Bøger om Sociologi

Alle sundhedsprofessionelle, uanset om det drejer sig om sygeplejersker, radiografer, jordemødre, ergoterapeuter, fysioterapeuter og bioanalytikere, arbejder med mennesker. Ofte begrundes deres valg af erhverv og profession netop med ønsket om at ville arbejde med mennesker. Denne grundbog i sociologi og socialantropologi giver såvel studerende på de sundhedsfaglige grunduddannelser som sundhedsprofessionelle på efter- og videreuddannelse en grundviden i sociologisk og socialantropologisk teori samt forståelse for menneskelige reaktioner og relationer i en institutionel og samfundsmæssig kontekst.

I Bylivsstudier sammenfatter Jan Gehl og Birgitte Svarre erfaringer fra mere end 50 års arbejde med byens rum og liv, fra de første forsøg med at kortlægge bylivet frem til de konsistente metoder, der i dag giver os den nødvendige evidens for indgreb og ændringer, der fremmer byens sociale interaktion og attraktion. Bogen går bag om de resultater, der er fremlagt i Byer for mennesker (2010), og giver konkrete anvisninger til studiet af byens liv og rum. Den redegør for byrumsforskningen og de bemærkelsesværdige resultater, som den har ført med sig over hele verden. Men den går videre til at give anvisninger og anbefalinger til, hvordan disse resultater omsættes i praksis med eksempler fra New York, Melbourne, Sydney, København ... Enhver, der er interesseret i at forbedre byens liv, vil finde inspiration, værktøjer og eksempler i denne uvurderlige vejledning, der som altid er skrevet i en let tilgængelig og håndgribelig form. Bogen udkom samtidig i København, Washington og Beijing.

NY OG OPDATERET 2022 UDGAVEAnstalt og menneske må betragtes som et af tidens hovedværker inden for den sociologiske analyse af livet i den totale institutions lukkede verden, således som vi kender den fra f.eks. fængsler, kaserner, skibe, kostskoler, klostre, alderdomshjem, opdragelseshjem m.m. Anstalt som menneske skildrer, hvad disse institutioner »får ud af« klienterne, og hvad klienterne »får ud af« tilværelsen inden for murene – på godt og ondt, måske navnlig det sidste… Opmærksomheden rettes i særlig grad mod statshospitalet med udgangspunkt i forfatterens studier i marken gennem 1 år som medarbejder ved et stort amerikansk statshospital. Erwing Goffman fremlægger i bogen den hovedtese, at den mest betydningsfulde faktor i den sindslidende patients udvikling under opholdet ikke så meget er hans sygdom, men selve institutionen og alt, hvad den indebærer. Anstalt og menneske har derfor bud til enhver, som er beskæftiget – eller anbragt – i disse institutioner, samt til alle, der ønsker at vide besked med en af vort samfunds skyggesider.Bogen er senest udkommet i 14 oplag i oktober i en opdateret udgave.

Den sociale konstruktion af virkeligheden er en klassiker inden for sociologien. Den udkom i 1972 for første gang på dansk med titlen Den samfundsskabte virkelighed. Siden har den været brugt på utallige uddannelsesinstitutioner.I denne nyeste oversættelse af bogen er både titel og tekst bragt i overensstemmelse med den terminologi, der i mellemtiden har vundet hævd. Finn Collin har forsynet bogen med en fyldig introduktion, der sætter bogen, og socialkonstruktionismen, i et historisk og kritisk perspektiv.

HVORFOR GÅR BØRN EGENTLIG I SKOLE?Svarene afhænger af, hvilke briller vi betragter børn og skole med. Og hvis skolen fortsat skal være et samlende fællesskab, må vi forholde os til, hvad vi hver især finder vigtigt. Derfor må vi kende de forskellige begrundelser og dertilhørende konsekvenser for måden at drive skole på. Denne bog præsenterer de mest centrale perspektiver:? Filosofiske perspektiver - Grundtvig, Løgstrup og Kierkegaard? Sociologiske perspektiver - Bourdieu, Deleuze, Foucault og Luhmann? Psykologiske perspektiver - Bruner og Bertelsen? Pædagogiske og alment didaktiske perspektiver - Dewey, Biesta og Benner? Aktørperspektiver - elevers, læreres og forældres erfaringer? Fremtidsperspektiver.Læseren får på en gang en historisk grundforståelse og et overblik over aktuelle begrundelser - samt kvalificerede bud på, hvad der vil være brug for i fremtidens skole.Forfatterne er forskere og undervisere med en forskningsrelateret tilgang til, hvad der har og bør have betydning i skolen:Simon Axø, Svend Brinkmann, David Bugge, Johannes Fibiger, Steen Hildebrandt, Charlotte Højholt, Elsebeth Jensen, Preben Olund Kirkegaard, Hanne Knudsen, Dorte Kousholt, John Benedicto Krejsler, Jens Erik Kristensen, Hilmar Dyrborg Laursen, Ole Løw, Stinus Storm Mikkelsen, Lisa Rosén Rasmussen, Else Skibsted, Dion Sommer, Pia Søltoft og Alexander von Oettingen.Med forord af Per Schultz Jørgensen.

