Bøger om Slægtshistorie

Rosarium er en vildtvoksende slægtsroman om en ung pige, som slår rod i skoven, et kloster fuld af nonner, der lever af lysnæring, og en botaniker på jagt efter en rose med usædvanlige egenskaber. Fortællingen strækker sig fra begyndelsen af det 20. århundrede til nutidens USA og videre ind i fremtiden. Med sin på én gang realistiske og eventyrlige prosa skriver Charlotte Weitze om planter og forplantning og om at bære kimen til en livsform, hvor menneske og natur indgår i en mere organisk sammenhæng."Rosarium" er en eventyrlig fortælling i tre dele: I første del flygter bror og søster fra krigen og ud i skoven. Det er en urskov og zarens jagtrevir, og mens søster langsomt glemmer sit sprog, bliver hun mere og mere en del af det organiske liv, der udfolder sig dér. Zarens søn interesserer sig for botanik og bliver betaget af det grønlige væsen, søster er blevet, da han senere finder hende under en jagt. I anden del får vi fortællingen om søsters barn, som botanikeren Johanne, født Johannes, møder på et kloster under en videnskabelig rejse. Formålet er at indsamle planter fra forskellige kontinenter for at bevise teorien om urkontinentet Pangæa. Johanne bliver forælder til Viola og Lilly, som vi møder i tredje del, hvor de efter års adskillelse mødes i USA for at fejre Johannes 100 års fødselsdag. Violas datter, Marie, er rejst med og har måtte efterlade sin syge datter hjemme. Maries datter er ligesom Viola og Lilly lav af vækst, og hun trives bedst med plantebaseret mad. I USA når de frem til Johannes hus, men fødselaren er forsvundet. De leder efter spor i huset, drivhuset og den nærliggende skov, alt imens gåden om Johanne, det videnskabelige arbejde og familiens egentlige ophav, synes at vokse sig større. Om forfatteren:Charlotte Weitze (f.1974) debuterede med novellesamlingen "Skifting" (1996), som hun fik Bogforums Debutantpris for. Siden har hun udgivet radiodramatik, noveller og romaner, blandt andet romanerne "Brevbæreren" (2003) og "Den afskyelige" (2016). Folkefortællinger, det eventyrlige og naturen er en rød tråd i forfatterskabet, og det gør Charlotte til en særlig stemme i det litterære landskab. Med den dystopiske roman "Den afskyelige" skrev hun sig ind i klimadebatten. Det er et emne, der ligger hende på sinde, og hun er ofte i medierne som repræsentant for bæredygtig livsstil. Charlotte Weitze har modtaget Statens Kunstfonds 3-årige arbejdslegat (1999) og Ole Wahls mindelegat (2004) og været nomineret til Weekendavisens Litteraturpris (2002) og radioteaterprisen Prix Italia (2003). Flere af værkerne er oversatte.

Vita er blot ni år da hun i 1903 sammen med Diamante på tolv bliver sendt af sted fra Napoli med skib mod USA med drømmen om et bedre liv for sig selv og familien. Slægtsroman om den italienske immigration i starten af 1900-tallet. ”Det sker engang imellem, at man bliver fuldstændig blæst omkuld af en roman. Sådan en roman er Vita. (…) Vita har klassikerformat.” ⭐️ ⭐️ ⭐️ ⭐️ ⭐️ ⭐️ Henriette Bacher Lind, Jyllands-Posten ”ITALIENSK MESTERVÆRK Hvis du har svært ved at beslutte dig for, hvad din næste læseoplevelse skal være, så kommer svaret her: italienske Melania G. Mazzuccos prisvindende vidunderlige familie- og immigranthistorie, i hvilken måske nok troen og håbet, men aldrig kærligheden, falmer.” EEEEEE Marie Louise Wedel Bruun, ELLE

Dette er bogen, som klæder dig og din familie på til at gå på opdagelse i jeres egen historie. Den er en værktøjskasse med gode råd til, hvordan man griber sagen an, når man vil kende sin historie, både slægtshistorien og hvordan den forgrener sigind i den større danmarkshistorie.Min familiehistorie hjælper med at svare på spørgsmål som fx:- Hvor stammer jeres familie fra? – om familieforgreninger ud i hele verden.- Hvordan laver man stamtræ og anetavler? – om slægtshistorie og hvordan man gør.- Hvad kan slægtens navne sige om familiehistorien? – om bondenavne, adelsnavne og stednavne.- Hvilken historie kan jeres hjem fortælle? – om historien i bolig og ting.- Hvad kan kroppen fortælle? – om hår, hud øjne og historien i vores DNA.- Hvordan levede jeres forfædre deres liv? – om bryllupper,traditioner, sygdom, arbejde, hverdag, barndom og død i gamle dage.Min familiehistorie er bogen om, hvordan jeres familie blev til – fyldt med tips, tricks og gode råd - og med plads til, at I kan skrive jeres egen historie i tekst og billeder.

