to slags rødder i småstykker og hældte i vandet, der blev mørkegult. Medicinmanden fortalte, hvad jeg skulle gøre, når medicinvandet kogte. Jeg tog spanden ud af ilden, fordelte vandet gennem et hvidt klæde i to spande og tilsatte flere liter koldt vand. Medicinmanden prøvesmagte medicinen og godkendte den. Spandene blev båret ned til den tætte ring af lakotaer, der stod rundt i soldanscirklen med øjnene vendt mod det hellige træ i midten. Om forfatteren Benny Nybo (f. 1948) er forfatter og fotograf. Gift for anden gang, fire børn og seks børnebørn. Revisor, børnehaveleder, konsulent, familieterapeut og koncernbladsredaktør. Vandpolospiller og vandpolotræner (750/320 klubkampe), 52 landskampe og landstræner. Medlem af Odense Byråd 1995-2005. Initiativtager til H.C. Andersen Prisen, Hans Christian Andersen Literature Award, fejringen af H.C. Andersens fødselsdag 2. april for skolebørn samt H.C. Andersen Skoven. Formand for Det Grønlandske Hus i Odense og næstformand for Nordatlantisk Hus. Har udgivet fotobogen Nordatlantiske spejlbilleder med fotografiske fortællinger fra Grønland, Island, Færøerne og Danmark.

  • af Kim Greiner
    218,95 - 228,95 kr.

    Kim var ordblind, og han sad på sidste række på Katrinedalsskolen i Vanløse. Hans forældre blev skilt, men hver især fik de en ny kæreste, som også flyttede ind i den 2-værelses lejlighed, hvor der nu boede fire voksne, to børn, en schæferhund og en silkeabe. På et tidspunkt flyttede den mødrene del af familien til Magleby på Stevns, og Kim anede ikke, at han var en ”københavnersnude”. Kim ville være skovfoged, men skolevejlederen rystede på hovedet: ”Det vil være umuligt for sådan en som dig”. Mod alle odds fik Kim alligevel sin uddannelse, og vi følger ham ude i de store skove, inden han blev havemester i Landbohøjskolens Have. Livet igennem følger vi Kim i små anekdotiske historier, indtil i dag, hvor han er forfatter og er en meget benyttet foredragsholder og københavnerguide. Kim har levet et eventyrligt liv fra jordklodens yderste afkroge til oplevelser på Vesterbro. I tykt og tyndt lærer vi ham at kende igennem 76 historier, hvor humoren hele tiden er i højsædet. Så grin og græd, bliv glad og forarget, men bliv først og fremmest underholdt. Han ville så meget og nåede det meste. Uddrag af bogen Aftenen gik på hæld, og jeg kunne fornemme, at det vist ikke var meningen, at jeg skulle overnatte på pigekammeret, for hendes mor redte op til mig på en sovesofa i dagligstuen. Der var jo lige det med Helle, der lå der helt alene. Turde jeg gå ind til hende, eller kunne jeg forvente, at hun måske ville aflægge en lille visit i dagligstuen? Hun havde jo været rigtig glad for at se mig. Jeg lå vågen et par timer og vendte og drejede mig på den hårde sovesofa og håbede og håbede, men må så være faldet i søvn. Midt om natten vågnede jeg. Det var bælgmørkt, og pludselig mærkede jeg en fremmed hånd i min seng. Mit hjerte dunkede, og jeg greb hånden og blidt, og følsomt kærtegnede jeg den og blev hurtigt modigere og gik over til håndleddet og underarmen og overarmen. Der var et eller andet helt galt, og så kom nedturen, for det viste sig, at den fremmede arm sad fast på mig selv. Det er aldrig sket hverken før eller siden, men jeg må have ligget på armen, så den var blevet fuldstændig følelsesløs. Nu kunne jeg bedre forstå, at pigehånden var noget mere barket, end jeg kunne huske fra Karise Bio. Om forfatterenKim Greiner (f. 1945) var ordblind og stammer, men mod alle odds blev han uddannet skovfoged og merkonom. Efter 21 år som arbejdsleder i de store skove på Midtsjælland blev han i 1990 havemester i Landbohøjskolens Have. Siden 2015 har han på fuld tid været globetrotter, forfatter, foredragsholder, journalist, københavnerguide og debattør. Som globetrotter har han rejst i 73 forskellige lande på 6 kontinenter. Som foredragsholder er det først og fremmest hans mange rejseforedrag, der er bud efter. Men han spænder vidt, så han holder også foredrag om de hjemlige græsgange som Christianshavn, Nyhavn, Vesterbro, Nørrebro m.m.