Snit - Industrialismens tøj i Danmark belyser, hvilken rolle tøj spiller i forhold til vor kulturelle arv og selvforståelse. Antologien stiller skarpt på det 20. århundredes tøjproduktion og forbrug i Danmark. Særlig tiden efter 2. Verdenskrig og frem til i dag er i fokus. I denne periode vokser den nationale beklædnings- og modeindustri frem og viser sig at være afgørende for ikke alene velstandsudvikling og fremkomsten af eksportindustri, men også for, at nye forbrugsmønstre og beklædningskulturer opstår. De enkelte artikler beskriver alt fra trendforecasting-fænomenets fremkomst over JBS’ og Salomon Davidsens respektive virksomhedshistorie til ungdomsmodens opståen, pelsindustriens udvikling og kunsthåndværkertøjets frembrud i opposition til det voksende marked for massefremstillet tøj.

Hvornår blev Danmark reelt et demokrati, og hvordan? Tim Knudsen viser i denne bog, at det næppe var med Grundloven af 1849. Først i 1915 kan man hævde, at demokratiet - også kaldet folkestyret - stort set var færdigudviklet i Danmark, men ikke før omkring 1945 var tilslutningen til parlamentarisk demokrati på det nærmeste fuldstændig. Indtil da var dele af samfundets elite meget skeptiske over for folkestyret. Elementerne i dansk folkestyre er blevet udviklet over en meget lang periode, og dagens danske demokrati er på mange områder præget af strukturer, som rækker flere hundrede år tilbage. Bogen fremdrager både de forhold, der har været gunstige for Danmarks demokratisering, og forhold, der har gjort, at demokratiseringen har haft det sværere, end vi sædvanligvis vil være ved. Fra enevælde til folkestyre er en ny udgave af bogen ´Da demokrati blev til folkestyre´. Bogen handler om dansk demokratihistorie indtil 1973. Efter gennemførelsen af en ny kommunalreform, Danmarks tilslutning til EF og chokvalget i 1973 begyndte en ny epoke. Perioden herefter beskrives i bogen Fra folkestyre til markedsdemokrati.

Socialt arbejde er præget af problemer, som ikke har en umiddelbart indlysende løsning. Derfor er arbejdet ofte vanskeligt og præget af dilemmaer og paradokser. Ved at analysere nogle af kerneproblematikkerne i det sociale arbejde viser denne bog, hvordan socialt arbejde kan anvendes til at skabe frugtbare forandringer i praksis.Forfatterne viser, hvordan magt kan indgå konstruktivt i arbejdet med mennesker og være en kilde til forandring. De forklarer og illustrerer med eksempler, hvordan det er muligt at ændre indgroede traditioner ved at iværksætte bevidste forandringer, og hvordan det, der umiddelbart kan virke som gennemtvingelse af nye krav til brugerne kan ende med at bidrage til gensidig opbygning af magt for både socialrådgivere og brugere. Det gennemgående tema er: ´Uden magt - ingen forandring. Uden empati - ingen rummelighed´.

Hvad er humaniora er en videnskabsteoretisk indføring i humaniora som kombinerer et videnskabshistorisk, et videnskabsfilosofisk og et videnskabssociologisk perspektiv på de humanistiske videnskaber. Bogen giver tillige en diagnose af humanioras situation i Danmark i dag og søger at skabe bedre forståelse for humanioras samfundsmæssige rolle. Hvad er humaniora er velegnet til anvendelse i forbindelse med gymnasiernes AT-forløb og til at indgå i pensum på kurser i fagenes videnskabsteori på de humanistiske universitetsuddannelser.

