Markedets billigste bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger om Sommerhus

Her finder du spændende bøger om Sommerhus. Nedenfor er et flot udvalg af over 19 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • Spar 23%
    - Den nye naturhave
    af Linette Bekhøi
    175,95 - 215,95 kr.

    Sommerhushaver – Den nye naturhave er et modsvar til de mange sommerhushaver med trimmede græsplæner og perfekt klippede hække. Tabet af arter og naturlige levesteder for dyr, fugle og insekter kalder på et nyt natursyn. Vi må udfordre og udvide vores opfattelse af, hvad der er smukt, og give plads til, at naturen igen kan finde vej ind i vores sommerhushaver.Tag med på en rundtur til 12 vidt forskellige sommerhushaver, der alle har det til fælles, at de er indrettet med respekt for den omgivende natur. Bogen er til sommerhusejeren, der ønsker inspiration til en frodig og uformel have med smukke plantesammensætninger, der understøtter biodiversiteten.Bogen viser, hvordan man som sommerhusejer kan udvise generøsitet og omsorg for naturen for til gengæld at få en mangfoldighed af liv i sin have. Tiden er kommet til at realisere drømmen om den naturrige sommerhushave.Om forfatterLinette Bekhøi er uddannet arkitekt og er tidligere skribent inden for arkitektur og byggeteknik. Hun har siden barndommen haft en stor passion for at opholde sig i naturen og tilegne sig viden om planter og træer. Ved sit sommerhus har hun skabt sin egen naturhave.E-bogen er lavet i fixed format

  • - En skærgårdsfortælling
    af Kjell Westö
    152,95 - 227,95 kr.

    Stjernedirigent Thomas Brander har ladet opføre et stateligt sommerhus, Casa Tritonus, i den finske skærgård. Her vil Brander slappe af fra de mange arbejdsrejser rundt om i verden, der tærer på kræfterne. Brander er en mand ’i sine bedste år’, men selvbilledet er ikke, hvad det har været, og efter en række nedture i både arbejds- og kærlighedslivet kan end ikke det mondæne skærgårdspalads dulme nerverne. Dertil kommer en meget udadvendt og nysgerrig nabo, som også truer sjælefreden. Med tiden finder Brander og naboen, amatørmusikeren Reidar Lindell, dog en fælles tone i omgangen med hinanden, og et umage venskab opstår – og med Lindell flytter også indbyggerne i det lille lokale skærgårdssamfund ind i Branders liv. For ude på landet kan man ikke flygte ind i anonymiteten, dér deler man hinandens glæder og sorger. Her er man i samme båd, også når den lækker. Tritonus er en musikalsk roman om fællesskab og ensomhed, om fremgang og prisen for den, om kunst, og om en mand fra byen, der møder den finske provins - fortalt med lige dele alvor og varme. Kjell Westö (f. 1961 i Helsingfors) er en af Finlands førende, mest læste forfattere. Han er især kendt for sine romaner, der foregår i og omkring Helsingfors, men har også skrevet noveller, digte, essays og avisklummer. Kjell Westö debuterede i 1986 med digtsamlingen Tango orange og har senest udgivet romanen Den svovlgule himmel (2017). Hans værker er oversat til mere end 20 sprog og har modtaget en række store nordiske priser, deriblandt Nordisk Rådslitteraturpris og Finlandia-prisen.

  • - Hønsefarmeren, Guld-Leif, Spejderen, Ørnen, Kyllingen, Oksen, Fuglen og alle de andre
    af Kenneth Møller Kristensen
    164,95 - 217,95 kr.