  • af Julie Houston
    148,95 kr.

    Cassie Beresford har netop landet sit drømmejob som viceinspektør på den lokale, idylliske skole, Little Acorns. Så det eneste hun sådan set ikke har brug for, er at det til landsbyens velgørenhedsarrangement bliver afsløret, at hendes mand gennem 20 år har været hende utro. Han har haft en affære med en af Cassies allerbedste veninder, og som om det ikke var nok, må Cassie forholde sig til at blive udnævnt til inspektør for skolen. Det betyder blandt andet, at hun står forrest i kampen for at bevare skolen over for et hold aggressive investorer, der har planer om at jævne den traditionsrige skole og det smukke landskab omkring landsbyen med jorden til fordel for en ny superskole og lukrative boliger. På trods af udfordringerne i Cassies liv er der også plads til hendes elevers smittende glæde, hendes store børns udvikling på godt og ondt, og hendes uimodståelige familie og venner. Og da støvet har lagt sig, opstår der en mulighed for, at kærligheden kan blomstre igen. Men det kræver, at Cassie kan give slip på den kontrol, som hun ellers har mødt livet med. En landsbyaffære er en vidunderlig varm og morsom roman, som man hurtigt bliver afhængig af.Julie Houston har skrevet 6 romaner, der er udkommet i England. Og den 7. er på vej. De første fem har allerede været bestsellere på Amazon. Hun bor i det smukke Huddersfield i West Yorkshire, hvor alle hendes romaner foregår. Hun har blandt andet læst engelsk litteratur på universitetet og undervist i underskolen.

  • af Steen Wrist Meedom
    248,95 kr.

    Dette er den fuldstændige sandfærdige beskrivelse af, hvordan advokat Susse Terp, advokat, LLM, gennem mandatsvig, dokumentfalsk, mened, procesbedrageri og skattesvindel har tilegnet sig en formue, hun nu trygt kan leve for resten af livet, simpelthen fordi hendes medsøstre i det danske retssystem - og dem er der 85% af - syntes at det er rigtigt smart lavet. Susse Terp er en storsvindler, på linie med Stein Bagger, men på nuværende tidspunkt ser det ud som om hun end ikke skal i fængsel for at vente på at kunne bruge formuen...

  • af Aase Schmidt
    228,95 kr.

    HAVFRUE PÅ GLASSKÅR skildrer en kvindes vej ud af en skilsmissekrise. Samtidig løber gennem romanen en strøm af barndomserindringer, der fortæller om en tid med andre adskillelser, omstillinger og tilpasninger. I mødet med barndommen oplever kvinden den indsigt, der giver hende styrke til at finde sig selv i et nyt liv.Aase Schmidt (f. 1935), dansk forfatter. Har i mange år arbejdet som journalist, før hun vendte sin opmærksomhed mod teaterverdenen. Schmidt fik sin litterære debut med romanen "Havfrue på glasskår" i 1990, og efterfølgende har hun udgivet bøger for både børn og voksne.

  • - Socialrealistisk slægtsroman
    af Rikke Høgh
    106,95 - 218,95 kr.

    Dengang: Det får fatale følger for Nellys udvikling, at hendes mor bliver uønsket gravid med hende i 1940 og dernæst udsætter hende for omsorgssvigt. Nelly møder personer, som får stor positiv betydning for hendes liv, men alligevel ender det i en tragedie, og Nelly havner på psykiatrisk afdeling. Gennem hele Nellys liv forsøger omverdenen at stemple hende som åndsvag, sinke og tilbagestående, men er hun det? Nu: Sally har levet et stresset karriereliv og er ved at brænde ud. Igennem mange år har hun fulgt en nøje tilrettelagt plan, som er endt ud i et liv med en fraværende mand, to teenagers og et krævende job, og nu kan hun ikke finde sig selv. Sally tager en skelsættende beslutning, men vil den gøre hende lykkelig, og kan hun gøre det alene?

  • - Bind 2
    af Maria Avida
    539,95 kr.

    Historien tager sit udgangspunkt i den aften min eksmand hentede og bortførte mit barn. Han tog ham, fjernede ham fra hans liv og alt han kendte til. Han hjernevaskede ham, brugte beskidte tricks og manipulerede ham, siden mistede jeg og resten af familien kontakten til ham. Sorgen som jeg nu skulle igennem og kampen igennem retssystemet for at få ham tilbage var næsten ved at tage livet af mig. Jeg mistede tilliden til mennesker og til systemet. Bogen er skrevet som dagbog, beskriver og fortæller hvordan jeg kom ud på den anden side da jeg måtte igennem den største sorg en forældre kan komme ud for. Jeg mistede mit barn til en iskold mand der ingen skrupler havde over at ødelægge en hel familie.