Mellem de sædvanlige nytårshilsner dukker der i januar 2003 et mystisk postkort op i postkassen hjemme hos Anne Berests familie. Der er ingen hilsen eller afsender – den, der har sendt kortet, ønsker tydeligvis at være anonym. Motivet på forsiden er det gamle operahus i Paris, Garnier-operaen, på bagsiden står der blot fire navne: Ephraïm, Emma, Noémie, Jacques. Det er navnene på Annes mormors forældre og hendes bror og søster. Alle fire døde i Auschwitz i 1942. Seksten år senere beslutter Anne sig for at undersøge, hvem der i sin tid sendte det foruroligende postkort. Det sender hende hundrede år tilbage i familiehistorien til hendes jødiske oldeforældre, Ephraïm og Emma, der rejser fra Rusland over Palæstina og Letland og ender med at slå sig ned i Paris, inden krigen kommer og vender deres tilværelse på hovedet. Med hjælp fra blandt andet en privatdetektiv og en håndskriftsekspert forsøger Anne at dykke ned i historien og få svar på spørgsmålene: Hvem har sendt postkortet – og ikke mindst, hvorfor har vedkommende sendt det? Og hvordan kan det være, at hendes mormor, Myriam, som den eneste i familien overlevede krigen? Pressen skriver: "En roman, der virkelig gør indtryk." ♥♥♥♥♥ – Femina "»Postkortet« er en gribende familieroman ... Anbefales på det varmeste." ★★★★★ – Jyllands-Posten "Indfølende og nuanceret." ★★★★★ – Magasinet LIV "Anne Berest er en stor skribent, og »Postkortet« er en vigtig bog om fortidens ondskab." – Berlingske "Spændende og dramatisk familiehistorie." – Litteratursiden.dk

Forfatteren til 'Skriv din livsfortælling' vil gøre dig opmærksom på, hvor vigtigt det er, at du får skrevet din livsfortælling ned i tide. Den mundtligt overleverede historie overlever kun så længe, der er nogen til at fortælle den videre. Når den først er skrevet ned, kan den leve for altid, og kommende generationer i familie og slægt kan have glæde af den og lære af den. Forfatterens råd til dig er derfor: Skynd dig at komme i gang med at skrive din livsfortælling ned! Og hvis du har et ældre familiemedlem, hvis historie, du gerne vil bevare, så tag kontakt! Vent ikke, til det er for sent. I bogen får du praktiske handleanvisninger til, hvordan du skriver din livsfortælling, også selv om du måske synes, det er en stor opgave at komme i gang med. Du får derfor råd til at skrive i overskuelige dele, du får spørgeguides og en skriveproces i 9 trin, du kan følge. Du vil derudover få forslag til, hvordan du kan få hjælp til at skrive din historie af for eksempel et familiemedlem, så det bliver et fælles projekt, hvis du har lyst til det. Det er forfatterens håb, at du kan bruge denne bog til at skrive din egen fortælling som en gave til din familie; en gave som har lang rækkevidde ned gennem generationer i din slægt.

Læseren inviteres ind over tærsklen til et minikosmos. Her bor de mennesker, der arbejder på Holmegaard Glasværk. Handlingen zoomer tæt ind på en bestemt families liv. Glasmageren Erik, kantinebestyreren Hanne og deres 8-årige datter, Maja. Da Erik rammes af en hjerneskade, får det alvorlige konsekvenser for familiens medlemmer. Ikke mindst for Hanne og Maja, som tvinges ud i nogle moralske dilemmaer. Der brænder en ild er en bevægende skildring om, hvad der kan ske, når det stærke bånd mellem mennesker brydes.Pia Rydahl, f.1970, er uddannet folkeskolelærer og danskfaglig vejleder på Helsinge Realskole. Hun er opvokset på Sydsjælland i et kreativt og skabende arbejdermiljø på kanten af Holmegaard Mose.

