Bøger om Specifikke nationale læreplaner

Denne bog giver læseren en indføring i personlighedens tre hovedkomponenter, og hvordan de bygger oven på hinanden. De tre hovedkomponenter er temperament, tilknytning og mentalisering. Forfatteren anlægger et evolutionært perspektiv:Temperament er det mest grundlæggende, og vi finder det hos alle pattedyr. Det består fortrinsvis af primære emotionelle systemer. Temperament har en betydelig arvelig komponent og drives af forskellige hjerneområder, som i bogen beskrives på en oversigtsgivende måde.Tilknytning baserer sig på primære emotioner for at sikre individets og samfundets overlevelse. Individer er forskellige med hensyn til temperamentsprofil og tilknytningsmønster.Mentalisering er fortrinsvis et resultat af en kulturel proces, men spiller på primære emotioner og tilknytning. Individer er forskellige med hensyn til mentaliseringsevne.Disse tre ’søjler’ er velegnede til at forstå forskellene mellem den sunde personlighed, personlighedsproblemer og personlighedsforstyrrelser.Det ligger i personlighedens struktur, at den aldrig er ’færdigdannet’. Spørgsmål som ’Hvem er jeg?’ og ’Hvem er du?’ vil altid optage os. Gode svar på disse spørgsmål afhænger af gyldigheden af den teori, man har til rådighed. Således vil denne bog have relevans for alle, også ud over de studerende ved en højere uddannelse.

En bog til undervisere på erhvervsuddannelserne.En af opgaverne som lærer er at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning til en meget varieret elevgruppe og under mange forskellige omstændigheder. Det kan gøres på mange måder, og med denne bog får læreren et teoretisk grundlag for at kunne træffe kvalificerede beslutninger.Bogens grundlæggende syn på kobling af teori og praksis er, at teori betragtes som en hjælp til at udføre og videreudvikle praksis.Først i bogen er der en gennemgang af en didaktisk refleksionsmodel, som helt overordnet kan bruges i planlægning af undervisningen. Derefter gennemgås ni forskellige teorier, som relateres til den didaktiske model, og som på hver deres måde er velegnede til at sætte din undervisning i perspektiv. For hver teori gennemgås de vigtigste begreber, og der er eksempler på, hvordan læreren kan anvende netop denne teori til at beskrive, forklare, forstå og udvikle sin praksis.

Denne grundbog er en engelsk grundgrammatik til alle de gymnasiale uddannelser. Bogen kan anvendes på både C-, B- og A-niveau. Getting Started dækker hele den engelske grammatik i 11 overskuelige kapitler og bygger på et funktionelt og kommunikativt sprogsyn. Bogen lægger op til, at eleverne ser grammatikken i kontekst og arbejder med sproget i dialog med hinanden.Getting Started er opbygget som en klassisk ordklassegrammatik, så den er let at orientere sig i. De grammatiske emner forklares kortfattet og klart på et enkelt og mundret dansk. Bogen indeholder 235 varierede opgaver, der træner alle grammatiske emner grundigt.Med sit fokus på tekstsammenhæng og på at stimulere til grammatisk tænkning og til sproglig kreativitet giver Getting Started et godt grundlag for arbejdet med både de digitale og de analoge eksamensopgaver i engelsk.Getting Started er skrevet af de to erfarne lærebogsforfattere Mette Hermann og Poul Tornøe.

Videnskabsteorien graver et spadestik dybere end den daglige videnskabelige praksis og reflekterer over om de metoder vi benytter i forskningen, faktisk kan levere den indsigt vi ønsker. Videnskabsteori er Ikke mindst vigtig i humaniora som dækker en meget bred vifte af fag og emnefelter, og hvor der ofte er flere forskellige metoder at vælge imellem. Her er et kritisk og reflekteret forhold til den videnskabelige praksis uundværlig.Videnskabsteori for de humanistiske fag er en bredt dækkende indføring i humanistisk videnskabsteori. Bogen giver en præsentation af de centrale videnskabsteoretiske positioner og humanvidenskabelige skoler med fokus på deres betydning for praktisk videnskabeligt arbejde. Bogen gør også rede for den historiske baggrund for humanvidenskaberne som vi kender dem i dag, og leverer en analyse af forholdet mellem humaniora og de øvrige videnskaber.Finn Collin er professor emeritus i filosofi ved Københavns Universitet og adjungeret professor ved Aalborg Universitet i København.

