Bøger om Slægt

Dette er fortællingen om arven i de kvindelige slægter – hvor lys, skygger, sår, kærlighed, skam og frygt gives videre generation efter generation, indtil en kvinde SER slægtens arv, vælger at gøre op med den og dermed tager ejerskab over sin kraft. Det er en fortælling om mor-datter relationer, der ikke er kærlige eller velfungerende. Om rovdyr og usunde mødre der ikke magter at elske deres døtre og om døtre, der derfor tilføjes store sår.Uanset om du kan lide det eller ej, er du din mors datter. Det kan være din opvækst har tilføjet dig et dybt mor-sår og du livet igennem har kæmpet for at komme fri af din mors skygge.Måske har du som Snehvide været udsat for angreb og forgiftede æbler fra din mor, som har givet dig en tvivl på din egen eksistens og kraft. Men at have en destruktiv og giftig mor, giver dig også muligheden for at drage dybt ind i mørket, hente visdoms kraniet med ild, bryde arven og blive fri.Vejen til friheden går gennem at stole på dine sanser, din skelneevne og hukommelse. (Forside billedet viser den ufrie datter med det forgiftede æble. Visdomslyset og kraften skinner på hende fra kraniets dyb)

"En fantastisk roman ... Gospodinov skriver som en drøm" Thomas Thurah, Information "En unik læseoplevelse" Frankfurter Allgemeine "Kort sagt: Fantastisk" Berliner Zeitung "Gospodinov redder både verden og litteraturen" Neue Zürcher Zeitung En roman fra det - ifølge The Economist - mest triste sted på kloden, Bulgarien, til verdens lykkeligste folk, danskerne: En dyb, forunderlig roman om den verden vi er en del af. Georgi Gospodinov fik sit internationale gennembrud med En naturlig roman, der er udkommet på 23 sprog. Melankoliens fysik, hans anden roman, blev i 2012 en sensation i Bulgarien; udsolgt på udgivelsesdagen og årets bedst sælgende bog. Den modtog samtlige nationale litteraturpriser. Kritikerne taler om en forfatter, der hæver sig over litterær kommercialisme og tilhører de europæiske forfatteres premier league.

Holder du dig ofte tilbage fra at sige, hvad du føler eller mener? Bliver du usikker på, om andre kan synes om dig, når du har lavet en fejl? Eller bliver du utilpas, når du skiller dig ud fra dem, du er sammen med, enten via din påklædning, dine behov eller dine holdninger?Dine forældre, dine bedsteforældre og hele dit ophav kan styrke dit mod til at stå ved dig selv, så du bedre kan hvile i at være den, du er. Også selv hvis nogle af dem enten er døde eller bare uvillige eller ude af stand til at støtte dig. Med ophavsterapi kan du nemlig arbejde med dit forhold til dine slægtninge uden at involvere dem.Dit ophav har stor betydning for din selvforståelse. Du bærer dets gener, og det lever på en måde i dig. Derfor har det stor betydning, om du oplever, at dine slægtninge kritiserer dig og gerne vil lave dig om, eller om du har deres opbakning.I et letlæst sprog beskriver Ilse Sand, hvordan du ved hjælp af ophavsterapi, der rummer forskellige redskaber som for eksempel brevskrivning, kan opnå at få en kærlig bekræftelse fra vigtige personer blandt dit ophav. En bekræftelse, som vil styrke din oplevelse af samhørighed med – og forankring i – din slægt og give dig et større mod til at være den, du er, også i dine andre relationer. Ophavsterapi kan også hjælpe dig med at få opløst relationsknuder, der sidder tilbage efter et samspil, der gjorde ondt.I bogens mange eksempler kan du desuden finde inspiration til at se dig selv og dit ophav på en ny og sandsynligvis mere kærlig måde.Ilse Sand er psykoterapeut og tidligere sognepræst. Hun er forfatter til 9 bøger blandt andet den internationale bestseller Elsk dig selv. Hendes bøger er oversat til 24 sprog.