    Danmark er et lille land. Men et land med en stor cykeltradition. Danske cykelryttere har spillet en stor rolle i verdens største cykelløb. I Danmark er Tour de France blevet en fast del af sommerferien for rigtig mange. Fra sommerhuse og campingvogne stilles tv-signalet ind på TV 2 eller Eurosport, og rytterne på de franske landeveje følges tæt. Den enorme danske interesse for Touren er skabt via imponerende præstationer af danske ryttere i løbet. Kun tolv nationer kan prale af at have en Tour de France-vinder. På den liste optræder Danmark. Danmark er desuden, i skrivende stund, den tolvtebedste nation på ranglisten over lande, der har vundet flest Tour de France-etaper. Imponerende af et land med mindre end seks millioner indbyggere. Denne bog er fortællingen om de danske cykelryttere, der har leveret de markante danske Tour-resultater. Du kommer med hele vejen fra den første danske deltager i 1913, over den første dansker til at gennemføre Touren, den første danske etapevinder, den første i førertrøjen, de store over år i 1990’erne, det første danske team i løbet og frem til den nye store generation af danske cykelstjerner. En imponerende rækkefølge af fantastiske præstationer. Og så er der jo alle skandalerne! Her har danskerne også spillet en stor rolle.Tour de France og Danmark har et tæt bånd. Bånd, der yderligere forstærkes af, at løbet i 2021 skal starte i København. Aldrig tidligere er Tour de France indledt så langt fra Frankrig som i Danmarks hovedstad. Med denne bog bliver du bedre rustet til den store begivenhed.Uddrag af bogen Der skulle gå ti år, før en dansker optrådte første gang i det, der siden har udviklet sig til verdens største cykelløb. Første dansker i Tour de France var Knud Kristian Kristensen, der i 1913 stillede op under navnet Christian Christensen. Navnet blev ændret, da man mente det så barbarisk ud med K’erne! Angiveligt grundet referencen til det racistiske amerikanske Ku Klux Klan (KKK). Om forfatteren Kenneth Møller Kristensen har været tæt på cykelsporten mere end 20 år. Han har i tolv år været tilknyttet Danmarks Cykle Union som redaktør og pressechef. Han har fungeret som ekspertkommentator på blandt andet Viasat, har skrevet artikler til en lang række medier og bøgerne De danske cykelhelte, Historien om Post Danmark Rundt og 6-dagesløb. Nu er Kenneth Møller Kristensen blandt andet pressechef for det københavnske 6-dagesløb og for cykelklubben DBC samt redaktør for websitet CyclingWorld.dk.

  • af Yrsa Sigurdardottir
    92,95 - 138,95 kr.

    Hvalfjödur, en kold vinteraften. En bekymret nabo banker på hos familien ved siden af, som ingen har set eller hørt fra i en uge, men får intet svar. Da han endelig får tvunget sig adgang gennem en bagdør, møder der ham et grumt syn. Efterforskerne Týr og Karó og retsmedicineren Idunn kaldes til gerningsstedet for at undersøge en forbrydelse, som har udslettet en hel familie. Som opklaringen skrider frem, kommer isnende hemmeligheder om familien frem i lyset.Sort is er første bind af fire i serien af samme navn. Titlen henviser til det dødsensfarlige vejrfænomen, der opstår, når smeltet is eller sne igen fryser til og lægger sig som et usynligt, spejlglat lag på asfalten. I Sort is lurer farerne lige under overfladen, og hemmeligheder kommer frem i lyset – alt sammen med Islands natur og afsidesliggende samfund som drabeligt bagtæppe.

  • af Vilhelm Topsøe
    92,95 - 167,95 kr.

    Fortælleren er en kvinde, som er holdt op med at rejse Europa tyndt som scenograf. I påsken 2022 ser hun i sit sommerhus ved Vesterhavet tilbage på sit hæsblæsende teaterliv. Hun har dårlig samvittighed overfor sine børn. Seks uger før påsken i 2022 begyndte Rusland sin krig mod Ukraine, det påvirker hende meget, og hun spørger sig selv, om vores verdensorden er ved at falde fra hinanden. Hun er både flov over sig selv som mor og ulykkelig over den verden, hendes generation efterlader sig. Og under en påskegudstjeneste spørger hun sig selv, hvad den kristne tilgivelse betyder. Hvad er tilgivelse overhovedet? Hvordan gør man sig fortjent til den? Påskedage ved havet er en næsten dokumentarisk, både stilfærdig og stærk skildring af menneskeskæbner i et år, da verden blev en anden.