Den tyske sociolog, Hartmut Rosa, er kendt for sin resonanstænkning. Resonans giver os liv, glæde og mening med tilværelsen og kan styrke vores følelse af at høre til i verden. Rosa påpeger, at vi kan opleve resonans i kærlighedslivet, familielivet, i venskaber, på arbejdspladser, gennem frivilligt arbejde, i mødet med kunsten og, for nogles vedkommende, endog i religiøse og politiske sammenhænge. Resonansen har dog trange kår i vores fortravlede, senmoderne samfund. Særligt under instrumentelle og konkurrenceprægede forhold har resonansen vanskeligt ved at trives, og der kan melde sig en følelse af fremmedgørelse. Når resonansen udebliver, mistrives vi, da vores relationer til omverdenen bliver afstumpede, hvilket i sidste ende kan føre til isolation, angst, depression og udbrændthed.Denne antologi diskuterer og perspektiverer Rosas resonanstænkning og dykker ned i aktuelle temaer, der relaterer sig til det organisatoriske liv, ledelse i praksis og de måder, vi indretter os på i det senmoderne samfund.

I Etik uden moral udvikler Ole Bjerg et begreb om etik i det postmoderne samfund, som han med afsæt i Niklas Luhmanns systemteori beskriver som hyperdifferentieret. Indretningen af det postmoderne samfund gør det umuligt at tænke moral som et altomfattende metasystem, og Bjerg argumenterer for, at der i dag ikke findes et etisk regelsæt, som kan fortælle os, hvad vi skal gøre og ikke gøre. I stedet må den enkelte navigere ud fra en praktisk fornemmelse for, hvad der er rigtigt og forkert i enhver given situation. Den etiske fornemmelse er altså konkret og kan ikke generaliseres eller defineres. Bogens omfattende undersøgelse udfoldes med eksempler inden for videnskab, kunst, økonomi, politik, sundhed og kærlighed i det postmoderne. Den kombinerer filosofiske diskussioner af bl.a. Aristoteles, Schopenhauer, Durkheim, Weber, Heidegger, Baudrillard og Luhmann med sociologiske analyser af tidstypiske personlighedstyper. Desuden undersøger bogen, hvordan det er muligt at tænke og handle etisk inden for virksomheder og andre organisationer.

Med denne indføring i den sociologiske systemteori gør Luhmann det muligt for hans egne studerende at arbejde selvstændigt med denne teori. Den er derfor en guldgrube af enkle ideer i omgangen med vanskelige spørgsmål og tilbyder et rigt udvalg af koncepter og teoremer. Dette tillader en opøvning af evnen til at iagttage, beskrive og tænke - både i forhold til iagttagelsen af politik og økonomi, religion og videnskab, kunst og opdragelse samt familie og organisation og i forhold til vurderingen af aktuelle spørgsmål inden for kognitionsforskningen, miljøproblemer og sociale bevægelser.Ingen anden af Luhmanns tekster er så let tilgængelig og forståelig som denne.

Opdragelse, uddannelse og sociologi indeholder fire artikler af den franske sociolog Émile Durkheim. De behandler opdragelsens og uddannelsens funktion i samfundsorganismen og rejser spørgsmål om individets sociale karakter, forholdet mellem opdragelse og stat og pædagogikkens relation til sociologi, psykologi og historie. Durkheim var optaget af, hvordan samfund fastholder deres sammenhængskraft, når fælles normer forandres. Han peger på, hvordan opdragelse og uddannelse bidrager til den nødvendige sociale solidaritet, ‘fælles bevidsthed’ og samfundsmæssige integration. Ny dansk introduktion placerer Opdragelse, uddannelse og sociologi i Durkheims samlede værk og viser, at det ikke blot har historisk interesse, men også leverer indsigt til, hvordan pædagogikkens spørgsmål kan og skal stilles.Durkheims analyser er relevante for studerende i pædagogik, socialpsykologi og sociologi, men er også inspirerende læsning for professionelle, der ønsker begrebsmæssige skarphed, for eksempel til at skelne mellem videnskab, praksis (kunst) og praktisk teori.