Hvilke betydninger har de livshistoriske fortællinger i vores tilværelse? Hvilken betydning har de for vores identitet, selvopfattelse, tilværelsestolkning og vores opfattelse af andre? Hvordan lærer børn at fortælle? Hvordan er forholdet mellem den enkeltes livshistorie og de kulturelle fortællinger? Hvordan kan man bruge livshistorier i pædagogiske, forskningsmæssige og terapeutiske sammenhænge? Hvad karakteriserer den livshistoriske fortælling som narrativ genre, og hvorfor er livshistorier så aktuelle netop i dag? LIVETS FORTÆLLINGER - en bog om livshistorier og identitet handler om, hvordan vi gennem fortællinger skaber mening og sammenhæng i tilværelsen. Forskningslektor, mag.art. Marianne Horsdal er ansat ved Center for Kulturstudier, Syddansk Universitet, Odense. Hun har arbejdet med livshistorier i ti år og udgivet samlingerne DANMARK MIT FÆDRELAND (Borgen 1991) og HALVFEMSERFORTÆLLINGER (Borgen 1998). Teoriudviklingen og analysemetoderne i LIVETS FORTÆLLINGER er en del af et større forskningsprojekt om identitet, folkeoplysning og demokrati. Marianne Horsdal er endvidere faglig leder af et nordisk forskningsprojekt om folkeoplysningens arenaer som basis for demokratiske læringsprocesser.

SÅDAN CIRKA FOR EVIGT er en rå og poetisk slægtsroman om svimlende kærlighed og ubærlig sorg – og om de øjeblikke, hvor livet er lige dele småt og stort, barskt og himmelråbende vidunderligt.Selma vender tilbage til sin barndomsø, fordi Marlon, hendes ungdomskæreste, er død og skal begraves om få dage. Hendes hjemkomst bliver et rystende møde med det lille samfunds uforløste fortid. For Åsa, Selmas farmor, elsker sin Alfred, bugtens stolte fisker, men Alfred kan ikke glemme den nat, hvor han og styrmanden Yngve lå nøgne sammen på bådehusets gulv.“En storslået fortælling om kærlighed, svigtende mod og skæbnens faste tag, der har magt til at drive os frem og tilbage mellem de mennesker, vi elsker, frygter og længes efter.” - Maj My Humaidan, forfatter “Ærømanifestet”“Som læser skiftevis skælver og glædes man af genklang.”
 - Elvira Fragola, forfatter og illustrator"En fantastisk roman, der går lige i hjertet.”
 - Susanne, Bogladen ved Søerne Kbh

Nattens blomst tager sin begyndelse i Iran i 1950, om én familie og to stærke kvinders kamp for et liv i frihed, men også fortællingen om et lands storhed og fald. En historie om at miste sig selv og rejse sig med drømmene i behold, koste hvad det vil.Spændende fortælling om to stærke kvinders kamp for et liv i frihed i 50’ernes Teheran. Politik, historie, kærlighed, vold, sex og et portræt af en familie og et land, hvis historie de færreste herhjemme kender.Forough er 16 år i 1950’ernes Iran. Hun vokser op i overklassen, som ældste datter af en magtfuld borgmester. Det politiske system vakler, og store samfundsforandringer skyller ind over landet. Forough ønsker sig et liv med selvstændighed og frihed, men det kvindeundertrykkende samfund, familien og faren vil det anderledes. NILLOU ZOEY JOHANNSEN er forfatter og journalist. Hun er født i 1979 i Teheran, Iran, og flygtede til Danmark med sin mor, da hun var 8 år gammel. Hun har skrevet børnebogen Øen – eller Newsha Farwans hemmelige dagbog. Nattens blomst er hendes romandebut og er baseret på hendes egen slægts historie.

Carl så over på Nils, som stod og så ked ud af det. De havde trods alt haft Carl i fem år, så han var efterhånden blevet en del af familien, men hvad nyttede det, når de ikke havde råd til føden.Carl løb over til Nils og prøvede at fange hans hånd.”Nej farbror,” skreg han. ”Jeg vil ikke med ham hjem, hjælp mig farbror. Jeg skal nok være sød, og jeg skal nok være stille.”Den kendte folketingspolitiker, Liselott Blixt, er født i Lund i Sverige. Med bogen Gåsedrengen fra Skåne fortæller hun for første gang historien om oldefaren, Carl Andersson Blixt, der blev solgt ti gange, mens han var barn.Det er fortællingen om ubarmhjertigheden i den daværende svenske socialforsorg og kampen om at finde et ståsted i tilværelsen på trods af en næsten umulig start på livet.Bogen er baseret på slægtens historie, fortællinger og interviews, som hendes oldefar medvirkede til.Om forfatterenLiselott Blixt (f. 1965) er medlem af Folketinget, medlem af byrådet i Greve Kommune og oprindeligt uddannet Social- og sundhedsassistent. Hun debuterer som forfatter med denne dokumentariske roman om sin oldefar.

