Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Hr. Watanabe, der som barn har overlevet atombomben i Hiroshima, hvor han mistede sin far, føler, at han flygter fra sine egne minder. Jordskælvet forud for Fukushima-ulykken forårsager en forskydning, der samtidig ripper op i den kollektive fortid. Fire kvinder fortæller om deres liv med og minder om Watanabe til en argentinsk journalist under en følelsesbetinget og politisk rundrejse til byerne Tokio, Paris, New York, Buenos Aires og Madrid. Denne blanding af sprog, lande og parforhold afslører, hvordan intet sker på et enkelt sted, hvordan hver begivenhed breder sig og skaber rystelser på den modsatte side af kloden. Måden, hvorpå samfund husker og – især – glemmer. I Brud sammenvæves kærlighed, humor, historie og skønheden, der kan opstå af ødelæggelse
Caribisk lys og storbystemning, fattigdom, revolution og afro-caribisk religion udgør det brogede bagtæppe for historien om Argenis Luna, en ung og i egne øjne mislykket billedkunstner med psykotiske tendenser og et seriøst heroinmisbrug. Han er sendt til Cuba på et afvænningsophold af sin far, der er en tidligere revolutionshelt, og hvis parti nu er på vej mod regeringsmagten i Den Dominikanske Republik. I Cuba møder Argenis blandt andet den halvkorrupte læge Bengoa; Susana med de lækre bare tæer, der har studeret kunsthistorie, men gør rent i Argenis’ lejlighed; overboen Vantroi, en empatisk dragqueen, der lægger hus til Argenis’ kolde tyrker, da behandlingen slår fejl. Det lykkes Argenis at hustle sig hjem til Santo Domingo, blandt andet ved hjælp af sin gamle hippiefaster Niurka, der i modsætning til Argenis’ far fravalgte revolutionen og blev psykiater. I Santo Domingo må Argenis, mens han kæmper for at holde sig fra stofferne, konfrontere barndommens traumer og prøve at forstå sin fars generations revolutionære ambitioner i et forsøg på at komme videre som menneske og kunstner. ”… En vild og frigørende bog.” Sam Sacks, Wall Street Journal
"Ruth-Violas jul" er en kalenderfortælling fyldt med overraskelser.Ruth-Viola vil gerne være juledame, når hun bliver stor. Men findes juledamen egentlig? Sammen med sine tre venner Rose, Omar og Hans-Eigil går Ruth-Viola på jagt efter hende. På deres jagt må de meget igennem. Både et luciaoptog med cykellygter og et helt særligt krybbespil med får og levende buske. Og så er der også en sur centerchef og en træt bibliotekar, der giver de fire børn kam til deres hår. Men mest af alt bliver Ruth-Violas jul hjerternes fest.Gitte Løkkegaard (f. 1963) er forfatter og journalist. Hun har produceret flere dokumentarudsendelser på DR, blandt andet "De teenageramte familier", og skrevet en række bøger for børn og unge.
'Lacrimae Rerum' lægger tre mosaiske mosaikker, digterskæbner underlagt 1900-tallets ideologiske vanvid og gru. Karsten Sand Iversen (f. 1944), oversætter og forfatter. Tidligere er udkommet på Forlaget Virkelig 'Omskrivninger' (2017) og 'Tid af jern og ild' (2018).
Kort essay om science fiction-genrens poetik, faldgruber og nødvendighed.
Kort essay om science fiction-genrens poetik, historie og perspektiver.
En pige ved et busstoppested gør grin med forretningsmænd der forsøger at forcere en tyfon med åbne paraplyer - indtil en ældre mand fortæller hende at de gemmer på hemmeligheden om at flyve. En butiksassistent kører i et desperat forsøg på at finde det helt rigtige tøj en kvinde gennem byen i et mobilt prøverum, efter at kvinden (eller er hun en kvinde?) har brugt hele natten på at prøve sig igennem samtlige beklædningsgenstande i butikken. En anden kvinde udfordrer sin grædefærdige og uforstående elsker til duel ved floden, hvor de møder flere andre par med samme ærinde. Og en tredje kvinde bor i en hytte oppe i bjergene, hvor hun har selskab af en flok hvide hunde der om natten dækker hele hendes krop som en levende dyne.I Yukiko Motoyas noveller er intet som det tager sig ud på overfladen. Hun trækker tæppet væk under det hverdagslige og velkendte for at vise, at der under normalitetens blankpolerede overflade ligger en bizar og fremmed verden fyldt med eksotiske ritualer og mærkværdige hændelser. Et gennemgående tema for en række af novellerne er livet og hverdagen som ung kvinde, og med det en problematisering af (køns)roller, forventninger – såvel egne som samfundets – og det moderne liv, hvor ensomhed og manglende evne til at skabe meningsfyldte sociale relationer bliver et gennemgående træk. Flere af novellerne er magiske, men ikke i en magisk-realisme som den vi kender fra eksempelvis Hiromi Kawakami, Yoko Tawada eller Haruki Murakami. Mere i en lidt twistet surrealismen møder Alice i eventyrland.Yukiko Motoya (1979) er japansk forfatter, dramatiker og teaterinstruktør/direktør. På dansk er tidligere udkommet Et eksotisk ægteskab (tildelt den prestigefyldte Akutagawapris i 2015) i Korridors novellaserie. Værket har fået en flot modtagelse af såvel læsere som anmeldere. Ud over den allerede omtalte Akutagawapris har hun bl.a. også vundet Mishima Yukio Prisen, Kenzaburo Oe Prisen og Kishida Kunio Drama Award.