Det menneskelige habitat afdækker arkitekturens skjulte kræfter. Bogen bygger på forskning fra mange videns felter og fra mange steder i verden i forhold til, hvordan det fysiske miljø påvirker menneskers sanser, hjerner, følelser og adfærd. Samtidig er bogen forfatterens personlige og faglige rejse og samtaler med forskere og praktikere, der alle sammen har en særlig viden om, hvilke forhold og elementer ved det fysiske miljø, som gør mennesker godt - og skidt - alt sammen i et forsøg på at levere et mere fast videns grundlag til social bæredygtig arkitektur.

Det syge samfund er en antologi til minde om Anders Petersen, der gik bort d. 20. maj 2022. Den udgør et testamente over hans akademiske virke og status som intellektuelt fyrtårn inden for dansk sociologi – et posthumt festskrift til et menneske og en forsker, vi aldrig glemmer. Antologien skal læses som et tværfagligt forsøg på at beskrive den tid, vi lever i, og udfolde en særlig type kritik, der lå Anders’ hjerte meget nær: en samtidsdiagnose, der har til formål at indfange de sociale udviklingstendenser, endog de sociale patologier, der forårsager så megen mistrivsel og lidelse i verden omkring os.Bogens kapitler tager livtag med tendenser og udviklinger, der kan siges at afføde sygdomme og dårligdomme blandt os, og stiller dermed spørgsmålet, hvorvidt vi lever i et sygt samfund. Hvordan kan det faktum, at så mange mennesker i vores tid bliver ramt af angst, stress og depression, ses i lyset af det samfund, vi lever i? På hvilke måder er sociale og politiske strukturer relaterede til samtidens lidelsesformer? Det syge samfund er et forsøg på at diagnosticere og kritisere en verden, der skaber sjælløse og fremmedgjorte individer, og i lyset heraf at koncipere alternative og mere bæredygtige måder at leve og organisere vores fælles verden på.Hvert kapitel forholder sig specifikt til Anders’ tænkning – ved at diskutere og applicere hans begreber på nuværende fænomener, ved at tage et kritisk blik på dem, ved at videreføre dem på relevante måder og igennem disse bevægelser forsøge at tegne konturerne af en tænker, der efterlod et uforglemmeligt indtryk på så mange mennesker og dansk sociologi som samlet hele. Antologien henvender sig til ansatte og studerende ved landets universiteter og professionshøjskoler samt en bredere interesseret almenhed.

En analytisk livskvalitets rejse. Målet: det naturlige, legende og utopiske menneske, der lever i fred, frihed og harmoni.Søren Leth Jørgensen:"For ca. 40 år siden begyndte jeg at interessere mig for psykologi da jeg havde mange psykiske problemer, og da jeg ikke kunne finde nogen bøger der for alvor kunne hjælpe mig, begyndte jeg selv at udvikle min egen psykologi. Dengang for ca. 30 år siden var det helt store at prøve at forstå og definere livskvalitetsbegrebet. Og da det lykkes mig var det som at få en øjneåbner som jeg kunne skrive en bog over og omkring, og som ikke bare handler om psykologi, men også antropologi, sociologi og kristendommen. I år 2003 udkom min første bog som hedder Leg med glæden, og den har jeg så bare som årene er gået udgivet flere gange med forbedringer hver gang. Hvilket så i dag er blevet til bogen Leg, glæde, lykke og naturlighed. Jeg er udlært bygningssnedker og har arbejdet som det en årrække, så jeg har ingen boglig uddannelse, men har måttet tage ved lære hen ad vejen. I år 2000 blev jeg førtidspensionist, og fik derved frie hænder til at hellige mig mit skrivearbejde og selvterapi helt."

