Udvidet returret til d. 31. januar 2025

Bøger om Skønlitteratur

Her finder du spændende bøger om Skønlitteratur. Nedenfor er et flot udvalg af over 413 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Héctor Abad Faciolince
    278,95 kr.

    Den glemsel vi skal blive er et hjerteskærende og enestående skriftligt mindesmærke over forfatterens far, lægen Héctor Abad Gómez, hvis kritik af det colombianske regime og forsvar af social lighed og menneskerettigheder førte til, at han blev myrdet på gaden i Medellín i 1987. Romanen tegner et uforglemmeligt billede af en mand, der fulgte sin samvittighed og betalte for det med sit liv i en af de mørkeste perioder i Latinamerikas nyere historie. Men den er også en på samme tid melankolsk og underfundig fortælling om barndomsminder og familieliv inden for rammen af den tids colombianske samfund. Romanen blev filmatiseret i 2020 af den berømte spanske instruktør Fernando Trueba og vandt Goya-prisen i 2021 for bedste iberoamerikanske film. »My most enthralling reading experience of recent years.« Mario Vargas Llosa »A shattering chronicle of Colombia’s violence, but also an inspiring tribute to tolerance and paternal love.« The Guardian »This searing memoir written with love and blood is an act of courage in its own right.« New York Times

  • af Marie Duedahl
    37,95 - 198,95 kr.

    Lix: 4Let: 11Kluk en kalkun. Han gror og gror. Kluk bliver mega-stor. Og Kluk bliver en bandit. Han giver Asta et nap i måsen. Kluk er fæl! Men da far vil spise Kluk til jul, går Asta i panik!

  • af N.V. Gogol
    46,95 - 208,95 kr.

    Da barberen Ivan Jakovlevitj den 25. marts skærer et stykke brød, venter der ham noget af en overraskelse. I brødet finder han nemlig en næse; men det er ikke hvilken som helst næse. Ejermanden er kollegieassessor Kovaljov, som han barberer ugentligt.Et andet sted står Kovaljov forfærdet og opdager, at hans næse er væk. Endnu mærkeligere bliver det, da han ser den i byen iklædt fornemme klæder og rejsende i en flot karet...

  • af Cicilie Veinø
    131,95 - 228,95 kr.

    Klædt af er en roman om mennesker, der har magt eller søger magt. Om hemmeligheder, lyst, begær og om at spille sine kort i livet.Romanen udspiller sig i perioden 1960’erne til 1990’erne og foregår omkring den hurtigt voksende Baxterkoncern med den fremsynede Eric Baxter ved roret.Mens personernes liv hvirvles sammen, løftes sløret langsomt for alle hemmelighederne, som familien Baxter og forretningspartnerne gemmer på.Usandsynlige forbindelser opstår, som da flamboyante Romanova må lægge sit liv i hænderne på den schweiziske forretningsmand Remo Lütolf. Selv lever Lütolf udadtil et idyllisk familieliv, men hans hemmelige lejlighed i København kan komme til at koste ham dyrt.Centralt i fortællingen er Erics datter, Sara, som med appetit på livet og åbenhed for sin egen seksualitet arbejder hen imod at blive magtfuld og fri. Men hvordan påvirkes hun i dette spændingsfelt af hemmeligheder?

  • - omkring dig og mig
    af Anna Świetlik-Horodecka
    118,95 kr.

    Livets hemmelige glæder – omkring dig og mig af Anna Świetlik-Horodecka er Årets Værtindegave. Det er en invitation til at stoppe op, se sig omkring, forestille sig og at føle. Den viser verden som et magisk og farverigt sted, som de finurlige og unikke illustrationer underbygger.Har du nogensinde stoppet op, kigget dig omkring og forestillet dig, hvad alle de små ting, du ser, ville lave med os eller sige til os?Det har Anna. Og i bogen deler hun, hvad hun så… Det er en samling af illustrationer med charmerende, søde og meningsfulde beskrivelser fra Livets hemmelige glæder, som vi kan finde omkring os. De viser, hvordan vi kan værdsætte og værne om enkle ting, øjeblikke og følelser, som vi kan opleve hver dag, hver sæson.

