Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Hvor kommer varulve og vampyrer egentlig fra? Og er spøgelser virkelige? Disse og mange flere spørgsmål om det okkulte kan du få svar på i "Gæster fra mørket. Varulve, vampyrer, spøgelser og andre okkulte væsener". Gennem otte kapitler fortælles historier, myter og gamle sagn om spøgelser, varulve, hekse og satanister. Så sæt dig godt til rette og læs med ... hvis du tør.
"Døden er jo kun et blund, som vi fra søvnen kende, skriver Grundtvig. Men hvor langt er det blund? Jeg spørger som i blinde."Tro på trods er en mediterende tekst, et lille essay nærmest med karakter af bøn, der handler om at kende Djævelens gerninger, at være i vildrede med Helligånden og om at det måske ikke er en katastrofe, hvis Josef var far til Jesus. Om universet og kloden, tvivlen og – på trods – troen i al sin skønhed.Asger Baunsbak-Jensen (f. 1932) er uddannet lærer, har arbejdet som bl.a. undervisningsdirektør, været engageret i politik hele sit liv og skrevet en lang række både skøn- og faglitterære bøger, bl.a. Bøn i mørket. Blev i en sen alder præst og nåede at have otte års embede inden sin pension.
I den danske kulturelle debat siden årtusindskiftet er religion, spiritualitet og tro igen blevet emner, der kan diskuteres alvorligt. Målet med denne bog er at bidrage til en større fælles forståelse af, hvad bevidsthed er. Her kommer for første gang en bog på dansk, der samler og oplyser om alle de filosofiske og spirituelle overvejelser, der i de sidste årtier er blevet gjort omkring bevidsthed. Steen Relster forsøger på denne måde at skabe rammerne for en ny samlende fortælling til afløsning af religioner, hvis dogmer mange ikke rigtigt længere tror på, henvisnede ideologier og den herskende naturvidenskab, som endnu ikke formår at forklare menneskets største spørgsmål – liv og bevidsthed. Fremgangsmåden er dels en diskussion af teorier fra filosoffer som Christian de Quincy, Peter Russell og Ervin Lászlo, og dels interviews med 12 fremtrædende bevidsthedsforskere i Danmark. Slutteligt giver Relsters egne erfaringer og oplevelser en personlig dimension til denne søgen efter svar. idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlSteen Relster var uddannet cand.mag. i matematik, fysik, kemi, astronomi og filosofi. Fra 1966 underviste han som gymnasielærer i matematik og fysik på Ballerup Gymnasium, mens han senere flyttede til Ishøj Amtsgymnasium og slutteligt blev rektor for Akademisk Studenterkursus i København i 1996. I 2001 gik han på pension for at koncentrere sig om filosofistudier og for at skrive bogen "Bevidsthedens natur. Naturens bevidsthed". Bogen udkom kort før Relsters død i 2007.
Lysten er en kvindes egen.Kvinder er født med ilden i bækkenet, men ilden skal bydes velkommen, næres og holdes ved lige. Ganske som et almindeligt bål skal det. Den indre ild holder en kvindes lyst i kog, som en kraft der skaber liv i hende og omkring hende. Lysten er en del af den kvindelige, utæmmede kraft, den har sin egen natur og egne veje. Lysten kan ikke tvangsstyres, men alene inviteres og bydes velkommen som en skattet gæst. Det er tid til at møde din lyst med ubetinget venskab og gå på opdagelse i den og med den. Bogen her er en opfordring til at stille dig på lystens side uanset hvor uanseelig eller stor din lyst er. At byde lysten velkommen, er ikke det samme som at skulle handle den ud. Byder du lysten i dig selv velkommen, sanser den og læner dig ind i den spæde impuls eller buldrende lyst, kan du med hele dit væsen sige JA til lysten.Kærligt må du læne dig ind og gå på opdagelse i lystens indre natur. Ikke med det formål at lade lysten komme andre til gode, men at omfavne den, gøre den til din egen og lade lysten berige dit liv indefra.