  • - Bind 1 af 2
    af Maria Avida
    539,95 kr.

    Historien tager sit udgangspunkt i den aften min eksmand hentede og bortførte mit barn. Han tog ham, fjernede ham fra hans liv og alt han kendte til. Han hjernevaskede ham, brugte beskidte tricks og manipulerede ham, siden mistede jeg og resten af familien kontakten til ham. Sorgen som jeg nu skulle igennem og kampen igennem retssystemet for at få ham tilbage var næsten ved at tage livet af mig. Jeg mistede tilliden til mennesker og til systemet. Bogen er skrevet som dagbog, beskriver og fortæller hvordan jeg kom ud på den anden side da jeg måtte igennem den største sorg en forældre kan komme ud for. Jeg mistede mit barn til en iskold mand der ingen skrupler havde over at ødelægge en hel familie.

  • af Annette Engell
    75,95 - 288,95 kr.

    "Jeg gav min mand gode kort på hånden uden at vide, at jeg spillede med blind makker. Jeg endte med at sidde med sorteper – men hellere en sorteper i hånden end en konge med fire damer,"Annette Engell fortæller om sit brudte ægteskab med den tidligere konservative politiker Hans Engell og den bitre skilsmisse, der fulgte oven på de mange knuste drømme. Hun beretter om, hvordan han i årevis bedrog hende, om de tusind gange, hun overvejede at forlade ham, og om den dag, overvejelserne blev til virkelighed, og den hårde skilsmisse gik i gang.Annette Engell (f. 1946) er en dansk forfatter, foredragsholder og politiker. Hun har siddet i borgerrepræsentationen for Venstre og arbejdet med strategisk planlægning og produktudvikling inden for dansk turisme og i erhvervsjura. Annette Engell har skrevet to erindringsbøger om sit forliste ægteskab med den tidligere konservative politiker Hans Engell.

  • af Anne-Marie Donslund & Inez Gavilanes
    268,95 kr.

    Cecilies forældre skal skilles, og hendes mor er blevet kæreste med en af lærerne fra skolen. Da klassen skal på lejrtur, tager Cecilies mor med, selvom Cecilie ikke vil have det. Og hun er stadig uvenner med Julie og Helena, som stikker af sammen med Kasper og Den magiske bog.Cecilie ved af erfaring, at det er en dårlig idé at bruge sort magi. Men kan det nu også skade at kaste bare en lillebitte forbandelse?"Den magiske bog" er en serie på seks bøger for de 10-14-årige om veninderne Cecilie, Julie og Helena, der bruger magi til at opnå de ting, de ønsker sig.Anne-Marie Donslund (født 1966) har skrevet en række bøger for børn og unge. Hun er cand.mag. i Idéhistorie og Æstetik & Kultur og leder Forfatterskolen for Unge på Midt- og Vestsjælland.Inez Gavilanes (f. 1977) er en dansk sangerinde og tidligere medlem af gruppen Sukkerchok. Sammen med Anne-Marie Donslund har hun udgivet pigeserien "Den magiske bog".

  • af Anne-Marie Donslund & Inez Gavilanes
    268,95 kr.

    Cecilie er blevet uvenner med veninderne Julie og Helena, og hun har ikke talt med Kasper siden turen til Badesøen i begyndelsen af sommerferien. Men da ferien slutter, begynder en ny pige, Anna, i klassen, og hun og Cecilie bliver hurtigt gode venner. Anna interesserer sig for magi ligesom Cecilie, og sammen beslutter de at tage hævn over Kasper ved hjælp af voodoo ..."Den magiske bog" er en serie på seks bøger for de 10-14-årige om veninderne Cecilie, Julie og Helena, der bruger magi til at opnå de ting, de ønsker sig.Anne-Marie Donslund (født 1966) har skrevet en række bøger for børn og unge. Hun er cand.mag. i Idéhistorie og Æstetik & Kultur og leder Forfatterskolen for Unge på Midt- og Vestsjælland.Inez Gavilanes (f. 1977) er en dansk sangerinde og tidligere medlem af gruppen Sukkerchok. Sammen med Anne-Marie Donslund har hun udgivet pigeserien "Den magiske bog".

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.