  • af Kong Carlsen & Mia Drehling
    97,95 kr.

    Masser af underholdning til hele familien. Bogen er proppet med hele 365 opgaver, gåder, quizzer, krydsord og meget mere. Perfekt til den lange rejse, i sommerhuset osv. Bogen er på 320 sider med masser af sjove illustrationer på hvert opslag.Fra ca. 7 år.I samme serie: Kong Carlsen – Den store bog med vittigheder og gåderKong Carlsen – Den store bagsædebog Kong Carlsen - Den store bog med 999 fun facts, quizzer og rekorder

  • af Anne Hjælmsø
    103,95 - 165,95 kr.

    Med tiden er en familiekrønike, der begynder i 1938, hvor tømrerlærlingen, Finn, ser en ung pige stå med sin cykel på hjørnet af Ågade. Ellen, hedder hun. Han kan ikke glemme hende igen.Ihærdigt søger han efter hende, og de bliver forelskede. Men krigen kommer og gør livet svært. Ellen og især Finn drømmer om at leve et andet og bedre liv end forældrenes. De kæmper for at klare sig bedst muligt i hverdagen, men overrumples af tab og sorger, der får Ellen til at vakle. Men deres handlekraft og energi er stor, samtidig med at de formår at skabe en særlig ånd af gæstfrihed omkring sig. Den dybe kærlighed til hinanden, sammenholdet i familien og gode venner bærer dem fremad.Anne Hjælmsø skriver gribende om livets svære spørgsmål, og hvordan parforhold og kærlighed bliver udfordret.Anne Hjælmsø er cand. mag i Nordisk Litteratur. Slægtsromanen Med tiden er hendes femte skønlitterære bog. Anne er aktiv i det litterære miljø og holder ofte foredrag om sine værker.

  • af Elsebeth Gundersen Jensen
    147,95 - 194,95 kr.

    Den førtidspensionerede historielærer Solveig Sollenberg er i færd med at skrive en artikel om den gamle ruin Sankt Michaels Sanatorium, da hun forsvinder sporløst ved en drukneulykke på den vestjyske ø Fejrø. Hendes niece, Katrine, tager kort tid efter Solveigs død ophold i hendes hjem på øen. Mystiske ting begynder at ske i det afsidesliggende sommerhus, og Katrine får snart mistanke om, at Solveigs død ikke var en ulykke, men at der under den idylliske overflade befinder sig mange hemmeligheder blandt lokalbefolkningen på den lille ø. Før Katrine ved af det, befinder hun sig i en slipstrøm af sorg og blodhævn, som kan spores tilbage til natten, hvor den karismatiske patient mystikeren Emanuel Kruse, sammen med sine disciple, udslettede Sankt Michaels Sanatorium. Uddrag af bogen ”Hvem i alverden er det?” hviskede Katrine angst mod manden, som stod i lyskeglen og så vredt på bilen. William løste sin sele, mens han brummede lavmælt: ”Du bliver bare herinde og lader mig klare dette her. Godaften, Tom,” udbrød han og åbnede døren. ”Undskyld opbremsningen, jeg så dig slet ikke. Du bør sgu have en refleks på her på denne tid af aftenen.” Manden sænkede geværet og traskede tungt og mistroisk hen til William og så ind ad vinduet. Han fik øje på Katrine. Han skulede men sagde ikke noget. William fortsatte upåvirket: ”Det er Katrine. Solveigs niece.” Tom kneb øjnene fjendtligt sammen, fortsat uden at sige noget. Om forfatteren Elsebeth Gundersen Jensen (f. 1974) har tidligere udgivet Naamahs Sønner og Visdommens Børn. ”Umulig at lægge fra sig” og ”Som et svælg, der åbner sig for ens fødder” er nogle af de mærkater, anmeldere har givet forfatteren. I denne psykologiske thriller fængsler hun os igen med sine satyriske hverdagsskildringer fra sindets uhyggelige grænseland.