Lige siden 1730 har Bratbjerg ved Han Herred i Nordjylland været hjemstavn for Danmarks ældste naturlægeslægt. I snart 300 år har slægtens kloge mænd og koner arbejdet som homøopater, benbrudslæger og urtedoktorer med resultater så overbevisende, at selv sjællændere krydsede landet for at få deres hjælp på trods af den etablerede lægestand og myndighedernes vedholdende forfølgelse.Nu fortæller Bratbjergmandens 80-årige datter, Sørine Kronborg Andersen, sin slægts spændende historie. Det er beretningen om stærke og nøjsomme vestjyder, som gav afkald på meget for at kunne bruge deres helende evner til at hjælpe fremmede såvel som venner. Bogen er forsynet med et medicinsk opslagsværk, som giver adgang til slægtens hemmelige recepter, der er gået i arv fra generation til generation siden 1700-tallet.Tabita Wulff er en dansk forfatter og journalist, som er kendt for sit meget store fokus på blandt andet helse og urtemedicin. Hun har udgivet mere end et dusin bøger i forskellige genrer om emner så forskellige som rygestop, naturmedicin og cirkushistorier.

Hans Christian Clausen (1833-1911) begyndte som 60-årig i 1895 at nedskrive alt, hvad han selv kunne huske, og hvad han havde fået fortalt om sin slægt.I 1910 - et halvt år før han døde - tilføjede han, hvordan det var gået hans efterkommere siden den første beretning.Bogen indeholder både slægtens historie og fortællinger om dagliglivets glæder og sorger i det fattigste Sydsjælland - men der bliver også fortalt om politik, religion og meget andet. Hans Christian Clausen var husmand og boede med sin kone, som fødte ham 14 børn, i Rønholt på Atterup Mark ved Jomfruens Egede, hvor han arbejdede som hjulmand. Som det var almindeligt dengang, boede en slægt inden for et meget begrænset område i mange generationer, og hjulmandens fortælling foregår stort set i området mellem Dalby, Rønnede og Faxe.

14 sekunder. Så lang er den optagelse, der flittigt deles af Søllerød Lilleskoles ældste elever. På videoen ses tre drenge fra 5. klasse i en seksuel situation – men er der tale om drengestreger, eksperimenterende leg eller et regulært overgreb?Det er der langt fra enighed om blandt drengenes forældre. To af mødrene, Sarah og Anne Sofie, er bedste venner og livsvidner, men befinder sig nu pludselig på hver sin side i en konflikt, der truer ikke bare venskabet, men deres familieliv og hele deres selvforståelse. Derfor virker det også yderst oplagt at placere ansvaret hos den tredje mor, outsideren Ulrikke.”Dobbeltfejl” er en medrivende og foruroligende historie om, hvor langt man vil gå for at beskytte sine børn. Om smuldrende søstersind og om at handle i bedste tro, men pludselig stå ansigt til ansigt med den værst tænkelige version af sig selv. Om forfatteren:Anne Mette Kirk (1979) er tidligere journalist, kommunikationsrådgiver og vært på TV 2 News. I 2019 debuterede hun med romanen ”Knust”, som siden er fulgt op med ”Låst” (2021) og ”Blæst” (2022). Hun bor i København med sin mand og tre børn.

I anledningen af 400 året for jødisk liv i Danmark udgiver Dansk Jødisk Museum Hanne Foighels bog "Sten på sten. Mine 400 år gamle danskjødiske rødder."Med sin egen familie som ledetråd følger Hanne Foighel dansk jødisk liv i 400 år frem til 2022. Hanne kan spore sin familie 11 generationer tilbage og den første Heckscher fra Altona får lov at bosætte sig i København i 1727. I 1800-tallet er familien en del af det velhavende danskjødiske borgerskab, der i begyndelsen af 1900-tallet hastigt assimileres. Samtidig slår omkring 3000 jøder på flugt fra pogromer og fattigdom i Østeuropa sig ned i København. Blandt dem senere skatteminister Isi Foighels bedsteforældre, forfatterens oldeforældre.Sten på sten er mere end blot en bog om én slægt. Det er en rejse gennem dansk jødisk historie fra 1600-tallet til nutiden. Det er et indblik i historien gennem personlige skæbner og beretninger, der gør historien nærværende og relaterbar.Hanne Foighel har skrevet en bog, der tager udgangspunkt i hendes egen slægt, som et eksempel på den store historie, men fortalt i øjenhøjde.