Den slovenske filosof og psykoanalytiker Slavoj Zizek (f. 1949) har gennem mere end tre årtier haft status som en af verdens mest kontroversielle og usædvanlige akademikere. I hans tekster mødes begreber fra G.W.F. Hegel og Jacques Lacan med populærkultur, vitser og aktuelle politiske begivenheder i en hvirvelvind af pointer, der er lige så inspirerende, som de kan være svære at få hold på.At analysere med Slavoj Zizek hjælper nye og gamle læsere af Zizek med at få bedre greb om dette særegne tankeunivers. Med sine mange jokes og springende tankestil fremstår Zizek som en ‘umulig tænker’. Gennem en kombination af begrebsudredning og små ‘lyn-analyser’ viser bogen imidlertid, at denne umulighed samtidig er en mulighed – en mulighed for analyser, der er rammende netop i kraft af den særlige måde, de ‘forvrider’ virkeligheden på.At analysere med Slavoj Zizek er opdelt i fem kapitler. Det første kapitel skildrer Zizeks intellektuelle opvækst i det kommunistiske Jugoslavien og det lacanianske miljø i Paris. Kapitel 2 udfolder en række af grundbegreberne i det teoretiske univers, som Zizek arver fra Lacan. I forlængelse heraf går kapitel 3 mere i dybden med Zizeks mest samlede bidrag til samfundsteorien, nemlig hans ideologikritik. Kapitel 4 undersøger opbygningen af Zizeks tekster og fokuserer især på hans brug af eksempler som en særlig filosofisk metode. Endelig giver kapitel 5 et bud på, hvad man i en zizeksk optik kan forstå ved ‘analyse’, samt to eksempler på analyser med inspiration fra Zizek.

Med Livets indre dimensioner foreligger der for første gang på dansk en komprimeret og alligevel udtømmende, pædagogisk fremstilling af den esoteriske lære. Forfatteren har med baggrund i sit mangeårige virke som underviser på Den Esoteriske Skole samlet og redigeret hele sit gennemprøvede pensum - inklusive illustrationer og kildehenvisninger. Dermed appellerer bogen både til læsere, der vil nøjes med det store overblik, og dem, der gerne vil læse videre.Tredje del af værket, Esoterisk sociologi, vedrører den måde, man som esoteriker kan forholde sig til grupper, samfundet og verden som helhed på. Det globale perspektiv belyses i fire kapitler om karmaloven, modstandskræfterne, Den Nye Verdenstjenergruppe og Hierarkiets tilsynekomst. Derpå følger et kapitel om økonomi - årsag til mange af menneskehedens nuværende problemer, der behandles i det næste kapitel. Bogen - og værket - sluttes af med temaet gruppearbejde, som rummer det måske allervigtigste budskab for mennesker, der nærmer sig en esoterisk holdning til tilværelsen.

Med Livets indre dimensioner foreligger der for første gang på dansk en komprimeret og alligevel udtømmende, pædagogisk fremstilling af den esoteriske lære. Forfatteren har med baggrund i sit mangeårige virke som underviser på Den Esoteriske Skole samlet og redigeret hele sit gennemprøvede pensum - inklusive illustrationer og kildehenvisninger. Dermed appellerer bogen både til læsere, der vil nøjes med det store overblik, og dem, der gerne vil læse videre.Anden del af værket, Esoterisk psykologi, ­beskriver det menneskelige bevidsthedsliv og dets udvikling. Efter engennemgang af følelseslivet, tankelivet og viljeslivet følger et stort kapitel om personligheden. De næste kapitler handler om bygningen af antahkaranaen, bevidsthed, telepati, clairvoyance og åndelig vejledning, drømme, besættelse og de 7 stråler. Bogen rundes af med en grundig indføring i meditation, der er den primære udviklingsteknik for åndeligt søgende mennesker.

Med Livets indre dimensioner foreligger der for første gang på dansk en komprimeret og alligevel udtømmende, pædagogisk fremstilling af den esoteriske lære. Forfatteren har med baggrund i sit mangeårige virke som underviser på Den Esoteriske Skole samlet og redigeret hele sit gennemprøvede pensum - inklusive illustrationer og kildehenvisninger. Dermed appellerer bogen både til læsere, der vil nøjes med det store overblik, og dem, der gerne vil læse videre.Første del af trebindsværket, Esoterisk filosofi, giver en indføring i alle de esoteriske grundbegreber, begyndende med den esoteriske skabelsesberetning, og beskæftiger sig derudover med menneskets opbygning, fødsel og død, reinkarnation og karma, indvielsesvejen, discipelskabets vej, bevidsthedens udvikling, kosmologi, den esoteriske verdenshistorie, den indre verdensstyrelse og devariget.