”Den lange dag”er både krimi og roman i Dalagers originale blanding af genrerne. Den skildrer et nutidigt Danmark i skyggen af Irak- og Afghanistan krig og fortidige hændelser, men også en kærlighedshistorie imellem to modne mennesker. Den tegner København i et atmosfæremættet lys og følger fem personer over en kortere periode i vintermånederne 2006.Bogens hovedperson Jon Bæksgaard kommer hårdt såret til København efter en skudepisode i London og hjælper sin ekskæreste, psykologen Sine, der uretmæssigt bliver anklaget for mordet på en klients mand, som Sine tidligere har haft et kort forhold til. Mordet viser sig at have tråde til krigen i Afghanistan og Irak.”Den lange dag” er den sidste og selvstændige roman i Stig Dalagers fembindsværk om den danske advokat Jon Bæksgård i verdens brændpunkter. Seriens fire tidligere bind hedder ”Glemsel og erindring”, ”Labyrinten”, ”Skyggeland” og ”Lyset kommer langsomt”.Dagens Nyheter: “Verdenslitteratur ... fuld af præcise stemningsbilleder, brændte visioner og med et knivskarpt blik for overraskende detaljer ... Nogle af de fineste, mest ambitiøse samtidsromaner, som kan læses her og nu”.Weekendavisen: "En krimi, der fængsler og fastholder".Politiken: "En roman, der i sine bedste øjeblikke tåler sammenligning med Botho Straus' prosa".Bibliotekerne: "... et væsentligt og litterært bidrag til europæisk historieforståelse ... en velfungerende afslutning på en lang spændende serie ... på grund af de vigtige emner, der tages op, og den sproglige tyngde i romanen".Helsingør Dagblad: "Det er en spændingsroman på højt niveau ... giver det, som al god litteratur skal give sin læser: en stemning, som sidder i kroppen længe efter, at man har vendt den sidste side".
Allerede ved udgivelsen af det andet bind i dette syvbindsværk, der nu er under genudgivelse, beskrev den svenske litteraturkritiker Lars Oluf Franzén fra Dagens Nyheter hovedpersonen Jon Bæksgård som en ”Odysseus i vor samtid”. Jon er netop en rejsende – og det ikke blot geografisk. Vi følger ham gennem de sidste næsten halvfjerds års mange politiske systemer i ofte spændingsmættede historier, der myldrer med samtidens kendte figurer. Men vi rejser også med på drømmeagtige eventyr i fortiden, fra stenalderen og op til dag. Med Jon Bæksgård forfølger Dalager store spørgsmål af eksistentiel og moralsk art fra Den Kolde Krig og op til nutidens Amerika under Trump.”En suite om at være menneske i senmoderniteten på godt og ondt”. Bo Tao Michaelis, Politiken”Dalagers tankevækkende storværk om Jon og samtiden”. Klaus Rothstein, Weekendavisen”En triumf for den politiske thriller”. Süddeutsche Zeitung”Verdenslitteratur ... nogle af de fineste og mest ambitiøse romaner, der kan læses nu". Dagens NyheterI LABYRINTEN er vi med Jon i Wien i årene 1993-94 i en betrængt politisk atmosfære, hvor han som New York advokat eftersøger en østrigsk krigsforbryder. Samtidig genser han sin kæreste Sine og opdager, at han har en søn. Der er fyldt med psykologiske vendepunkter, imens romanen bevæger sig gennem Wiens fortid og samtid.”Fejende og flot fortalt… En medrivende oplevelse”. Mette Winge, Politiken”En tæt på dagligdags kærlighedshistorie i et spændende og nærmest ubegribeligt stort univers”. Disput Wien.STIG DALAGER, en af dansk litteraturs mest internationalt udbredte forfattere, udgivet og spillet i 34 lande. I 2005 tildelt den livsvarige ydelse under Statens Kunstfond.Alle bøger i serien kan læses selvstændigt.