Man rykker ikke sine rødder op og flytter - man spreder sit rodnet. Det er med dette udgangspunkt, teksterne i denne bog er skrevet. Aage Arnoldsen starter med udgangspunkt i sin ungdom at beskrive betragtninger, der trækker tråde bagud i slægten, verdensbegivenheder og ind i det nære daglige liv med baggrund i stolte håndværkertraditioner. Gennem bogen kommer man fra den midtjyske hede til Ulfborg i Vestjylland. Fortællingerne starter med barnets undren og perspektiv, og fortsætter med refleksioner over kunsten, livet og verden i al almindelighed. Fortællingerne fletter sig sammen med hinanden med afsæt i hans egne oplevelser og et skævt blik ud på verdens tilfældigheder, begivenheder og historie.

En almindelig kvindes ualmindelige liv. - Den 9-årige pige Frederiche Johanne bor med sin mor, moster og en storebror på Kronborg slot. På slottet bor også kommandanten, hans hustru og hans voksne børn. De bor alle i samme fløj, kaldet Nordre Længe. Fortællingen begynder omkring det for Danmark så skæbnesvangre år 1801, hvor englænderne angriber København ved Slaget på Reden. Så følger Københavns bombardement i 1807, tabet af flåden og Napoleons hær af spaniolere i Danmark, dernæst 1813 statsbankerot og 1814 fredsslutning i Kiel, hvor Danmark mister Norge. Meget af dette, men også en opblomstring af kulturlivet i Danmark, bliver den unge pige vidne til gennem sin mor, som er meget tæt knyttet til kommandanten. Herefter følger anden del af hendes liv, idet hun efter at være blevet gift med en nær slægtning rejser med ham og deres førstefødte til den danske koloni Trankebar. Her bliver hun indført i en vældig stor familiekreds. I den nye tilværelse møder Frederiche Johannes spændende og fremmedartede oplevelser.

Uden livserindring bliver vi hjemløse. Jeg skildrer dele af min slægts historie fra 1600-tallet til 2018. Jeg fortæller om oplevelser under rejsen fra bondedreng til akademiker. Jeg skiftede sprog og identitet undervejs fra husmandshjemmet i Vestsalling over stationsbyen Durup i Nordsalling til gymnasiet i Nykøbing Mors og videre til studiet i biologi i København og Lyon. Jeg afslutter denne del med mit begyndende arbejdsliv som gymnasielærer på Nørrebro i København og som højskolelærer på Danebod Højskole på Als. Bogen er skrevet til mine børn, min familie og min slægt. I "Tag lyset med 2" fortæller jeg om livsformen som højskolelærer og seminarielærer 1978-2018.

Denne bog er din genvej til slægtsforskning i napoleonstiden. Dyk ned i din egen slægtshistorie og bliv klogere på, om dine slægtninge deltog i Napoleonskrigene i begyndelsen af det 19. århundrede.Københavnerne kæmpede mod den svenske belejring i 1658. Tordenskiolds bedrifter i Store Nordiske Krig er blevet til dansk nationalmytologi. Den hurtige overgivelse den 9. april 1940 har gjort det så meget desto vigtigere med modstandshelte som Flammen og Citronen. Hver krig – sine helte.Bortset lige fra Napoleonskrigene … Modstanden mod englænderne i begyndelsen af 1800-tallet bestod af utrænede kystvogtere og landeværnsmænd, der kæmpede en brav kamp for at afvise eller overmande de langt bedre udrustede englændere. Alligevel husker vi dem ikke.Måske fordi Napoleonskrigene ikke havde mange af de store folkehelte, som kunne gå over i populærkulturen. Til gengæld bugner de danske arkiver af ægte menneskeskæbner, helt normale og almindelige mennesker af kød og blod, der kæmpede for Danmark. Det er ikke mytisk stof, det er familiehistorie. Måske endda din egen families.I bogen her fortæller historiker Rasmus Wichmann, hvor og hvordan du skal lede, når du vil finde dine forfædre i mængden af arkivalier fra napoleonstiden. Det er en bog til både nybegynderen og den erfarne slægtsforsker. Wichmann gennemgår fagudtryk, søgemaskiner og arkiver, og kapitel for kapitel går han i dybden med de arkivalier, der findes inden for hver provins, og hvad man kan bruge dem til som slægtsforsker. Med bogen i hånden kan du spare mange timer i arkiverne og hurtigt finde frem til lige netop din slægtning.