Sociologien sigter efter at beskrive menneskets placering og handlinger i den sociale verden. Dels for at forstå, hvordan den sociale kontekst påvirker og former det enkelte menneske; dels for at forstå, hvordan menneskelige handlinger påvirker og former den sociale omverden.Sociologi – en nøgle til samfundet giver en indføring i sociologiens verden gennem nedslag i en række centrale temaer og emneområder. Der ses på forholdet mellem menneskeliv og samfund, sociale forskelle, sociale problemer, kultur, kommunikation samt på sociologisk teori og de forskningsmetoder, der benyttes i sociologisk forskning. Samlet set giver bogen en introduktion til sociologien som en nøgle til at forstå det samfund, vi lever i.

Carl Åke Farbring og Stephen Rollnick har i Den motiverende samtale i praksis udvalgt enkle og virkningsfulde dele af den motiverende samtale med den hensigt at hjælpe praktikere med at føre samtaler, der hjælper klienterne med at opfylde de mål, de sætter sig.Forfatterne fokuserer i bogen først og fremmest på generelle samtalefærdigheder, men også på de mere specifikke færdigheder, som er nødvendige i svære samtaler. Der er fokus på hverdagssamtalerne, på alle dagligdagens muligheder for at skabe forandring sammen med borgerne – og på, hvordan den motiverende samtale kan integreres i hverdagens arbejde. Små ændringer i måden at samtale på kan betyde uendeligt meget, både for klienten og den, der leder samtalen.Den motiverende samtale anvendes i mange sektorer i Danmark, blandt andet inden for misbrugsbehandling, hvor det er en stor del af arbejdet at tale med borgerne om ændring af adfærd og forsøge at opbygge motivation til dette. Den motiverende samtale kan også anvendes inden for almen praksis, kriminalforsorgen, hjemmeplejen, psykiatrien, i jobcentre og inden for børne- og ungeområdet.Bogen henvender sig til alle de professionelle, som arbejder inden for disse områder og som ønsker at lære mere om, hvordan man som praktiker kan påvirke og styrke borgerens motivation til ændring. Carl Åke Farbring har siden sidst i 1990'erne arbejdet med at uddanne fagprofessionelle i at anvende den motiverende samtale (MI) og med at implementere MI i organisationer, blandt andet som ekspert i udviklingen af programmer og metoder inden for kriminalforsorgen.Stephen Rollnick er æresprofessor ved Cardiffs universitet i Wales. Han har arbejdet som klinisk psykolog og forsker og uddannet behandlere i at forbedre deres kommunikation i forbindelse med adfærdsændringer. Sammen med William R. Miller har han grundlagt MI og skrevet klassikeren Den motiverende samtale.