I spændingsromanen Kaos og verden påtager den danske advokat Jon Bæksgård sig at føre en patent- og IT-tyverisag for sin ven Claus Berglund og hans firma Avatars Unlimited i Silicon Valley omkring en særligt avanceret avatar. Sagen fører ham og læseren ind i en labyrintisk og giftig verden af hårdtopspundet hightech-konkurrence og beskidt politisk spil i det Trumpske Washington DC, hvor alle midler gælder. Tråde trækkes til fortidige hændelser i USA’s historie, der på flere måder spiller en rolle i fortællingen, ikke mindst i forhold til afroamerikanernes situation. Undervejs kan vi med hovedpersonen undertiden ikke være helt sikre på, hvornår nutid slår over i fortid, og drøm slår over i virkelighed – og omvendt.Kaos og verden er en stort anlagt roman om verdens tilstand og menneskelige relationer med udgangspunkt i byerne København, Washington DC og Palo Alto i Silicon Valley. I sin spændingsfyldte handling og sit store persongalleri spejler den det opbrud i værdier og normer og den krisestemning, der præger vores tid, og stiller indirekte spørgsmålet: Er der en anden og ny vej?“Hvad sker der, når mennesket begynder at spille Gud? Det er spørgsmålet her … glimrende og meget ambitiøs spændingsroman”. ♥ ♥ ♥ ♥ Politiken“Dalager har en international pen … han har meget at fortælle, mange politiske problemer, der skal kommenteres. Kaos og verden er en thriller med en masse på hjerte.” Jyllands-Posten“Storladen samtids- og spændingsroman med international karakter, der blander et avanceret spændingsplot med filosofiske drømmesyn. Man kan læse romanen for spændingens og tidsbilledets skyld, men man kan også gå et lag dybere og reflektere sammen med hovedpersonen om store emner fra sorg til digital udvikling – og Trump.” BibliotekerneKaos og verden er en selvstændig roman og samtidig det syvende bind i Dalagers internationalt roste romanserie Broerne til verden. Om Broerne til verden skrev Dagens Nyheter: “Verdenslitteratur … fuld af præcise stemningsbilleder, brændte visioner og med et knivskarpt blik for overraskende detaljer … Nogle af de fineste, mest ambitiøse samtidsromaner, som kan læses her og nu”.
Søfartsbogen er forfatterens tiende digtsamling og første udgivelse siden 2006. Om bogen skriver forlaget: Søfartsbogen handler om havets natur, dets væsner og vilkår, både i følelsesmæssig, mytisk og politisk forstand. Det er digte om havfruer og sømænd, om havenes ukendte dyb og om de rederier, som besejler dem. Efter et containerforlis flød tusindvis af badeænder ud over Atlanten og op igennem Arktis, efter femten år landede en enkelt and på Skotlands kyst. Og her gik jeg og troede, jeg vidste, hvad ensomhed er. Nina Malinovski debuterede i 1981 med digtsamlingen Fri Tid og har siden udgivet en række digtsamlinger samt skrevet flere manuskripter til film, teater og radio. Tidligere udgivelser af forfatteren er blandt andet udkommet i svensk, spansk, polsk, arabisk, fransk og engelsk oversættelse.
Velkommen til Bibis verden: Bibi er en lille pige med lange tynde ben, blå øjne og lyse fletninger. Hun er datter af en stationsforstander og rejser derfor gratis med toget – og det gør hun brug af! Hun får set det meste af Danmark og møder mange slags mennesker og dyr, og hun bliver venner med alle! Man kan altid regne med, at hvor Bibi kommer, er der glæde.Bogen er skrevet i og med datidens retsstavning.Ungpigeromanerne om Bibi kom i syv bind mellem 1929-39 og blev en stor international succes. Bibi er en stationsforstanders datter og vokser op uden mor. Hun er en idealistisk drengepige, der rejser gratis med statsbanerne og kæmper for dyrenes sag. Bibi-serien er illusteret af Hedwig Collin.Karin Michaëlis (1872-1950) var en dansk forfatter og kulturpersonlighed, der ikke skyede bort fra sin samtids mere kontroversielle emner som kvinderettigheder og samliv. Da hun udgav Bibi-seriens første bog med undertitlen „En lille piges liv", var hun allerede en veletableret forfatter med mere end 20 voksenromaner bag sig.