  • - En roman om Franz Kafka 1
    af Stig Dalager
    243,95 kr.

    MED det første bind af flerbindsværket Kærlighedens spøgelser giver Stig Dalager et eksistentielt portræt af den verdensberømte, jødiske forfatter Franz Kafka i lyset af hans barndom, ungdom og tidlige voksenår og også et signalement af hans originale værker og den stærkt brydningsfyldte tidsatmosfære over i ’det moderne’ før og efter århundredskiftet år 1900 i hans hjemby Prag og i Europa.Det sker i en udveksling med glimt fra den på mange måder lykkeligste tid i hans liv, hvor han som 39-årig og tuberkuloseramt i det kriseramte Berlin med begyndende gadekampe imellem kommunister og nazister i et kærlighedsforhold med Dora Diamant og under spartanske betingelser udlever sin drøm om et liv som fritskabende. Parrets vision er at forlade de betændte tilstande i Europa og emigrere til Palæstina, hvor de sammen vil åbne en mindre vegetarrestaurant i Jerusalem med Dora som kok og Kafka som tjener.Det første bind af Kærlighedens spøgelser tegner et billede af Kafka fjernt fra klichéen om den kun evigt plagede, skyldbetyngede og asketiske unge mand. Her er han til det yderste sammensat med sine momentvise angsttilstande, selvbebrejdelser, anti-autoritære, oprørske holdninger, tidlige visioner om verdens tilstand og sine forfatterdrømme, som han fastholder, og sin empati, sanselighed og urolige søgen efter et menneskeligt fællesskab og sin store erotiske, sportslige og kunstneriske appetit.Også den vekslende både blide og skarpe ironi og selvironi samt sorte humor i det personlige og det skrevne viser en anden Kafka.STIG DALAGER, f. 1952, har skrevet 65 værker inden for alle litterære genrer, fortrinsvis romaner og skuespil. Hans romaner og skuespil er udgivet og/eller spillet i nu 41 lande, og hans roman om H.C. Andersen, Rejse i blåt, blev i 2008 nomineret til den fornemme britiske Impac Prize. I 2005 modtog Dalager den livsvarige hædersydelse fra Kunstfonden.

  • - Essays om filosofi og litteratur
    af Michael Pedersen
    138,95 - 268,95 kr.

    Men, kære kulturminister, udover det filosofiske og logiske tankesystem, da stammer vi ligeledes fra et mytisk tankeunivers, som vi har fra fx de antikke digtere – fra den vestlige verden nævnes først Homer. Myterne har givet mennesket en forståelse af dets samhørighed med naturen på en anden vis, end filosofien og senere videnskaben har kunnet. Myten eller skønlitteraturen (om man vil) fortæller om menneskeskæbner, om hvordan mennesker kunne tænkes at leve og dø. Aristoteles mente, at digtekunsten var mere seriøs end historiske studier, fordi den drejer sig om det alment menneskelige – det, som kunne være sket, ikke blot det, som faktuelt skete.

  • af Louise Trankjær
    248,95 kr.

    På blot få dage bliver verden lagt øde.Med et spinkelt håb om at finde sin søster i live drager Amanda ud i et tomt Danmark sammen med sin nabo Karoline og Haady, en flygtning fra Yemen, der er hacker i et samfund, som ikke længere er online.Resterne af det, der engang var regeringen, samler de overlevende i lejre, men under overfladen lurer en mørk realitet. Tvangsvaccination og udskillelse af de såkaldte overflødige er den nye virkelighed.Amanda flygter med sine nærmeste til Sverige for at skabe deres eget sted, men hvordan bygger man et hjem på ruinerne af det, der engang var? Hvad er prisen for et enkelt menneskeliv, når det afvejes mod samfundets overlevelse? Og hvem kan man stole på i en verden, hvor tillid er blevet en sjælden luksus?Vi var så blidt i verden er en rørende og tankevækkende fortælling om den største grusomhed, men også det fineste lys, der findes i mennesket. Det er en fortælling om liv, der brydes op, om menneskets skrøbelighed, men også dets uudgrundelige styrke. Romanen udforsker vores essens i mødet med ekstrem krise og hvad det betyder at være menneske i en verden, der står på kanten af afgrunden.