Nigeriansk-tamilske Akwaeke Emezis funklende, intense, kraftfulde og modige debut.En halvbiografisk bildungsroman, der trodser genrer og antagelser lige så let, som den forstyrrer vestlige idéer om identitet, spiritualitet og køn.Jeg har levet mange liv indeni denne krop.Jeg levede mange liv, før de anbragte mig i denne krop.Jeg vil leve mange liv, når de tager mig ud af den.Ada er svaret på sin katolske fars bøn, men hun fødes som barn af Igbo-guden Ala. Hun er med andre ord en ọgbanje, dvs. en ånd, som fødes ind i en menneskekrop, en slags ondsindet spilopmager, hvis målsætning er at pine menneskemoren ved en uventet død, blot for at vende tilbage i det næste barn og starte forfra.Fra det øjeblik Ada kommer til verden, er hendes bevidsthed uadskilleligt forbundet med stærke kosmiske kræfter, der eksisterede længe før, hun blev født. Hendes sind fyldes af vrangvillige brødresøstre, som tager deres menneskelige legetøj under både kærlig og ondskabsfuld behandling i fortællingen om hendes liv. Men langsomt formår også Ada at manifestere sig som en uigenkaldelig sammensmeltning af de mange forskellige og divergerende udgaver af selvet, hun rummer."Emezis debut er det seneste fremtrædende eksempel på den nigerianske romans spændende opsving ..." Sam Sacks, Wall Street Journal"... bemærkelsesværdig og modig debutroman ..." Tariro Mzezewa, New York Times"En funklende, barsk roman ..." Susan Straight, LA Times" ... en udsøgt debutroman ..." Lucy Scholes, White Review"En livsnødvendig og uforglemmelig debut ..." Jonathan Thornton, Fantasy Hive
I dag er interessen for det spirituelle større end nogensinde. Hvad har jeg lært i den spirituelle verden er skrevet til dig, der søger indsigt i denne verden. Gennem sin livshistorie fortæller Lis Klemmen Guldager om episoder og hændelser, der har præget og forandret hendes liv. Hvordan det er at leve med spirituelle evner, og hvordan de kan bruges. Lis Klemmen Guldager har en livshistorie, der bestemt ikke er normal. Ønsker du at blive mere positiv og finde glæden i livet? Ønsker du at få et bedre helbred, bedre selvværd, en bedre økonomi eller måske et nyt job? I Hvad har jeg lært i den spirituelle verden får du Lis Klemmen Guldagers erfaringer og viden til, hvordan du selv kan lære at bruge den åndelige verden krydret med teknikker til at få dine ønsker opfyldt. Måske ønsker du hjælp til en speciel ting, der gør dit liv svært? Der findes snart et utal af metoder og mennesker, der tilbyder hjælp inden for den spirituelle verden. Lis Klemmen Guldager har, siden hun var barn, kunnet tale med de døde, og hun er et spirituelt medium, clairvoyant og healer. Bogens overskud doneres til kriseramte kvinder.
Annette Edel (født 1966) er uddannet clairvoyant / medium og healer og har i mere end 20 år arbejdet som international clairvoyant i ind- og udland. Igennem årene er det blevet til mange private konsultationer og klarsynsdemonstrationer, hvor hun har berørt tusindvis af mennesker med sin skarphed, humoristiske sans samt empatiske måde at formidle budskaber fra den anden side på. Annette har været i TV og været løbende omtalt i diverse medier og slået alle danske rekorder i visninger af clairvoyance på Youtube.Annette’ s første bog ”Mit liv - min gave” blev en bestseller på Politikkens bogside. Og mange har haft glæde af at læse om Annette’s vej til clairvoyanten. Denne bog fortsætter i samme genre, med fortællinger fra Annette’s liv og erfaringer og oplevelser på godt og ondt i livet og det spirituelle. En refleksion om det, der har været og er. Og videregivelse af dyrekøbte erfaringer. Hvordan Annette ser ind i sjælen.