En øm og brutal roman om venskab og ophør. En fortælling om at søge hinandens nærvær, når man er faret vild i sig selv. "Uden for storcentret ligger verden helt radbrækket. Efterladenskaber fra weekendens udskejelser har hobet sig op ved husmure og kantsten, rastløse biler, trafiklys uden vilje. En årstid trukket helt ud af form. Det er ikke nogens skyld. Hvad stiller man op med dét, der ikke er nogens skyld?" Louise Juhl Dalsgaard (født 1973) debuterede i 2011 og har ialt seks udgivelser bag sig såvel poesi, prosa som kortfilm. Hun arbejder til daglig som underviser i kreativ skrivning. Alle dage tilbage er forfatterens anden romanudgivelse.
"Støvets land" er andet bind i serien om pigen Shilla og hendes kamp for at genoprette balancen i underverdenen. Denne gang er Shilla tilbage i de levendes rige, men der går ikke længe, før hun bliver forrådt og havner tilbage i Dødsriget. Men denne gang er det et helt andet Dødsrige, og det går op for Shilla, at store magter er på spil i underverdenen. Shilla indser, at hun er nødt til at gøre noget, for byens skæbne ligger i hendes hænder.Denne todelte serie bestående af bindene \"Dødsgudens løgne\" og \"Støvets land\" og fortæller historien om pigen Shilla, der kæmper en ulige kamp for at genskabe balancen i underverdenen. På sin vej må Shilla blandt andet stå over for spøgelser, kirketjenere og selveste Dødsguden.Den danske forfatter Mette Finderup (f. 1968) er uddannet i litteraturhistorie ved Aarhus Universitet og har igennem det meste af sit liv arbejdet inden for litteraturens verden. Finderup har blandt andet arbejdet som redaktør for Bonniers Bogklubber og Gyldendals Børnebogklub, og hun fik sin litterære debut i 2005 med de to titler "Amirs amulet" og "Daniel fra B-klassen", der var en del af børnebogsserien "Sisse og Simone". 2005 var samtidig året, hvor Mette Finderup udgav bogen "Historier fra Valhal", der blev nomineret til Orlaprisen. Fem år senere, i 2010, blev Finderup mere end nomineret, da hun med bogen "Emmy – den fedeste sommer... or not" vandt Orlaprisen.
Det er kun otte måneder siden, at den 15-årige Andreas mistede sin mor, og han savner hende stadig ufatteligt meget. Midt i det hele går han rundt og er hemmeligt forelsket i Monni, som er kærester med den sejeste fyr på skolen. Men Monni har også problemer, og sammen udvikler de et særligt venskab...Nils J.A. Schous ungdomsserie "Fucking forelsket" følger Andreas i de hårde og intense teenageår, fra han er 15 til 17 år. Andreas kæmper som så mange andre teenagere med at holde styr på det hele: venner, skole, pigerne, forelskelser, fester, familie og kærligheden.Nils J.A. Schou (f. 1942) er en dansk forfatter, hvis litterære karriere spænder lige fra skuespil til ungdomsromaner. Schou er især kendt for sine samfundskritiske romaner, hvor humoren samtidig er et af Shous foretrukne stiltræk. Schou fik sin romandebut i 1968 med værket "Tapre Hans" og har efterfølgende udgivet mere end 20 værker. Siden årtusindeskiftet har Schou primært udgivet børne- og ungdomsromaner startende med bogen "Fucking forelsket" (2003). Nils J.A. Schou har flere gange modtaget støtte fra Statens Kunstfond og modtog i 1995 Etatsråd Thomas Møllers Legat
Christoffer går i 2.g og er kæreste med Amanda. Han er helt væk i hende, så da hun pludselig dropper ham, ved han ikke, hvad han skal gøre! Det efterlader ham med en række store spørgsmål – alle sammen om forholdet mellem piger og drenge. For hvad er det lige for nogle væsener, de der piger, der render rundt over det hele?Niels J.A. Schou (f. 1942) er en dansk forfatter, hvis litterære karriere spænder lige fra skuespil til ungdomsromaner. Schou er især kendt for sine samfundskritiske romaner, hvor humoren samtidig er et af Schous foretrukne stiltræk. Schou fik sin romandebut i 1968 med værket ”Tapre Hans” og har efterfølgende udgivet mere end 20 værker. Siden årtusindeskiftet har Schou primært udgivet børne- og ungdomsromaner startende med bogen ”Fucking forelsket” (2003). Niels J.A. Schou har flere gange modtaget støtte fra Statens Kunstfond og modtog i 1995 Etatsråd Thomas Møllers Legat.