Udgående fra sine fire bedsteforældre begyndte forfatteren i sommeren 2014 at skrive foreliggende omfattende slægtsværk, hvori læseren i tilknytning til personer finder en mængde oplysninger om alt muligt samt specielt spændende artikler og beskrivelser af forskellige art tillige med en række portrætter og profiler: I dette bind, hvori slægterne Brodersen, Harrsen, Dircks, Müller og mange andre fremstilles, kan bl.a. nævnes følgende: Aspekter af Reformationen, dens følger samt Luthers indflydelse på Det Tredje Rige m.m. - Dødedans - Saloner - Billedhuggerinden Anne Marie Carl-Nielsen f. Brodersen og komponisten Carl Nielsen - Slægten Brodersen på Thygesminde i Sdr. Stenderup - Brodersen og Lund på Spjarupgård i Egtved - Fuglsang - Sanne og Svend Brodersen til Gram - Tegneren Peter Madsen - Birte- og forfatteren Finn Søeborg - Forfatteren Chilli og Dan Turell - Mary Harrsens og onkel Willis erindringer - Teologen Quasten - Amalienborg og operabranden - Odense Slot, Sankt Hans Kloster og Kirke samt Brandstationen - Sankt Knuds Kloster og Domkirke i Odense m.m. - Teaterminder - Castel Gandolfo og Santa Maria in Traspontina...

Udgående fra sine fire bedsteforældre begyndte forfatteren i sommeren 2014 at skrive foreliggende omfattende slægtsværk, hvori læseren i tilknytning til personer finder en mængde oplysninger om alt muligt samt specielt spændende artikler og beskrivelser af forskellig art tillige med en række portrætter og profiler. I dette bind, hvori slægterne Grotrian, Hartmann, Lykke, Toftgård og flere andre fremstilles, kan bl.a. nævnes følgende: Schloss Wittenberg og Reformationen - Christian III og Reformationen - Liturgi og fromhedsholdninger - Fattigvæsen i Danmark - Rusland og dets ortodokse kirke - Synagogen - Aflad og skriftemål - Skærsilden - Hekse - Frimureri - Fransk-Spansk-Engelsk i Rom - Lorry og Riddersalen - Gerda-B&O-Liv og glade dage i det gamle København - Strandvejen 93, Fredericiagade, Sølyst og Det Suhrske Palæ på Gammeltorv - Pantomime - Rejsekonger: Tjæreborgpræsten, Simon Spies og Thomas Cook - Digteren Simon Grotrian - Hortologen Anton Pedersen - Valgmenighedpræst Jakob Lykke i Odder - Eva-Bang-Bing - Oldenburg-Glücksborg - Asmild Kloster - Ørslev Kloster - Holckenhavn - Katharinaklostret på Sinai - Monasterio de Yuste - Digteren Simon Grotrian - Hortologen Anton Pedersen - Valgmenighedpræst Jakob Lykke i Odder - Eva-Bang-Bing - Oldenburg-Glücksborg - Asmild Kloster - Ørslev Kloster - Holckenhavn - Katharinaklostret på Sinai - Monasterio de Yuste - Suicidium - Homoseksualitet - Pesten - Odder Højskole - Ungdomsoprøret...

Den første del af historien om min mormor, Inger Rasmussens slægt tager sit udgangspunkt i Vindeby på Tåsinge, hvor hun boede det meste af sit liv, og hvor begge hendes forældre stammede fra. I denne del er fokus på hendes aner på Tåsinge og Langeland samt i Jylland og Tyskland. Denne del af hendes forfædre var hovedsageligt bønder og husmænd mens en gren stammede fra en jysk provst og en herresfogedslægt fra Thyholm, og en anden gren kan spores tilbage til Tyskland. Bind 4 i serien handler om Ingers mors mødrende slægt, som kan spores tilbage til 1100-tallet.

