Bøger om Social utilpassethed

Jeg slår ikke gamle mennesker ned. Jeg tæver ikke løs på piger, børn eller hunde. Heller ikke på handicappede, undermålere eller bangebukse, der ikke slår igen. Jeg banker ikke folk, der ikke fortjener det. Jeg slår ikke, fordi jeg er fuld eller har fyldt mig med narko. Jeg slår ikke bare for at slå. Jeg slår ikke engang alle dem, der fortjener det. Og jeg sparker ikke folk i hovedet, når de allerede ligger på jorden og jamrer sig. Men jeg slås. Mød Herman. Ham med sårskorper på knoerne.Og som nægter at sige undskyld. Mød Silje. Hende med en helt speciel navneliste. Er det ikke på tide, at nogen tager tingene i egne hænder? Denne bog er en knytnæve af en roman.

Didrik bliver vækket af fortvivlede råb fra stuen.Han står op. Tøver. Tænker på havskildpadder.Mærker hvor koldt gulvet er.Nogen skriger smertefuldt dernede.Didrik henter farens revolver og bevæger sig forsigtigt ned ad trappen.

Dette er historien om Basse. Han lever et rigtigt hundeliv. Det er der flere forklaringer på. For det første er han en magelig sofakartoffel. Og for det andet er Basses bedste ven Narko-Kjell.De bor sammen i verdens nok mest rodede lejlighed.En dag banker det på døren, og dér står så Gusto – en gut, som har noget vigtigt, han meget gerne vil spørge om. Et spørgsmål, som kan forandre alt. Et hundeliv er en bog, som ikke ligner noget, du har læst før. Med mindre du er en hund.