Taknemlighedsdagbog for børn er skrevet og forberedt af Louise Mackenhauer, specialist i mindfulness. Bogen indeholder en introduktion og vejledning til taknemlighed og brugen af bogen samt qr-koder med video og lyd. Resten af bogen er opstillet i dagbogsform med intentionssider, mandalaer og månedens mantra.Der har været diskussioner om, hvorvidt man bliver lykkelig af at være taknemmelig eller taknemmelig af at være lykkelig… Måske er det lidt kryptisk, men det vi ved, og det, som flere studier viser, er: Jo mere man praktiserer taknemmelighed. Jo mere lykke oplever man. Faktisk har flere studier vist, at det at praktisere taknemmelighed både kan have en positiv effekt på ens sind og ens krop. Man kan opleve at få et bedre søvnmønster, mere energi, et bedre humør og mere overskud. Det kan have en betydning for den måde, vi møder udfordringer på. Hvordan vi håndterer stress. Og så kan det forbedre vores sociale relationer. Det lærer os at være med det, der er – at leve i nuet.Målet med denne taknemlighedsdagbog er at hjælpe dit barn og måske dig med at få øje på alt det, som barnet er – al den værdi, barnet skaber. Dette gøres blandt andet ved, at du støtter op om at give dit barn en solid tro på, at barnet har værdi. I familien og i verden. Og at han eller hun er vigtig – uanset hvad de kan, gør og opnår. Det handler helt grundlæggende om anerkendelse. Altså at du hjælper dit barn medat få øje på og dermed kunne anerkende sin egen værdi. Det aldrig er for sent at starte med dette arbejde – det vigtigste er at gøre det. At vi som forældre har fokus på barnets værdi og styrker vores børns oplevelse af, at de er perfekte, nøjagtig som de er. At fortælle dem at vi elsker dem, netop fordi de er, dem de er.
Bogen handler om, hvilke resultater du kan skabe såvel i dit arbejdsliv som i dit private liv, ved at være i kontakt med din sjæl og tage det spirituelle lederskab. Birgit Friis, som af mange anses for at være en af de mest erfarne og kompetente Business og Life coaches i Danmark, giver i denne meget personlige og ærlige bog, sine mangeårige erfaringer som ledelseskonsulent og spiritual wingman i IBM videre.Hun sætter fokus på, hvor vigtigt det er for motivationen og arbejdsglæden at skabe meningsfuldhed i hverdagen og hvordan det er med til at skabe robuste mennesker der styrker bundlinjen.Birgit fortæller også åbent og ærligt om hendes egen spirituelle opvågnen, og hvilken indflydelse det har haft på hendes karriere såvel som i hendes private liv. Hun giver konkrete eksempler på aktiviteter ledere kan bruge for at styrke sammenhængskraften i virksomheden og skabe meningsfulde jobs.Samtidig guider hun dig gennem forskellige øvelser, der kan hjælpe med at integrere spiritualiteten i hverdagen. Birgit afslutter med at dele ud af hendes mentale værktøjskasse som har været en del af fundamentet for hendes virke og hjørnestenen i arbejdet med at skabe robuste og hele mennesker.
Ramadan Guiden skildrer den muslimske faste på en måde, der ikke er set tidligere på dansk. De spirituelle og mentale aspekter beskrives på en meget nærværende måde. Der henvises flittigt til Islams primære kilder: Koranen og profeten Muhammads (fvmh) overleveringer og sædvane. Der anvendes også en hel del poetiske og vise udtalelser fra kendte lærde. Derudover bliver de fysiske aspekter af fasten også belyst, så læseren kan drage nytte af den forskning, der findes på området. Emner som Ramadan & sundhed, Ramadan & tilbedelse, Ramadan & tålmodighed, Ramadan & det muslimske hjem mm. bliver gennemgået.Sidst i bogen findes også en FAQ-liste, hvor man finder svar på de mest gængse spørgsmål om Ramadan. Bogen egner sig rigtig godt til både muslimer og ikke-muslimer og endda som undervisningsmateriale.