Maigret bliver denne gang sendt til øen Porquerolles, der ligger i sydens varme. Der bor ikke særlig mange mennesker på den lille ø, og det burde derfor ikke være nogen større sag at opklare det mord, der er blevet begået. Men sagen er særligt interessant for den piberygende kriminalkommissær, for den myrdedes sidste ord var eftersigende: "Min ven Maigret", og Maigret graver derfor dybt i lokalebefolkningens fængslende personligheder for at finde frem til sandheden bag mordet.Fransk kriminalserie om den piberygende kriminalkommissær Jules Maigret, der har viet sit liv til at opklare forbrydelser. Serien består af 75 romaner og 28 noveller oprindeligt udgivet mellem 1930 og 1972.Georges Simenon (1903-1989), belgisk forfatter. Kendt for sin enestående produktivitet, der medførte næsten 200 romaner og mere end 150 noveller.Serien om den franske kriminalkommissær Jules Maigret står imidlertid i dag som hans betydeligste værk – kendt og elsket verden over for bøgernes særlige atmosfære blandet med kommissær Maigrets unikke greb om opklaringsarbejdet.
Som et muldyr der bringer flødeis til solen er fortællingen om den sprudlende Professor Morayo Da Silva. Hun har haft store dele af verden som sin baghave, men i de sidste 20 år har hun boet i det hippe San Francisco. Morayo selv er lige så farverig som de afrikanske gevandter, hun klæder sig i, som skrællen på de smukke citrusfrugter hun får af sin underbo, som bladene på tulipanerne hun nøje udvælger og læbestiften, hun pynter læberne med. Hun er ved godt helbred; hun flirter med mændene i nabolaget; hun kører lange ture i sin vintage-Porche; hun snakker med de folk, hun møder på gaden – og ikke mindst med personerne i hendes højt elskede bøger.Hun er i gang med at planlægge sin 75-års fødselsdag, da et uheldigt fald vender op og ned på det hele. Pludselig ser hun sin selvstændighed smuldre, for Morayo har ingen nær familie og må i stedet sætte sin lid til venner og tilfældige bekendtskaber.Morayos livsfortælling bevæger sig gnidningsløst mellem fortid og nutid, og på de mange snoede stier møder vi også den unge hjemløse kvinde Sage, der kommer fra en kunstnerisk familie og elsker The Grateful Dead, som drømmer om ikke at være fattig, om at blive gift, og om at komme ud og rejse; vi møder den ældre mand Reggie, der troligt besøger sin demente kone Pearl og længes efter den kvinde, hendes krop engang husede, længes efter en kvinde i det hele taget, en smuk og dejlig kvinde som Morayo; vi møder Sunshine som er mor til to drenge og god til at være mor, god til at hjælpe Morayo og god til at være til for andre i en grad, der ikke levner meget plads til hende selv; vi møder plejehjemmets unge vikarkok Touissant, som laver vidunderlig crack-mad til beboerne; vi møder en mangfoldighed af stemmer, der kun sjældent finder vej til litteraturens sider.Som et muldyr der bringer flødeis til solen er en smuk og medmenneskelig meditation over levet liv på godt og ondt, over aldring og venskab, over kærlighed, passion og tab.
Osen fra bilerne på motorvejen fylder luften omkring skoven ved en af motorvejens parkeringspladser. Her er et eftersøgningshold i fuld gang med at efterforske en mystisk forsvinden. Det drejer sig om en ung kvinde ved navn Susanne, der har været forsvundet i en længere periode. Ingen kan finde hende, og det skal vise sig, at der ligger mystiske årsager bag den besynderlige forsvinden ...Else Fischer (1923-1976) var en dansk forfatter, der er mest kendt for sine krimier og i sin tid blev kaldt Danmarks Agatha Christie. Fischer fik sin romandebut med værket "Telefonen er afbrudt" i 1957, og efterfølgende skrev hun 14 kriminalromaner. Hun er kendt for at have gjort kriminalromanen bredt accepteret som både lødig og intelligent underholdning.
