Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Denne tredje bog viser dig, hvor nemt det er at tænke grøntsager ind i alle dagens måltider, også de hurtige ’to go-måltider’. Og kagerne? Dem skal du selvfølgelig heller ikke snydes for. Selv de kan gøres ’grønne’ og dermed mere sunde. Fra Indledningen:Bogen gør det nemt for dig at variere dit indtag af grøntsager. Vi vil gerne inspirere dig til at spise både de fine og de grove, både de grønne, de røde, de hvide og de gule – som rå, stegte, bagte eller kogte.Det handler ikke om at spise flere grøntsager, end du har lyst til. I Sense har vi den ene regel, at to ud af tre daglige hovedmåltider skal bestå af grøntsager, proteiner, fedtstoffer og eventuelt stivelse og/eller frugt – tilsammen en mængde, som mætter i fem til seks timer. Det betyder, at du fint kan spise et måltid uden grøntsager, så længe du får dem til de to øvrige måltider i løbet af dagen.Bogen indeholder også vegetarretter. Når man kender Sense-systemet, vil man vide, at man altid kan erstatte animalske proteiner med vegetabilske proteiner. Helt konkret betyder det, at for eksempel en steak kan erstattes af en stor håndfuld edamamebønner. Men det omvendte kan også fint lade sig gøre. Dermed kan vegetarretterne bruges af kødelskere ved blot at erstatte bælgfrugterne helt eller delvist med kød, fjerkræ eller fisk. Lad dig inspirere af bogens mange fine opskrifter!Opskrifterne er tilsat en god mængde fedt for at få den bedste smag frem i grøntsagerne. I vores verden smager en ret med smørstegte asparges bare bedre end en fedtfattig udgave af retten. En fed sauce, en pesto eller en klat kryddersmør gør også underværker for smagen af de gode grøntsager.De fleste retter i denne bog er helhedsmåltider: De svarer til fyldte eller næsten fyldte Sense-spisekasser. Sammensætningen i måltiderne sikrer god mæthed og et stabilt blodsukker – to ting, som er vigtige i forhold til en sund livsstil med en tilpas mængde kalorier.
Plan A er alle vores daglige måltider, som vi tilbereder fra bunden. Rigtig mad i fornuftige mængder. Vores Plan A er så enkel, at man faktisk kun behøver at huske tre elementer for at måltiderne bliver optimale: grønt, protein og fedt.Ved altid at have en Plan B sikrer man, at sundheden og motivationen ikke ryger af sporet på grund af travlhed eller stress. Plan B er sikkerhedsnettet. Den indeholder de hurtige og lette løsninger med 5-15 minutters forberedelsestid. Resultatet er stadig rigtig mad, men man bager eksempelvis ikke brødet selv, ligesom man i rimelig høj grad anvender frostvarer, konserves og for eksempel færdigkøbte fiskefrikadeller. Det er stadig sunde og velsmagende måltider – frosne grøntsager indeholder ofte lige så mange vitaminer, som de friske. Hvis du kan få måltiderne til at fungere, når du egentlig ikke har tid, eller når du har dårlig tid – kan du også få dem til at fungere, når du har god tid. De enkelte måltider kan kombineres på kryds og tværs til en dags- eller ugeplan. Der er ikke noget krav om, at man spiser kold mad til frokost og varm mad til aften – eller omvendt. I denne bog er kalorieindholdet angivet for hver ret. En fyldt spisekasse indeholder typisk mellem 400 til 600 kcal. Lidt mere for høje kvinder og mænd, men så er der også plads til lidt ekstra kalorier. Du kan kaste dig ud i opskrifterne uden mere kendskab til Sense. Men du kan også, hvis du har lyst, læse mere i bogen om de vigtigste principper i Sense-kost.Vil du vide mere om Sense? Læs bogen ”Sense – slank med fornuft”, der udkom i efteråret 2014 ved Forlaget Wengel. Eller besøg hjemmesiden www.sensekost.dk.
Om bogen: Familiens low carb favoritter er en kogebog med opskrifter på hele familiens livretter i sunde udgaver med masser af grøntsager og uden mel og sukker. Derudover indeholder den en detaljeret, men lettilgængelig vejledning i low carb-kosten og praktiske tips til at få indarbejdet sundere kostvaner. Bogen giver desuden inspiration til mere bevægelse og motion i hverdagen, og ikke mindst kommer den rundt om de uhensigtsmæssige spisemønstre, der kan betyde, at vi igen og igen falder i, selvom vi godt ved, hvordan vi bør spise.Om forfatteren: Tatjana Albinus er uddannet ernæringsøkonom med speciale i human ernæring, LCHF og har gennemført adskillige uddannelser inden for fitness, kostvejledning og coaching. Hun er forfatter til den populære kogebog Low carb lækkerier. Hun er skribent, foredragsholder og madblogger. Læs mere på www.lowcarb.dk.
Hvad skal der til for at skabe et stabilt vægttab og en livsstilsændring, man kan holde? Det giver kostvejleder Line Hedegaard, kendt fra Stabiltvaegttab.dk, svar på i denne bog gennem kalorielette opskrifter og redskaber til at opbygge selvtillid og selvværd.I dag er halvdelen af voksne danskere overvægtige, og mange slås med at vende den udvikling. Mange mistrives, føler sig stressede og har tårnhøje forventninger til sig selv. Det kan være med til at skabe dårlige madvaner, som kan medføre alvorlige livsstilssygdomme og overvægt. Uden løftede pegefingre guider denne bog på kærlig vis læseren til et holdbart vægttab, uden at vægttabet bliver et pres, der ender med endnu et nederlag.Bogen bringer et væld af nemme opskrifter på sunde, simple og smagfulde bud på aftensmad, som ikke kræver den store forberedelse eller særlige ingredienser, så man selv på en presset dag kan overskue det. Fokus ligger på valget af kalorielette ingredienser, som gør, at det samlede energiindtag per automatik holdes nede. Dertil kommer redskaber til at opbygge en større tro på sig selv igennem små tips til både struktur, forberedelse og adfærdsændringer, som kan skabe ro og stabilitet i både krop og sind.Om forfatterenLine Hedegaard er uddannet kostvejleder med speciale i vægttab og er positiv psykologi-vejleder. Hun er indehaver af virksomheden Stabiltvaegttab.dk og lever til daglig af at hjælpe andre med at skabe et vægttab uden madskam og dårlig samvittighed. Line har selv kæmpet med overvægt, og da hun efter mange år fandt sin egen vej til et stabilt vægttab igennem maden, begyndte hun at dele ud af sine erfaringer på de sociale medier. Hun har siden 2021 delt opskrifter og motiveret andre til en sundere livsstil og har i dag over 60.000 følgere på Instagram. ”Jo nemmere det er, jo større sandsynlighed er der for, at du får det gjort.” Dette er Lines mantra, som også denne bog er skabt ud fra.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.