Lige siden 1730 har Bratbjerg ved Han Herred i Nordjylland været hjemstavn for Danmarks ældste naturlægeslægt. I snart 300 år har slægtens kloge mænd og koner arbejdet som homøopater, benbrudslæger og urtedoktorer med resultater så overbevisende, at selv sjællændere krydsede landet for at få deres hjælp på trods af den etablerede lægestand og myndighedernes vedholdende forfølgelse.Nu fortæller Bratbjergmandens 80-årige datter, Sørine Kronborg Andersen, sin slægts spændende historie. Det er beretningen om stærke og nøjsomme vestjyder, som gav afkald på meget for at kunne bruge deres helende evner til at hjælpe fremmede såvel som venner. Bogen er forsynet med et medicinsk opslagsværk, som giver adgang til slægtens hemmelige recepter, der er gået i arv fra generation til generation siden 1700-tallet.Tabita Wulff er en dansk forfatter og journalist, som er kendt for sit meget store fokus på blandt andet helse og urtemedicin. Hun har udgivet mere end et dusin bøger i forskellige genrer om emner så forskellige som rygestop, naturmedicin og cirkushistorier.

Bogen er blevet til i forbindelse med mit arbejde med at finde min mors ukendte slægt. Hun blev bortadopteret som 3-årig og fik først som 70-årig kontakt med en søster. Arbejdet bygger på arkivfund og samtids- og samfundsbeskrivelser.Oldeforældrene kommer fra Sverige til Randersegnen i 1855, og alle børnene lever deres voksne liv i København, hvor min mor bliver født i 1916.

I 1292 bliver Cæcilie Dane voldtaget af sin onkel Janus og forlader slægtens hovedsæde Daneborg i skam. Bruddet med familien bliver begyndelsen på en vanskelig personlig færd. Hun efterlader sin nyfødte søn i kloster og tvinges til at opretholde livet gennem mænds gunst. På Søborg Slot møder hun den karismatiske ærkebisp Jens Grand, der ligger i bitter strid med kong Erik Menved i en magtkamp, som må afgøres af pave Bonifacius i Rom. Som ærkebispens frille følger Cæcilie med på lange rejser til fjerne egne, men savnet efter sønnen nager hende. Hun plages samtidig af en konflikt mellem kroppens erfaringer og en stærk religiøsitet og skyldfølelse. Misbrugt af mænd og knuget af anger må Cæcilie foretage en række svære valg, før Daneborg endnu en gang er sikret en arving.

"Forræderen" foregår i den turbulente periode 1648-63 under Frederik III og Karl Gustav-krigenes tid, hvor Danmark taber Skåne, Halland og Blekinge til Sverige. Den unge Regina Dane er familiens sorte får og mistrives på Daneborg. Da Frederik III i 1648 indtager tronen efter Christian IV’s død afholdes et bal i København, hvor Regina møder kongens halvsøster Leonora Christina og rigshofmester Corfitz Ulfeldt. Regina bliver straks fascineret af ægteparrets frisindede og fandenivoldske natur, og da de efterfølgende inviterer hende på et sommerophold i København, er rammerne sat for et årelangt trekantsdrama. Regina indleder en kærlighedsaffære med Ulfeldt, og da Ulfeldt afsættes som rigshofmester efter mistanke om statsforræderi, rejser de sammen til Sverige og allierer sig med kong Karl X Gustav i fælles strategi om at vælte kong Frederik III. Bestræbelserne har dog en høj pris, som de alle tre siden hen må bøde for …