  • af Emil Agertoft
    297,95 kr.

    Jens studerer på CBS sammen med sin kæreste og lever et liv med smarte ure og dyre biler. Begge hans forældre og otte år yngre lillesøster, Anika, bliver dræbt i et færdselsuheld på Strandvejen. Jens forsøger at bearbejde tabet af sin nærmeste familie, hvilket dog bliver besværliggjort, da den formodede dødsbilist bliver frikendt og løsladt af byretten. Jens’ liv bliver forandret, da han møder den hårdtarbejdende kioskejer Kerem, som har mistet sin ældste søn i et bandedrab. Jens beslutter sig for at hævne sig mod alle de tyranner, som gør uskyldige uret. Han køber sig et afsidesliggende sommerhus og anskaffer sig våben gennem en tysk våbenhandler. Jens påbegynder et større hævntogt mod den kriminelle underverden i ly af mørket.Uddrag af bogenHan trak pistolen ud af hylsteret og holdt den bag ryggen. Han gik hurtigt hen ad gavlen, da manden nærmede sig det næste hjørne. Han havde ikke vendt sig en eneste gang, men Jens holdt sig klar, skulle det blive tilfældet. En stor lastbil kom kørende ude på ringvejen. Det var nu.Om forfatterenEmil Agertoft (f. 1993) begyndte for tolv år siden med at skrive for at blive bedre til at stave. Han har altid fundet interesse i at skabe historier og besluttede sig for at nedfælde dem på papir. Den sorte hævner er den tredje udgivelse.

  • af Kim Ace
    184,95 - 307,95 kr.

    Første bog i serien om Ravi, som kommer ud på de sejeste eventyr. Ravi er i sommerhus med sin mor. Det er både koldt og kedeligt, og der er ikke nogen at lege med. Men så finder han en mystisk flaske, som nogen har begravet i sandet. En vaskeægte flaskepost! Og så starter skattejagten ...Fra 2 år

  • af Maria Lang
    267,95 kr.

    Puck Bure har glædet sig til en hårdt tiltrængt sommerferie, da hun med sin fire måneder gamle baby og en barnepige flytter ind i tante Otties idylliske sommerhus.Men her – i augustnætternes rungende mørke – kommer hun til at opleve et uhyggeligt og makabert drama, hvis hovedperson er den svimlende rige, excentriske enke Adèle Renman. Og omkring enken er en mondæn kreds af smilende fjender ...Den svenske forfatter Dagmar Maria Lange (1914-1991) skrev en lang række krimier under pseudonymet Maria Lang. Efter sin debut i 1949 med krimien "Morderen lyver" udgav Maria Lang én krimi om året og bliver i dag betragtet som Sveriges første krimidronning. Maria Lang havde en doktorgrad i litteratur og ved siden af virket som krimiforfatter skrev hun filmmanuskripter og skuespil samt avisartikler om blandt andet opera.

  • af Steen B.J.
    247,95 kr.