Svend er netop kommer i lære i Haderslev, da Danmark bliver besat af Tyskland. Kort efter bliver hans far sendt i koncentrationslejr, og Svend tager kontakt til modstandsbevægelsen, som sender ham i træningslejr. Bogen følger Svends ophold i træningslejren, hvor han møder modstandsmanden Valdemar, og hans efterfølgende opgaver for modstandsbevægelsen i kampen mod den tyske besættelse.Jens Toldstrup (1915-1991) var en dansk forfatter og modstandsmand. Han var reserveofficer og fik derfor hurtigt efter besættelsen i 1940 kontakt til modstandsbevægelsen, hvor han spillede en stor rolle. I 1944-45 blev han leder af modstandsbevægelsen i Nordjylland, Region 1. Han skrev efterfølgende bogen "Kamp og sejr" (1976), der er en beretning fra Danmarks besættelse 1940-45.
"Lys & skygge" er den store medrivende saga om den tyske emigrantfamilie Kroner, der bliver til The Crown Family i århundredeskiftets Chicago.Joe Crown nåede at være med i den store borgerkrig mellem Nord- og Sydamerika, og han har siden arbejdet sig op til positionen som velstående bryggeriejer. Men hans søn, Joe Jr., har rebelske og socialistiske ideer, der går stik imod faderens interesser.Fra Berlin emigrerer Joe Crowns dynamiske nevø, Paul, der hurtigt gør karriere på onklens bryggeri. Men han møder også sit livs vidunderlige, stormende kærlighed til Julie Vanderhoff fra det fornemme Vanderhoff-dynasti, der er svorne fjender af opkomlingen Joe Crown - og denne kærlighed falder ikke i god jord hos nogen af familierne.Dette er bind 2 af i alt 3 bind i serien "Lys & skygge".\"Lys & Skygge\" er den episke og medrivende saga om den tyske emigrantfamilie Kroner, der drager til USA og efter hårdt slid skaber sig et familiedynasti baseret på en bryggerivirksomhed.John Jakes (f. 1932) er en amerikansk forfatter, der igennem 1950’erne fik udgivet et utal af små historier for forskellige magasiner. Han forsøgte sig i adskillige genrer, heriblandt western, fantasy og science fiction, men i løbet af sin forfatterkarriere gjorde han sig særligt bemærket ved sin evne til at skrive historiske romaner, og især amerikansk historie fangede hans opmærksomhed. Dette gav blandt andet udslag i romanerne "North and South" (1982) og "American Dreams" (1998), der begge er udgivet på dansk. Flere af Jakes' værker er desuden blevet lavet til film og tv-serier.
Forrest Gump er blevet lidt ældre, måske lidt klogere, men stadig lige fantastisk til at rode sig ind i alt muligt.Det store rejefirma, som tjente millioner, er gået konkurs, og Forrest tjener til dagen og vejen ved at feje gulv i en stripperbule i New Orleans.Da han pludselig får chancen for igen at spille fodbold, slår Forrest til, men med et temmelig katastrofalt resultat. Og efter hans livs kærlighed, Jennies død er han nødt til at forsørge deres barn.Et job som omrejsende leksikonsælger lyder mere tillokkende, end det egentlig er, men det starter en kæde af begivenheder: et forsøg på at lave en ny og revolutionerende cola, et eksplosivt eksperiment med svineavl, et møde med Oliver North, ayatollah Khomeini og Saddam Hussein - og chancen for endnu en gang at ændre historiens gang uden selv at opfatte en pind af det hele.Forrest Gump er stadig lige indtagende naiv, troskyldig og ufrivillig morsom. Og helt uimodtagelig og rørende i sine mange kluntede forsøg på at blive en god far og forsørger.Men heldigvis er han blevet udstyret med en fornuftig og praktisk skytsengel, som af og til kan yde ham tiltrængt hjælp.Winston Groom (f. 1943) er en amerikansk forfatter. Han har udgivet både skøn- og faglitteratur, men er måske mest kendt for sine bøger om Forrest Gump, hvoraf den første blev en bragende succes, da den blev filmatiseret i 1994. Store dele af Grooms faglitterære forfatterskab er dedikeret til historiske bøger om amerikanske krige.