'Brahmadellerne' er første bind i Jóanes Nielsens nordatlantiske krønike om forfatteren og politikeren Eigil Tvibur og de to færøske slægter Brahmadellerne og Tvibur, som han er rundet af. Begge slægter kendetegnes ved, at deres ståsted både er kristent og trækker tråde fra både hedenskab, overtro og andre verdensreligioner. Det sker ikke uden sværdslag. Med dette udgangspunkt følger vi deres indbyrdes konflikter og afhængighed i samspil med resten af de nordatlantiske lande. 'Brahmadellerne' er historien om arbejdere og arbejdsgivere, kristne og overtro, vold og kærlighed, mænd og kvinder, Danmark og Færøerne og ikke mindst længslen efter at gøre sig fri af fortid og slægtskab. 'Brahmadellerne' rejser spørgsmålet om det overhovedet er muligt. “I al sin umanerlighed er det en umådelig charmerende og i grunden uimodståelig bog, der uanstrengt formår at spænde fra Kingos »Far verden, far vel« til Dusty Springfield” – Erik Skyum-Nielsen i Information “… fængslende og vildtvoksende (…) Der er en vældig, oceanisk fortællekraft i Jóanes Nielsens færøske krønike ‘Brahmadellerne'” – Anders Juhl Rasmussen i Kristeligt Dagblad “Færøsk krønike med slagkraft.” – Anette Jensen i Flensborg Avis “Skrøner, historiske facts og ren fiktion er blandet godt og grundigt i den muntert skælmske roman ‘Brahmadellerne'” – Henriette Bacher Lind i Jyllands-Posten “Jóanes Nielsen er en kulturfæring, der ikke tror på nationens særlige mission, men kender den godt nok til at sætte sig ned, når de andre rejser sig, og vide, hvilke gravstene man skal lade sit vand på for at få de andres pis i kog.” – Thomas Bredsdorff i Politiken “Et brag af en roman. (…) Man bliver prisværdigt klogere på livet i et lille samfund og det evigt kringlede menneskesind. Læs, læs, læs.” – Anne Wehner, Bogblogger.dk

I Tyskland på tærsklen til Anden Verdenskrig lever de to venner og enkemænd Nicolas og Alex hver deres fredfyldte liv med deres børn. Nicolas og hans families sikkerhed bliver dog truet, da hemmeligheden om hans afstamning kommer frem.For at overleve må familien flygte til Amerika, og det eneste, som Nicolas og hans sønner kan tage med sig, er deres otte fuldblodsheste. To af dem er lipizzanere og en gave fra Alex. Disse fantastiske væsner åbner døren ind til et nyt liv og sikrer Nicolas et arbejde hos det berømte cirkus Ringling Brothers. Der bliver han og den hvide hingst Pegasus showets stjerner, og en ung og yndig linedanser stjæler hurtigt hans hjerte.Men krigsårene sætter deres spor, og mens Nicolas kæmper for at tilpasse sig sit nye liv, står Alex og hans to døtre over for en stigende fare i Europa. Tragedien rammer på begge sider af Atlanterhavet, og nu hviler begge familiers lykke i hænderne på skæbnen.Danielle Steel er en af USA’s allerstørste forfattere. Hendes bøger er trykt i mere end 600 millioner eksemplarer og udkommer på 28 sprog. Hun bor i både Californien og Paris.

At samle på STEL – Hvilke historier gemmer det på? af Elsemarie Døssing er den anden bog i en bogserie med fortællinger om hverdagens brugsgenstande. Er du passioneret samler eller har dine forældre og bedsteforældre samlet på stel er denne bog et must!Stel fortæller historier – særligt socialhistorie. Holder du af kulturarv, historiefortælling og hverdagslivet flettes det i denne bog sammen med forfatterens stel-samlinger. Historierne fortælles igennem 4 generationer, startende med nutidens teenagers syn på stel, og slutter af med hvad der gemte sig i skufferne hos oldemor.Bogen er rigt illustreret med de beskrevne stel, og indeholder et unikt stelkatalog med stel fra Humlemagasinet. Du finder tips og tricks til at holde stel pænt de næste 100 år.Denne bog fortæller historien om hvilke tanker man har gjort sig om valg af mønsteret på stellet? Hvad har givet stellet værdi for samleren og har det betydning at stellet går i arv til den næste generation?Et væld af fagpersoner har bidraget til bogen, At samle på stel, bl.a. fra: Royal Copenhagen, Clay Museum, Kulturhuset på Sejerø, Humlemagasinet, Porselensmuseet i Norge, Bindeballe Købmandsgård, Svane Keramik, Middelfart Museum, Museerne i Fredericia og Skovs Antik.Bæredygtig borddækning, bevar stellet!

