Bøger om Snesmil

Efteråret 1943. Kassandra og plejebarnet Aneta, Peter, Alexander og Debora ankommer til den jødiske partisanbevægelse Rudina-mat, hvor deres kusine Gracja Staskier med i ledelsen. Gracja, der er blevet stalinist, styrer lejren med hård hånd. Hun forlanger hårdt arbejde af alle, for at de ikke skal sulte den kommende vinter.Lejren overfaldes af en deling tyske soldater, og mange af indbyggerne dør. Kassandra beslutter sig til, at hun vil tilbage til Danmark for at føde sit barn i relativ sikkerhed. Kort efter fødslen påbegynder Peter, Kassandra og Aneta en farefuld rejse, som bringer dem forbi Sverige og England, inden de går ombord på en ishavskonvoy for at vende tilbage til krigszonen og kampen mod nazisterne.Partisangruppen holder til i Pripjatsumpene, et område i Ukraine og Hviderusland, der i 1943 var over tre gange så stort som Danmark. I sumpene opererer mange forskellige partisangrupper, der bekæmper tyskerne og ikke mindst hinanden. Mange af disse grupper er særdeles veludrustede, talstærke og slagkraftige. I realiteten behersker tyskerne kun de større byer i området, resten er partisanland.

Krigen synger på sidste vers. Peter og Kassandra bor hos ambassadørparret Augusta og Flavio Zanetti i Berlin-forstaden Köpenich. De fire beslutter sig for at søge hævn over de generaler, der stod bag massakren, da oprøret i Warszawa blev kvalt. For at opnå det, må de infiltrere en organisation, der hemmeligt arbejder med at oprette flugteruter til Sydamerika for prominente nazister - de såkaldte rottelinjer.

Sensommeren 1944. Kassandra, Peter, Alexander og Debora deltager i opstanden i Warszawa, som Den Polske Hjemmehær (AK) gennemførte mod tyskerne fra august 1944 og et par måneder frem. Hvilke bliver fatalt for nogen af dem. De overlevende lever derefter skjult i ruinerne, mens byen bliver tømt for indbyggere og alle bygninger, der endnu står, bliver ødelagt af tyskerne som hævn for opstanden. Opstanden resulterede i vanvittige og heltemodige kampe, hvor AK's dårligt uddannede og ringe bevæbnede oprørere, holdt deres by i over to måneder mod de tyske styrker, der anvendte uhørt brutalitet og terror. Der blev kæmpet gade for gade, hus for hus, kælder for kælder og ikke mindst i kloakerne. Imens befandt Den Røde Hær sig på den anden side af floden Visla, hvor den af politiske årsager lod opstanden blive knust uden at foretage sig noget.