De senere år har der været øget fokus på at styrke vidensgrundlaget i socialt arbejde. Spørgsmålet er imidlertid, hvad forholdet er mellem viden og socialfaglige indsatser, og ikke mindst hvordan viden bedst muligt kan understøtte socialt arbejde. Socialt arbejde er beslægtet med samfundsvidenskaberne, men har samtidig en stærk praksisdimension, som betyder, at der ikke nødvendigvis er en lige linje mellem videnskab og praksis.Praksisforskning er betegnelsen for en type vidensopsamling, der placerer sig imellem videnskab og professionel praksis og bygger bro mellem på den ene siden videnskabelig stringens og på den anden side hensynet til praksisrelevant viden. Denne bog indkredser praksisforskning som fænomen og præsenterer metodegrundlaget for fagfolk, der selv skal udøve praksisforskning. Desuden er den fyldt med eksempler på succesfulde projekter, der kan inspirere til fremtidig praksisforskning.Under "Ekstramaterialer" findes der et udvalg af artikler i elektronisk form, som er blevet til i et samarbejde mellem undervisere, praktikere og tidligere studerende. Praksisforskning i socialt arbejde er redigeret af Kirsten Henriksen, Tilde Østergaard Sørensen og Per Westersø fra VIA University College og har bidrag fra en række fagfolk på området. Den er skrevet som lærebog til socialrådgivere og fagbog til professionelle, der arbejder med vidensbaseret socialt arbejde.

Hvad er forskellen nu lige på neutroner, protoner og elektroner? Og hvordan var det egentlig med Ohms lov? Med bogen her kan du pudse dine kundskaber af, så du kan hjælpe dine børn med lektierne.Bogen er en selvhjælpsbog for forældre, der gerne vil bistå deres børn med fysik og kemi på folkeskoleniveau. Den kan også bruges af eleverne selv i lektiehjælpsværkstedet på skolen. Eller af dem, der bare gerne vil have opfrisket deres viden om de to fag på et grundlæggende niveau.Bogen er bygget op som et opslagsværk, hvor man via registret bagerst finder det begreb, man har brug for at vide noget mere om. Nogle gange får man ikke alt forklaret i opslaget, men vil blive henvist til andre opslag, hvor der findes en yderligere uddybning.Forfatteren gennemgår kortfattet og instruktivt de områder, som eleverne bliver præsenteret for i folkeskolen efter de Forenklede Fælles Mål fra 2014. Bogens hovedkapitler er:Fælles naturfaglige områderKemi – grundlagetUorganisk kemiOrganisk kemiFysik – grundlagetEnergiElektricitetMagnetismeBølgerRadiaktivitetAstronomiEsben Christiansen underviser i fysik/kemi i folkeskolen og har de seneste ti år ført adskillige niendeklasser op til afgangs­prøven, ligesom han er en erfaren censor.

En bog til undervisere på erhvervsuddannelserne.Mange elever i erhvervsuddannelserne oplever et praksischok, når de første gang kommer ud i praktik. De overrumples af en virkelighed, der synes at ligge langt fra det, de har lært om på skolen. Sagt på en anden måde har de svært ved at overføre den viden, der har fra skolen, til de opgaver, de skal udføre i praksis.Fra teori til praksis – Undervisning med fokus på transfer er en bog om transfer, dvs. at overføre viden og færdigheder fra en situation til en anden. Med bogens teori og redskaber kan underviseren tilrettelægge undervisningsforløb, der både tager udgangspunkt i den enkelte elevs forudsætninger og samtidig hjælper eleven til at kunne anvende det lærte i praktikken.

Vinder af Gyldendals Læremiddelpris 2013I Fandango 3. Grundbog er den moderne børnelitteratur i fokus, og der arbejdes systematisk med elevernes udvikling som kompetente og glade litteraturlæsere.I første del af grundbogen arbejdes der med kapitlerne personkarakteristik, miljø, virkemidler, komposition, fortællere og synsvinkler, intertekstualitet og tema. I anden del præsenteres en forfatter (Hanne Kvist), en film (Der var engang en dreng - som fik en lillesøster med vinger) og en kunstner (Julie Nord).

Vinder af Gyldendals Læremiddelpris 2013   Fandango 5. Arbejdsbog B knytter sig til kapitel 5-10 i grundbogen. Opgaverne heri støtter en aktiv læseindstilling, da de hjælper eleverne til at få overblik over det læste og dermed forstå teksten. Som afslutning på hvert kapitel er der to evalueringssider, som kan klippes ud og gemmes i elevens præsentationsportfolioer.