Darwin er vokset op alene med sin mor i en lille flække i Trinidad. Han husker knap nok sin far. Da han fortæller sin mor, at han vil tage et job som graver på en kirkegård i storbyen, vil hun ikke se ham igen. De er rastafarianere, og må ikke være i kontakt med de døde. Yejides mor ligger for døden i det store hus på bakken, der hvor byen møder regnskoven. En mor, som hun aldrig har fået den kærlighed eller opmærksomhed fra, som hun har længtes efter. Og som efterlader sig en arv, der følger kvinderne i familien: De stammer fra de sorte fugle, som flyver mod øst ved solnedgang med de dødes sjæle. Darwin og Yejide har hver noget, den anden har brug for, opdager de, da de mødes på den labyrintiske kirkegård. Begge bærer de på en sorg og en frygt men samtidig også en vilje og styrke til at gøre noget godt for andre og hinanden. Om forfatteren:Ayanne Lloyd Banwo er født i Trinidad, men flyttede som voksen til London efter at have mistet sine forældre og sin bedstemor. Hun har en mastergrad i creative writing fra University of East Anglia, hvor hun nu arbejder på sin Ph.d. ”Dengang vi var fugle” er hendes debutroman.

Henrik og Sofie Sværkes eneste søn, Erik, får en langt grundigere uddannelse, end nogen i Sværkeslægten har fået før ham. Det burde ruste ham til de mange offentlige hverv, der plejer at følge med, når slægtsgården går i arv fra far til søn. Men da Erik forelsker sig i den kunstneriske Ella, og hun vælger sit kald frem for ham, stikker han af til udlandet, hvor han flakker om i mange år. Først da hans mor dør, vender han hjem og gifter sig med den fattige Anna. Deres lykke bliver dog kort, og da Erik er den sidste Sværke, tvinges han til at beslutte, hvad slægtsgårdens fremtid skal være.”Den sidste Sværke” er ottende og sidste bind i Helene Stranges ”Sværkeslægten”. Bogen udkom første gang i 1941.Helene Strange (1874-1943) var en dansk forfatter og folkemindesamler. Hun kom til verden som Lene Dorthea Pedersen, men skiftede i 1905 navn efter at have udgivet sin første bog ”Menneskelighed og hellighed” under pseudonymet ’En Bondepige’. Hun skrev flere bøger, men hun er særlig kendt for sine slægtsromaner ”Priergaardsslægten”, ”Inger Prier” og ottebindsværket om Sværkeslægten samt for de folkefester, hun arrangerede ved sit hjem på Falster.

Kirsten Sværke styrer som enke både slægtsgård og besætning, mens hun gør, hvad hun kan for at sikre børnene en god fremtid. Hendes største bekymring er den svagelige Rasmus, der må bryde med familietraditionen og gå i væverlære. Kirsten er dog en stærk kvindeskikkelse, der med varme og kløgt løser de fleste af de genvordigheder, der opstår, og først da gården brænder, vender hun hjem til sin fødegård og lader sin søn Henrik overtage ansvaret. Krigsnederlaget i 1864 kaster skygger over det daglige liv, og da Henriks elskede hustru Sofie må til København for at få foretaget en operation, vokser bekymringerne.”Tro i liv og død” er syvende bind i Helene Stranges ”Sværkeslægten”. Bogen udkom første gang i 1940.Helene Strange (1874-1943) var en dansk forfatter og folkemindesamler. Hun kom til verden som Lene Dorthea Pedersen, men skiftede i 1905 navn efter at have udgivet sin første bog ”Menneskelighed og hellighed” under pseudonymet ’En Bondepige’. Hun skrev flere bøger, men hun er særlig kendt for sine slægtsromaner ”Priergaardsslægten”, ”Inger Prier” og ottebindsværket om Sværkeslægten samt for de folkefester, hun arrangerede ved sit hjem på Falster.

Hans Sværke har overtaget ansvaret for slægtsgården efter sin fars død. Årene op mod grundlovgivningen og treårskrigen byder på gode tider for bønderne, og velstanden vokser også omkring den forstandige Hans på Falster. Til gengæld er ægteskabet med den syge Maren Spur ikke lykkeligt. Efter hendes død får Hans dog mulighed for at gifte sig med den unge Inger Prier, og så blomstrer lykken, mens børneflokken vokser. Der er dog noget, der tilsyneladende har skabt en usynlig mur mellem ham selv og hustruen.”Ad pligtens veje” er sjette bind i Helene Stranges ”Sværkeslægten”. Bogen udkom første gang i 1939.Helene Strange (1874-1943) var en dansk forfatter og folkemindesamler. Hun kom til verden som Lene Dorthea Pedersen, men skiftede i 1905 navn efter at have udgivet sin første bog ”Menneskelighed og hellighed” under pseudonymet ’En Bondepige’. Hun skrev flere bøger, men hun er særlig kendt for sine slægtsromaner ”Priergaardsslægten”, ”Inger Prier” og ottebindsværket om Sværkeslægten samt for de folkefester, hun arrangerede ved sit hjem på Falster.