"Gudfeber" er andet bind i Toril Brekkes trilogi om drømmen om Amerika. Romanen fortæller den selvstændige og uafhængige historie om Brenda, der er helt alene i den nye verden og i stedet for lykke har fundet en tilværelse, hvor hun må arbejde som prostitueret for at kunne klare sig. Men en dag rejser hun mod den eneste form for familie, hun har, og da guldfeberen begynder at rase i midten af 1800-tallet, øjner Brenda en mulighed for alligevel at kunne starte på en frisk og få sine drømme til at gå i opfyldelse.Toril Brekkes Amerika-trilogi består af tre selvstændige romaner om drømmen om Amerika, som rasede i 1800-tallet. Det er historien om flygtninges drømme om at kunne starte forfra og finde lykken i det nye forjættede land, og det er historien om tilværelsen i dette mulighedernes land – blandt andet under guldfeberens rasen. Trilogien består af følgende bind: "Drømmen om Amerika", "Guldfeber" og "Det forjættede land".Den norske forfatter Toril Brekke (f. 1949) er uddannet typograf, men først og fremmest kendt for sine historiske romaner. Brekke fik sin litterære debut i 1976 med romanen "Jenny har fått sparken", men fik først for alvor sit gennembrud (nationalt såvel som internationalt) med romanen "Granit" i 1995. Derudover er Brekke særligt kendt for sine slægtsromaner – heriblandt "Sara" (2000) og "Brosten" (2004). Hun modtog Mads Wiel Nygaards legat i 1999 og Riksmålsforbundets litteraturpris i 2000. Hun har blandt andet været leder af den norske afdeling af International PEN i årene 1992-1997, og imellem 2001 og 2006 var hun juryformand for Riksmålsforbundets litteraturpris.
Kemikeren Griffin er kendt for genialitet, men så sandelig også for sin excentricitet. Han arbejder på at opfinde et stof, der kan gøre ting usynlige. Ingen tror på, at det skal lykkes. Men pludselig virker stoffet; både på mennesker og dyr. Først gør han en kat usynlig og derefter sig selv. Mulighederne synes uendelige, men det går hurtigt op for Griffin, hvilke konsekvenser det kan have at være usynlig, og inden længe spreder han frygt og rædsel i sin lille landsby - og så går jagten på det usynlige monster...idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlH.G. Wells (1866-1946) var en britisk forfatter, der skrev i flere genrer, men som primært er kendt for sine bidrag inden for science fiction. Heriblandt er "Tidsmaskinen" (1895), "Den usynlige mand" (1897) og "Klodernes kamp" (1898) nogle af de mest berømte og også nogle af dem, der gentagne gange er blevet filmatiseret og været inspiration til andre forfattere og filmskabere.
På det engelske gods Imber Court lever en gruppe mennesker sammen til trods for deres vidt forskellige væsener. Alle har de hver deres bagage at bære rundt på og hver deres historie fyldt med nederlag, sorger og konflikter. Derfor har de installeret sig i dette ingenmandsland, hvor omverdenen ikke kan nå dem. Denne illusion bliver dog brudt, da to udefrakommende en dag besøger området og får rusket op i den kunstige tilværelse, som de mange beboere indtil da har levet i.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlIris Murdoch (1919-1999) var en britisk forfatter, der fik sin debut som romanforfatter i 1954 med værket "Under the Net", der blev udgivet på dansk i 1971 under titlen "Under nettet". Murdochs forfatterskab spændte vidt og omfattede blandt andet – udover romaner – også filosofiske afhandlinger. I løbet af hendes karriere var hun gennemgående fokuseret på det moderne menneskes eksistentielle vilkår og situation, og i hendes senere forfatterskab var hun særligt kendt for sine hyppigt forekommende teatermetaforer.
Med undtagelse af H.C. Andersen er ingen dansk forfatter læst og elsket som Steen Steensen Blicher. I denne udgave er udvalgt 13 noveller, en fyldig og alsidig repræsentation af Blichers formidable fortællekunst.Niels Birger Wamberg har til denne udgave i stedet for et forord ladet en række litterater og forfattere komme med deres udsagn om Blicher, således at man får et dybt indtryk af personen og forfatteren Steen Steensen Blicher. Udsagnene er bl.a. skrevet af H.C. Andersen, Henrik Pontoppidan, Søren Kirkegaard, Aksel Sandemose, Karen Blixen, Sigrid Undset, Jeppe Aakjær, Vilhelm Andersen, Johannes Møllehave og Johannes V. Jensen.Niels Birger Wamberg (f. 1930) er en dansk litteraturhistoriker med mag.art. i litteraturhistorie fra 1959. Allerede i 1960 blev han ansat ved Danmarks Radio i teater- og litteraturafdelingen. Wamberg er især kendt for sine mange radioprogrammer, som han lavede først som fastansat og efterfølgende som freelancer. Det vurderes, at Wamberg har været med til at lave op imod 1500 programmer om litteratur, teater og musik. En række af disse radiosamtaler og -foredrag er blevet udgivet i bogform, blandt andet ”Sandheden er fuld af løgn” om Klaus Rifbjerg (1980).