  • af Gabriel García Márquez
    278,95 kr.

    Når talen falder på Gabriel García Márquez’ forfatterskab, er Beretning om et varslet mord kendt for den virtuositet hvormed plottet fortælles. Alle er med til bryllupsfesten i den lille by ved den caribiske kyst, men ud på natten bliver bruden leveret tilbage til sine forældre. Hun var ikke jomfru. Hendes brødre har intet andet valg end at hævne søsterens tabte ære. Den påståede skyldige, Santiago Nasar, skal dø. Læseren kender fra første linje den uafvendelige slutning, og den overlegent fortalte roman finder sin spænding i den stramme komposition, i oprulningen af mordet og i de afslørende spørgsmål der opstår: Hvem vidste at Santiago Nasar skulle dø? Hvad gjorde de med den viden? Hvorfor? Nobelprismodtageren Gabriel García Márquez slog igennem internationalt med slægtskrøniken Hundrede års ensomhed i 1967 og etablerede sig som en af verdenslitteraturens største forfattere. Han var et af de absolutte hovednavne i det latinamerikanske litterære boom i 1960’erne og i den magiske realisme, som der også findes træk af i Beretning om et varslet mord – en nyoversættelse af værket, som udkom første gang på dansk i 1982 og blev filmatiseret i 1987.

  • af Eduardo Halfon
    268,95 kr.

    Udmattede efter en femten timer lang flyvetur venter to unge guatemalanske brødre på deres bagage i Tel Avivs Ben Gurion-lufthavn. De er ankommet for at deltage i deres lillesøsters bryllup i Jerusalem med en ortodoks jøde fra Brooklyn. Mens mange ser Israel som det forjættede land, overraskes fortælleren, der definerer sig selv som ”sommetider jøde”, over et voksende ubehag i sin oplevelse af landet. Et tilfældigt møde med en sensuel israelsk kvinde, som han har mødt mange år tidligere i Antigua Guatemala, tvinger ham til at konfrontere stedet og sin egen families historie. Kloster er en bevægende og intens rejse dybt ind i emnerne identitet, religiøs intolerance og de grænser og fiktioner, som mennesket anvender for at forstå sig selv og overleve. “Helten i Halfons roman finder fornøjelse i nutidens tåbelige globalisering, men erkender, at det, vi tager til os andre steder fra, gør os til dem, vi er.” The New York Times “Kloster er ikke så meget en roman som en formidabel refleksion over emnet identitet.” Le Monde

  • af Juan Rulfo
    288,95 kr.

    Novellesamlingen Sletten i flammer udkom i 1953 på det anerkendte mexi­canske forlag Fondo de cultura económica. Oplaget var på 2000 eksemplarer, og bogen solgte i første omgang ikke særlig godt. Juan Rulfo (1917­ - 1986) havde kun udgivet nogle få noveller før denne bog så dagens lys. To år senere udkom romanen Pedro Páramo, som gjorde forfatteren berømt, og som forårsagede at Sletten i flammer fik den opmærksomhed som den fortjener.Siden har begge bøger været genstand for utallige genudgivelser og er blevet oversat til alverdens sprog.Sletten i flammer er et klassisk værk fra den latinamerikanske litteratur og et mønstereksempel på den moderne litterære tradition. Den er så at sige et kompendium over den moderne litteraturs ressourcer: brud på kronologien, subjektiv tid, stream of consciousness, synsvinkelskift, flertydig symbolik osv. Der er samtidig en paradoksalitet i kontrasten mellem hvad læseren får fortalt og beskrevet, og hvordan dette bliver fremstillet. På den ene side ser man et landligt og tilbagestående Mexico for sig – de fattige landarbejdere, den støvede landsby, det fraværende statsapparat osv. – og på den anden side bliver denne virkelighed fremstillet med nogle meget moderne og sofistikerede midler.