Danmark er gået statsbankerot, og det får alvorlige følger for mange bønder og husmænd. På Falster forstår den kloge og redelige Niels Sværke dog at klare sig igennem og endda at drage fordel af konjunkturerne. Til gengæld er hans liv ikke præget af ægteskabelig lykke, og hans kone ender med at blive erklæret sindssyg. Da hun dør, lykkes det dog tilsyneladende Niels at få skabt et godt hjem for børnene.”Under familieloven” er femte bind i Helene Stranges ”Sværkeslægten”. Bogen udkom første gang i 1938.Helene Strange (1874-1943) var en dansk forfatter og folkemindesamler. Hun kom til verden som Lene Dorthea Pedersen, men skiftede i 1905 navn efter at have udgivet sin første bog ”Menneskelighed og hellighed” under pseudonymet ’En Bondepige’. Hun skrev flere bøger, men hun er særlig kendt for sine slægtsromaner ”Priergaardsslægten”, ”Inger Prier” og ottebindsværket om Sværkeslægten samt for de folkefester, hun arrangerede ved sit hjem på Falster.

Da Morten Sværkes ældste søn dør i en tidlig alder, står hans yngre bror Niels pludselig med ansvaret for slægtsgården og med de mange pligter, der følger med. Han må igen og igen gribe ind, når hans mange søskende forsøger at afvige fra det, som Niels selv anser som slægtens traditioner. Imens er Danmark ramt af voldsom inflation, og de mange værdiløse penge, der er i omløb, frister flere til at bevæge sig ud på gyngende grund.”Rodbundne” er fjerde bind i Helene Stranges ”Sværkeslægten”. Bogen udkom første gang i 1936.Helene Strange (1874-1943) var en dansk forfatter og folkemindesamler. Hun kom til verden som Lene Dorthea Pedersen, men skiftede i 1905 navn efter at have udgivet sin første bog ”Menneskelighed og hellighed” under pseudonymet ’En Bondepige’. Hun skrev flere bøger, men hun er særlig kendt for sine slægtsromaner ”Priergaardsslægten”, ”Inger Prier” og ottebindsværket om Sværkeslægten samt for de folkefester, hun arrangerede ved sit hjem på Falster.

Morten Sværke har overtaget slægtsgården efter sin far, men i hans tid er det udflytningen af gårde, nye byggerier og arbejdet med markskellene, der præger livet i og omkring den falsterske landsby. For at sikre gården har Morten været nødt til at indgå ægteskab med en kvinde, han ikke selv har valgt. Da hun dør gifter han sig med Bodil, som dog skaber så stor forvirring og brydsomhed, at han efter hendes død vælger at hellige sig børnene og arbejdet på gården.”Slægtens arv” er tredje bind i Helene Stranges ”Sværkeslægten”. Bogen udkom første gang i 1934.Helene Strange (1874-1943) var en dansk forfatter og folkemindesamler. Hun kom til verden som Lene Dorthea Pedersen, men skiftede i 1905 navn efter at have udgivet sin første bog ”Menneskelighed og hellighed” under pseudonymet ’En Bondepige’. Hun skrev flere bøger, men hun er særlig kendt for sine slægtsromaner ”Priergaardsslægten”, ”Inger Prier” og ottebindsværket om Sværkeslægten samt for de folkefester, hun arrangerede ved sit hjem på Falster.

Klavs Sværkes liv synes at være præget af lige så tung en skæbne, som den, der blev hans far, Søren Sværke, til dels. Klavs har drevet slægtens gård i en tid præget af fællesskab og samarbejde, men mod slutningen af sit liv må han skuffet se til, mens hans søn kæmper for opløsningen af fællesskabet.”I fædrenes spor” er andet bind i Helene Stranges ”Sværkeslægten”. Bogen udkom første gang i 1931.Helene Strange (1874-1943) var en dansk forfatter og folkemindesamler. Hun kom til verden som Lene Dorthea Pedersen, men skiftede i 1905 navn efter at have udgivet sin første bog ”Menneskelighed og hellighed” under pseudonymet ’En Bondepige’. Hun skrev flere bøger, men hun er særlig kendt for sine slægtsromaner ”Priergaardsslægten”, ”Inger Prier” og ottebindsværket om Sværkeslægten samt for de folkefester, hun arrangerede ved sit hjem på Falster.