Skoleledelse er mere end nogensinde blevet placeret midt i et uddannelsespolitisk kampfelt. Med skolereformen er folkeskolen splittet mellem neoliberal uddannelsesøkonomi og pædagogisk ansvar. Skoleledelserne skal derfor balancere mellem hensyn til den globale konkurrence på læringsresultater og hensyn til skolens formål: elevernes demokratiske dannelse.I bogen beskrives og analyseres en læringsdiskurs over for en dannelsesdiskurs, som kæmper om dominansen af skolen. De har forskellige begrundelser og betydninger for skoleledelsens refleksioner og praksis på mange områder: forståelsen af skolens formål, styringen af skolen som en del af den globale økonomi, ledelse i relation til klassen og undervisningen, klasseledelse, ledelse af læring og lærere, skolen som organisation m.m.Pædagogisk ledelse i en læringsmålstyret skole? kaster et nyt og forhåbentligt klarere lys over de forventninger, vilkår og muligheder, som skoleledere må leve med. Bogen giver ikke løsningerne, men diskuterer præmisserne.Bogen er skrevet til skoleledere og andre beslutningstagere inden for folkeskoleområdet.

Hermed foreligger på dansk en nyoversat udgave af tekstudvalget, der første gang kom på dansk i 1957. Udvalget er uddrag fra Alfred Schutz’ Collected Papers, udvalgt af sociolog Boel Ulff-Møller.Alfred Schutz (1899-1959) var født i Østrig, men flygtede i 1939 til USA, hvor han frem til sin død var professor ved New School for Social Research. Centralt i hans tænkning var fænomenologiens interesse for menneskenes livsverden, der tages for givet med den såkaldt naturlige indstilling. I mødet med den amerikanske pragmatisme omformulerede han dette filosofiske perspektiv til en sociologi om hverdagslivet, hvori den sociale konstruktion af viden er central.

I de sidste 30 år er udviklingen i den offentlige sektor gået stærkt. Vi er gået fra mindre enheder til større kommunale enheder og etableringen af jobcentrene. De nye og store organisationsformer i socialt regi og i arbejdsmarkedsregi har markant ændret rammerne for det sociale arbejdes praksis herunder muligheder for kvalificerede socialfaglige vurderinger i relation til borgerne.De nye organisatoriske rammer har skabt nye faglige udfordringer i det sociale arbejde. Sideløbende med ændringerne har nye styringsredskaber og nye metoder i socialt arbejde, bl.a. regelstyring, kontrol, dokumentation og standardisering af det sociale arbejdes metoder også skabt nogle begrænsninger i forhold til at levere ydelser af høj kvalitet til borgerne.Det centrale omdrejningspunkt i bogen er kommunalreformen og etableringen af jobcentrene. I bogen er det tilstræbt at lave en gennemgående kobling mellem teori og eksempler fra praksis. Bogen er en grundlæggende indføring i organisationsteori til social- og sundhedsuddannelserne og andre områder inden for social- og sundhedssektoren, hvor organisationsteori udgør en del af pensum.Tina Bømler, lektor ved Institut for sociologi og socialt arbejde, Aalborg universitet. Tina er forfatter og medforfatter på flere udgivelser inden for det organisatoriske og socialfaglige felt.

Coaching og facilitering har meget til fælles, men er langt fra det samme! Man kan forenklet sige, at det coaching giver til samtaler, giver facilitering til grupper. Facilitering handler i al sin enkelhed om den svære kunst at hjælpe grupper til at gøre det, de er sat i verden til at gøre på en effektiv, berigende, involverende, engagerende og resultatorienteret måde – især når vi taler om ledelse og organisationsudvikling. Facilitering er et kvalificeret og aktuelt bidrag til, hvordan vi kan takle udviklingen i samfundet og dermed fremtidens ledelse mere effektivt. En teori og et praktisk værktøj til at arbejde med organisationers mange udfordringer og behov med udgangspunkt i internationalt anerkendte principper for, hvad der karakteriserer god facilitering.   Denne grundbog er skrevet ud fra et ønske om at hjælpe ledere, konsulenter, procesledere og alle andre, der arbejder professionelt og målrettet med grupper og team over kortere eller længere tid, til at forstå faciliteringens muligheder, afgrænsninger og essens.