  • - 15 noveller om spiritualitet
    af Diverse forfattere
    178,95 kr.

    “Mindeskoven – 15 noveller om spiritualitet”Femten danske forfattere giver hver deres bud på en medrivende fortælling om emnet – spiritualitet. Antologien er resultatet af en novellekonkurrence. Forlaget modtog 52 noveller. I denne antologi får du de femten velskrevne vindere.Gribende fortællinger med åndelige indsigter, erkendelser, spekulationer, filosoferen, råt nærvær, forunderlige øjeblikke, nærdødsoplevelser og håbefulde glimt af noget på “den anden side.” – Er der virkelig mere “mellem himmel og jord”? – Læs og bedøm selv. Det er tid til fordybelse. Forfattere: Pia Gasberg, Eva Botofte, Charlot Roslev, Summer Ema, Martine Cardel Gertsen, Gabriel Alex, Charlotte Jarshøj, Laura Lund-Hansen, Kristoffer Foldager Jørgensen, Britta Klitgaard, Helle Christensen, A. Malmstrøm, Charlotte Haile, Maria Aagaard, Dina Kjøng Sjöblom.

  • - En eventyrlig rejse i verdens myter
    af Rami Panduro Zouzou
    138,95 kr.

    En samling af eventyr, som har taget deres inspiration i alverdens myter. Fortalt af Rami Panduro Zouzou, der er cand. mag. i historie.Hvert eventyr indledes med et forord, der giver fortællingen en personlig og historisk forankring i den myte og kultur, som eventyret er inspireret af.Tag med på en eventyrlig rejse i verdens myter og mød bl.a. Dragekongen, Mosekonen, Djinnen, Alpesvanen, Ørnen og Rypen. For alle, der interesserer sig for eventyr og myter (10 år og op). Forord er mest for de voksne.

  • af Freddy E. Silva
    128,95 - 158,95 kr.

    Ricardo er hjemløs narkoman i København, og hans overlevelse afhænger i høj grad af desperate lomme- og tricktyverier.I selskab med ligesindede forsøger han at overleve endnu en dag, mens han ædes op af samvittighedsnag og skam.Men mellem jagten på dope og flygtige øjeblikke i rus træder fortiden i Chile frem fra glemslen.ENDNU EN DAG er baseret på en virkelig historie om en chilensk narkoman i København og hans turbulente rejse fra Chile til Danmark.

  • - Noveller, erindringer og digte
    af Michael Marcussen
    104,95 - 178,95 kr.

    SKRIVEKUNST er en hjertevarm og udpræget behersket bog. 19 tekster med to digte og skønlitterære noveller samt kortprosa i et kunstnerisk værk. Genren kendes hos forfatterkollegaen Pia Juul, naturligvis med Den forelskede patient. Og med denne tekstsamling når novellisten samme omfang udgivne noveller som hende. Michael Marcussen har skrevet nogle interessante fortællinger, en om klima under tiltagende sol, og der rummes generelt en inderlighed hos de medvirkende som til en pludselig fisketur. Bogen indeholder også et særligt portræt af forfatterens arbejdsvaner. SKRIVEKUNST , ET STED FYLDT MED LYS , DEN FORELSKEDE PATIENT, LYS HOS NABOEN, NOGET SLUTTER, BÆREREN, DEN GODE AFTENRO, ET VANDRENYS, EN DRENG OG EN DØRRAMME , KAFFENS SMAG PÅ EN SKRIVEDAG om skrivning, MUSEBESJÆLING KAPITEL 274, EN SOLRIG DAG TIL EN PICNIC, DE SIDSTE, MOSTEREN I JYLLAND, SKRIVEKLØE, SALIG SANG, SYVÅRSDAGEN , OMGIVELSER, OMSORG FOR BARNET SKRIVEKUNST rummer flere sider til eksistensen: interessen for at fiske, parforholdet, samvær, hverdagen, digte, skrivekløe og klima og om at skrive mm. BoD

  • af Jutta Marie Jessen
    165,95 kr.