Året er 1720, og på Nordfalster styrer Søren Sværke sin gård og sin husstand med fast hånd. Samtidig er han den førende og mest ansete mand i bylavet. Men i ét forhold kan Søren Sværke ikke bruge sin styrke og store viljekraft til ret meget – nemlig i ægteskabet med Else, hans smukke hustru, der praktisk taget er blevet tvunget ind i familien. Misforholdet mellem ægtefolkene kommer til at få afgørende betydning for Søren Sværkes liv …”Søren Sværke” er første bind i Helene Stranges ”Sværkeslægten”. Bogen udkom første gang i 1929.Helene Strange (1874-1943) var en dansk forfatter og folkemindesamler. Hun kom til verden som Lene Dorthea Pedersen, men skiftede i 1905 navn efter at have udgivet sin første bog ”Menneskelighed og hellighed” under pseudonymet ’En Bondepige’. Hun skrev flere bøger, men hun er særlig kendt for sine slægtsromaner ”Priergaardsslægten”, ”Inger Prier” og ottebindsværket om Sværkeslægten samt for de folkefester, hun arrangerede ved sit hjem på Falster.

"Et sted ved tørvemosen" er andet bind i serien "Erindringsglimt fra fortiden". Her får vi, gennem forfatteren Jens S. Holts opvækst, indblik i det sønderjyske grænseland og spændingsfelt mellem danskere og tyskere i kølvandet på 2. verdenskrig.På individplan fortæller bogen om et menneskes personlige erindringer, men "Et sted ved tørvemosen" er også et tidsbillede af livet i et grænseland, som er præget af en turbulent historie. Erindringerne starter i kølvandet på besættelsestidens såkaldte "Fem forbandede år”, hvor fremtiden endnu var uvis og tilværelsen fyldt med bekymringer. Her måtte en befolkning med to forskellige sindelag måtte lære at forsones efter den tort, svie og smerte, man havde påført hinanden under besættelsen. Landsdelen og dens natur kunne for en fremmed godt opleves som barsk og fattig, og sådan var levevilkårene også for befolkningen. Men som forfatteren til hjemstavssagen også skriver, så er egnen rig på minder, og beboerne elsker deres Sønderjylland.I "Et sted ved tørvemosen" følger vi bestræbelserne på forsoning såvel som udviklingen af befolkningens levevilkår frem til en tid, hvor de nu lidt mere ligner dem, man har i det øvrige land, og hvor sameksistensen mellem flertal og mindretal næsten er normaliseret. Igennem bogen skildrer Holt denne udvikling ud fra autentiske og konkrete dagligdagshændelser, der indgår som et naturligt billede i helheden. Med udgangspunkt i den lille historie formår forfatteren at bidrage med et interessant og unikt indspark til fortællingen om den store historie.

Bogen ”At samle på duge” fortæller om de seneste 100 års samlinger af duge. I bogen beskrives 10 forskellige duge. Der er beskrivelser af forskellige duge, trends og tidens tendenser i det årti hvorpå dugen blev fremstillet eller anskaffet. Bogen har fokus på hverdagens dugesamlinger, og indeholder duge, som du helt sikkert kan genkende.Duge er noget vi alle sammen bruger hver dag. Det er noget vi kan associere os med, og derfor er bogen et vigtigt supplement i vores kultur- og designhistorie.

Kong Hans har sejlet jorden rundt og boet fire år i Colombia. Han har været restauratør, fiskeimportør og forretningsdrivende. Nu er han pensionist uden pensionsopsparing. Han bor i sit eget lille kongerige og forsøger at nyde sit otium. Men Kong Hans kan ikke lade være med at opsøge nye eventyr, starte nye forretninger og plage sin nye københavnske nabo. En dag ringer hans storesøster med en chokerende nyhed, og Kong Hans beslutter sig for at genoptage kontakten til sine søskende. Kong Hans er en lille roman om en mand med kolossal livsappetit. Det er en historie om jalousi mellem søskende og fortællingen om en mand, der ikke mærker hverdagens trummerum. Kong Hans er tredje del af romanføljetonen Fantaster og tyranner. Bøgerne kan læses uafhængigt af hinanden. Hans Frederik Munch (f. Cape Town 1983), har tidligere udgivet bøgerne Under Kondoren (2009), Pupiller udvider sig i mørke (2019) og Mutti (2022) Kullemunken (2023). I 2005/2006 krydsede han Atlanterhavet og rejste efterfølgende med sin far i Colombia.