"Forelæsningerne er et uvurderligt bidrag til nutidig politisk filosofi." Hans Hauge, Jyllands-Posten     I denne række epokegørende foredrag analyserer Michel Foucault, hvordan moderne stater udøver magt over sine borgere. Med afsæt i de studier af biopolitik, han havde indledt året forinden, introducerer Foucault begrebet ”guvernementalitet” som betegnelse for den særlige styringslogik, der – stærk inspireret af Kirken – brød igennem i 1700-tallet og stadig udgør grundlaget for moderne velfærdsstaters biopolitiske befolkningsomsorg.   Foucault afdækker, hvordan denne på en gang individualiserende og totaliserende magtteknologi søger at herske over sjælene. I stedet for at styre og disciplinere befolkningens adfærd introduceres en ny form for indirekte og diskret magtudøvelse. Forbud og tvang afløses af ”sociale teknologier” og ”biopolitik”, der tilskynder den enkelte til selv-disciplin og til at tage vare på og regere sig selv. Til den enkelte og statens bedste.     Sikkerhed, territorium, befolkning blev oprindelig holdt på Collège de France i 1978, men udkom først i 2004. Afdækningen af de pastorale træk og rationaler i nyere former for politisk rationalitet hører til nogle af de mest originale, men også omstridte indsigter hos den sene Foucault.     MICHEL FOUCAULT (1926-1984) var professor i ”tankesystemernes historie” på Collège de France i Paris, og hører til blandt vor tids mest citerede og indflydelsesrige tænkere. Blandt hans hovedværker kan nævnes Galskabens historie (1961), Sindssygdom og psykologi (1962), Klinikkens fødsel (1963), Ordene og tingene (1966), Talens forfatning (1971), Overvågning og straf (1975) og det store ufuldendte Seksualitetens historie (1976-1984). Oversat fra fransk efter Securité, territoire, population af Carsten Sestoft og Peer F. Bundgård.

Om ca. 10 år vil der blive mangel på arbejdskraft og færre økonomiske ressourcer i den offentlige sektor. Derfor skal de offentlige ledere fylde deres ledelsesrum med fokus på udvikling og med afsæt i det formål, de er sat i verden for. Vi skal være effektive, innovative og modige for at kunne være med til at bevare eller måske endda forbedre det danske velfærdssamfund.Bogens grundlæggende optik er filosofi, og den tager udgangspunkt i de klassiske dyder mod, besindighed og retfærdighed.   Forfatterne lægger i bogen vægt på og giver anvisninger til, hvordan en leder må og kan arbejde med sit lederskab for at nærme sig ”den gode” organisation.   Bogen henvender sig til diplom- og masterudannelse i ledelse. Også ledere, der interesserer sig for brug af filosofi i ledelse, kan have glæde af bogen.

Socialrådgivere, sygeplejersker og andre med myndighedsbeføjelser står hver dag overfor at skulle træffe afgørelser om borgeres ret til ydelser og services. Disse afgørelser er underlagt lovgivning som Serviceloven eller lov om aktiv beskæftigelsespolitik, men derudover findes også forskellige instrumenter og metoder, der skal anvendes i forbindelse med disse afgørelser.Denne bog omhandler beslutningstagning i offentlige velfærdsorganisationer og de regler og administrative krav som professionelle er underlagt, når de laver undersøgelser og afgørelser. Beslutningstagning som professionel aktivitet sættes ind i en samfundsteoretisk og organisatorisk kontekst, og den politiske baggrund for procesregler gennemgås.Med udgangspunkt i analyser af tre konkrete beslutningsinstrumenter – Fælles sprog, Dialogguiden og ICS, Integrated Children’s System - eksemplificeres, hvordan instrumenter kan indgå i og påvirke professionelles beslutningstagning. Det eksemplificeres ligeledes, hvilke rammer for skøn og faglig integritet instrumenter kan give.Kan bruges i undervisningen af administrationsbachelorer, socialrådgivere og andre der skal arbejde i kommunale forvaltninger. Derudover kan bogen anvendes i tværfaglige samarbejder på studierne, idet den kan bruges som afsæt for diskussioner om fx forskellen på administrations-, sundheds- og socialfaglighed