Denne bog er andet bind i trilogien om min slægt. Den første bog, som blev udgivet i oktober 2020, handlede om Thidemann-slægten i Middelfart, forfatterens tipoldeforældre og tidligere generationer i byen. I denne bog fortsætter beretningen om slægten og fortæller om mine oldeforældre Niels Christensen og Oline Marie Thidemann. I 1880 købte Niels proprietærgården, Smidstrupgård, i Smidstrup syd for Vejle, og i 1881 blev han gift med naboens datter, den 19 år yngre Oline. De levede 30 år på gården og opdrog her ni børn. Efterhånden som børnene voksede op, rejste de til København, og i 1911 solgte forældrene gården og flyttede til Skovshoved nord for København, for at være i nærheden af børnene i deres livs efterår. Endvidere berettes om børnenes liv og hvad de foretog sig, deres ægteskab og børn m.m. Et længere afsnit beretter om de to ældste brødres bilforretning, som i 1910erne og 20erne blev en af landets største.I 1922 sejlede Oline den lange tur til Rio for at besøge sin datter. Under den lange sejlads havde hun god tid til at skrive lidt om sit liv, om hvordan hun oplevede den lille provinsbys sladder, da forlovelsen med den meget ældre Niels blev kendt. Hun fortæller bl.a. om sin skolegang i Middelfart, den korte ungdom, hvordan det gik op for hende, at Niels nærede kærlige følelser for hende, om ægteskabet med Niels og om livet på gården med deres mange børn.Bogen bygger på et virvar af indsamlet historisk materiale og erindringer fra nulevende familiemedlemmer. Hertil kommer at der er bevaret mange breve fra Niels og Oline, som forældre og børn skrev til hinanden, talrige dokumenter fra forskellige instanser og der findes tillige ualmindelig mange fotografier fra familiemedlemmernes liv. Hertil kommer de mange arkivalier om familiens medlemmer som er fundet i Rigsarkivet, Det kgl. Bibliotek, Middelfart Byarkiv, Smidstrup & Omegns Museum, Dansk Veteranbil Klub og andre arkiver. Alle disse mange puslespilsbrikker er sat sammen til historien om Niels og Oline og deres børn.

En slægtsbog om lærer Niels Hansen og han kone Ane (f. Pedersen) - om deres aner og efterkommere - fra 1695 til 2022.Niels Hansen var lærer på Holmegårds Glasværk og fra 1893- 1926 i Valløby ved Køge. Sammen fik de 8 børn, som alle blev døbt Holme Hansen.

En slægtshistorie om tre generationers kvindeliv fuld af kampe, udfordringer og børnefødsler. En historie om fattigdom, forventninger og mønsterbrydning gennem 100 år.Småland 1895. Hanna, en fattig ung pige, bliver gravid og efterlader sit nyfødte barn hos sine forældre for at tage til Danmark og tjene penge som roepige på Lolland. To og tredive år og syv børnefødsler senere kommer efternøleren Gudrun til verden som den yngste af Hannahs børn. Som fjortenårig møder Gudrun Steffen, der er lige så fattig som hun selv. Sammen kæmper de to for at komme ud af fattigdommen.Ønskebørn og horeunger handler om sejre og nederlag i livet som mønsterbrydere. Og om at blive ramt af fødselsdepression når forventningspresset bliver for stort. Romanen består af scener fra en families liv i tre generationer. Samtidig afspejler den samfundets udvikling fra fattigt bondesamfund til moderne velfærdsstat.

Vil du gerne skrive om din slægt, men har du svært ved at komme i gang?Er du faldet over en familie eller person, hvis historie du bare må fortælle?Er du ved at drukne i materiale og har brug for struktur?Skriv om din slægt – sådan fortæller du om andre og bliver læst er en håndbog, der hjælper dig i gang med at skrive om dem, du er optaget af. Du finder ud af, hvem du vil skrive om, hvem der er din læser, og hvilken form din tekst skal have. Måske skriver du til en stor offentlighed, måske til den nære kreds. Du lærer at vinkle og skrive levende. Med øvelser, tips og mange forfatterværktøjer bliver du guidet fra idé, over research og skrivefase frem til færdig tekst.Du møder i bogen en række personer, der er lykkedes med at skrive læseværdige tekster i forskellige genrer om deres slægtninge, og du får smagsprøver på deres tekster. Alt fra historien om en farfar, der deserterede fra 1. verdenskrig, til en farmor, der alt for tidligt stod alene med fem børn og en stor gård. Mød også flere etablerede forfattere og journalister, der deler ud af deres erfaringer og giver gode skriveråd.Marie Østergaard Knudsen er cand.mag. i litteraturvidenskab og forfatter til flere bøger – eksempelvis Fortæl dit liv – sådan skriver du dine erindringer. Hun har over 10 års erfaring med at undervise i at skrive erindringer og i at skrive om andre.

Bogen er en lokalhistorisk beskrivelse af Moseby i Jetsmark Sogn, Jammerbugt Kommune. Byen opstod omkring 1800-tallet omkring forskellige industrier i mosen og senere kalkbrænding.Bogen beskriver udviklingen i bebyggelsen og befolkningstilvæksten.Desuden behandles slægterne i byen, deres livsvilkår, boliger og ejendomme.