Denne særprægede roman rummer karakterudvikling på mange planer og for alle involverede. Men især for den fordrukne buddhist Richard, der er hovedpersonen. Den udspiller sig i to parallelle universer: den virkelige verden og en imaginær verden. Men hvilken er den virkelige og hvilken den imaginære? Et grundspørgsmål, der går gennem hele romanen, er: Hvem er man, når man har indset, at man ikke er sit ego? Hvad er ens sande natur? Indflydelsen fra indisk spiritualitet er tydelig gennem hele romanen. Især i den overraskende slutning, som ikke skal røbes her. Det er en sjov bog, med intellektuel humor på højt plan. Som Jan Esmanns tidligere bøger er den postpostmoderne – i sig selv et pudsigt begreb, men som ikke desto mindre har sin berettigelse her. Uddrag af bogen ”Hjælp mig, hvem der end kan!” bad jeg stille. Ja, jeg sagde det vist endda højt et par gange. Jeg skammer mig ikke over det. Jeg græd også lidt. Jeg havde ondt. Ikke den lavfrekvente smerte, som når man slår sig, men den højfrekvente, der hører følelserne til. Smerte kommer i mange varianter. Selv smerte, som får én til at græde, har utallige varianter, og de kan ikke uden videre samles under ét, bare fordi man græder. Nogle mener, at al smerte kan samles under ét og kaldes ‘en smertekrop’, som de så fortrænger fra nuet og hævder kun eksisterer i enten fortiden eller fremtiden. Sådan noget vås. Smerte, af enhver variant, eksisterer kun i nuet. Ligesom lykke og lyksalighed. Om forfatteren Jan Esmann (f. 1960) har mediteret, siden han var en ung teenager. Han er cand.mag. i moderne kultur og retorik fra Københavns Universitet med bachelor i litteraturvidenskab. Han er B.Sc. i malerikonservering fra Det Kongelige Danske Kunstakademi. Han er billedkunstner, meditationslærer og har et softwarefirma. Medlemskab af MENSA og ISPE.
Ærlighed, selvansvar og udvikling beskriver Mor, red dig selv ganske godt. Du bliver taget i hånden igennem Carolines refleksioner omkring hendes eget liv og den læring, hun har tilegnet sig af både succes og udfordringer. Mor, red dig selv lægger vægt på, at der ikke findes nogen færdig opskrift på, hvordan du skal leve dit liv, men inviterer dig til at undersøge din inderside og blive klogere på, hvem du er. Du er nemlig den eneste, der kan ændre dit liv. Mor, red dig selv udspringer af den spirituelle tilgang til livet og fokuserer på, at vi har hver vores sandhed. Ingen drømme er for store, og det, du mærker, er sandt for dig. Uddrag af bogen Jeg har taget mange valg fra hjertet, hvor jeg ikke fik det resultat, jeg tænkte, jeg ville få, for eksempel, som jeg nævnte tidligere, med meditationer. Men jeg tror på, at når vi tager valg fra hjertet, så er vi på rette vej. De valg, du tager, leder dig til noget nyt. Jeg har slået mig selv mange gange oven i hovedet, fordi resultatet ikke var der. Så til dig vil jeg blot sige, lad være. Lad være med at slå dig selv oven i hovedet. Men fejr, at du tog et valg ud fra dit hjerte, og så se, hvor det fører dig hen. Du skal ikke kende vejen. Du skal blot tage det næste skridt. Om forfatteren Selvudvikling, mod og sårbarhed er nogle af Caroline Grundtvigs leveveje. Hun lever sit liv fra hjertet og tror på, vi alle har hver vores unikke sandhed med uendeligt potentiale. For Caroline er hver en begrænsning en mulighed for udvikling. Det er et valg om forandring, hun træffer hver dag.