Fænomenologi spiller en vigtig rolle i samfundsvidenskab, humaniora og kulturstudier, hvor mange arbejder fra et fænomenologisk udgangspunkt. Men når det kommer til indføringer i teori og metode, er udvalget sparsomt, og det råder denne bog bod på. En række forskere præsenterer og diskuterer kerneområder i det fænomenologiske teori- og metodekompleks og viser, hvordan man kan arbejde empirisk fra et fænomenologisk ståsted.

At være moderne er at kunne skelne mellem tro og viden, natur og kultur, ting og menneske. Men hvor skal vi placere fænomener som huller i ozonlaget, genmodificerede planter, reagensglasbørn, skovdød og global opvarmning? Er de naturlige eller menneskeskabte? Lokale eller globale? Begge dele? Moderne videnskab har produceret så mange komplekse teknologier og netværk, hvor kultur og natur er vævet ind i hinanden, at det bliver stadig vanskeligere i praksis at opretholde skellene mellem politik, videnskab, teknologi og natur.Vi har aldrig været moderne er en blændende analyse af paradokserne i det moderne, oplyste projekts distinktioner mellem naturvidenskab, humaniora og samfundsvidenskab, og et forsvar for en tænkning, der er hybrid og kompleks som verden selv.Latours ambitiøse og provokerende bog udkom første gang på fransk i 1991 og regnes i dag for en videnssociologisk klassisker.

Igennem to årtier har den finske psykolog Jaakko Seikkula stået i spidsen for en nyorientering inden for arbejde med psykisk syge. Omdrejnings-punktet i denne behandlingsform – som herhjemme er blevet kendt under betegnelsen ”laplandsmodellen” – er en idé om, at klientens sociale netværk udgør en ressource, der kan bruges som element i et samlet behandlings-tilbud. I forlængelse heraf arrangeres der møder, hvor klienten sammen med sit netværk og et terapeutisk team bearbejder sine problemer.   Laplandsmodellen har vundet stor anerkendelse verden over. For det første på grund af sin humanistiske og respektfulde åbenhed over for de menneskelige og sociale dimensioner af psykiske problemer. For det andet på grund af sine enestående resultater: For psykotiske patienter har man eksempelvis påvist, at i løbet af en femårig opfølgningsperiode vender de fleste tilbage til arbejde eller uddannelse, og mere end 80 % har ikke længere psykotiske symptomer overhovedet. Disse tal må siges at være helt enestående.   Bogen består af to dele. I de første kapitler undersøger Seikkula, hvad begrebet ”netværk” dækker over, og hvilken betydning netværket har for menneskelivet. I løbet af de senere kapitler lader han gradvist disse erkendelser munde ud i en model for netværksarbejde i praksis. Bogen byder på talrige cases, og Seikkula opsummerer derudover sine vigtigste punkter i en række råd til, hvordan man kan praktisere netværksarbejde.   Åben dialog og netværksarbejde er Seikkulas hovedværk og en klassiker inden for netværksarbejde. Den foreligger her for første gang på dansk, og forfatteren har til lejligheden revideret og opdateret den med den nyeste viden på området. Bogen henvender sig til psykologer, psykiatere og andre sundhedsfaglige samt til socialrådgivere, socialpædagoger og andre, som beskæftiger sig med socialt arbejde.   Jaakko Seikkula er professor ved Institut for Psykologi på Jyväskylä Universitetet, Finland.