    Løber mod intet handler om pigen Ida, der vokser op i et klassisk pænt og børnevenligt parcelhuskvarter, hvor husene ligner hinanden. Her bliver græsset slået og hækkene klippet. Der hersker i det hele taget en vis orden i de voksnes verden. Men der er også andre kræfter på spil, der ikke altid er til at få passet ind.Jutta Marie Jessen (f. 1975) er Cand. mag. i dansk og kunsthistorie. Jutta har udgivet en række lydværker og radiomontager på bl.a. DR og Radio24syv. Montagen Sabina and the dark river blev short listet til Prix Italia.Hun er derudover en del af kunstnergruppen UORTODOX. I 2019 udgav hun det dokumentariske fotoværk Til Salg.Løber mod intet er hendes første digtsamling.

  • - #4: Kidde & Remme
    af Rune T. Kidde & Vagn Remme
    128,95 kr.

    Kidde & Remme gendigter hver for sig samme eventyr fra Tusind og en net's eventyr. Oplægget var Sidi Numans hest. Det er der komet to forrygende fortællinger ud af, der på hver deres måde skriver videre på årtusind gammelt litterært gods.

  • - Lyrik
    af Stig Colbjørn Nielsen
    148,95 - 293,95 kr.

    En farverig, nærmest symfonisk læseroplevelse, hvor ordenes musik og farver skaber den særegne sfære, som Stig Colbjørn Nielsen er så kendt for, og som virkelig kan sende tankerne på langfart."Sommerskyer over Agersø" er en anderledes digtsamling fjernt fra tidens aktuelle trend i lyrikken. Som i New Age-musikken samles moderne erfaringer og grænsebrydende og provokerende realiteter op, så de udfolder sig med kraft og skønhed. Der er tale om en overraskende elegant neddæmpet og nærmest tilbagelænet spleen.Vi taler virkelig om lyrik på europæisk niveau, og forfatteren røber faktisk, at denne digtsamling har tråde til moderne italiensk lyrik! Bogen er rigt illustreret med billederne elegant integreret i helhedsoplevelsen som stærke, stemningsmættede billeddigte. Forfatteren har på provokerende vis også valgt at give læseren en fantasynovelle, hvor lyrik og kortprosa går op i en overraskende og forfriskende helhed - virkelig en anderledes læseoplevelse! De enkelte digte kan ofte synes kontrapunktiske; men alligevel udgør de en samlet og meget smuk helhed. Poesiens blå blomst folder sig virkelig ud for læseren.Digtsamlingen kan bedst beskrives som klassisk, moderne dansk lyrik, der frister til genlæsning efter genlæsning. Derfor er selve bogen også traditionel, den er indbundet, lækker at holde i hånden og med smuk grafisk opsætning, som understreger læseoplevelsen.Ganske mange af digtene er i øvrigt særdeles velegnet til langsom højtlæsning - prøv det!

  • af Belén López Peiró
    288,95 kr.

    Hvorfor kom du igen hver sommer er beretningen om det seksuelle misbrug, som Belén López Peiró var udsat for i flere år, mens hun var teenager. Misbrugeren var hendes egen onkel, en magtfuld politikommissær, en bevæbnet machomand i en mindre by i Argentina, hvor hun tilbragte sine somre. Det er beretningen om at komme til en forståelse af det skete og kampen for blive anerkendt som offer for en forbrydelse, som lokalsamfundet og dele af familien foretrak at lukke øjnene for og benægte.De mange brudstykker og stemmer flettes sammen med retslige dokumenter i en bog, som udspringer af forfatterens personlige oplevelser og gennem litteraturen bliver til en politisk handling, der tvinger os til ikke at vende blikket væk fra det, vi helst vil undgå at se.

  • af Eduardo Halfon
    288,95 kr.