    Hvordan ville du have det som medvidende om uhyrligheder, hvor din rolle er fastlåst, og det kan få fatale konsekvenser, hvis du bryder ud af rollen? Team Milton, som består af Silas, Ibsen, Ella og Milton og deres chef, Li-Mei, kommer denne gang ud for en sag, hvor en kvindelig sexarbejder findes dræbt i skoven. I efterforskningsarbejdet med at finde ud af, hvorfor den kvinde skulle dræbes, finder Team Milton ud af, at kvinden kun er en del af et større puslespil. De føres ind i en udenlandsk sexarbejders kummerlige slavetilværelse. Parret Astrid og Adams forældre har sommerhus i samme område og på samme vej med få huses mellemrum. De forelsker sig i hinanden, men kommer til at leve et facadeliv, som bag facaden er uhyggelig, og alting er langtfra normalt. Spørgsmålet er, om denne brik i puslespillet passer eller ej. Det bliver en udfordring at finde et motiv i denne opklaringssag, hvor sporene ikke er entydige.Gravide Li-Mei og Ming lever også et facadeliv i hver sin afdeling af lejligheden og sender billeder af lykkelig familieidyl hjem til Kina. Spørgsmålet er, hvor længe det holder. Desuden bliver Ella virkelig forskrækket og grædefærdig over afsløringer om sin mor, Oline. Følg med i bind 40, Drabelige bekendelser, og få svar på udviklingen på alle fronter.Uddrag af bogen“Ja, altså de afrikanske sexarbejdere rejser herop og bor enten alene eller i grupperinger styret af en alfons eller bagmand. De østeuropæiske kvinder er meget mere organiseret og bor i større enheder. De er dog ikke stationære, men bliver jævnligt rykket rundt på, både rundt i Danmark men også over landegrænser,” forklarede Milton. “Hvorfor gør de det?” spurgte Li-Mei. “De gør det, for at kvinderne ikke skal blive for hjemmevante og knytte sig for meget til bestemte klienter og omvendt.” svarede Milton. “Så bagmændene har et antal bosteder som altså sender kvinderne rundt til med forskellige intervaller. Er det hvad du fortæller?” spurgte Li-Mei. “Det er korrekt, de slører også sporet på den enkelte sexarbejder, hvis nogle ville stræbe dem efter livet eller vil finde dem. Så der er adskillige motiver for deres praksis,” svarede Milton.Om forfatterenSteen B. J. (f. 1965) er forfatter til over fyrre værker inden for genrerne krimi og historisk roman. Hans mest kendte er Danmarks vel nok længste krimiserie: En udfordring for Team Milton.

  • af Steen B.J.
    247,95 kr.

    Forestil dig, at du bor sammen med eller måske kender et menneske, som har kyniske og dødbringende planer med dig, men du ved det ikke selv, før det er for sent. Team Milton, bestående af Silas, Ella, Ibsen, Milton og deres højgravide chef, Li-Mei, får en efterforskningssag om sådan et menneske. Team Milton er et efterforskningsteam ved afdelingen for personfarlig kriminalitet ved Aarhus Politi, og de modtager anklager mod en driftig mor med to børn, som bor i en bjælkehytte i et sommerhusområde langt fra strand og by. Det er ikke til at forstå, hvorfor nogen skulle beskylde en hårdtarbejdende mor, der endda har været udsat for så meget ulykke i sit unge liv, for noget Beviserne mangler, og spørgsmålet er, hvordan det hele egentlig hænger sammen. Ella og Ibsen samt Ellas halvsøster, Søs, skal for første gang møde Oline i hendes hus i Egå, nu hvor Olines skeletter i skabene er kommet for en dag. Her møder de også hendes ven Bent-Ole. Spørgsmålet er, om Ella kan leve med Olines tilståelse. Højgravide Li-Mei modtager en speciel besked fra Kina. Ester får desuden for alvor smag for efterforskningsarbejde. Uddrag af bogen Han havde kigget sig lidt omkring i stuen, men fandt ikke det, han søgte. Nu stod han foran døren ind til soveværelset. Den var på klem, og han kunne høre tunge åndedrag derindefra. Han puffede forsigtigt til døren, så den åbnede sig. Da han hørte noget bevæge sig, stoppede han brat op og ventede åndeløst. Tankerne for rundt i hovedet på ham, for hvorfor skred han ikke blot fra stedet med de 40.000 kroner hurtigst muligt og var tilfreds med det? Tænk nu, hvis det var et setup fra Kayas side. Han stolede ikke på hende, var hans klare fornemmelse. Hvilket normalt menneske ville også tilbyde sin kærestes partner penge for at rydde ham af vejen? tænkte han, mens han nu igen hørte naturlige åndedrag gennem sprækken i døren. Han puffede forsigtigt til døren igen, mens han kiggede ud gennem stuens ruder mod gårdspladsen, om Kim skulle dukke op tidligere end forventet. Om forfatteren Steen B. J. (f. 1965) er forfatter til over fyrre værker inden for genrerne krimi og historisk roman. Hans mest kendte er Danmarks vel nok længste krimiserie: En udfordring for Team Milton.