"Vi hører ikke solen stå op. På samme måde kommer de største øjeblikke i et menneskes liv ofte på en uhyre stilfærdig måde." Med dette smukke citat indleder forfatteren sin introduktion til meditation. Han trækker på en esoterisk tradition, hvor meditation kaldes for okkult meditation, fordi den forsøger at afdække naturens skjulte love og vise vejen til forening med vores egen indre kilde,sjælen, gennem kontemplation og illumination.Niels Brønsted (1938-2020) kombinerer på en klar og velgennemtænkt måde teori og praksis. Han fører sin læser sikkert igennem den okkulte meditations faser og teknik ved hjælp af praktiske øvelser. Meditation - Kongevejen til sjælen er derfor en tiltrængt brugsbog til dig, som ønsker at gøre meditation til en betydningsfuld del af din tilværelse.

Sociologien har i årtier hovedsageligt beskæftiget sig med livet på arbejdspladser, skoler, institutioner og andre typer for organiseret fællesskab. Henning Bechs bog "Fritids verden" fra 1999 undersøger i stedet ’alt det andet’ – fritiden og alt det, den har at byde på. Særligt beskæftiger han sig som i flere af sine tidligere bøger med homoseksualitet blandt mænd i den moderne og senmoderne verden, samt hvordan man ser på begrebet maskulinitet.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlHenning Bech (1946-2019) var dansk forfatter og professor i sociologi. Han var uddannet cand.mag. i dansk og idéhistorie og skrev senere ph.d. i kultursociologi. Henning Bech er internationalt anerkendt for sin forskning i køn, kultur, byliv samt homoseksuelles position i kulturhistorien og i samfundet.Henning Bech udarbejdede sammen med Karin Lützen – for den af Folketinget nedsatte "Kommission til belysning af homoseksuelles situation i samfundet" – redegørelsen "Lyst eller nød? Om kvinders og mænds homoseksualitet" (1986).

Homoseksuelle mænd er lige så forskellige fra hinanden som alle andre mennesker, men gennem tiden har der floreret et væld af fordomme om dem. I interviewbogen "Mellem mænd" fra 1989 har sociolog Henning Bech samlet 20 livshistorier om homoseksuelle mænd i alderen 14 til 81 år. I bogen berettes både om livet som homoseksuel, da det endnu var strafbart, da det blev opfattet som en psykisk sygdom, og i tiden hvor holdningen lige så stille begyndte at ændre sig. Bogen er med til at aflive fordomme om homoseksuelle mænd og i stedet male et nuanceret billede af, hvor forskellige folk er, uanset hvilken betegnelse man nu engang har givet dem.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlHenning Bech (1946-2019) var dansk forfatter og professor i sociologi. Han var uddannet cand.mag. i dansk og idéhistorie og skrev senere ph.d. i kultursociologi. Henning Bech er internationalt anerkendt for sin forskning i køn, kultur, byliv samt homoseksuelles position i kulturhistorien og i samfundet.Henning Bech udarbejdede sammen med Karin Lützen – for den af Folketinget nedsatte "Kommission til belysning af homoseksuelles situation i samfundet" – redegørelsen "Lyst eller nød? Om kvinders og mænds homoseksualitet" (1986).

I bogen "Vi er ungdommen" fra 1943 gør Kate Fleron status over Danmarks ungdom i starten af 1940’erne. Hun lader de unge få ordet og fortælle deres egen historie og dele ud af deres syn på livet. Vi hører blandt andet fra den homoseksuelle barber Harry, der vælger at fortælle sin forlovede sandheden om sin seksualitet, inden han gifter sig med hende. Vi møder også en ung mor, der som bare 17-årig ligger på sygehuset og skriger i barselssengen, for ingen har nogensinde fortalt hende, hvordan børn kommer til verden, eller hvor ondt det gør.Kate Fleron (1909-2006) var dansk modstandskvinde, journalist og forfatter. Hun spillede en vigtig rolle under besættelsen, hvor hun var en del af modstandsorganisationen "Frit Danmark", hvis blad hun senere blev redaktør på. Efter krigens afslutning fik hun sæde i Frihedsbevægelsens Samråd, som i sommeren 1945 afløste Danmarks Frihedsråd, og i 1972 modtog hun PH-prisen for sit store bidrag til dansk kultur- og åndsliv. Kate Fleron udgav blandt andet debatbøger, romaner og artikler om aktuelle politiske forhold.