I bogen berettes om Thidemann-slægten i Middelfart, fra den første af slægten kom til byen i slutningen af 1780'erne til den sidste døde i 1981. Det er en fortælling om fem generationer af en slægt, som udnyttede datidens gunstige konjunkturer indenfor landbrug, handel, søfart og teglværksdrift til at opbygge forretninger og skabe sig et meningsfyldt liv.Forfatterens oldemor, Oline Marie Thidemann, nedskrev i 1922 nogle erindringer om sin opvækst og ungdom i Middelfart fra 1861 til 1880, hvor hun blev gift med naboens søn, Niels Christensen fra Postgården i Middelfart. Hendes erindringer var forfatterens indgang og inspiration til at skrive bogen.

I andet bind af Familiens Historier er vi kommet til Cæcilie Marie Iversen og hendes familie, og fokus er den sydlige del af halvøen med afstikkere til de tilstødende egne og tråde til forskellige dele af Tyskland. Hermed er vi rykket fra det nordlige Jylland, hvor hendes mand, Niels Kristian Christensen, stammede fra. Det var omdrejningspunktet i første bind i serien, som har titlen Bondeslægt med aner blandt rådmænd, præster og uradel.Cilia, som hun blev kaldt, var min farmor. Hun var født 1910 i Sønderborg, som dengang var i Tyske Kejserrige, og hun døde i 1976 i Oksbøl, efter at have boet flere steder i Jylland. Det nordligste vi kommer med Cilias aner er egnen omkring Ribe. Men det meste hendes slægt stammer fra Sønderjylland og nærmere betegnet Als og Broagerland. Kvinder fra Ribeegnen, Ærø og Helnæs på Vestfyn giftede sig ind i den sønderjyske familie. Det var egne, som enten var del af hertugdømmerne eller havde tætte handelsforbindelser hertil. Desuden havde hun aner i egnen omkring Magdeburg i det nuværende Sachsen og øen Rygen, der i dag er del af Mecklenburg Vorpommern.

Denne slægtshistorie tager udgangspunkt i Niels Christian Christensen, der blev født i 1907 i Simested i Himmerland og døde i Århus i 1966. Hans aner var næsten alle sammen fra Himmerland med ganske få undtagelser fra områder, der støder om mod Himmerland: Ålborg og Østjylland. Desuden havde hans slægt rødder tilbage til rådmandsslægter og gejstlige familier i Viborg og derigennem til meget store dele af den danske uradel, der kan føres tilbage til Toke Trylle omkring 1000.

Niels & Sinnes Univers – En Hawstok Saga, er slægtshistorien og bogserien om vestkystparret Niels og Sinne, der gennem de sidste godt 300 år har magtet at fortælle og overbringe den spændende historie om deres liv og oplevelser gennem mange generationer, og hvordan de har formået at overleve i en umådelig barsk egn, og hvordan de her har opbygget det fremsynede fisker- og turistsamfund, man på vestkysten kender i dag. En Hawstok Saga, Første bog beskriver hvordan Niels og Sinne i 1689, som de første indbyggere i det dengang sandflugtshærgede landskab, etablerede sig som de første indbyggere ved ”De syv huse i Klitten”, i landet mod nordvest. Beretningerne er grundlæggende baseret på historiske facts, men formålet har også været, at nedskrive ”Den fortalte historie.” Den historie der ikke tidligere har været nedskrevet, men som Niels og Sinnes generationer har viderefortalt til børn og børnebørn op gennem tiden, og som blev en fast tradition i deres slægt. En stor del af nærværende En Hawstok Saga, Anden bog, omhandler tiden i sidste halvdel af 1800-tallet, hvor udviklingen virkelig tog fart, og hvor den fattige fiskerbefolkning, til trods for drukkenskabet, mismodet og det anarki der indtil da havde hersket, gennemførte de fremsynede ideer, de troede på, samtidig med at den mere velstillede del af landbobefolkningen, i samme tidsperiode, så ned på dem. ”Der er i dag ikke mange spor efter den første Niels og Sinne – og så alligevel. Hvis man kigger godt efter, er byen fuld af fortidens spor, for det var jo Niels og Sinne der grundlagde det hele, og deres ånd lever i bedste velgående.”

Vi vil med denne bog gerne videregive historien om vores bedsteforældre, der voksede op i en brydningstid. De formåede at gribe mulighederne og udfordringerne i de nye strømninger, Grundtvigianismen og nye erkendelser i kølvandet på Darwin. De nye strømninger på skoleområdet satte også sit stærke præg i familien. Højskoleopholdene fik en stor betydning for deres åndelige udvikling. De fleste af deres børn fik en uddannelse, hvilket var nyt. Kvinderne i familien fik på et tidligt tidspunkt en uddannelse som enten vinterskolelærerinder, eller senere som lærerinder. Her kom inspirationen fra Hoven i Midt-Vestjylland hvor en af de første kvindehøjskoler blev startet i slutningen af 1800-tallet Mændene fik typisk en landbrugsuddannelse eller en højere uddannelse. Bogen fortæller en historie, der viser den kærlige ballast børnene fik hjemmefra og ikke mindst friheden og lysten til at debattere mange kulturelle og politiske spørgsmål.