  • af Lone Halkjær
    58,95 - 197,95 kr.

    Magnus skal på sommerferie med sin storebror, Emil, og deres forældre. Turen går til Sverige. Familien skal bo på en idyllisk ødegård ved en stor skovsø.Magnus kan mærke, der er noget galt. Noget lurer på dem, og hans ængstelse bliver kun værre af, at søen lugter, som om et dødt dyr rådner mellem de høje siv.Det hjælper ikke på Magnus’ uro, at Emil fortæller den virkelige grund til, at husets ejere ikke vil tilbringe tid på ødegården længere.Hvad gemmer sig under søens overflade?

  • - Lolland-Falsterkrimi med Angela Pecci og Michael Bech
    af Hans-Willy Bautz
    272,95 kr.

    En efterårsnat røver fire mænd på spektakulær vis otte Picasso-billeder fra en særudstilling på Fuglsang Kunstmuseum på Lolland. En vagtmand bliver dræbt på stedet, mens en anden om morgenen findes hængt i Labyrint Lolland-Falsters udsigtstårn. Lokale efterforskere går i gang med at opklare røveriet og drabene. Da det hurtigt viser sig, at sagerne har international karakter, tilkaldes efterforskere fra National Enhed for Særlig Kriminalitet (NSK). Tilfældet vil, at den dansk-tyske journalist Michael Bech og hans sicilianske kæreste, commissaria Angela Pecci, er på ferie i et sommerhus ved Nysted. Gennem TV-nyheder bliver de orienteret om forbrydelserne. Deres professionelle nysgerrighed får dem til at blande sig i opklaringen. Der bliver mange spor at forfølge. Angela Pecci og Michael Bech efterforsker sammen og hver for sig i Danmark, Tyskland og Italien, hvor det kommer til dramatiske episoder med bl.a. skudvekslinger med mange dræbte og sårede både på Sicilien og i Vicenza i Norditalien. Amerikanske CIA kommer ind i billedet, ligesom polske mafiagrupperinger, der har forbindelser til Sicilien, spiller en rolle. Det store spørgsmål er, om Picasso-værkerne skal sælges på the dark web, eller om det er en kunstsamler med et hemmeligt galleri, der har givet ordren til røveriet. Og hvor er lærrederne henne?Under journalisten og kommissærens efterforskning kommer de også rundt til forskellige turistmål på Sydhavsøerne og i Italien. Desuden forstår de at nyde livet, så handlingen er en kombination af krimi, gastronomi, historie og turisme parret med et stænk erotik.Uddrag af bogenCharlotte gik langs med udsigtsplatformen. Der undslap hende et lille skrig, og hun tog sig til ansigtet med begge hænder. Hun blev stående og stirrede, som ville hun ikke tro sine egne øjne. I et reb, der var bundet fast i det øverste trappetrin, dinglede en mand. Hans hoved hang lidt på skrå i en løkke. Hans ansigt var blåhvidt. Under ham lå en væltet stol. Hendes første tanke var selvmord. Dernæst at han skulle hentes ned. Men det klarede hun ikke selv. Efter hans ansigtsfarve at dømme, var hun sikker på, at han var død. Der var ingen tegn på, at han trak vejret. Der kom heller ingen lyde fra ham. Hun anede dog lugten af urin og afføring. Hun turde ikke rigtig røre ved ham.Om forfatterenHans-Willy Bautz er født i Haslev i 1946. Han er handelsuddannet i autobranchen, men er også autodidakt journalist. Fra han var omkring 14 år gammel, har han skrevet for aviser. 1984-2014 arbejdede han i Uetze ved Hannover i Tyskland, hvor han udgav en ugeavis, som han selv var redaktør af. I Tyskland har han fået udgivet to bøger med fortællinger og to krimier. I Danmark er det blevet til syv krimier. Han skriver på nummer otte. Desuden har han oversat tre tyske krimier til dansk, og i et samarbejde med sin nabos søn, Theodor William Larsen (født 2012), har han skrevet en børnekrimi. Nummer to er i støbeskeen. I 2014 vendte han tilbage til fødebyen.