Organisationsteorien er i rivende udvikling og i dag så omfattende, at én bog ikke kan beskrive alle væsentlige teorier. Denne bog indeholder nogle få, men centrale teorier inden for de hovedtemaer, der præger organisationsteorien.Organisationsteori i praksis indeholder elleve overordnede faglige temaer. Hvert tema indledes med en introduktion, der kort redegør for området, dets mest centrale begreber og teorier, dets historie/udviklingstræk, og hvordan det anvendes i praksis.Bogen indeholder cases, der både er historiske og aktuelle. Der lægges ud med en generel introduktion til organisations- og ledelsesteori. Her definerer forfatterne de mest centrale begreber, skitserer baggrunden og overordnede historiske træk i organisations- og ledelsesteorien, belyser anvendelsesperspektivet overordnet set og giver en introduktion/læsevejledning til bogen.Bogen omhandler bl.a.:- Organisationsstruktur- Teknologi- Ledelsesteknologier- Motivation- Viden og videnledelse- Den lærende organisation- Organisationskultur- Kommunikation og information- Beslutningsteori- Strategi og strategiproces - Forandringer og forandringsprocesser i organisationenBogen er en grundbog og henvender sig til korte videregående og mellemlange uddannelser, hvor studerende får en bred og introducerende tilgang til feltet organisationsteori.

Philosophy of Science: Perspectives on Organisations and Society focuses on key positions in the philosophy of science: positivism, hermeneutics, phenomenology, structuralism, critical realism, social constructivism, pragmatism, and ANT. Key themes are also presented, both as scientifi c paradigms and as opposing positions such as realism and constructivism.The book is designed to be practical. Each chapter concludes with an example case-study analysis that presents questions and conclusions relevant to the perspective covered in the chapter. Throughout, the book refl ects the viewpoint that philosophy of science is not just about general approaches to knowledge and the world, but is of highly specifi c importance to the way we work in practice.Liv Egholm is an associate professor at the Department of Business and Politics, Copenhagen Business School.

Deltagende observation, hvor forskeren aktiv deltager i det miljø,han undersøger, er en udbredt metode inden for antropologi og samfundsvidenskab. Denne bog giver en teoretisk og praktisk introduktion til metoden. Hvordan kan man som forsker eller studerende gå til værks, når man vil foretage en videnskabelig undersøgelse baseret på deltagende observation? Og hvilken type af problemstillinger er metoden særlig velegnet til at udforske? Bogen giver konkrete og praktiske anvisninger, som kan være nyttige for såvel den erfarne som den uprøvede feltforsker, ligesom denne metodes centrale faldgruber diskuteres. Ud over at beskrive og diskutere deltagende observation som en konkret samfundsvidenskabelig metode, forankrer bogen metoden i en bestemt videnskabsteoretisk tradition, fænomenologien. Deltagende observation har fået status af en klassiker på området og foreligger her i en en gennemrevideret og ajourført udgave. Bogen vil kunne indgå i metodeundervisningen på mellemlange og videregående uddannelser inden for det samfundsfaglige område samt være velegnet som værktøj for erfarne forskere. Søren Kristiansen er professor mso og prodekan ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, AAU. Hanne Kathrine Krogstrup er professor og dekan ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, AAU.

Bogen handler om de smertefulde tab, som bryder ind i vores hverdag: skilsmisse, dødsfald, tab af helbred og livskvalitet i forbindelse med alvorlig sygdom. Kriseinterventioner og sorgbearbejdning skildres meget konkret, og læseren får håndfast vejledning i, hvad det vil sige at yde støtte og hjælp. I sin helhed giver bogen et unikt indblik i den aktuelle forskning og viden inden for området krise, sorg og livsændring, alt sammen belyst med talrige eksempler fra virkelighedens verden.  Barbro Lennéer Axelson er forfatter, universitetslektor i psykologi ved Institutionen för socialt arbete, Göteborgs universitet, og har lang erfaring med at arbejde med mennesker i sorg og krise.