Når jeg mister grebet i mit gådefulde liv som menneske, sætter det mig i en dyb fortvivlelse, som leder mig til at spørge: ”Hvorfor er jeg her?”Den dag jeg fandt mit endegyldige svar, kunne jeg lægge fortvivlelsen til ro.Med varme og humor leverer Helle en hudløst ærlig og autentisk beretning om, hvordan det, der kan virke tilfældigt, uretfærdigt og brutalt på livets vej, kan indeholde skjulte gaver til os, hvis vi er bevidste om budskaberne.Helle tager dig med på sin egen opdagelsesrejse, som lige siden den voldelige barndom har handlet om at lede efter svarene på spørgsmålet ”Hvorfor er jeg her?”Hun deler generøst de svar, hun finder, og giver, gennem de spejle hun sætter op, muligheden for at du kan reflektere over dine egne svar.Helle har skrevet bogen til sit ufødte barn. Allerede i barndommen fortalte en indre stemme hende, at hun ikke skulle være mor. Senere fortalte biologien hende noget andet, men hun holdt fast i sin overbevisning om, at moderskabet ikke var hendes vej i dette liv.Hun er her af en anden grund, som handler om noget, der er større end hende selv.Om forfatterenAnastassia Helle Spenner (f. 1960) har mere end 30 års erfaring med personlig udvikling.Helle er psykoterapeut, coach, underviser, spirituel vejleder og healer og driver sammen med sin mand Leadership by Heart, som tilbyder uddannelser, kurser, terapi, spirituel vejledning, healing og retreats.Med Sjælens Kald debuterer hun som forfatter.
Digte der spejler stemninger og følelser fra det første udbrud af Corona og frem til nu oktober 2020. Set i gennem digteren og bevidsthedsformidler René Conscience skarpe og visdomsfulde øjne og hjerte.
Hvem er Jesus? Og hvad betyder svarene, vi finder, for hjernen og for hjertet, for livet vi lever? Ellen Merete Wilkens Finnseth tager os med på en rejse og lader os møde nogle af kirkehistoriens tidlige tænkere og mystikere. Hun leder efter svar på, hvem Jesus er, men også svar på, hvem den der spørger er, hvem mennesket er.Forfatteren giver os kloge og livsnære refleksioner over Guds fravær og nærvær, om at forsøge at gribe ham og blive grebet, om at forsøge at forstå – og bøje sig for det uforståelige.Berøringen er en ærlig og vedkommende bog, hvor Ellen Merete Wilkens Finnseth bruger sit eget liv til at vise, at den åndelige visdom, der er indvundet gennem århundreder, stadig er uhyre relevant.
Er en bog om mine oplevelser med den anden verden.Det er oplevelser i og med naturen, meditation og drømme.Det er oplevelser om og med mine kære afdøde mm.
Denne bog er skrevet af det danske Clairvoyante Medie Lone Voss Boes. Bogen giver et indblik i Lones vej gennem livet som et Clairvoyante Medie. I bogen er der rørende og spændende historier fra Lones liv, både som privat person og i hendes arbejdsliv som et clairvoyant medie.Bogen indeholder også vigtige arbejdsredskaber, som Lone bruger i hendes liv. Redskaber som alle kan bruge i deres hverdag og i deres erhvervsliv. Det er en bog der giver indsigt i både det at være et clairvoyant medie og især også dig selv.Der er også historier og fortællinger fra både de elever, kunder og de der har deltaget i Lones arrangementer i klarsyn i bogen. Så det hele får en kant ude fra, hvad er det folk oplever hos det Clairvoyante Medie Lone Voss Boes.
Kvækerne er både på verdensplan og i Danmark et meget lille trossamfund, der dog i mange sammenhænge har spillet en stor rolle. Allerede få år efter, at englænderen George Fox i 1652 har grundlagt kvækerbevægelsen, møder vi i Danmark på svenskekrigenes tid Jesper Baltzarsen Könecken, der agiterer mod deltagelse i krigen. Kvækerne bliver i Danmark nogle af de første militærnægtere, ligesom de arbejder for samfundsreformer på en række områder. Efter at der i 1875 er blevet stiftet et egentligt kvækersamfund i Danmark, organiserer dette længe før folkekirken og staten et hjælpe- og flygtningearbejde. Kvækerne bliver i 1944 medstiftere af Mellemfolkeligt Samvirke og er ligeledes initiativtagere til flere skoler. Denne bog skildrer hele historien op til coronakrisen, der også rammer det lille trossamfund hårdt.