  • - Historien om en (pap)far
    af Birgit Chemnitz Kristiansen
    147,95 - 247,95 kr.

    Claus er omkring de 40 år. Han bor i den lille by i Nordjylland, hvor han er født, og hvor alle på godt og ondt kender hinanden. Claus har et udmærket arbejde på en af de lokale virksomheder. Han er gift med Linda, som har medbragt datteren Beatrix (Bea) fra et tidligere ægteskab. Familien bor i et nyere parcelhuskvarter i byens udkant. I sin fritid spiller Claus lidt oldboysfodbold med gamle venner, og han bruger også noget tid på at istandsætte sin mors sommerhus ude ved havet, sådan at det kan udlejes til turister.Alt i alt en rar og fredelig tilværelse, hvis ikke det var for Bea, som nu er 13 år og efterhånden meget dyr i drift. Beas veninder, som er ”bedre folks” børn, dyrker ridesport på højt plan og har egne heste. Bea vil også have en hest. Det er simpelthen nødvendigt.Claus forstår nok ikke helt, hvor meget der står på spil, så han nægter at købe en hest til Bea. Sådan en koster 100.000 kr. Det har familien slet ikke råd til.Dog Bea må og skal have sin hest. Linda støtter datteren, og inden Claus opfatter, hvad der sker, bliver han arresteret og sigtet for incest og forsøg på mordbrand. At han undgår at blive dømt, skyldes primært en tilfældighed. Dog, så billigt slipper Claus heller ikke. Ægteskabet med Linda går i stykker, han mister sit arbejde, hans mor dør, og han får byens fordømmelse at føle. Den gode, trygge tilværelse forvandles til en ond drøm, som driver ham ud i et mislykket selvmordsforsøg. Jeg, Claus er en slags ”omvendt” krimi, hvor offer og gerningsmand bytter roller. En meget anderledes bog, der ligesom Birgit Chemnitz Kristiansens forrige roman, Kold januar, giver bidrag til nogle af tidens samfundsdebatter. Det skal i øvrigt nævnes, at romanen er inspireret af en episode fra det virkelige liv.

  • af Bente Risvig
    81,95 - 277,95 kr.

    Silje er langt ude på vandet nu.Hun padler, og det går fint.Hun kan mærke, at hun er stærk.Det går godt, synes hun.Pludselig ser hun en haj-finne.Hjælp," råber Silje. En haj."Silje står på SUP-board er en del af serien FRI, der handler om børn og det, de laver i deres fritid.

  • af Ane-Marie Kjeldberg Klahn
    227,95 - 924,95 kr.

    I de smukke arvede sommerhuse ved Grå Klit indånder beboerne Vesterhavsduftene og nyder solen, som familierne har gjort det i generationer. Men vi er i slutningen af 1960’erne, og der er uro og ukendt frihed i luften, og uventede spændinger opstår. Erotikkens forvandlende kraft er uimodståelig, og sommerfolkets liv sprænger sig helt nye veje: nye former for sex, nye kærlighedsforhold og ændrede livsbaner.Ane-Marie Kjeldberg (f. 1960) er en dansk forfatter, redaktør og skrivecoach.I de smukke arvede sommerhuse ved Grå Klit indånder beboerne Vesterhavs-duftene og nyder solen, som familierne har gjort det i generationer. Men vi er i slutningen af 1960‘erne, og der er uro og ukendt frihed i luften, og uventede spændinger opstår. Erotikkens forvandlende kraft er uimodståelig, og sommerfolkets liv sprænger sig helt nye veje: nye former for sex, nye kærlighedsforhold og ændrede livsbaner.Sommerfolket er en erotisk serie på i alt seks afsnit.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.