Det gør godt at grine højt eller danse vildt. Uanset hvor gammel man er. Og selv efter et langt liv er der stadig ting, man bare ikke kan udstå. Men ikke alt varer ved, når man bliver ældre. Hvordan er det at være gammel? En dialog mellem barn og bedstemor, som rejser filosofiske spørgsmål om barndom og alderdom og alt, hvad livet består af.

Gundarsønnernes gerninger er en episk fantasyfortælling om mod, venskab og troskab, om tab, kamp og sejr og den pris, man betaler for det. Fortællingen beskriver en dværgefyrsteslægts genvordigheder i kampen mod den store drage Sauro, Ilden fra bjerget. Efter at dragen har indtaget Rhunheim, dværgenes land, dræbt fyrst Gundar og hans ældste sønner og drevet folket og slægten i eksil, sværger fyrstens yngste sønner, Faust og Frodir Gundarsøn, at de vil hævne slægtens og folkets skæbne. De vil dræbe dragen og generobre deres land! De får hjælp til deres store færd af den mystiske vandringsmand Gråskæg, deres blodsbrødre Froasønnerne og andre gode folk på vejen. Men vejen er lang, kampen er hård, og store prøvelser, strabadser, fristelser og tab venter. Prøvelserne vil teste både deres mod, karakter og sammenhold. Og selv hvis de har held til at dræbe dragen, er alt ikke fryd og gammen … Uddrag af bogen ”Det er Sauro, Ilden fra bjerget, alle dragers første fader, som er sluppet løs i verden. Dette umådelige uhyre har ligget i dvale siden urtiden, og alle håbede at han aldrig igen ville se dagens lys. Ingen ved, hvilken galning som har sluppet ham løs, men det er det værste som er sket i en tidsalder. Den har allerede spredt død og ødelæggelse i jeres land, og den vil ikke stoppe, før alt land ligger øde, og alle som står mod den er døde. Verden har brug for en dragedræber, og skæbnen har valgt jer!” Om forfatterenLars Rasmussen (f. 1978) er fantasyforfatter. Han skriver episk fantasy i klassisk stil og er inspireret både af J.R.R. Tolkien, nordiske guder og helte samt græske, romerske og keltiske myter og sagn. Han er uddannet i teologi og oldtidskundskab og har arbejdet som præst i folkekirken. Gundersønnernes gerninger er hans første udgivne værk, og han har mange flere i hovedet.

Bjørn vokser op i en smedefamilie omkring år nul. I generationer har hans klan forsøgt at skabe sig et fristed i grænselandet mellem Romerriget og Bjergfolkene efter udvandringen fra øriget Thy, nord for Jylland. Da katastrofen pludselig indtræffer, beslutter han sig at gå ”hjem”. Rejsen mod nord bliver en rejse, hvor Bjørns kræfter og evner lidt efter lidt udvikles, og seeren Ursus træder mere og mere frem. Kampen mellem det gode og det onde bliver pludselig en realitet. Med tiden vækkes kræfter i ham, han aldrig havde forestillet sig fandtes. Kræfter, der sætter ham og hans nærmeste i spidsen for kampen mod det onde.

Alfie deltager i krigen mod Lindgara og bliver taget til fange efter et voldsomt slag. Det lykkes ham imidlertid at flygte tilbage til sit hjemland, Aeliz. Men krigen har sat sine spor og ændret hans perspektiv på verden. Han forlader Aeliz og støder en regnfuld sommernat på den temperamentsfulde kriger Tarlas, som også deltog i krigen. Tarlas er blevet forvist på grund af en voldsom konflikt med en af sine fæller. Selvom de to krigere i starten nærer mistro til hinanden, vælger de alligevel at indgå en modvillig alliance. Deres mission bringer dem vidt omkring, hvor de mennesker, de møder, får indflydelse på, hvad der sker med dem. Det sætter dem på en hård prøve undervejs.Samtidig gør krigen tilværelsen usikker for mennesker, elvere, trolde og drager. Vil det lykkes at få bragt den til sin slutning, med håbet om retfærdighed for alle, med ordenes styrke og livet som indsats?