"Menneske kend dig selv" giver en indføring i den åndelige psykologi og udvikling sådan som den præsenteres i den esoteriske psykologi, den kristne esoteriske tradition og i kabbalaen. Den åndelige psykologi beskriver Det hele menneske som en enhed bestående af personlighed, sjæl og ånd. Personlighedens legemer og sjælen beskrives hver for sig med deres natur og funktion, og hvordan de spiller sammen med andre dele af menneskets indre væsen. Der gives anvisninger på, hvordan man kan fremme udviklingen af de indre legemer i personligheden, og hvordan man gennem meditation og bøn kan udvikle sjælskontakt. 'At kende sig selv' handler om at blive sig selv som den man er dybest inde. Gennem kundskab til ens eget indre væsen kan man udvikle og udfolde sig som et helt menneske med legeme, sjæl og ånd - CORPUS, ANIMA og SPIRITUS. Man dannes til et frit tænkende menneske og et sandt lys-menneske, der hjælper menneskeheden og jorden.
De kom alle for at høre kålormens historier. Hans smukke askebrune hår er stramt sat op i en hestehale, som får ham til at se ældre og mere alvorlig ud, end han egentlig er. Når han tager det ned, falder det som et skinnende hav af små træstammer og snoede grene. Det giver liv til ham og hans historier, imens han tager fortællerkappen på, som er mørkeblå med sølvfarvede stjerner ...Emma Elver Wolff tager læseren med på en gribende og tankevækkende rejse ind i en ung kvindes tankestrøm. Noveller fyldt med refleksion, fortvivlelse, angst og en fortælleglæde, som lyser op, når mørket trænger sig allermest på.Om forfatterenEmma Elver Wolff Jespersen (f. 1992) er kunstner, performer, pisse arbejdsløs, skør, sigøjnernomade og forfatter til denne novellesamling.Efter kronikker i Weekendavisen og Information, samt et virke som klummeskribent for Politiken, begyndte hun at skrive novellesamlingen ”Ægte Elverkvinder Har Grimme Huller i Ryggen”.Bogen er et tragikomisk, selvironisk, ærligt og kærligt sammensurium af noveller fra det virkelige og vilde liv, godt krydret med hvide løgne og ægte hændelser, for så smager det hele bare lidt bedre.
Dybt inde i alle mennesker findes en fredfyldt og frugtbar Ø - et sted, hvor vi kan finde tryghed, hvile ud og genvinde kontakten til indre visdom, kreativitet og styrke. Ikke mindst, når forandringens vinde blæser eller raser i vores liv. Alt for ofte er vi kommet bort fra denne fredfyldte indre Ø. Mindfulness viser vejen tilbage. Det moderne samfund pålægger os konstant at gøre, ordne og fikse - og det spiller ind i alle livets aspekter: Vi mister forbindelsen til vores egen indre Ø - og dermed den dybe kontakt til stilhed, kraft og intuition. Mindfulness - stilhed i storm handler om rejsen tilbage til denne Ø - og om at genfinde sin naturlige visdom og kraft. Bogen er illustreret med malerier af Kim Baltzer.
Velkommen til en magisk rejse i bevidstheden. En rejse ind i sjælens mange lag, og ind i Intetheden, det magiske punkt, hvor hvor alt forandres. En tilstand inde i os alle. Et punkt, der findes overalt, det punkt, vi undersøgende træder ind i gennem 12 magiske metamorfoser. Metamorfoserne berører temaer som Det Kymiske Bryllup, Resonans som sandhed, Andromeda som bevidsthed og Livsmysterier som foryngelse, ånd og stof, samt menneskets enhed med det guddommelige, med Gud. "Jeg favner det kosmiske æg i urhavet, hvor alt bliver skabt det er en genfødsel af livet på jord en genfødsel, der vibrerer gennem alt Som skrevet står, er kosmos i brunst det sitrer, vibrerer, nu hvor det sker Kosmos møder sin genpart, sit anti-univers andre universer jubler, synger og danser ved tanken om den kosmiske forening en forening af universelle polariteter en forening i høje vibrationer alt hører sammen i Gud" Fra indledningen til Metamorfose 10, Gudemennesket og de 7 Elementer. og fra indledningen til Metamorfose 15, Alt er Nyt Træder ind i Intetheden åbner til den magiske proces en transformation af alt, der er i Intetheden opløses og genfødes alt Er i Intetheden, i The Big Bang ud af Intetheden træder Altet Altet skabt ud af det blå alt skabt her på ny du er skabelsen medskaberen Dette rækker langt ud over alt rækker uden for det kendte univers forbundet ind til parallelle universer forbundet til de tachyoniske universer forbundet til de åndelige universer, Gud
Metamorfose betyder forvandling. "De Syv Vise" er forvandlingstekster. De har været en del af forfatterens egen forvandling og udgives, så andre kan mærke, hvordan de rammer dybe lag, som ikke skal forstås mentalt. De kan læses langsomt, mange gange, til eftertanke, fordybelse, meditation.Metamorfoserne er dukket op i løbet af en uge, som en indre inspiration. De kan være med til at skabe et nyt og udvidet verdensbillede og ny forståelse af livet og af os selv.Metamorfoserne har baggrund i et indre bevidsthedsarbejde, hvor forfatteren har udforsket den menneskelige bevidsthed som et multidimensionelt rum. Det er en transcendens af opdelingen i videnskab og religion. En udfoldelse af et sjælsunivers og et åndsunivers. En åbning mod det guddommelige som en indre kraft i mennesket.