    ”Han hed Salomón. Han var fem år gammel, da han druknede i søen Amatitlán. Sådan havde jeg fået det fortalt som barn i Guatemala. At min fars storebror, mine bedsteforældres førstefødte, ham, der ville have været min onkel Salomón, var død i en drukneulykke i Amatitlánsøen, da han var på min alder, og at de aldrig havde fundet hans lig. (…) Jeg kendte ikke de nærmere omstændigheder omkring ulykken og turde heller ikke spørge. Ingen i familien talte om Salomón. Ingen så meget som nævnte hans navn.” Eduardo Halfon sætter sig for at opklare de mystiske omstændigheder omkring drengens Salomóns død. Det fører ham tilbage til den sø og bedsteforældrenes tidligere hus, hvor han og hans bror tilbragte deres barndoms somre.Han følger brudstykker af sine minder tilbage til sin mors families jødiske rødder i Polen og krigens koncentrationslejre og sin fars libanesisk-jødiske families historie som indvandrere i et Guatemala, hvor de brutale omstændigheder i 70’erne fik Halfons forældre til at udvandre med deres børn til Florida. Og han opdager, at det er der, i hans egen fortid, at sandheden ligger begravet.I Sorg fremkalder [Halfon] i en utroligt charmerende fortællestil en halvt komisk, halvt tragisk familiemyteverden, hvor sandheder er svære eller umulige at finde. Wolfgang Höbel, Der SpiegelVirtuos ... overdådig ... Skrivestilen, som er enkel og koncis, [er] udstyret med en stor stemningsvækkende kraft ... Ariane Singer, Le Monde des livres Præmier og udmærkelser for Sorg2021 Jan Michalski Prize, finalist2020 Neustadt International Prize for Literature, finalist2019 Edward Lewis Wallant Award, vinder2019 Premio de las Librerías de Navarra, vinder2019 International Latino Book Award, vinder2018 Kirkus Award, finalist2018 Prix du Meilleur Livre Étranger, vinder

  • af Juan David Correa
    288,95 kr.

    Mudder og stilhed er en krønike om en bebudet tragedie, da den colombianske vulkan Nevado del Ruiz gik i udbrud i 1985.Forfatteren mindes her sine bedsteforældre, der boede i byen Armero i det indre Colombia, 84 kilometer fra vulkanen, indtil en mudderstrøm begravede byen og størstedelen af dens indbyggere. Juan David Correa genskaber historien om en familie og et område, der bukkede under for naturens kræfter og dermed kom til at betale prisen for forsømmelserne i en regering, der kunne have forhindret tusindvis af dødsfald.Mudder og stilhed udgør et enestående vidnesbyrd i bestræbelserne på at genvinde den kollektive hukommelse og ære de mere end 25.000 mennesker, der omkom i mudderstrømmen. Men især er den et væsentligt bidrag i forhold til at videregive erfaringer og skabe øget bevidsthed i en tid, hvor klimaforandringer er skyld i et hastigt voksende antal humanitære katastrofer.“Mudder og stilhed er en bog, der besejler den kollektive katastrofes farlige vande uden at falde i nogen af de to modsatrettede, men lige ødelæggende, fælder: ufølsomhed og sentimentalisme.”Juan Gabriel Vásquez

  • af Lorena Salazar Masso
    288,95 kr.

    En mor rejser med sin søn i båd op ad den mægtige Atrato-flod i Colombias regnskov. Moren er hvid, sønnen er sort. Omgivet af mangroveskov, frugter og fletninger fortæller moren en kvindelig medpassager om sit liv og sine minder og om, hvordan den lille dreng ved hendes side kom ind i hendes liv en varm morgen. I takt med at båden kommer længere op ad floden, stiger morens ængstelse. Hun ville foretrække, at de aldrig nåede frem, og allerhelst vil hun vende om.Dette er en historie om rødder, frygt og moderskab i en kontekst af vold og farer i den colombianske regnskov. I kraft af de lyriske elementer skaber Lorena Salazar Masso i sin prosa en inciterende atmosfære, og hun tager os med ind i en verden, der nogle gange er drømmeagtig, andre gange hudløst realistisk. Læseren efterlades ikke upåvirket af de fremmanede billeders skønhed og ømhed. ”Et sår fuldt af fisk er en roman om overvældende landskaber, samtidig med at det er en præcis beskrivelse af en mors frygt og af den vold, der altid lurer som et dyr i mørket.” Pilar Quintana, colombiansk forfatter”I denne blændende litterære debut tager Lorena Salazar Masso os med ind i hjertet af den colombianske regnskov. Med sin engagerende og inciterende prosa viser hun os solidariteten mellem kvinder i dens reneste form og de brutale kontraster i menneskets væsen.” Fernanda Melchor, mexicansk forfatter

  • af Mary Wesley
    288,95 kr.

