Bøger om Social udsathed

Hvad er der galt? Er der tale om psykisk sygdom? De spørgsmål stilles ofte, når børn og unge ikke trives.Børn og unge er ikke problemet. De viser problemet. Heller ikke andre er problemet. Det handler om betydningen af livgivende fællesskaber. Børn og unge inviterer med deres symptomer og særlige vanskeligheder til en proces, der kan bidrage til anderledes ro, trivsel og udvikling.Børn og unge, psykiatri og samfund lægger sig op af en solid børne- og ungdomspsykiatrisk tradition for at blande sig i vigtige socialpolitiske anliggender. Social udsathed, afmagt og oplevelser af forkerthed kan få fænomener til at fremtræde psykiatrisk. Men begrebet psykisk sygdom fører til begrænset nysgerrighed.Søren Hertz er børne- og ungdomspsykiater, forfatter til Børne- og ungdomspsykiatri – nye perspektiver og uanede muligheder (2008) og Børn og unge, psykiatri og samfund (2017) og er medstifter af Metalog, der bevæger sig på tværs af traditionelle fagforståelser.

Bart, snart 13, ”opkaldt efter ham den lille gule i The Simpsons”, bor i et trøstesløst socialt boligbyggeri med sin mor, som kun har sporadisk tilknytning til arbejdsmarkedet, men til gengæld et ret så trofast kærlighedsforhold til sin sofa. Og til Bart med, som hun overøser med sin moderlige kærlighed på alle tider af døgnet. Også når hun kommer hjem fra byen midt om natten. Hun nærer også store forventninger til Barts evner – ikke mindst som bokser, selv om Bart er en splejs og prøver at komme gennem træningen uden at slå.Til gengæld slår han sig løs ved at synge for sig selv ude på lokum. Opera faktisk. Ret mærkeligt synes Ada, hans sidekammerat i skolen, men også spændende. Bart skal optræde med sin sang til skoleafslutningen. Synes Ada. Men det har Bart absolut ingen planer om. Tværtimod holder han for sig selv i udkanten af skolegården sammen med de få andre utilpassede elever på skolen. Allerede disse få streger tegner konturerne af en dreng, som har de fleste odds mod sig.Ikke desto mindre har Arne Svingen skrevet en roman om et vanskeligt ungdomsliv, som er overraskende morsom. Bart er vant til at dække det negative og fremhæve det positive, og denne kontrast mellem elendigheden og den lette tone giver sig mange komiske udslag. Som ved romanens begyndelse, da en mand fra elselskabet banker på døren for at slukke for strømmen, og Bart på den anden side af den lukkede dør ræsonnerer: ”Det sker, at mor er lidt bagud med regningerne. Den slags kan jo ske for enhver. Der er meget at huske på i en travl hverdag, og regninger er sikkert specielt nemme at glemme. Jeg kommer heldigvis i tanke om, at jeg er ved at dø.”Og så binder Bart med sorg i stemmen manden en historie på ærmet om, at han er nødt til at sove i ilttelt om natten for at trække vejret, og det virker ikke uden strøm.Den underspillede humor i romanen dækker over en hudløshed, som hovedpersonen skjuler ved sin næsten overdrevne positive indstilling: ”En ny dag betyder nye muligheder er der nogen, der siger. Det er ikke alle, der finder på den slags udtalelser, der ved, hvad de taler om, men lige netop dét her tror jeg er rigtigt. Det gode ved livet er, at man aldrig ved, hvad der vil ske. Det er lidt som om hver dag er en gave. Pak op og se, hvad du får.”Dette er ikke nogen spændingsbog – alligevel er den ikke sådan at lægge fra sig:Som læser må man simpelthen have svar på, hvordan det vil gå for Bart: Finder han nogensinde sin far? Vil hans mor holde op med at drikke? Bliver han kæreste med Ada? Vil han synge til skoleafslutningen?Den norske version af 'Busters verden'En sang om en brækket næse handler om at slå – og ikke slå.Og den handler om at synge uden at nogen hører det.Mest af alt handler den om Bart, som ikke synes livet bliver bedre, hvis man er negativ. Desuden møder vi Ada, som ikke kan holde på en hemmelighed, og Frank som er lidt krum i benene.Det er historien om den slags dage, hvor alt sker på én gang og ingenting bliver som før. Sådan noget, som man bliver lidt trist og glad af samtidig.Gribende og underfundig historie - Ingvar Ambjørnens 'Elling' møder Bjarne Reuters 'Busters verden'.Målgruppe: 12-16 år.Oversat af Susanne Vebel.