I denne bog gennemgås moralens historie fra de tidligste civilisationer over den europæiske industrielle revolution og til nutiden. Der argumenteres for det synspunkt, at vækst i samfundsmæssig kompleksitet ikke har noget med moralsk vækst at gøre. Vore evner til moralske følelser er udviklet i de hundredtusinder af år, hvor vore forfædre strejfede om på stepperne i små flokke, hvor alle kendte alle, og alle var afhængige af hinanden. Det var den slags følelser, der gjorde flokkene i stand til at holde sammen. Hvor følelserne alene ikke kunne finde vej, kunne fornuften hjælpe. Men klodens mest frugtbare floddale overbefolkedes. Og for at opretholde tilstrækkelig produktion begyndte menneskene at dyrke jorden og lave arbejdsdelinger, først og fremmest mellem by og land. Men samtidig med, at det gjorde dem mere afhængige af hinanden, gjorde det dem også mere fremmede for hinanden. Evnerne til at engagere sig i hinanden afstumpedes. Derfor måtte menneskene kompensere med civilisering: stater, love, ordensmagter etc. Civiliseringen havde altså intet med moral at gøre. Den instituerede kold, kalkulerende fornuft, hvor de moralske følelser ikke længere rakte. Med lov og ordensmagt blev fornuften revet løs fra sin rolle som følelsernes tjener. Nu blev det den, der bestemte. Men det er følelserne, der giver fornuften dens retning, uden dem har den intet kompas. Fremmedheden mellem os er vokset op gennem historien, efterhånden som arbejdsdelingen er tiltaget. Og risikoen for moralske kollaps og sociale katastrofer er steget i samme takt. Derfor er nutidens moralske kollaps langt værre end fortidens. Derfor kulminerede den industrielle revolution i to verdenskrige. I bogen kaldes endestationen for denne tendens i udviklingen for "den sociale varmedød". Skal dens virkning neutraliseres, vil det kræve meget af menneskeheden. Men først og fremmest må vi lære at forstå den.

En samling af analyserende og autentiske historier om berømthedernes mørke sider i anonymiseret form, inspireret af videnskab af den canadiske mikrosociolog, Erving Goffman (1922-1982) For fans tjener bogen som en advarsel om eller en forberedelse på, at nogle idoler er blevet så arrogante eller rige og storhedsvanvittige af deres hurtigt opnåede berømmelse, at man kan komme til skade af at møde dem. For folk der har en drøm om at blive kærester eller gift med en berømthed eller en berømtheds barn, tjener bogen som en forberedelse på, hvad man kan risikere at opleve og risikere at må finde sig i, i forholdet eller ægteskabet. For folk der har en drøm om at blive eller er blevet berømte, tjener bogen som en forberedelse på eller en påmindelse om, hvilke farlige fristelser man møder i sit sind og ude i omgivelserne som berømt og hvordan omgivelserne ser på det, hvis man mister kontrollen over sin egen status som berømt.

Fremtidens forstæder er en bog, der sammenfatter de mange forslag og ideer, der fremkom gennem Realdanias ambitiøse arkitektkonkurrencer om seks vidt forskellige danske forstæder. De 29 forslag behandles tværgående i otte temaer af førende specialister. Realdanias initiativ er af vital betydning for en fremtidig bæredygtig udvikling af forstæderne, herunder de udfordringer, som klimaforandringerne stiller. Forstæderne omfatter langt den største del af de moderne byers areal, områder, der er under omstilling til en ny og bæredygtig virkelighed, men hvordan? Det giver Fremtidens forstæderi stribevis af svar på, og den er uundværlig for enhver, der beskæftiger sig med byens og forstadens udfordringer i en global, men bæredygtig verden. Engelsk resumé.