    45-årige Laura er keramiker, ung af sind med flotte ben, kulørt tøj og et rummeligt hjerte. Hun ser det som sin opgave at lære unge mænd op til at være gode elskere, men altid med det forsæt ikke at involvere sig for alvor. 23-årige Claud bor stadig hjemme og drømmer om at blive forfatter - og han er et oplagt emne for Laura.Mary Wesley (1912 - 2002) var en britisk forfatter. I løbet af sin karriere blev hun en af Storbritanniens bedst sælgende forfattere med flere end 3 millioner solgte eksemplarer af sine bøger. Wesley udgav tre børnebøger før hun i en alder af 71 skrev sin første roman "Jumping the Queue" (da. "Sensommer-udflugt"). Herefter fulgte ni bestsellere, blandt andre "The Camomille Lawn" (da. "Kamille-engen"), som i 1992 blev adapteret til TV-serien af samme navn.

  • af Dea Sofie Kudsk
    178,95 kr.

    Vi er i Danmark i tiden, hvor hekseforfølgelserne begyndte. Silvia Mareningesdatter bor i udkanten af en lille landsby, frygtes af landsbyboerne, men kan samtidig ikke undværes. I drømme og visioner lærer Silvia om ukendte planter, og hun ser de forbrydelser, der vil blive begået, når menneskets videbegær fører til ønsket om at herske over planteriget.»Hun kender/ kimblade småblade bønner men selv bønner/ er noget nyt den gamle verden/alt det, hun hendes mor kender kendte, bedstemor/ og kvinder før dem mens nogle mænd/ fandt et andet kontinent.«En kvinde plukker ikke bare en plante er anden udgivelse i serien Epikur Pastiche. Med Epikur Pastiche retter Forlaget Epikur fokus mod en genre med et stort æstetisk, kritisk og dialogisk potentiale: Pastichen er en parasitisk litteratur. En genre, der har andre kunstværker ikke bare som genstandsfelt, men som primus motor. Pastichen er et kunstværk og en fortolkning; et spørgsmål og en ny begyndelse. Bøgerne i serien er selvstændige udgivelser, der på forskellig vis efterligner og gentænker tidligere litterære værker.Dea Sofie Kudsks langdigt er vokset ud af alle de navneord i Inge Eriksens roman Victoria og verdensrevolutionen (1976), som betegner planteverdenen. Kudsk er født i 1990. Hun debuterede i 2017 med den autofiktive, lyriske roman Bogotana og har siden fået udgivet romanerne fjorden kysten (2018) og Udstrakt landskab (2020).

  • af Małgorzata Lebda
    165,95 kr.

    Hjemsteder handler om generationer, kløfterne mellem dem og det at de ældre generationer dør og med sig tager de viden, måder at gøre ting på og familieæerindringer med sig i graven. Hvad betyder det for et moderne menneske at arbejde i blodet?Małgorzata Lebda (f. 1985). Hun voksede op landsbyen Żeleźnikowa Wielka (Polen), der ligger i Beskidderne.Hun har udgivet seks digtsamlinger, herunder Hjemsteder (Matecznik), der vandt prisen Gdynia Literary Award i 2019. Hendes seneste bind Mer de Glace (2021) blev i 2022 tildelt den vigtigste polske litterære pris opkaldt efter Wisława Szymborska. Hendes bøger er blevet oversat til tjekkisk, italiensk, serbisk og ukrainsk.Hjemsteder er hendes første bog på dansk.

  • - lyriske fortællinger
    af Susanne Reichhardt
    98,95 - 118,95 kr.

    lyriske digte prosa personlige beretningerJeg har skrevet om mit livsforløb i form af lyriske digte.Det har været en svær kamp, men har hjulpet mig på længere sigt.

