Bøger om Sociale problemer

Djævlebogen er en erotisk gyser og en roman om kærlighed i kapitalismens tid. Djævlebogen er den længe ventede bog to i Asta Olivia Nordenhofs romanføljeton, der har mordbranden på Scandinavian Star som et gennemgående motiv. Et storslået litterært projekt om penge, vold og kærlighed. Djævlebogen er et forsøg på at besvare spørgsmålet om, hvorvidt det er muligt at elske under kapitalismen. Romanen tager os på en rejse med forretningsmænd og djævlen, som lokker, ikke bare med penge og sex, men også med udsigten til en ikonisk død. Vi kommer også en tur i galehuset for at se, hvilke djævle der gemmer sig derinde. Ikke mindst må vi se, om det kan lade sig gøre at skrive kærlighedspoesi. Om vi kan træde ud af ensomheden og ind i den nye verden, som måske allerede er her.

Socialt arbejde – teorier og perspektiver giver en oversigt over det meget brede og sammensatte felt, som socialt arbejde udgør. Bogen er opdelt i to dele. Del I indeholder forskellige overordnede perspektiver på socialt arbejde: præsentation og diskussion af det sociale arbejdes felt, teorier om sociale problemer, medborgeropfattelser i socialpolitikken, udviklingen i den retlige regulering samt kundskabsformer og metodeopfattelser i socialt arbejde. I Del II introduceres det sociale arbejdes kerneområder: fattigdom, marginalisering og social eksklusion, beskæftigelsesområdet, børn-, unge- og familieområdet, hjemløshed, migration, psykiske lidelser, alkohol- og stofmisbrug og det boligsociale område.  2. udgave af Socialt arbejde – teorier og perspektiver er ført ajour i henhold til den udvikling, der i de seneste år er foregået inden for socialpolitik og lovgivning. Derudover er statistisk materiale opdateret. Bogen henvender sig til praktikere samt til studerende på diplom- og masteruddannelser inden for socialt arbejde samt kandidatuddannelsen i socialt arbejde.

Ungeenheden er Fine Gråbøls debut. En omsorgsfuld og kritisk roman om en gruppe unge i psykiatrien og deres fælles liv på et bosted i København.Ungeenheden holder til på femte sal. Her møder vi Lasse, Marie, Waheed, Sara, Hector og den navnløse fortæller. De har alle fået tildelt ophold efter en paragraf i Serviceloven og bor nu i det tidligere plejehjem, der udgør bostedet. Over en lang, varm sommer følger vi de små rutiner og store katastrofer, der tegner de unges hverdag med hinanden, personalet og det psykiatriske system. Alt imens de øver sig i at leve et almindeligt liv: at koge en suppe, at sove om natten, at undgå at dø for egen hånd.Ungeenheden er en undersøgelse og en kritik og et smukt fortalt indblik i et ømt og ustabilt fællesskab.

En ung pige starter i ottende klasse på Edel Berthelsens Døtreskole. Det er her, hendes ungdom skal udspille sig – mellem klassens foranderlige hierarkier og skolens konkurrence og disciplin. Hun bor hos sin mor og er ikke vant til fædre, men hun er god til at lure i smug og lægger mærke til alle detaljer: fra Provence-stemningen i naboens køkken, de bugnende ranker af hvidløg, til klassekammeraten Johanne, der er et unikt gymnastisk talent og har et ansigt, der får voksne kvinder til at spørge sig selv, hvad de gør galt. Fortælleren og Johanne bliver veninder. De terper i skolen, de går til sundhedsplejerske og måles og vejes, de besøger hinanden på deres pigeværelser og går omkring på vejene, ved søen og i skoven. De ved, at samfundet skatter dem højt, og at de er mere værd end tingene. Døtreskole er en fortælling om, hvordan piger bliver til – og om det pres og den gave, det er at have livet foran sig. For hvad sker der med de mennesker, ingen længere forventer noget af?

11-årige Ronnies mor, Linda, er blevet dømt for butikstyveri og skal i fængsel. Det er ikke en lang dom, men den føles uendelig for Ronnie og hans mindre søskende, der skal være derhjemme alene. Damen fra socialkontoret har forsøgt at overtale Linda til at sende børnene på børnehjem, indtil hun bliver løsladt, men det vil hverken Linda eller Ronnie have. I stedet aftaler de at bilde alle ind, at de bliver passet af deres mormor. Det bliver ikke nemt for Ronnie og hans søskende, men én ting er de enige om – alt er bedre end børnehjemmet.”Når mor kommer hjem” er en realistisk og rørende fortælling om en familie på bunden af samfundet. Bogen udkom første gang i 1995 og blev i 1998 filmatiseret af Lone Scherfig.Martha Christensen (1926-1995) var en dansk forfatter, der skrev en lang række romaner og noveller. Hendes bøger kredser om livet for samfundets svage og forsømte børn og voksne, som hun blandt andet mødte i sit arbejde som fritidspædagog. Hun debuterede som romanforfatter i 1962 med romanen ”Vær god ved Remond” om en udviklingshæmmet dreng, der bliver sat på børnehjem. Martha Christensen modtog en lang række udmærkelser for sine bøger blandt andet De Gyldne Laurbær i 1987 og Herman Bangs Mindelegat i 1977. Flere af hendes bøger er blevet filmatiseret med stor succes.