Niels & Sinnes Univers – En Hawstok Saga er slægtshistorien om vestkystparret Niels og Sinne, der gennem de sidste godt 300 år har magtet at fortælle og overbringe den spændende historie om deres liv og oplevelser gennem mange generationer, og hvordan de har formået at overleve i en umådelig barsk egn, og hvordan de her har opbygget det fremsynede fisker- og turistsamfund, man på vestkysten kender i dag.Første bog beskriver, hvordan Niels og Sinne i 1689, som de første indbyggere i det dengang sandflugtshærgede landskab, etablerede sig som de første indbyggere i landet mod nordvest, og hvordan de formåede at overleve som vestkyst fiskerpar, efter at de var blevet udstødt af det bonde- og landsbysamfund, de hidtil havde levet i.Selv om nærværende beretning grundlæggende er baseret på historiske facts, har formålet været at nedskrive ”Den fortalte historie”, den historie, der til dato ikke har været nedskrevet noget sted, men som Niels og Sinnes generationer har genfortalt i tællelysets, vokslysets og petroleumslampens skær på mørke vinteraftener, og hvis den ikke også fremtidigt bliver nedskrevet vil være i fare for at gå tabt for tid og evighed.Men måske er historierne alligevel nedskrevet. Især i de gamle håndskrevne protokoller og skrifter, ja, selv på gravstenene på kirkegårdene er Niels og Sinnes historie nedskrevet, men det kræver, at man kigger rigtigt godt efter mellem de skrevne linjer og samtidig benytter sin frie fantasi, så træder denne tekst og deres historie, der ikke umiddelbart er synlig, frem med flammeskrift. ”Det er dette land, der er Niels og Sinnes land, egn og univers, og det er i et sådant univers, at fortællinger opstår, udvikles og overleveres fra generation til generation.”Henrik Grønlund er født i København i 1956, men flyttede i 1965 sammen med sine forældre ud til vestkysten i Thy, til en gammel købmandsgård i et driftigt fiskerleje, hvor han stadig bor. Selvom han er født i København, har han dybe rødder på vestkysten, hvor han har været i stand til at spore sin slægt tilbage til 1400-tallet, i egnen nord for Ringkøbing. Han har altid interesseret sig for vestkystens historier, og de mennesker der befolkede denne kyst. Henrik Grønlund har skrevet og instrueret flere skuespil, bl.a. et stort egnsspil om vestkysten.En Hawstok Saga er hans første bogudgivelse.

DEN VILDE JOMFRU er en romantisk højstemt, drilsk og bittersød roman, der i en frit fabulerende fortælling sætter kulør på et slægtstræ i fem generationer med stærke kvinder og flygtige mænd. Romanens titelfigur og centrale skikkelse vokser op i Frankrig i en velstående, højborgerlig familie. En passioneret forelskelse leder til et opgør med familien, og hun stikker af til Island med den gådefulde, men neurotiske mand. Forbindelsen bliver kort, barsk og bitter. DEN VILDE JOMFRU tager os med ud og ind gennem lukkede døre i familiens store huse, vækker de døde til live og gengiver slægtens hemmeligheder og intriger: Vi møder moren Marguerite, der ligesom sine søstre besidder en udtalt mangel på talent for ægteskabet, bedstemoren, den fejrede skønhed Fanny Louise, som har fanget sin muntre mand, ingeniøren Antoine, i et hårfint net. Fanny Louises egen mor døde i barselssengen og efterlod sig en sønderknust ægtemand, den elskelige stamfader, Papa.Udgivelsen er en storskrift-udgave til svagsynede i serien MAGNUMBØGER Lindhardt og Ringhof.Anne Chaplin Hansen (f. 1924) er dansk forfatter, oversætter og teater- og litteraturanmelder. Med en fransk mor har Anne Chaplin Hansen et nært forhold til Frankrig, hvor også mange af hendes bøger foregår. Hun er uddannet cand. mag. i 1951 og har siden 1955 arbejdet som anmelder ved Jyllandsposten. I 1956 debuterede hun som forfatter med novellesamlingen OLIVENLUNDEN.