Arbejdsgruppens psykologi belyser på en lettilgængelig måde, hvordan indbyrdes relationer, processer og samspil i en gruppe er med til at påvirke miljøet på arbejdspladser. Arbejdsgrupper og team har en stor betydning i dagens arbejdsliv, hvilket har flere årsager. Den voksende kompleksitet i arbejdet kræver et samarbejde mellem medarbejdere med forskellige kompetencer, der kan supplere hinanden. Desuden giver arbejdsgrupper ofte social sammenhæng, fleksibilitet og effektiv problemløsning. Men samarbejdet i en gruppe er ikke altid uden problemer. Arbejdsgruppens psykologi giver den viden om gruppedynamik, som er nødvendig, når man har at gøre med arbejdspladser, hvor der er konflikter, organisatoriske forandringer eller individuelle problemer. Bogen er velegnet til undervisning i arbejdspsykologi, i gruppe- og organisationsudvikling samt på lederuddannelser. Desuden vil den være nyttig for alle, der interesserer sig for arbejdslivets psykologi. I denne reviderede udgave er der især øget fokus på ledelse, grupperoller, forandringer og konflikter. Barbro Lennéer Axelson er lektor i psykologi på Göteborg Universitet og har specialiseret sig i krise- og konflikthåndtering. Ingela Thylefors er psykolog, docent ved Göteborg Universitet og arbejder som konsulent med organisationspsykologiske anliggender.

Bogen dækker pensum til faget Indkøb på merkonomuddannelsens logistiklinie.Derudover kan bogen med fordel anvendes som et praktisk værktøj til at effektivisere indkøbsarbejdet og dermed forbedre virksomhedens konkurrenceevne.Indholdet retter sig både mod den daglige, praktiske gennemførelse af indkøbsarbejdet og den mere langsigtede styring på de strategiske, taktiske og operationelle niveauer, der udgør rammerne for det daglige indkøbsarbejde, og hvis resultat er en vigtig faktor for virksomhedens succes.

Hvordan danner vi os en idé om, hvem vi er, hvad vi er, og hvordan kan vi være noget særligt, når så mange andre er ligesom os? Sådanne spørgsmål berører på forskellig måde begrebet identitet og i særdeleshed social identitet. Identitet er en proces, en bestræbelse, der varer ved, og som involverer ikke blot andre mennesker men også bredere sociale kollektiver. Dette er et af hovedargumenterne i denne 2. udgave af den engelske sociologiprofessor Richard Jenkins' populære og anerkendte bog om social identitet.  Richard Jenkins behandler begrebet social identitet ud fra Erving Goffmans, George Herbert Meads og Fredrik Barths værker. I kapitler om det kropsliggjorte selv, grupper og kategorier, institutionalisering og identifikation, identitet og modernitet, illustrerer Jenkins, hvordan social identitet i høj grad handler om mening og betydninger, og hvordan disse meninger og betydninger til stadighed kommunikeres, forhandles, modificeres og udvikles gennem sociale samhandlinger. Social identitet har i dette perspektiv at gøre med den proces, hvorigennem individer eller kollektiver etablerer relationer. Vores fornemmelse af hvem vi er, og hvem andre er, involverer både identifikations- og kategoriseringsprocesser. Uden en viden om hvem vi selv og andre er, kan vi ikke være i stand til at interagere meningsfuldt. Identitet er således forudsætningen for den tilstand, der kaldes ‘samfund’. Bogen giver selvsagt ikke nogen udtømmende analyse af identitetsbegrebets historie og implikationer, men den er med sin klare og koncise fremstilling en velegnet introduktion til identitetsbegrebet. Bogen henvender sig til en bred læserskare af studerende og andre med interesse i identitetsbegrebet.