Uanset hvilke fysiske, følelsesmæssige, psykiske eller åndelige udfordringer, du har i dit liv lige nu, så er der én simpel ting, som vil hjælpe med dem alle sammen. Nemlig kærligheden. Vi har fået tudet ørerne fulde af, hvor vigtig kærligheden er af alle religioner. At selvkærlighed er essentielt, når det kommer til en sund krop og sind. At kærligheden er det vigtigste i vores forhold. Men hvor er håndbogen til kærligheden? Hvorfor har vi fået nøglerne til den fineste gave, men ikke fået vist, hvordan vi skal bruge og leve den? Et lys til at vise vejen igennem mørket? Nu får du mit bud på en håndbog i kærligheden, kære kærlighedsgeneration. Håndbogen vil ikke fortælle dig, hvordan du får en kæreste, taber dig 10 kg på 10 dage eller blive en bedre forælder ... Dog måske alligevel, fordi alt sammen kan ske eller ikke ske ved hjælp af kærlighedens kraft med større lethed og flow end uden. Bogen er en invitation til dig, til at gå på opdagelse i veje og stier, som du tidligere har ladet være utrådte af frygt og tvivl for at træde ind i det strålende lys af kærlighed. Håndbogen vil gå igennem forskellige temaer såsom helbredet og kærlighed, penge og kærlighed, samt selvkærlighed. På den måde bliver kærligheden både praktisk og lettilgængelig i din hverdag.
Nogle mennesker har stor betydning for vores liv og for vores udvikling. De rør og inspirerer vores sjæl og liv, og nogle møder vil altid bo i vores hjerter. Med denne kærlighedsbog ønsker jeg at sætte fokus på dit hjerte og det møde, der opstår med dig selv, med kærligheden og med andre, når vi tør åbne for hjertets magiske overflod og de skatte der ligger og venter på at vi kigger dybere i os selv. På en lyrisk og nysgerrig måde. De 13 kærlighedsparagraffer kaster lys over, hvordan du kan få mere bevidst kærlighed i dit liv. Det er små ændringer i vores tanker og adfærd, der skal til. Et fokus på og en forståelse af, hvad der kan blokere for kærligheden. Paragrafferne understøttes af digtene og binder en sløjfe om hele kærlighedspakken. Alt sammen er kogt ned til en spiselig størrelse, fordi jeg havde lyst til at sætte ord på det, jeg i min egen personlige udvikling opdagede om hjertet og kærligheden, vi alle drømmer om. Det er en kærlig reminder om vigtigheden af, hvor vi retter vores fokus, om at forstå os selv i kærlighed og om at øge fokus på kærligheden i dit liv, til dig selv og til andre.