Norske Arne Svingen fik velfortjent tildelt Kulturdepartementets litteraturpris 2012 for En sang om en brækket næse, en feelgood-roman, som også af mange anmeldere herhjemme blev betegnet som forfatterens gennembrud.Der er mange lighedspunkter mellem romanen fra i fjor og Fluesommer. Men den nye roman har en mørkere grundtone, den er mere problemorienteret og udstiller dilemmaet som mange børn, der er udsat for vold i hjemmet, konstant befinder sig i, hvor de skal håndtere uforenelige størrelser som: Hvordan lade som ingenting og undgå at afsløre, at noget er som det ikke skal være derhjemme? Hvordan undgå at deltage i idræt, så man kan slippe for det efterfølgende bad? Hvordan undskylde over for sig selv, at ens far ikke kan beherske sig, men indimellem begår voldelige overgreb? Hvordan bevare sin loyalitet over for sin far? For Kasper elsker og beundrer sin far – han er ikke til sinds at afsløre noget til skolepsykologen: ”Kasper, du ved godt, at du kan tale med mig om alting, ikke?”Jeg ser på damen. Hun smiler til mig, men det er et fotosmil, sådan et man tager på for ikke at se sur og kedelig ud.Jeg peger og siger: ”Jeg er bare … nødt til …”Kasper tager tilløb og springer.Han flyver. Han svæver. Kasper er bare nødt til at springe: Ud ad vinduet som fluen – eller så højt som verdens bedste stangspringer, Sergej Bubka.Men det er ikke nemt at flyve. Det er ikke tilfældigt, at Kasper romanen igennem vender tilbage til betragtninger om fluens flugt eller verdens bedste stangspringer som metafor for sin egen fastlåste position, og ligesom i En sang om en brækket næse er det ikke ved egen kraft, men kun gennem venskabets styrke, her repræsenteret af Kaspers fætter Carl Bent og klassekammeraten Silje, at der mod bogens slutning tændes et håb om at bryde ud af den lukkede cirkel, som Kasper er lukket inde i.Bogens hovedtema taget i betragtning lykkes det ikke desto mindre for Svingen at skrive en roman, som sprogligt er holdt i et lyst leje. Lidt af et kunststykke at skrive en letlæst bog om en dreng, der bliver banket gul og blå af sin far – set fra drengens synsvinkel. Men det bevirker faktisk, at man sluger bogen og får den ind under huden, og at den efterlader en med det indtryk, at Svingen er en forfatter, som ikke bare skriver videre på en fastslået succes, men som denne gang har skærpet kravet yderligere til sig selv om at trænge ind til kernen af en kompleks og dyster problematik, hvor det skal blive muligt at tale om alt det som er vanskeligst.Varm børnebog om vold i hjemmet”Kasper, du ved godt, at du kan tale med mig om alting, ikke?”Jeg ser på damen. Hun smiler til mig, men det er et fotosmil, sådan et man tager på for ikke at se sur og kedelig ud.Jeg peger og siger: ”Jeg er bare … nødt til …”Kasper tager tilløb og springer. Han flyver. Han svæver. Kasper er bare nødt til at springe: Ud ad vinduet som fluen – eller så højt som verdens bedste stangspringer, Sergej Bubka.Men det er ikke nemt at flyve. Og hvad er det med hans fars migræne? Den slår ud i lys lue, når Kasper er kommet til at ødelægge noget. Far er jo sindssygt god til at lave ting. Han har bygget en fuldrigger med fem master. Men han kan blive sindssygt rasende!Det ser ikke ud til at blive lettere den dag Kaspers fætter flytter ind.En alvorlig men også varm roman for børn fra 10 år om vold i hjemmet.På dansk ved Susanne Vebel.