Da liget af en ung kvinde dukker op, er der gået så længe siden dødstidspunktet, at alle spor er forsvundet. Politiet står uden noget at gå efter, og man ser sig derfor nødsaget til at kontakte makkerparret Brecht og Olsen. De to er kendt for at kunne opklare selv de mest mystiske sager, og de to venner og kolleger lader heller ikke noget stå i vejen, for at retfærdigheden endnu en gang skal ske fyldest.Orla Johansen skrev adskillige krimier, men var særligt kendt for sin romanserie om makkerparret Brecht og Olsen, der sammen opklarer forbrydelser af enhver art.Orla Johansen (1912-1998) var en dansk journalist og forfatter, der primært arbejdede med krimigenren; både i sin journalistik og sit forfatterskab. Johansen udgav mere end et dusin skønlitterære værker, og var blandt andet meget kendt for sin krimiserie med karaktererne Brecht og Olsen som hovedrolleindehavere. Orla Johansen fik sin litterære debut med krimien "Tusindfryd" (1970), som samtidig var det første bind i serien om Brecht og Olsen. Johansen skrev desuden flere af sine værker under pseudonymerne Leslie Clyde, Ronald Terry og Sigurd Johnsen.
En fremmed kommer til en dansk provinsby. Han er kun på et kort visit for at udføre én enkelt opgave, der omhandler hans særlige evner som låseekspert med speciale i bankbokse. Opgaven lader ikke til at være noget særligt, men dagen efter finder man hans forkullede lig ved foden af en skrænt i nærheden af byen. Det ligner umiddelbart en ulykke, men heldigivis er Brecht til stede, og da han vurderer, at der er tale om et mord, bliver resten af Rejseholder tilkaldt for at opklare denne mystiske forbrydelse.Orla Johansen skrev adskillige krimier, men var særligt kendt for sin romanserie om makkerparret Brecht og Olsen, der sammen opklarer forbrydelser af enhver art.Orla Johansen (1912-1998) var en dansk journalist og forfatter, der primært arbejdede med krimigenren; både i sin journalistik og sit forfatterskab. Johansen udgav mere end et dusin skønlitterære værker, og var blandt andet meget kendt for sin krimiserie med karaktererne Brecht og Olsen som hovedrolleindehavere. Orla Johansen fik sin litterære debut med krimien "Tusindfryd" (1970), som samtidig var det første bind i serien om Brecht og Olsen. Johansen skrev desuden flere af sine værker under pseudonymerne Leslie Clyde, Ronald Terry og Sigurd Johnsen.
"Skyggen" er avisernes navn på den sexforbryder, som hærger en lille provinsby. Det lokale politikorps har sat alt ind på at fange den uhyggelige forbryder, men den store mængde opklarings- og efterforskningsarbejde leder dem ikke videre. Først da en civil borger tilbyder sin hjælp bliver politiet ledt på rette spor. Men borgeren er ikke kun drevet af et ønske om at hjælpe politiet. Han har sin helt egen agenda. "Skyggen" er nemlig den selv samme person, som voldtog og myrdede hans kone ...Orla Johansen (1912-1998) var en dansk journalist og forfatter, der primært arbejdede med krimigenren; både i sin journalistik og sit forfatterskab. Johansen udgav mere end et dusin skønlitterære værker, og var blandt andet meget kendt for sin krimiserie med karaktererne Brecht og Olsen som hovedrolleindehavere. Orla Johansen fik sin litterære debut med krimien "Tusindfryd" (1970), som samtidig var det første bind i serien om Brecht og Olsen. Johansen skrev desuden flere af sine værker under pseudonymerne Leslie Clyde, Ronald Terry og Sigurd Johnsen.
"Smaa fortællinger" er en samling bestående af et udvalg af den russiske forfatter, Ivan Turgenevs værker. De fortæller om venskaber og kærlighed, og om livet i både medgang og modgang i 1800-tallets Rusland. Samlingen består af følgende fem fortællinger: "Tre gange mødt", "Kroen ved Kongevejen", "Faust", "Ussja" og "Den første kærlighed".idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlIvan Turgenev (1818-1883) var en russisk forfatter, der indledte sin forfatterkarriere med at udgive digte, artikler og skuespil efter at have endt sit studium i filosofi og litteratur. Turgenev fik sit litterære gennembrud i 1852 med værket "En jægers dagbog". Efter Nikolaj Gogols død udgav Turgenev en kontroversiel nekrolog, der fik ham arresteret og forvist til familiegodset. Der opholdt han sig i tre år, før han forlod Rusland til fordel for Vesteuropa. Turgenev udgav en lang række romaner (heriblandt "Fædre og sønner", 1862), der blev godt modtaget, og han blev hurtigt en af samtidens mest læste forfattere.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.