  • af Mahasti Masrouri Yazdi
    158,95 kr.

    Den ensomhed indvandrere mærker, mærkes ikke kun som en følelse. Det er en forladthed, der er givet på forhånd, og som Mahasti’s jeg siger: jeg vil ikke critisere men jeg / er træt / af den / ensomhed du scaber / omcring mig. Det poetiske du, selv denne litterære figur lader ensomheden være en tilstand omkring jeget i Vend lysten til’s første digt, en ensomhed, der nærmest også er en hån mod jeget, for det skide du kunne jo bare skride, men det bygger ensomheden op omkring jeget; og længere fremme i digtsamlingen beskriver Mahasti livet som indvandre, som at være flyttet ind i en lejlighed, hvor flyttekasserne aldrig bliver pakket ud, der er flyttekassen med fremmedarbejderen, den med nydanskeren, den med anden etnisk baggrund end dansk og det er, for at citere Mahasti, ikke til at dansce med, fødderne bliver stående i kassen. I digtsamlingen Vend lysten til kommer læseren ind i Mahasti’s hvirvlende sprog og hvad er det med Lars Bukdahl i Mahasti’s bøger, hvad er det med at have lyst til at være dansker, men ikke kan komme ud af den kasse man kun halvt sidder fast i. Vend lysten til er et forsvar for det umulige menneske.

  • af Tomas Gonzalez
    288,95 kr.

    Familiefaren Abraham bliver sammen med sin ven Saúl bortført af Enrique Medina – alias Den Grumme, alias Kamæleonen – en gammel klassekammerat, der nu er blevet en berygtet bandolero og dukker op på Abrahams ejendom med sin bande. De to bliver tvunget med banden ud i bjergene. Det er dog en ret særegen bortførelse, for den kommer til at byde på ikke blot lange dag- og nattevandringer, overfald, mord og plyndringer, men også obligatoriske kortspil og indtagelse af brændevin i store mængder. Inde i byen fortæller Susana, Abrahams kone, om den vanskelige uvished i de dage bortførelsen varer, og de historier der udgør den anden side af begivenhederne: mere end halvtreds års familieliv i næsten konstant skygge af volden i Colombia. Abraham blandt banditter væver ofres og bødlers liv sammen og viser, hvordan der kan knyttes bånd, når man deler den samme elendighed. “Tomás González har potentialet til at blive en klassiker i latinamerikansk litteratur. Da jeg læste ham, fik jeg fornemmelsen af, at han var en forfatter med en stor renhed.” Elfriede Jelinek, forfatter, Nobelprisvinder

  • af Mia Couto
    288,95 kr.

    Mia Couto skriver på baggrund af virkelige hændelser en mystisk og fangende historie om traditioner og brutalitet. Der er ikke længere langt mellem levende og døde, og vi ser, hvordan alle levende organismer kan give og tage fra hinanden. Kulumani er en isoleret landsby i Mozambique, hvis tro og traditioner er i fare, efter at nogle løver er begyndt at jage i området og har angrebet og dræbt flere af byens kvinder. Mariamar, søster til løvernes seneste offer, ser sit liv vakle, da Arcanjo Baleiro, som er hyret af landsbyens ældste til at dræbe løverne, ankommer til byen. Langsomt kommer Kulumanis brutale traditioner og handlinger op til overfladen. Mariamar bliver låst inde i huset af sin far og genoplever smertefulde minder om tidligere misbrug, og hun beder derfor Arcanjo om at tage hende med væk fra byen. Arcanjo Balerio mærker, hvordan mændene i Kulmani ser sig mere og mere truet af hans tilstedeværelse og den modernitet, der følger med ham som fremmed inde fra byen. De mener, at moderniteten udfordrer landsbyens kultur, og mistænker løverne for at være ånder, som er skabt af deres egne kvinders hekseri. ”Skønlitteraturen bringer os tættere på sandheden, end kolde fakta nogensinde har kunnet.” The Guardian ”Bogens jordlige visdom og glitrende magi giver dig lyst til at gå meget mere på opdagelse i Mia Coutos værker.” Vanity Fair

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.