Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Den 5. maj 1872 kom det til sammenstød mellem utilfredse arbejdere på den ene side og politi og militær på den anden. Sammenstødet fik siden navnet Slaget på Fælleden og blev et symbol på kampen for bedre forhold på de arbejdspladser og fabrikker, der var resultatet af den spirende industrielle revolution. En revolution, der betød, at byerne voksede, nye tanker om samfundets opbygning så dagens lys og en spirende arbejderklasse, der ikke havde tænkt sig at lade sig udnytte. Striden resulterede i Septemberforliget den 5. september 1899 mellem arbejdsgivere og arbejdstagere, hvori det stod skrevet at forholdene skulle ordnes indbyrdes mellem dem. Den danske Model var skabt. En model, der stadig danner grundlaget for det danske arbejdsmarked.
De tre kanonpunkter beskriver tilsammen de strømninger og brydninger, der var i det danske samfund fra midten af 1800 tallet og frem til begyndelsen af 1900 – tallet. Mange landarbejdere søgte til byerne, hvor de fik arbejde på de mange fabrikker. Den tidlige arbejderbevægelse var frem til Septemberforliget 1899 præget af mange konflikter. I Slaget på Fælleden bliver arbejderne mødt af politi til hest. På samme tidspunkt kæmpede kvinderne for at få lov til at stemme, når der var valg. For kvinderne var stemmeretten en vigtig del af ligestillingen mellem mænd og kvinder. Efter en lang og hård kamp fik kvinderne stemmeret.Først til menighedsrådene, så til kommunalvalgene og endelig til Rigsdagen.De blev samtidig valgbare til de råd de kunne stemme til.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.