"En vej i livet" er ikke kun en vandring, på Camino de Santiago, Frances, 2003. Den omhandler meget andet, som påvirker os i sådan en grad, at der åbner sig op et univers af følelser, som kan være svært, at forholde sig til, hjemme i det daglige. Jeg viser, i denne bog, min indre vej, som bestyrker mine følelser i livsbekræftelse, selverkendelse, ydmyghed, taknemmelighed og kærlighed. Meget i de mennesker jeg møder, pilgrimme og andre, dyrene omkring mig, store som små; naturen, byerne, vejret og meget mere, som relaterer til det ovennævnte. Troen på, at vejen videre frem vil lykkedes, selvom der opstår "objektive problemer", jeg ser som opgaver til, at finde min egen sandhed, i ny tids tankekraft ...
Min bog "Christina - mit liv som clairvoyant" handler om min trygge barndom, min udfordrende ungdom og ikke mindst om min vej gennem livet som en søgende sjæl. Lige fra meditation og personlig udvikling til selv at blive clairvoyant, healer og medie, hvor jeg på denne måde hjælper andre med at finde endnu mere af lyset og glæden på deres vej. Jeg er blevet inspireret til at skrive min bog, da jeg til dagligt arbejder med mennesker, der åbner op for deres inderste skatkammer og deler ud af deres dyrebare historier til mig. Desuden giver bogen et indblik i de forskellige spirituelle uddannelser, jeg har taget. Dels som clairvoyant, ny tids healer, sjælsrejsereleaser, kanalisering og afdødekontakt uddannelsen. Samt ikke mindst hvordan jeg lærte at ligge tarotkort som ung. Gennem 9 cases beskriver jeg, hvordan jeg arbejder med mine klienter og ikke mindst, hvad de føler, de har fået ud af at komme hos mig. Min bog er dedikeret min datter Amalie Viktoria. Desuden vil jeg gerne give en speciel tak til min mand Frank. I KÆRLIGHED Christina Charlotte Svane Søe GOLDENN GLOBAL
"JEG SVÆVER FRIT i et stort, sort rum. Jorden er langt under mig, en lille blå kugle omringet af tåge. En stemme spørger: Hvad laver du her? Men hvad skal jeg svare? Der er så mange grunde til, at jeg svæver rundt herude, og jeg forstår dem langt fra selv."SÅDAN BEGYNDER denne bog, der foregår så forskellige steder som London, New York, Spanien og i universets mørke rum. Her fører fortælleren samtaler med en stemme, der viser sig at tilhøre Gud.GENNEM DISSE SAMTALER får vi en beretning om at ville være kunstner. At tabe sig selv i processen, og miste den man elsker. Om længsel efter frihed, om sex, bedrag og pengemagt i New Yorks kreative miljøer; om forfulgte sigøjnere i Spanien – og om at finde en ven, når ingen venner er i sigte.EN MEGET USÆDVANLIG ROMAN om at svigte og at savne, om kærlighedens væsen og om Gud, forstået som den samtale mennesket fører med universet for bedre at forstå sig selv.Om forfatterenMaren Sophie Clausen voksede op i Helsingør, Nordsjælland. Hun flyttede til London for at studere kunst og kunsthistorie og har siden arbejdet som kulturmedarbejder for den Danske Ambassade i London samt grafisk design manager og events & udstillingskoordinator for the Royal Shakespeare Company i Stratford-upon-Avon, hvor hun bor med sin familie.Få mere information på: www.sophieclausen.com"Det er en poetisk og spændende fortælling, der griber læseren." Visdomsbøgerne"En smuk og dybt rørende bog, der burde læses af alle." Mette Kallerup
”Det skulle ske i nat. Hun havde drømt om det længe. Hendes rejse ud i det uforudsigelige, men først skulle fødselsdagen overstås.”Sådan starter fortællingen om en række kvinder i forskellige tidsaldre, fra 1600-tallet og frem til nutiden, hvis skæbner på helt særlig vis flettes sammen.Gennem karakterernes mangeartede oplevelser får læserne indblik i reinkarnation, et liv efter døden, afdødekontakt og kommunikation med dyr.Bogen blander spænding med information om den spirituelle verden. Viden og ånd flettes sammen i en anderledes roman.Om forfatterenLippen Løwe er billedkunstner og uddannet Reiki- /spirituel healer med speciale i healing af dyr. Hun bor i Nordsjælland, hvorfra hun deler sin passion for dyr og spiritualitet. Spejldansen er hendes debut som romanforfatter.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.