Det er ikke alene i relation til samfundsvidenskaberne, at den tyske sociolog Niklas Luhmann (1927-1998) teoretisk har gjort sig gældende, det er også tilfældet inden for en lang række andre mere specifikke områder som filosofi, æstetik, retsvidenskab, teologi, pædagogik og – som i den aktuelle sammenhæng – medievidenskab. Med systemteorien som analyseredskab undersøger Luhmann i Massemediernes realitet dels den virkelighed, medierne i sig selv repræsenterer, dels – og vigtigere endnu - det særlige billede af ”virkeligheden”, medierne skaber i og med deres formidling af viden og de kommunikationer, det afstedkommer. Det meste vi ved om samfundet, om den verden vi lever i og dens historie, om naturen der omgiver os, ved vi fra massemedierne. Samtidig ved vi så meget om massemedierne, at vi ikke kan tro på dem som kilder. Vi har en mistanke om manipulation, som dog ikke får nævneværdige konsekvenser. Med Luhmanns smag for paradokser må man ”forsyne al viden med tvivlens fortegn - og alligevel bygge på den og tilslutte sig den”. Denne ”effekt af det moderne samfunds funktionelle differentiering” som Luhmann kalder det er det forhold eller vilkår, bogen fokuserer på og bygger sin tese op omkring. Som med størstedelen af Luhmanns bøger er der også her tale om et skrift, der forudsætter en ganske betydelig indsats af sin læser, til gengæld kan man være sikker på, at besværet bl.a. med at dechifrere de krævende sproglige formuleringer altid giver overraskende forslag til fornyet gennemtænkning af kendte problemstillinger. Af Niklas Luhmann foreligger allerede på Hans Reitzels Forlag Tillid. En mekanisme til reduktion af social kompleksitet og hovedværket Sociale systemer. Grundrids til en almen teori. Oversat fra tysk efter Die Realität der Massenmedien af Nils Mortensen.

”Man kan sige hvad man har lyst til. Vi lever i et frit land”. Dette udtryk bruges ofte i Vesten uden at vi standser op og funderer over dets egentlige betydning. Men hvad fortæller det os hvis vi lytter efter? Det er hvad sociologen Zygmunt Bauman undersøger i denne bog, der udkom i England for første gang i 1988. Udtrykket betyder først og fremmest at vi under frihedens betingelser kan gøre eller sige det der under andre betingelser ville være risikabelt. Det forhold siger dog ikke noget om hvilken virkning vores eventuelle udsagn eller handling vil have. ”Et frit land” er ikke i sig selv en garanti for at vores handling vil føre til det ønskede resultat, eller for at det vi siger, bliver accepteret. Det at er der er konsensus om at man frit kan sige og gøre som man vil, rummer desuden en stiltiende indrømmelse af at sandhed eller viden ikke er nødvendige forudsætninger for vores udsagn, og at en handling ikke behøver at være fornuftig for at blive accepteret. Dermed fortæller udtrykket os at det at leve i et frit land betyder at handle på eget ansvar. Det står den enkelte frit for at forfølge sine mål, men det står også en frit for at fejle. Det første følger med det andet i en slags pakkeløsning. Det er de samfundsmæssige konsekvenser heraf Bauman tager stilling til i sin bog. Bogen er oversat fra engelsk efter Freedom af Tom Havemann.

Denne bog afviger fra de fleste andre sociologiske introduktioner på flere måder. Den indeholder en diskussion af de grundlæggende problemer i social teori – den kerne af teoretiske spørgsmål, som sociologien er fælles med alle samfundsvidenskaberne om. Jeg deler ikke den udbredte holdning, at disse spørgsmål er uden betydning for mennesker, der har brug for et indledende kendskab til sociologien. Jeg accepterer heller ikke den lige så udbredte forestilling, at sådanne spørgsmål er for komplekse til at kunne forstås af læsere, der ikke behersker fagets mere empiriske indhold. I min behandling af dette empiriske foretager jeg visse vægtninger, som afviger fra dem, man normalt ser i introducerende bøger. Mange fremstillinger af sociologien skrives primært med henblik på ét bestemt samfund – det, hvori forfatteren eller læserne lever. Jeg forsøger at undgå denne form for snæversyn ud fra den overbevisning, at en af den sociologiske tænknings hovedopgaver er at gøre sig fri af det velkendtes begrænsninger. Men den vigtigste forskel mellem denne bog og andre er måske dens stærkt historiske tilgang til emnet. ”Sociologi” og ”historie” anses normalt for adskilte studieområder, men dette synspunkt anser jeg for forfejlet.Jeg har forsøgt at udtrykke mig i korthed, og det har medført visse mangler, hvad den emnemæssige dækning angår. Jeg gør ikke noget forsøg på at give en encyklopædisk fremstilling af hele den lange række emner, der er legitime sociologiske interesseområder. Den læser, der ønsker en sådan bredde, må gå til andre kilder.Anthony Giddens Sociologi: En kort, men kritisk introduktion udkom første gang på dansk i 1995 og genudgives nu i Hans Reitzels Forlags serie Klassikere.